• english
  • dk
  • /


      - WT Highlights
      - Photo Gallery

      Nicolai Bangsgaard on Flickr Nicolai Bangsgaard on YouTube

      Listen to WT Podcast on iTunes

      Need WT translated?

      Share/Save/Bookmark

    Archive for January, 2006

    Possible to subscribe to newsletter!

    Tuesday, January 31st, 2006

    Now it’s possible to get regular updates of our whereabouts and experiences by subscribing to our newsletter!

    Click here!

    Share

    Tenerife – Dag 15-17

    Sunday, January 29th, 2006

    Dag 15-17: Sol og afslapning, Palm Mar, Las Galletas, Los Cristianos & Playa de las Américas.
    Distance (km) : 179
    Total (km) : 971

    Når jeg ser mig omkring her i Playa de las Américas-området ser jeg uanede mængder af nøgen hud, der med nød holder endnu mere enorme mængder af flæsk på plads. Hud og flæsk i lyse, nordatlantiske farvenuancer, der vises frem som om den menneskelige (og i disse situationer ellers klædelige) blufærdighed hér ingen grænser kender. En så massiv og offentlig fremvisning af hud ville for de flestes vedkommende være utænkelig i årets resterende 51 uger, men der lader til at være en udbredt konsensus om, at i denne ene charteruge er regler for normer & alm. etikette anderledes. Nej, nu skal flæsket fandme frem i solen! Herunder dog et mere anstændigt hverdagsbillede fra strandpromenaden…

    Playa de las Vistas, Los Cristianos Playa de las Vistas, Los Cristianos

    Share

    Tenerife – Dag 14

    Saturday, January 28th, 2006

    Dag 14: Cañada Blanca -> Ifonche (vandring)
    Distance (km) : 92
    Tid på cyklen : 5:01h
    Gnms.fart : 18.66 km/t
    Total (km) : 792

    Vågnede allerede før kl. 7 i den kølige morgen og satte snart gang i gasblusset til en gang morgennudler og dybfrostærter. Alternativt, men mættende.

    Refuelling by a spring near Ifonche Refuelling by a spring near Ifonche

    Skyfri morgen (ahhhh….) og var snart på vej mod Ifonche via Cabo Blanco, Mirador de la Centinela (m. udsigt over mange baby-vulkaner ned mod kysten).

    Mirador de la Centinela Mirador de la Centinela

    Lovely trekking... Lovely trekking…

    Inspireret af den medbragte tyske guide “Wandern auf Teneriffa” gik jeg mod Barranco del Infierno, men lod mig styre væk fra bogens detaljerede beskrivelser og fik nogle fantastiske udsigter over Helvedeskløften med små vandfald, spændende hobbitvegetation, udsigt ud mod kystbyerne, El Teide-toppen og et hav af paraglidere i luften over mig.

    Hobbit vegetation... Hobbit vegetation…

    Flowers Flowers

    Rart at komme ud og vandre lidt og jeg nød frokosten i skøn ro på toppen af Roque Negro i 1034. Modbydelig modvind på vej ned mod kysten ved El Médano, hvor de mange surfere (wind + kite) modsat nød godt af vinden.

    El Médano El Médano

    Share

    Tenerife – Dag 12-13

    Thursday, January 26th, 2006

    Dag 12-13: Sol og afslapning, Los Cristianos & Playa de las Américas, sydlige Tenerife
    Distance (km) : 43
    Total (km) : 700

    Jeg har så længe jeg husker haft den intuitive opfattelse, at når man i butikker, kiosker og supermarkeder køber ting i løsvægt (ifh til en fast kilopris) så bevæger man sig automatisk ind på de dårlige handlers arenaer. Løsvægtsprincippet er beregnet for de uøkonomiske og er derfor ikke noget for mig. Men her på øen har jeg været nødt til at pakke den holdning væk, for ofte fås de bedste, billigste og mest friske varer faktisk i løs vægt her, hvilket har været en stor opdagelse for mig, men samtidig også en, der har rokket ved en af grundpillerne i min økonomiske fornuft. Det vil sige indtil den atter hedder 14,95 kr/100g slik i de danske biografers slikdispensere, når jeg vender tilbage til Danmark…

    Cute seafront promenade in Las Galletas
    Cute seafront promenade in Las Galletas

    Indtagelsen af min middagssandwich blev ledsaget af sultne blikke fra en utålmodig due. Jeg var i godt humør, så jeg brækkede en god luns brød af og lagde til duen, som straks var over brødet. Men gud-hjælpe-mig om den kunne magte størrelsen af brødstykket! Den forsøgte forgæves at sluge det (stor morskab for mig), men måtte opgive projektet og lade brødet ligge (det ville ha’ udgjort dagens måltid, formoder jeg). Tænk sig at være begrænset til blot at leve af krummer mm. i den størrelse. Hvilket konstant pres at leve med at skulle finde mad der i størrelse lige præcis passer til dyrets svælg. Ingen arme, ingen småkager. Ufatteligt, at evolutionens ellers kyniske udvælgese gennem tiden har forbarmet sig over og givet plads til denne ynkelige og hjælpeløse due!

    Her på campingpladsen er der flere europæere, som af forskellige årsager (primært vejret) har valgt at slå sig ned i en længere periode. Folk, der ikke ønsker at finde hvile & tryghed i komforten og konformiteten, ikke ønsker at slå sig til ro, har længe tiltrukket mig. Det er ofte interessante mennesker, der har en vinkling på livet, man kan lære af eller i hvert fald med interesse lytte til. Således er det også med mange af de mennesker, jeg har talt med her på Camping Nauta…

    New Edition! German Klaus from Camping Nauta. New Edition!

    Share

    Tenerife – Dag 11

    Wednesday, January 25th, 2006

    Dag 11: Cañada Blanca -> Vilaflor -> El Teide ->Guia de Isora -> Cañada Blanca
    Distance (km) : 130
    Tid på cyklen : 6:47h
    Gnms.fart : 19.19 km/t
    Total (km) : 657

    Sov over 10 timer i nat og glædede mig over den optimistiske farve på himlen, da jeg stod på ved 8-tiden. Var i cykelform og allerede 9.30 rullede hjulene. Tog op mod Vilaflor, der er Tenerifes højestbeliggende landsby i 1500ms højde. Herefter gik vejen videre op gennem nåletræsskove, som duftede helt fantastisk. Mindedes de enorme grankogler, som jeg i 1985 tog 2 styk med hjem af, og som jeg vist satdig har liggende på loftet hjemme i barndomshjemmet i Middelfart. Det gik opad i 4½ time non-stop i dag, men formen er rigtig god, så det var ikke så hårdt som jeg havde ventet. Smuk, smuk tur gennem et af de flotteste områder på øen (subjektivitet udvist!).
    I Boca de Tauce blev det for alvor sjovt. Forrygende udsigter til Pico Viejo (3134m) og El Teide (stadig 3718m) og også Las Cañadas med Guajara (2715m) dukkede op.

    Wonderful, wonderful Parque Nacional del Teide
    Wonderful, wonderful Parque Nacional del Teide

    Det var næsten til at græde over (igen!) :-) Enorme områder med sort lava strækker sig ud under de 2 toppe. Meget imponerende. Sære klippeformationer ved Los Azulejos og Los Roques.

    Parque Nacional del TeideParque Nacional del Teide

    Nedkørslen blev meget intens og hurtig. Nåede op på 68 km/t og tilbagelagde de 50 stejle km på omtrent 1½ time. Uforglemmelig dag.

    Share

    Tenerife – Dag 8-10

    Sunday, January 22nd, 2006

    Dag 8-10: Sol og afslapning, Camping Nauta, sydlige Tenerife
    Distance (km) : 37
    Total (km) : 527

    Kroppen – og i særdeleshed benene – har det glimrende på sådan en cykelrejse. Men benene forkæles, og det mærkede jeg tydeligt her i morges, hvor jeg egentlig havde besluttet mig for at holde den første hviledag på rejsens 8. dag. Men det er jo lige som at holde hunde. Benene bliver også umedgørlige, rastløse og legesyge, hvis de ikke luftes og holdes aktive, så jeg måtte ud og jogge med dem i 14 km i formiddags for at gøre mig noget håb om at få ro til at løse dagens Sudoku.
    Efter at ha’ “luftet hundene” tog jeg et skønt varmt bad – det første i flere dage – og lagde mig ned til campingpladsens fine swimmingpool. Vaskede og smurte cyklen. Afslappende dage ved stranden i Playa de las Américas og campinghygge en masse!!!

    Preparing another Campingaz meal in the tent...Preparing another Campingaz meal in the tent…

    Night scene from the tent
    Night scene from the tent

    Share

    Tenerife – Dag 7

    Saturday, January 21st, 2006

    Dag 7: El Puertito -> Cañada Blanca
    Distance (km) : 30
    Tid på cyklen : 2:18h
    Gnms.fart : 13,00 km/t
    Total (km) : 480

    Talte ved middagstid med en ældre tysk herre fra Kassel, som jeg faldt i snak med takket være cyklen. Han havde selv cyklet en del tidligere og havde gode historier at fortælle. Jeg har sjældent talt så meget tysk som i den forgangne uge, og jeg var her glad for at få fyret en gammel favorit af på det rigtige tidspunkt: Jah, das ist die Geheimnis des Lebens! Den kunne han også godt li’!
    Perfekt sol og ca. 24 graders varme i dag, så jeg tog det roligt på cyklen og cruisede rundt i Playa de las Américas og Los Cristianos og imponeredes over i hvilken grad de to sammensmeltede turistbyer er udbygget. Duften af solcreme er heller ikke i januar nogen dårlig ting. Har slået mig ned på Camping Nauta på det sydligste Tenerife. 4,10 Euro pr. mand + det samme for teltet.

    My Koga Miyata and Big BrotherMy Koga Miyata and Big Brother

    A pure heaven for the elderly! Los Cristianos
    A pure heaven for the elderly! Los Cristianos

    Playa de las Vistas, Los Cristianos
    Playa de las Vistas, Los Cristianos

    Share

    Tenerife – Dag 6

    Friday, January 20th, 2006

    Dag 6: Teno-bjergene -> El Puertito
    Distance (km) : 70
    Tid på cyklen : 5:10h
    Gnms.fart : 13,55 km/t
    Total (km) : 450

    Der blev rumsteret godt i nat uden for teltet og jeg kunne flere gange mærke et dyr (læs:rotte) mod min fod gennem teltdugen. Godt man ikke har en vild skræk for udyr, men jeg brød mig nu ikke om at få afbrudt en i forvejen semidårlig nats søvn.
    Endnu en næsten umenneskelig hård dag i dag. Først over Teno-passet mod Buenavista del Norte – var ved at miste orienteringen i den ca. 500m lange, bælgmørke tunnel. Pandelampen var for en gangs skyld ingen stor hjælp. Hentede vand fra toilethanen på en restaurant i Buenavista hvorefter det gik opad 17 km mod Masca. Virkelig, virkelig hårdt. Frokost ved udsigtspunkt 5 km før Masca. Forrygende udsigt og sandwichen smagte skønt. På vej op efter Masca holder en bil i vejkanten ved et hårnålesving. Pigen ved rattet ruller vinduet ned, giver mig fingeren – den rigtige – og siger “Ánimo!” (courage, “godt gået”). Det gav mig lige et minuts boost selvom jeg var dødtræt og sveden haglede af mig.
    Fra Santiago del Teide gik det nedad i en rasende fart – det var koldt, småregnede, men det blev snart bedre i Puerto de Santiago, hvor jeg shoppede ind til aftensmaden. Var træt som en gårdsanger den sidste time mod El Puertito lidt nord for Los Cristianos. Har slået lejr lige nede ved stranden trods alverdens forbud iflg. skiltene ved stranden, herunder campingforbud. Spurgte en tyk dreng og han mente ikke det ville give nogle problemer. Autoriteten har talt.

    El PuertitoEl Puertito

    Share

    Tenerife – Dag 5

    Thursday, January 19th, 2006

    Puerto de la Cruz -> Teno-bjergene
    Distance (km) : 52
    Tid på cyklen : 3:13h
    Gnms.fart : 16.00 km/t
    Total (km) : 379

    Delightful GarachicoDelightful Garachico

    Flotte kyststrækninger langs nordkysten i dag. Tog min frokost i Icod de los Vinos ved siden af et kæmpe drageblodstræ, der alt afhængig af kilden er ml. 500 og 3000 år gammelt. 17 m højt og 6 m i stammeomkreds.
    I San Bernardo provianterede jeg; hvidvin, oliven, brød, tun etc og var temmelig tungt læsset på vej ud vest på mod Punta de Teno.

    Yet another tunnel with tongue-in-cheek-drivingYet another tunnel with tongue-in-cheek-driving

    Spændende tunnel/bjergkørsel i Teno-bjergene de sidste 10 km fra Buenavista del Norte.

    Going up the cliffs at Teno, the westernpoint on the island
    Going up the cliffs at Teno, the westernpoint on the island

    Mange opmuntrende klap og tilkendegivelser fra forbipasserende turister. Havde en smuk udsigt fra Tenerifes vestligste punkt. Fandt en afsats ca. 5 m over havet, hvor jeg slog teltet op.

    Perfect spot for pitching your tent!
    Perfect spot for pitching your tent!

    Har en helt uforglemmelig aften med hvidvin, solnedgang bag La Gomera-øen, minidisk-musik, bølgernes brusen, lysskær fra fyrtårnet i nærheden…og den ubegrænsede frihed i og omkring mig. Sad i mange timer og tænkte uforstyrret (bortset fra den dristige rotte, der pludselig var ved siden af mine fødder på jagt efter en nem aftensmad!) en masse dejlige tanker. Heather Nova synger på hendes uendeligt smukke og skrøbelige nummer “Paper Cup”, at “Every dream is just a dream, after all”. Jeg kan ikke give hende ret på en aften som i aften. Dette er virkelig en drøm for mig, og samtidig den mest virkelige (og elskede) af alle virkeligheder for mig lige nu.

    Disfruta la vida dulce. Wild camping at Teno. January 2006Disfruta la vida dulce. Wild camping at Teno. January 2006

    Share

    Tenerife – Dag 4

    Wednesday, January 18th, 2006

    Puerto de la Cruz -> Parque Nacional del Teide -> La Esparanza -> Puerto de la Cruz
    Distance (km) : 105
    Tid på cyklen : 6:17h
    Gnms.fart : 16,74 km/t
    Total (km) : 328
    Max.fart: 69 km/t

    Dagen starter dejligt med morgenbrød og kaffe og udsigt til sneklædte El Teide (3718m). Snart var jeg på vej mod La Orotava og selvsamme vulkan. Zig-zag og op, op, op! I El Bebedero slog jeg en genvej mod Aguamansa – om det var klogt, ved jeg ikke. Vejen var usandsynlig stejl (mit bud er 30% på de mest hensynsløse strækninger!) og jeg var virkelig presset selv uden bagagen, som ligger på hotelværelset i Puerto de la Cruz. Vejen forsvandt fra synsfeltet, når jeg oppe fra kiggede tilbage.

    Up-up-up
    Up-up-up

    Tågedis i skovene nord for Aguamansa og pludseligt dukker den hvide tinde på El Teide frem igen. Jeg var ellevild!

    Great cycling on perfect bitumen
    Great cycling on perfect bitumen

    Så en vild hundemor og hendes to hvalpe på vejen. Snart var der skyfrit og jeg drønede opad mod El Portillo i 2000 højdemeter med 12 km/t! Vejen mod El Portillo var spærret for alm. biler pga sne og der lå da også enkelte steder lidt is og sne, men ikke noget problem trods mine dæk, der er glatte i midterrillen. De næste timer omkring El Teide var ekstatiske for mig. Alt var snedækket og hvidt, solen skinnede, cyklen var rask og jeg fandt mig et stille sted og nød en tunsandwich med den smukkeste udsigt, jeg kan forestille mig. Shorts og sol i sneen.

    Parque Nacional del Teide
    Parque Nacional del Teide

    Hvilede lidt og overvejede den næste etape. Tilbage de 33 km til Pto de la Cruz eller den lange vej nordøst på langs højderyggen. Sidstnævnte trak voldsomt, så det blev ruten. Talte kort med en kontrollant ved vejafspærringen og han gav grønt lys til mig “på eget ansvar”. Fantastiske timer fulgte – helt alene, udsigt til begge sider af højderyggen, sne og flotte iskrystaller overalt, 2330m var det højeste punkt i dag.

    Ice crystals in Parque Nacional del TeideIce crystals in Parque Nacional del Teide

    Icicles. Parque Nacional del TeideIcicles. Parque Nacional del Teide

    Kom med op til 69 km/t ned under snegrænsen, gennem skønne træer i Bosque de la Esperanza (Håbets Skov) og nogle vildt, vildt fede nedkørsler, hvor jeg nemt kunne følge med bilerne ned.

    Reaching a max. speed of 69 kmh going downhill from El TeideReaching a max. speed of 69 kmh going downhill from El Teide

    Måtte flere gange i dag udbryde et “WOW!” for mig selv og den stille natur, der omgav mig og overraskede med dens skønhed. Havde en af de allerbedste dage på Kogaen i det hele taget. Kunne lægge mig ned og dø lykkeligt efter sådan en superdag, men jeg lagde mig dog bare til at sove i de bløde fjedre i stedet, hvilket allerede dagen efter viste sig at være en klog beslutning!

    El Teide in the setting sun lightEl Teide in the setting sun light

    Share

    Tenerife – Dag 3

    Tuesday, January 17th, 2006

    Santa Cruz -> Puerto de la Cruz
    Distance (km) : 86
    Tid på cyklen : 5:53h
    Gnms.fart : 14.69 km/t
    Total (km) : 213

    Sov skønt i 9 timer indtil håndværkerne ude i Santa Cruz’ gader gik i gang med det store værktøj ikke langt fra min lille, franske altan. Under badet ovenpå bemærkede jeg det meget varme vand i bruseren, hvilket førte til dagens påfund. Fandt termokruset frem, fyldte det med dampende varmt vand og snart nød jeg rejsens første kop Nescafé med frisk brød fra den lille købmand på hjørnet. Livet har mange små glæder.
    Efter mindre end 2 km på cyklen begyndte regnen desværre igen og regntøjet kom frem. Fra San Andres gik det virkelig op og ind i Anaga-bjergene. 3 timer op ad bakke med 11 km/t i snit! Vilde, forrevne bjerge, tågeskyer, der nærmest kastede små regnbyer ned på mig med uforudsigelige intervaller.

    Mad curves up the Anaga Mountains on the northeastern tip of the island.Mad curves up the Anaga Mountains on the northeastern tip of the island

    Kastevindene gjorde opmærksom på naturens kræfter. Men hvad er en rejse, hvad er en oplevelse på en rejse uden at mærke naturens elementer; at kæmpe med (via regn, vind, stigninger etc) , belønnes af (via udsigter, nedkørsler etc), udfordres af og forenes med naturen er for mig essensen af dét at rejse. Selvfølgelig er det fristende at sende misundelige tanker til de turistfyldte busser, der lejlighedsvis overhaler mig på en dødstejl stigning. Det er klart, men jeg ville ingenlunde bytte. Som med kærligheden bliver oplevelsen i naturen først rigtig vedkommende og intens, når der skal kæmpes for den. Den anden udvej er for mig at se plastisk kærlighed og hvem har brug for den?

    Kunne intet se fra toppen af Pico del Ingles pga. regnskyer, selvoms udsigtspunktet får gode bedømmelser i turistlitteraturen. Det blæste meget og skyerne bankede hen over hovedet på mig. Til gengæld havde jeg en fantastisk udsigt ved Mirador El Bailadero. Havde 2 middagsstop med bananer, vand & brød. Herligt.

    View from El Bailadero towards Taganana and the ever present Atlantic Ocean.View from El Bailadero towards Taganana and the ever present Atlantic Ocean

    One never knows what's around the corner
    One never knows what’s around the corner

    Share

    Tenerife – Dag 2

    Monday, January 16th, 2006

    Playa Los Roques -> Santa Cruz
    Distance (km) : 84
    Tid på cyklen : 5:58h
    Gnms.fart : 14.02 km/t
    Total (km) : 136

    Near Fasnia. East coast Tenerife.Near Fasnia. East coast Tenerife

    Spændende bjergkørsel hele dagen langs Tenerifes østlige side. Regn og sol i en noget uskøn blanding. Lykkedes mig ikke at finde et egnet sted at slå teltet på på Playa Teresitas nord for hovedstaden Santa Cruz (police check posts og patruljering), så jeg måtte i silende aftenregn tilbage til Santa Cruz, hvor jeg fandt et mindre hostel midt på gågaden (15 Euro).

    Fantastic cycling near Guimar.Fantastic cycling near Guimar

    Share

    Tenerife – Dag 1

    Sunday, January 15th, 2006

    Dag 1: København -> Tenerife Reina Sofia Lufthavn -> Playa Los Roques
    Distance (km) : 53
    Tid på cyklen : 3:39t
    Gnms.fart : 14,35 km/t
    Total (km) : 53

    Eventyret ruller igen! Ligger nu i teltet kl. 19 med aftenudsigt ud over Atlanterhavet på den østlige side af Tenerife. Stjernerne dukker op enkeltvis akkompagneret af bilernes støj fra motorvejen Autopista del Sur. Har fundet en plan, afsidesliggende grund at slå teltet op på og begrebet “wild camping” er nu en realitet.
    Kom planmæssigt til Reina Sofia-lufthavnen i det sydøstlige Tenerife med Sterling-flyet. Ombord udspillede sig et cirkus med stewardesserne som centrum i en 5 timer lang forestilling, der bød på forskellige indslag. “Ønsker De Sterling skrabelodder?”, “Ønsker De høretelefoner?”, “Ønsker De at bestille toldfrie varer til hjemturen?”, “Ønsker De dagens avis?” (blot 20DKK), “Ønsker De kaffe & sandwich?” (blot 60DKK). Forestillingens opfindsomhed overraskede, men jeg var skuffet over, hvor entydigt og klart det fremgik, at meta-formålet ikke var at underholde, men at liste gyldne kroner ud af os, tilskuerne. Sådan forekom flyturen mig, men jeg havde heller ikke sovet natten til i dag, så det kan ha’ været en fatamorgana-illusion…

    Getting ready at the Aeropuerto Tenerife Sur Reina Sofia...So excited!Getting ready at the Aeropuerto Tenerife Sur Reina Sofia…So excited!

    Har slået mig ned ved Playa Los Roques, hvor aftencikaderne spiller op. Dagen har budt på hårde, hårde opkørsler og rekordstejle stigninger i Granadillas gamle bydel.

    On the old main road along the eastern side of the islandOn the old main road along the eastern side of the island

    Skønne nedkørsler gennem kløfter (barrancos), pimpstenformationer, kaktusser i forskellige afskygninger og alt i alt en dejlig start selvom trætheden har trukket i mig. Este es mi momento – ahora, aquí. Adios ayer…

    First night wild camping, near Playa Los Roques, Tenerife, JAN 2006First night wild camping, near Playa Los Roques, Tenerife, JAN 2006

    Share

    New updates!

    Friday, January 13th, 2006

    - Updated profile under “Who are we” link
    - Added emails to “contact
    - Rearranged bits here and there in order to shape the site up to be launched soon :-)

    Share

    FAQ updated!

    Wednesday, January 11th, 2006

    Click here

    Share

    Slideshow – Morocco pictures

    Tuesday, January 10th, 2006

    It takes a little while for the slideshow to get ready. Be patient. During the slideshow click on the photos to pause the show and to read a comment…

    Slideshow

    Share

    Profile update under “Who Are We?”

    Wednesday, January 4th, 2006

    Click here

    More updates to come

    Share

    Updated maps with routes

    Tuesday, January 3rd, 2006

    See the menu “Routes & Maps” to the left and check out the planned route

    Share

    Countdown added

    Sunday, January 1st, 2006

    On the front page there is now a countdown to when we takeoff!

    Share