• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Archive for June, 2006

    Dag 82 – Store Visumdag…

    Friday, June 30th, 2006

    Cyklen staar stadig stille her i Ankara…

    Men oppe i mit hoved snurrede det rundt allerede fra morgenstunden i dag, da dagen var tilegnet det bureaukratiske visumhelvede. En kort forklaring: Jeg har brug for visum til Turkmenistan (TM) og Uzbekistan (UZ), og selvom jeg besoeger landene i naevnte raekkefoelge, saa er det noedvendigt foerst at faa UZ-visum, hvilket kraever et invitationsbrev, som jeg har faaet fikset og tilsendt som attachment via internettet. Dernaest kan jeg saa paa TM-ambassaden faa udstedt et transit-visum, da de kan se, at jeg har til hensigt at forlade landet igen. Georgien er nu visumfrit for EU-borgere og fra hovedstaden Tbilisi kan jeg – inshallah! – fikse visum til naeste land, Azerbadjan, hvorfra turen saa gaar over det Kaspiske Hav til Turkmenistan og den vanvittige praesident.

    Well, det gik ganske nemt med det uzbekiske visum. Havde invitationsbrev og Gökhan med til UZ-ambassaden, som ligger et godt stykke udenfor Ankara centrum. Fik udleveret formularer og indbetalte saa de 80 USD (!) i en bank i naerheden og fik at vide, at jeg kunne hente visummet efter kl. 17 samme dag. Det kunne jeg ikke li’, saa jeg tog det helt klamme smil paa (det som en gammel folkeskolelaerer saa godt kunne li’) og forklarede damen bag skranken, at jeg havde lidt travlt og ville saette stor pris paa at kunne faa visummet med med det samme (jeg kan ikke udelukke, at jeg her blinkede let koket til hende). Det virkede efter hensigten og kl. 11 forlod jeg lettet UZ-ambassaden med det skinnende, helsides visum i passet.

    Smuttede hurtigt videre mod den turkmenske ambassade, men fordi folk, som Gökhan og jeg spurgte om vej, sendte os rundt i alle vejrhanens retninger, ankom vi 2 minutter for sent paa TM-ambassaden (“Visa is closed!”), hvilket betoed minimum 3 ekstra dage i Ankara for mig. Pis! VM-bolden var dog en opmuntring…Go Germany! Og jeg var glad for at vaere sluppet for at besoege denne restaurant:

    IMG_9576

    Share

    Dag 81 – Kan man spå i kaffegrums?

    Thursday, June 29th, 2006

    0 km…

    Jeg begynder at foele mig rigtig godt tilpas her i lejligheden hos Hospitality Club-vaerterne. Det er virkelig et koncept, der holder!

    Gökhan og jeg har igen en hyggelig snak over morgenmaden, der paa god tyrkisk vis bestaar af frisk broed, marmelade, gedeost i forskellige – for min gane ofte lidt kradse – afskygninger, oliven, honning, Nutella (tyrkisk aekvivalent), spejlaeg, tomater og agurker. The rocks! Gökhan bliver skarpere og skarpere i det engelske som dagene skrider frem og ordbogen benyttes flittigt, hvilket skaber en i bedste fald nogenlunde jaevn kommunikation.

    Fuld knald paa drengene i dag igen. Dolmus (minibus) ud til universitetet ODTÜ, hvor en flok Ph.D-folk og andre venter paa giraffen. Vi faar frokost og koerer saa ud til Dikmen Valley og slentrer rundt paa bedste studentermaner og sludrer loes om de vilde benzinpriser her, den vanvittige borgmester med saerpraegede byggeprojekter (bl.a Casper The Ghost-parken!) og den slags…Dernaest gaar turen videre til Bektas, frisoerbroderen og derfra videre paa lange gaaben op til det ca. 120m hoeje Ankara Tower med fin udsigt trods skydaekke.

    Traffic crowds, Ankara rush our...(24hrs a day?)

    Traetheden bider i mig, men inden aftensmaden hjemme i lejligheden gaar turen ud til et vinterskisportssted i bjergene uden for Ankara, Elmadag Mountain, hvor dette vue venter os…

    Dusk from the Elmadag Mountain just outside of Ankara...

    Gönül spaar mig efter aftensmaden i grumset fra den tyrkiske kop kaffe, vi fik. Hun kunne i grumset bl.a tyde, at WT-ekspeditionen vil blive opdelt i 2 faser afbrudt af en pause, som med al sandsynlighed vil involvere et hunkoen. Det loed fandme interessant, og jeg spurgte naturligvis videre ind til denne indsigt, men hun holdt kortene godt ind til kroppen. Jeg vil opleve mindre problemer (nok af administrativ art), men ikke noget, som vil forhindre mig i at udleve droemmen (WT-droemmen, i.e.)…Inshallah!!

    Playing the local board game, Okei...

    Share

    Dagbog opdateret!

    Thursday, June 29th, 2006

    Se dem i Dagbogen i menuen til venstre…

    Share

    Dag 80 – Casper the Ghost

    Wednesday, June 28th, 2006

    0 km etc.

    Havde i nat et mindre mareridt. Grunden til, at jeg kalder det et mareridt og ikke bare en droem var ham her:

    Casper The Ghost...

    Casper The Ghost. Forklaring: det klart mest skoere indslag paa programmet var besoeget sent i aftes i forlystelsesparken Alice In Wonderland (den hedder officielt noget andet, jeg ikke ved) lidt uden for Ankara centrum. Jeg har ingen anelse om, hvorfor vi (mig og mine HC-vaerter og Bektas, den glade chauffoer) skulle herud: de mange fullsize plastikfigurer, der forestillede alle mulige tegneserie- og eventyrfigurer (Lucky Luke, Snehvide, Gulliver og andre i samme skuffe) har aldrig haft min interesse (vel, Box?) og vil aldrig faa den. En meget jaevn oplevelse, hvor jeg bare proevede at virke imponeret som jeg forestiller mig en 6-aarig dreng ville ha’ vaeret. Well, jeg fortaber mig i detaljer. Billedet af Casper The Ghost dukkede op for mig, da jeg vaagnede fra en af de tidlige morgendroemme (de eneste, jeg af og til husker). Uhyggelig figur.

    Atatürk Mausoleum var paa eftermiddagsprogrammet efter en dejlig, aleneformiddag i lejligheden med MetroXpress-artikelskrivning.

    Atatürk Orman Ciftligi - Atatürk Mausoleum

    Videre gik turen om aftenen ud til Gonüls familie, som havde ventet mit besoeg siden i mandags og stod klar med dejlig mad og velkomne arme. Hjemmet rummer traditionen tro 3 generationer.
    Selvom jeg ikke kunne udveksle mange ord med specielt den aeldste generation, foelte jeg det ikke som noget handikap, da alle var saa smilende og imoedekommende og kropssprogets udtryk var klart.

    Gathering around the table is the favourite pastime in any Turkish family, I guess...

    Share

    Dag 79 – Atatürk is watching you!

    Tuesday, June 27th, 2006

    0 km…

    Tager i dag med Gokhan ud til den skole, hvor han underviser i idraet (physical education). Jeg introduceres igen til et hav af folk (kolleger, elever, vicevaerten), drikker the og kaffe med de fleste af dem og diskuterer bl.a Mohammed-sagen, som laererne her paa skolen udmaerket kender til, men ikke bekymrer sig videre om. I broderirummet, hvor en lille snes elever har arbejdet loes i flere maaneder, fremvises det fine resultat for mig. Laererinden overvaelder mig med sin enorme venlighed og kaerlighed.

    These girls made all the nice handwork in the exhibition room...

    Og Atatürk, ja, han holder skam noeje oeje med begivenhedernes gang fra sin plads paa vaeggen her 68 aar efter sin doed!

    IMG_9471

    Jeg guides videre rundt i Ankara paa maa og faa og har hyggelige stunder med Gokhan. The Anatolian Civilization Museum er et must for freaks i denne genre! Storartet udsigt fra toppen af Ankara Castle.

    From the Ankara Castle...

    Gokhan vil i moske for at bede, saa det goer vi. God, lille oplevelse at se ham i aktion paa de bloede taepper, mens jeg tager et tiltraengt hvil. Jeg har meget svaert ved at faa lov til at punge ud for noget som helst – everything’s on the house!

    Om aftenen kommer vaertindens broder, Bektas (damefrisoer paa 30), der er ramt af en gal bilist (Tofas Dogan, tyrkisk sag fra 1998) og cruiser saaledes gerne rundt i store dele af Ankara med os alle og jeg tror jeg spottede en draabe savl i hans mundvig over at faa lov til at vise byen og bilen frem.

    Jeg har i dag absolut ingen kontrol over begivenhedernes gang og har (for en gangs skyld) asolut intet oenske herom!

    Share

    Foto højdepunkter!

    Monday, June 26th, 2006

    Vi har lavet en ny feature her på siden..

    Vi ved godt, at vi tager mange billeder og selvom vi sorterer i billedstakken, så kommer der altså rigtig mange billeder i vores albums. Derfor har vi lavet nogle mindre albums med højdepunkter fra hvert land vi har besøgt. Hver af disse albums kommer til at indeholde max. 20 billeder og du kan være sikker på kun at få de bedste billeder at se!

    De første albums med højdepunkter er lavet – de vil dog sandsynligvis blevet justeret lidt, når Nicolai får chancen for at kigge dem igennem også 😉

    Tjek det ud her

    Der er også et permanent link fra vores sidebar i højre side.

    Share

    Dag 78 – Ankomst Ankara!

    Monday, June 26th, 2006

    Distance (km) : 38
    Time on bike : 2h 10m
    Average speed : 17.49 km/h
    Total (km) : 4179

    Som min gode ven Stefan Cel Mare sagde ovre i nabobloggen forleden, saa er der sket saa mange ting siden jeg forlod Istanbul, at dette dagbogsforum har svaert ved at rumme klumpen af oplevelser. Jeg goer hvad jeg kan og forsoeger at bide diverse frustrationer over defekte tastaturer, daarlige internetforbindelser, larmende tyrkerdrenge, der spiller Counter Strike i @-cafeerne etc i mig.

    Smutter i roligt morgentempo ind til Ankara, hvor jeg via det geniale website Hospitality Club (HC) har faaet kontakt til et yngre aegtepar, Gönül og Gökhan, som har budt mig velkommen. Det er foerste gang jeg benytter mig af HC og er rigtig spaendt paa den gode maade over moedet…
    (HC er et forum paa internettet, hvor man kan tilbyde og soege lokal overnatning og derved komme i kontakt med folk, de steder man rejser…Se mere nederst paa denne side…)

    Pigen, Gönül (32) er i gang med sin Ph.D paa det anerkendte Middle East Technical University (Department of Educatıon), og hendes mand, Gökhan (30) underviser i idraet paa en folkeskole ı en af Ankaras forstaeder. Jeg aftaler med dem at moede dem paa universitetet. De tager sig fra foerste minut utroligt godt af mig, viser mig rundt paa det enorme campus-omraade, og introducerer mig for mange af deres venner. Ph.D-ere overalt! Jeg er dybt bevaeget (og har faktisk vaeret det lige siden jeg moedte dem og indtil nu, torsdag, hvor jeg skriver dette paa en varm internetcafe i det centrale Ankara) og stinker rigtig skidt efter 3 cykeldage uden et bad.

    Til hoejre ses Gönül og Gökhan (Ankara-guldet)…
    IMG_9452

    Tager senere hjem i deres fine lejlighed placeret paa en af de mange bakketoppe, der omgiver Ankara (ca. 4 mio. indb.). Overdaadigt aftensmaaltid tilberedt af evigt-smilende Gönül. Kaempeoplevelse, som lever bedre i mit hoved end i dette forum…

    IMG_9461

    What is the Hospitality Club?

    Our aim is to bring people together – hosts and guests, travelers and locals. Thousands of Hospitality Club members around the world help each other when they are traveling – be it with a roof for the night or a guided tour through town. Joining is free, takes just a minute and everyone is welcome. Members can look at each other’s profiles, send messages and post comments about their experience on the website.

    The club is supported by volunteers who believe in one idea: by bringing travelers in touch with people in the place they visit, and by giving “locals” a chance to meet people from other cultures we can increase intercultural understanding and strengthen the peace on our planet.

    Share

    Dag 77 – Turkish delight…

    Sunday, June 25th, 2006

    Nallihan -> 30 km outside Ankara (wild camping)
    Distance (km) : 130
    Time on bike : 6h 57m
    Average speed : 18.68 km/h
    Total (km) : 4141

    Dagens album: Avalon Sunset – Van Morrison

    Er paa vejen allerede foer kl. 9 med kun en halv flaske vand og en toerstig gane. Selv morgensolen varmer godt paa de bare skuldre. Vandsituationen aendrer sig dog hurtigt, da en lastbil koerer op paa siden af mig og en mand paa passagerersaedet raekker en flaske kold vand ned til mig, som jeg grabber paa nedkoerslen. Saa rart.

    Utrolig og helt uventet smuk dag (igen) i dag. Lagdelte, geologiske sedimenter i bjergene omkring mig. Perfekt asfalt og kun begraenset trafik.

    IMG_9440

    Ved den opdaemmede soe gaar jeg helt i staa af forblaendelse. Et billede og tusind ord, som man siger:

    IMG_9428

    …eller to billeder…

    IMG_9432

    Masser af store vadefugle i omraadet.

    Goer holdt i en lille landsby, som minder mig om settingen i en af Russ Meyers legendariske softporn-film fra 1960’erne. Her er det bare ikke toploese, storbarmede chicks, der loeber rundt, men krumryggede pensionister, der ligesom jeg henter vand fra landsbyens kilde. Fascinerende.

    IMG_9434

    Ved middagstid, da heden er paa sit hoejeste naar jeg Beypazari (ca. 40.000 indb.) og er godt oer i skallen. Sluger dejlig leverret med ris, broed og den allestedsnaervaerende the.

    Trods utallige liter vaeske er det svaert at undgaa, at urinen faar samme farve som en god bourbon i denne hede. Bryder mig ikke om bourbon (slet ikke naar det drejer sig om min urin) og jeg modtager gerne fifs og tips for at undgaa dette.

    Slaar lejr ca. 30 km udenfor Ankara. Har fin udsigt ned over dele af den enorme by oppe fra teltpladsen, hvortil jeg igen ankommer helt baldret efter en lang cykeldag. Med aaben teltdoer, den nedgaaende sol, chikadernes sang, en tropisk aftentemp. (det kalder vi det i hvert fald i DK) og Van Morrisons album “Avalon Sunset” fra slut-70’erne i oererne er livet atter sweet-sweet…

    IMG_9449

    Share

    Dag 76 – 8 timer i sadlen…

    Saturday, June 24th, 2006

    Sögüt -> Nallihan (wild camping)
    Distance (km) : 147
    Time on bike : 8h 0m
    Average speed : 18.43 km/h
    Total (km) : 4012
    Max.speed: 68 km/h

    Har i dag en af rejsens haardeste og samtidig flotteste cykeldage – de to ting haenger maerkeligt nok ofte sammen for mig! Under formiddagskaffen snakker Pablo og jeg om den videre vej frem mod Ankara og igen kommer vore forskellige tilgange til turcyklingen frem. Han vaelger hovedvejen via Eskisehir og jeg er blodig efter de mindre bjergveje, som maalt i km ikke er laengere end hovedvejen, men dog nok er mere kuperet. Nancy har vist opgivet at foelge med i herrernes tempo, da hun stadig har lidt ondt i knaeet. Pablo og jeg skilles derfor igen og aftaler at moedes i Ankara.

    Ser markbrand langs den forrygende nedkoersel uden for Sögüt. Alarma! Folk styrter frem og tilbage og raaber tyrkiske alvorsord, som man ikke kunne misforstaa. Brand- og redningsgenet fra vaernepligten i 1996-1997 ligger fuldstaendig i dvale og i stedet for at hjaelpe til med slukningsarbejdet (som en gravko i oevrigt klarer mesterligt) agerer jeg kumpaner og knipser aktionbilleder med Canon-kameraet.

    IMG_9375

    Jeg siger foreloebigt adios til Nancy og saetter saa mig selv i WT-ekspeditionsgearet igen. Middagsheden er voldsom og trykkende, men er samtidig ogsaa med til at forstaerke indtrykkene i og omkring mig.

    En af rejsens laengste dage baade i tid og kilometer. Naar langt ud paa aftenen frem til Nallihan, hvor jeg provianterer og smutter udenfor byen og slaar teltet op paa et jaevnt plateau (ikke nemt at finde her i disse bjergrige egne) ca. 50m fra hovedvejen. Soerger for, at ingen ser mig – har brug for stilhed og ro omkring mig. Traet som en elg og sulten som en elg, som de siger i Norge (right, Pablo?).

    Smutter til ro efter en hurtig aftensmad (pasta) og snart lyder nogle ubestemmelige, naermest graedende dyrelyde og lidt rumsteren lige uden for teltet. Er for traet til at tage mig af det og sover snart tungt.

    IMG_9421

    IMG_9402

    IMG_9395

    Share

    Dag 75 – Slangen i Paradis

    Friday, June 23rd, 2006

    Lake Iznik -> Sögüt (wild camping)
    Distance (km) : 101
    Time on bike : 5h 58m
    Average speed : 17.0 km/h
    Total (km) : 3864

    Mit zoologiske vokabularium slaar muligvis ikke til her, men i morges, da jeg tog en opfriskende svoemmetur i Lake Iznik, saa jeg pludseligt en soeslange lige foran mig! Blev panisk og styrtede op af baljen. Totalt irrationel og spontan reaktion, for den slanke slange ville naeppe goere nogen fortraed. Hvilket morgenchok!

    Har en fantastisk smuk dag paa cyklen i dag sammen med Pablo og Nancy. Stemningen er oploeftet og jeg naermest bobler indeni over al den dejlige natur, der omgiver mig og goer alle anstrengelserne vaerd. Anstrengelser er der nok af. Faktisk er Pablo med et glimt i oejet begyndt at brokke sig lidt over den rute, jeg har valgt i dag. Vi har forskellige tilgange til det at komme fra A til B: han vaelger ofte den korteste, mest flade, og hurtigste vej, mens jeg forsoeger at foelge flest mulige groenne (dvs. mindre trafikkerede, flotte og ofte kuperede) veje iht. mit detaljerede vejatlas og foerst i anden raekke tager afstanden i betragtning. “I’m tired, Nicolai” sagde Pablo, “You’re too fast and strong for me!” Det tror da fanden, at den gaeve Pablo Garcia er traet; han paabegyndte sin cykelodysse i 1999 og er kun halvvejs nu…

    Ved skumringstid er de graeske ben saa traette, at vi maa slaa lejr, hvor vi staar. Jeg forhoerer mig derfor hos en fyr, der nysgerrigt betragter os, om vi kan slaa vore 3 telte op udenfor hans hus. Groent lys og vi inviteres efter vi har slaaet alle teltene op inden for til the (jeg labbede vist 6 kopper i mig) og VM-bold hos de 6 gutter i huset.

    Share

    Dag 74 – Saa ruller hjulene igen – yihaa

    Thursday, June 22nd, 2006

    Istanbul -> Güllüce, Lake Iznik (wild camping)
    Distance (km) : 64
    Time on bike : 3h 29m
    Average speed : 18.20 km/h
    Total (km) : 3763

    Saa er dagen kommet, hvor jeg forlader Istanbul. Det har vaeret nogle skoenne dage, og som jeg vist skrev tidligere, saa kan et visit i Istanbul virkelig anbefales. Hvis man er til storby. Pakken er stadig ikke kommet, og da den venlige postmand fortaeller mig, at det kan tage endnu 10-15 dage, beslutter jeg mig for at smutte i dag uden pakken. Fra Ankara paataenker jeg at tage en bus tilbage til Istanbul om nogle dage for at proeve mit held igen.

    Paa faergen fra Istanbul over Marmara-havet til Yalova moeder jeg uventet argentinske Pablo Garcia – langturscyklisten, som jeg moedte for et par uger siden hos cykelhandleren i Istanbul. Vi har skrevet lidt frem og tilbage og det lykkedes altsaa at moedes. Med os er ogsaa graeske Nancy, som har emailet mig de sidste uger og nu endelig besluttede sig for at komme her til Istanbul for paa cykel at foelges nogle dage med WT-styrmanden (laengere historie, jeg ikke vil traette med). Hun har fulgt min rejse gennem Oesteuropa og spurgte forleden, om vi skulle moedes og cykle sammen for en tid. Og saa dukkede hun pludseligt op paa mit hostel i gaar med sin cykel direkte med fly fra Athen. Er dette starten paa en mindre WT-following?

    Saa vi er en glad trio, der triller i land paa den asiatiske side! Jeg har jo studeret de tyrkiske veje intens i Istanbul i min nye vejatlasbog, saa jeg traeder an. Dejligt, dejligt at vaere tilbage i sadlen. Foeles alt for lange siden og jeg har meget svaert ved at toerre smilet af ansigtet (selvom der for de to andre vist ikke var meget at grine af paa det tidspunkt!). Rammer langt ud paa eftermiddagen Lake Iznik, som paa den lange led straekker sig saa langt oejet raekker. Gode farver i vandet og de omkringliggende bjerge. Den spoejst sammensatte trio drejer fra vejen (naesten ingen trafik) og forsvinder op i en olivenplantage for at slaa lejr. Perfekt camp og hyggelige aftenstunder…

    Share

    Engelsk oversættelse af polsk avisartikel om WT

    Wednesday, June 21st, 2006

    Vores polske ven Tomek Koska har været så sød at oversætte den Polske avis artikel omkring Worldtravellers.dk til engelsk. Du kan se artiklen på vores presse side (med link til oversættelse) – direkte link til oversættelsen er her

    Share

    Flere oversættelser!

    Wednesday, June 21st, 2006

    Luke Magee har endnu engang været så hjælpsom at oversætte fra Nicolais dagbog. Denne gang er det dagene #44, #57 og #58 som fik Luke kærlige hånd at føle 🙂 Vi i WT campen er uendelig taknemmelig – mange tak, Luke!

    Share

    Dag 73 – Intet nyt under solen…

    Wednesday, June 21st, 2006

    Ingen cykling i dag, masser af snak, afslapning, checker posthus (uden held igen!), VM-fodbold. Intet nyt under solen.

    (Er mange dage bagud med opdateringen af WT nu, saa jeg forsoeger en ny, minimalistisk dagbogsstil)

    I stedet kan I se lidt af Stefan Cel Mares smugbilleder af undertegnede i forskellige hverdagssituationer…

    IMGP1869

    IMGP1749

    Share

    Dag 72 – Bombe i Istanbul

    Tuesday, June 20th, 2006

    Det er nu 5 dage siden begivenheden fandt sted, og jeg foeler derfor, at det er paa tide at lufte skoerterne lidt. For ikke at skabe unoedigt roere i vandene og eventuelt goere bekymrede sjaele mere bekymrede har jeg villet vente med at berette.

    Der sprang en bombe her i Istanbul forleden. I bydelen Ominönü kun ca. 1 km fra hvor jeg bor gik en affaldscontainer i luften omkring middagstid. Ingen doede, 4 tilskadekomne (kun lettere, saa vidt vides). Jeg saa tilfaeldigt en kort reportage i tyrkisk TV og genkendte gerningsstedet ganske godt – Stefan og jeg cyklede lige forbi omraadet naer faergelejet omkring en time tidligere, men hverken saa eller hoerte noget foer nyhedsstroemmen naaede os. Umiddelbart ville ingen tage ansvar for bomben, men senere gik rygtet, at den kurdiske oproersbevaegelse PKK stod bag. Men jeg forstaar godt, hvis PKK denne gang gik lidt stille med doerene, for helt aerligt, det var sgu en lidt soelle bombe. Er overbevist om, at min gamle spraengstofekspert fra vaernepligtstiden hos Beredskabskorpset i Haderslev kunne have gjort det noget mere effektivt. Well-well, saa har man oplevet det med.

    Tager en god morgenjoggetur langs Marmara-havet inden byen rigtigt er vaagnet. Checker posthuset forgaeves igen, og smutter i tyrkisk bad, hammam, med kiwi-Keith (se evt. MetroXpress 23JUN06 for mere). Bliver gnubbet og skruppet, faar massage (taesk er en anden formulering) af en firskaaren hammam-mester, sauna, og har sjaeldent foelt mig saa ren, som da jeg sidder ude i foyeren sammen med Keith med krop og hoved indrullet i frotte som en anden sultan.

    Share

    Dag 71 – Vandpibe

    Monday, June 19th, 2006

    Jeg begynder virkelig at glaede mig til at komme ud og sluge nogle kilometer igen. Men afventer stadig pakken fra Danmark med guideboeger og kort over Kaukasus og Centralasien, der endnu ikke er dukket op paa posthuset her i Istanbul. Hmm!

    Paa det lille kammer paa hostellet er Keith (29) fra New Zealand flyttet ind og jeg hooker mig paa, da han inviterer paa vandpibecafe sammen med et par norske piger paa sygeplejeudveksling. Har en rigtig hyggelig aften med en dejlig lokal stemning og med the ad libitum, vandpibetobak med melonsmag. Benene dirrer under mig paa vej mod toilettet pga vandpiben. Jeg maa se at faa det laert!

    Lonely Planets parloer Turkey er omdrejningspunktet for en del af aftenens moro: Den har et sex-kapitel, der eksempelvis fortaeller, hvordan man paa tyrkisk siger “Don’t stop, tiger!”, Don’t touch me there – I’ll do it myself” og den slags. Jeg er maalloes. Ungdommen nu til dags.

    Hjemme paa hostellet nyder jeg en privat stund med musik & ayran (tyrkisk kaernemaelk til de af jer, der ikke bor omkring Noerrebros Runddel) paa tagterrassen med udsigt til Den Blaa Moske og de oplyste duer og/eller maager (all cats are grey at night), der flyver rundt oppe omkring spirene. Livet har bestemt sine skoenne oejeblikke…

    Share

    Dag 70 – Visum-helvedet starter…

    Sunday, June 18th, 2006

    Morgenmad paa hostellet med spanske Eduardo, og med et lettet hjerte forlader jeg hostellet og finder Big Apple Hostel, hvor jeg oejeblikkeligt foeler mig langt bedre tilpas og velkommen.

    Har gennem de sidste dage undersoegt visumregler, ruter gennem Kaukasus og Centralasien og en masse andet internetnusseri, som jeg egentlig ikke gider, men som det allerede nu er noedvendigt at tage stilling til pga. visumreglerne. En noget frustrerende affaere, men det skal nok ordne sig. Har nu via nettet betalt 37 USD til Stantours.com som i loebet af 10-14 dage vil sende mig et invitationsbrev (som email-attachment), som jeg saa i Ankara henvender mig hos den uzbekiske ambassade med. Jeg kan saa koebe selve visummet til Uzbekistan. Dernaest er planen, at jeg med dette visum i haanden paa den turkmeniske ambassade i Ankara kan koebe et transitvisa, som – hvis Gud er med mig – gaelder i 10 dage. Hvis Gud ikke holder oeje med mig den dag, faar jeg nok kun 5-7 dage, hvilket kraever, at Alex Zulle virkelig faar sparket nogle kilometer i daekkene i Turkmenistan – det er et stort land!

    Georgien, som er naeste land efter Tyrkiet er nu visumfrit for EU-borgere. Ja tak! Fra hovedstaden Tblisi er det ifoelge de oplysninger, jeg har kunnet hente muligt at faa visum til Azerbadjan, som er naest i raekken. Derfra faergen over Det Kaspiske Hav og gennem Turkmenistans stegende oerkenvarme!

    Moeder australske Luke (New South Wales outback, 23 aar), der forlod Singapore paa sin cykel for 15 maaneder siden. Sjov fyr og vi har en god snak om det at vaere cykelrejsende og fortaelle den samme historie igen og igen til folk, vi moeder paa vejen.

    Aussie Luke left Singapore 15 months ago. Met him in Istanbul.

    (tak til Stefan Cel Mare for dette foto!)

    Share

    Nye billeder fra Tyrkiet!

    Sunday, June 18th, 2006

    Saa er der en stak billeder fra Tyrkiet, primaert fra fantastisk Istanbul – Se dem i fotoalbummet (side 2) her!

    IMG_9232

    Share

    Dag 69 – Bosporus cruise

    Saturday, June 17th, 2006

    Solen er munter i dag, saa Stefan og jeg tager passagerfaergen fra Istanbul og ca. 30 km op langs Bosporus-straedet, der gennem tiderne har haft en stor betydning, primaert handelsstrategisk. Faergen goer holdt flere steder paa baade den europaeiske og den asiatiske side og delfinerne springer i det groenne vand. Ved endestationen paa den asiatiske side gaar vi op til en ensom ruin paa en bakketop, hvorfra der er en helt genial udsigt ud mod Sortehavet bag de to landtanger paa hver deres kontinent. Flot-flot. Nede i den hyggelige, turistede landsby faar vi makrelsandwiches til vi revner.

    Moedes i aften med en god ven fra Middelfart, der er her i Istanbul for at moede (og hjemtage!) sin kaereste, der har vaeret paa uni-ophold her siden januar. Har en rigtig hyggelig aften paa den lille altan med kold humle og dansk snak, hvilket forekommer mig meget laenge siden.

    Jeppe, de danske Polet-lakridser goer undervaerker og jeg har nu paalagt mig selv en kvoteordning (max.5!) for at faa maxi-posen til at holde laengere…

    Saadan tilbringes mange Istanbul-aftener: VM-bold, Efes-oel og rejsende…

    IMG_9239

    Share

    Dag 68 – Topkapi Paladset, Istanbul

    Friday, June 16th, 2006

    Crewet her paa New Backpackers er virkelig ved at pisse mig af. Ejeren er en nar og har ingen forstand paa at drive den business han goer. De fleste jeg har talt med foeler sig ikke velkomne her, mig selv inkl., saa jeg smutter her til morgen over paa et andet hostel ikke langt herfra, hvor min fornemmelse med det samme siger mig, at valget var godt. Magen til uprofessionalisme!

    Ser Topkapi-paladset i dag, som regnes for en af Istanbuls stoerste attraktioner. Masser af relikvier fra store dele af verden: kinesisk porcelaen fra 1300-tallet, guld-, diamant- og soelvsmykker i hobetal. Ganske imponerende.

    IMG_9178

    Der er en del unge teenagepiger paa Topkapi, og de virker langt mere interesserede i mig end i stedets grandeur. Snart spotter jeg en mobiltelefon i en pigehaand med kameralinsen i min retning, jeg lader som ingenting og morer mig bare over den stroem af unge piger, jeg har rendende efter mig. En gruppe paa 3 proever en ny taktik for at faa mig i spil: i et udstillingsrum, hvor man gaar mod uret rundt langt vaeggene og ser paa montre, gaar de direkte gennem rummet og stiller sig i poserende positurer med deres purunge numser strittende i vejret, saaledes at jeg ikke kan undgaa at faa oeje paa dem. Det morer mig. Udenfor tager en af pigerne mod til sig, stopper mig og spoerger om et (officielt og ikke smug) billede.

    IMG_9197

    Ser det egyptiske krydderimarked og fanger manden med klappen for oejet og kaninen, der kan spaa om fremtiden. Faar stillet min daddelsult paa markedet.

    IMG_9216

    Share

    Træning træning!

    Thursday, June 15th, 2006

    DSC01117

    Mit knæ har fået det meget bedre nu og det betyder at meget af min tid nu går med at træne bentøjet op til at komme ud og møde Nicolai igen i Tyrkiet. Jeg er startet meget stille og rolig ud med at cykle bare 5-10 km om dagen og trapper lige så stille op. I dag kørte jeg tæt på 30 km og det var uden at jeg mærkede nogle smerter i knæet. Supert!
    Samtidig så er jeg begyndt at træne i motionscenteret FitnessDK ABC på Frederiksberg. De har hjulpet mig rigtig meget – specielt træningsleder Anders Weicher der har lavet et genoptræningsprogram til mig og som følger op på det hver uge. Mange tak Anders og FitnessDK!

    Nu er det gode vejr kommet tilbage til Danmark igen og det nyder jeg i fulde drag! Enten i Frederiksberg have eller islands brygge! Skønt. Hænger en del ud med min skater-punk-friend Mikkel (AKA. Beauty Box!) (se billede!) ellers bliver det meste af min tid selvfølgelig brugt sammen med min fantastiske kæreste Kimi (jaja, så det er ikke SÅ slemt at tilbringe sommeren herhjemme i Danmark 😉 )

    En forløbig plan er at tage til Tykiet for at møde Nicolai i en af de første uger i juli. Det hele kommer selvfølgelig an på knæet og hvorvidt det bliver stærkt nok til at kunne følge med Nicolais vilde dagsrejser 😉

    DSC01119

    Share

    Dag 67 – Cyklen fikses til Kaukasus & Centralasien

    Thursday, June 15th, 2006

    Stefan, der bor paa et andet hostel ikke langt fra mit, vaekkede mig ved 10-tiden, hvilket var alt for sent ifht. den aftale vi havde med den lokale cykelhandler kl. 9. Hakuna matata og no problem. Tog faergen over til Kadakoy paa Asien-siden, hvor pro-cyklisten M’hamed ventede os. Jeg har haft lidt knirkelyde fra pedalarmene/kranken, som jeg ikke kunne faa til at forsvinde, saa for at have en fintunet cykel til den videre tur gennem Centralasien, valgte jeg at faa en professionel til at se paa den. Better safe than sorry in this case!

    M’hamed rengjorde i grunden bare kaede og alle tandhjulene (hvilket jeg selv nemt kunne ha’ gjort, men hvad fanden, det var ham, der fik beskidte fingre denne gang!) og mente ikke, at der var nogle problemer. Jeg er stadig lidt spaendt paa at se, om lydene kommer igen, for det er kun med alle cykeltaskerne paa cyklen, at lydene kommer. Nye bremseklodser bagtil. Sugede til mig af smaa cykelkneb. Stefans cykel ogsaa en overhaling.

    Er lidt eftermiddagsrastloes inden jeg saetter mig op paa tagterrassen med en cola og chokolade, dagbog og musik, hvilket fik uroen til at forsvinde. Om det er svage abstinenser eller fordi kroppen ikke luftes nok i disse relativt stillestaaende Istanbul-dage, det ved jeg ikke. Store smil over Sveriges sejr over Paraguay! Studerer det nye vejatlas som godnatlaesning og kan ikke helt stoppe savlen loebe ned paa hovedpuden – ser virkelig meget frem til at opleve det oevrige Tyrkiet!

    Share

    Dag 66 – Ace Ventura og kattemor

    Wednesday, June 14th, 2006

    Hos en lille cykelhandler moeder Stefan og jeg i dag en argentinsk langturscyklist. Hans navn, Pablo, er jeg ganske bekendt med og vi udveksler historier en masse. Han har rejst rundt i verden paa sin cykel i 4 aar og er nu halvvejs igennem. Han er ligesom jeg paa vej oestpaa. Jeg har inden afrejsen besoegt han hjemmeside flere gange og er vildt overrasket over dette tilfaeldige moede. Foelg hans eventyr her. Vi aftaler at tales ved med henblik paa at cykle sammen et stykkle tid, naar vi forlader Istanbul…

    Stefan og jeg driver rundt i de travle handelsgader i det mere mondaene Taksim-omraade. Faar en kop kaffe med udsigt til Bosporus-straedet, der som bekendt adskiller Asien og Europa…Og saa var der ogsaa denne hoejgravide kattemor, som var ellevild med mine sure sko…

    IMG_9093

    Ser Besiktas Stadium. Faar fat i et superdetaljeret vejatlas over Tyrkiet, som jeg har vaeret paa udkig efter de sidste par dage.

    Taksim Square, Istanbul

    Bold, humle og musik. Det velkendte aftenprogram, som jeg virkelig er begyndt at faa smag for.

    Share

    Flere oversættelser!

    Wednesday, June 14th, 2006

    Vi har modtaget flere oversættelser af Nicolais dagbog. Denne gang er hjælpen også kommet fra Luke Magee i tillæg til Birgitte. Endnu engang en kæmpe tak til de to helte! Dagene #42 til #51 er nu oversat til engelsk!

    Share

    Dag 65 – Sightseeing i Istanbul

    Tuesday, June 13th, 2006

    Labber morgenmad i mig uden for hostellet inden gaden rigtig er vaagnet. Har ikke faaet alt for meget soevn, men der er stadig energi i den unge generator i mig. Ser i dag Den Blaa Moske og bygningen Aya Sofya fra det 6. aarhundrede i dag sammen med unge, canadiske Barry. Begge vildt imponerende!

    Som de andre dage her i Istanbul staar menuen ofte paa linsesuppe, kebabruller, ayran (en art tyrkisk kaernemaelk, som fint kompenserer for den halve liter letmaelk, jeg er vant til hjemme i DK). Dejligt, dejligt.

    Igen: masser af bold, kolde fadoel, international stemning paa den tyrkiske Khao San Road, og dejlige stunder.

    IMG_9226

    IMG_9241

    Share

    Dag 64 – Moske-dagen

    Monday, June 12th, 2006

    The impressive Suleymaniye mosque, Istanbul

    Ser masser af moskeer i dag! Gravsteder, den store bazar, aekvadukter fra Romertiden og havde alt i alt en rigtig fin dag. Glaeder mig stort over, at det faktisk er muligt for ikke-muslimer at besoege de sindssygt imponerende moskeer her i Istanbul. De to Marokko-besoeg i 2005 efterlod et oenske i mig om at se disse praegtige bygningsvaerker indefra, og her i Tyrkiet er det altsaa helt legalt – saa laenge man husker at stille sutterne udenfor! Moeder Stefan Cel Mare igen i det omraade, hvor jeg ogsaa bor. Super. Aftenen forloeber efter gaarsdagens program: VM-bold, masser af oel, masser af nye ansigter (fra Dallas, Cambridge, Sydney, Chihuahua (MX), California etc.)

    Perry Farrell fra musikgruppen Jane’s Addiction har en kopi rendende her i Istanbul – han ejer baren Just Bar her i Sultanahmet-bydelen og spiller rigtig fed musik hele aftenen. Har en rigtig dejlig aften med masser af grin og snak.

    Share

    Dag 63 – Delfiner i Istanbul

    Monday, June 12th, 2006

    Lad det vaere sagt med det samme: Istanbul er en fantastisk storby, som har uendeligt mange smukke og interessante ting at byde paa. Vil ikke traette hverken mig selv eller andre med en minutioes opremsning af alle de moskeer, markeder, roterende kebabruller, internationale rejsende, som jeg har udvekslet erfaringer, tanker og ideer med under dagene her i Istanbul – men de er mange og de har vaeret med til at saette et uforglemmeligt indtryk i mig. Byen er absolut en af de bedste storbyer, jeg nogensinde har vaeret i.

    Satte mig i dag ned til vandsiden ud mod Bosporus-straedet og saa – tralala… – Asien for foerste gang paa denne rejse. Havde laant en guidebog og satte mig paa stenene ved vandet for at laese. Pludselig dukkede et par delfiner op i det groenne vand ikke langt fra mig. De boltrede sig og det gjorde jeg ogsaa! Begyndte langsomt at faa et overblik over byens kvarterer og sevaerdigheder.

    Sea side promenade next to the Bosphorus Strait

    Ser det meste af dagens 3 VM-kampe paa hostellet sammen med sympatiske Ben fra Sydney-omraadet. Laver dejlig aftensmad paa taget af hostellet med udsigt til Asien, Bosporus etc. Skoent. Efes-pils og nedgaaende sol.

    Share

    Dag 62 – Welcome to Istanbul!

    Saturday, June 10th, 2006

    Day 62 – 10JUN06: Corlu -> Istanbul
    Distance (km) : 113
    Time on bike : 5h 20m
    Average speed : 21.11 km/h
    Total (km) : 3670

    Ahh, de tyrkiske oel fra i aftes gjorde mig helt slap og det lykkedes mig ikke at se den anden fodboldkamp til ende foer Ole Lukoeje havde gjort det grimme ved mig. Har en ret urolig fornemmelse i kroppen her til formiddag pga. usikkerheden omkring Istanbul, som jeg ikke aner ret meget om. Ingen guidebog og kort og mit forsoeg i helt uturistede Corlu giver ikke pote. Paa en netcafe laeser jeg lidt om Istanbul, sevaerdighederne, scams, hoteller etc. Er lidt klaustrofobisk i Corlu, som jeg bare gerne vil vaek fra. Vejrtraekningen er lidt anspaendt. Ved, at jeg har mindst 100 km foran mig inden Istanbul og klokken er over middag inden jeg smutter afsted fra Corlu, hvis hovedgade er et stoerre mudderhelvede pga. al den regn, de foregaaende dage har kastet af sig.

    At cykle ind til en storby paa 14. mill. mennesker uden at ane hvorhen og hvordan og uden kort er ikke just min forestilling om en god forberedelse. Well-well, det hjalp, saa snart jeg kom paa vejene igen. “Left and 100 km” sagde en mand, jeg spoerger om vej ud af Corlu…Saa laa dagens program ligesom klart.

    Alligevel havde jeg en noget introvert dag i dag. Ville helt sikkert naa frem i dag, saa jeg vidste, at der var en lang og lidt oem dag i sadlen. Smilede ikke til mange og gav fanden i alle de ellers venlige dyt, der konstant loed omkring mig.

    Oploeftet stemning, da jeg i udkanten af Istanbul bliver budt velkommen af dette skilt:

    Welcome to Istanbul!

    Finder Sultanahmet-bydelen og checker lidt forskellige hostels inden jeg slaar mig ned paa New Backpackers Hostel til 15 tyrkiske Lira (1 Lira = 3,80 DKK). Omraadet er fuldt af rejsende, restauranter, hoteller, der viser VM paa store TV-skaerme og jeg har det rigtig dejlig med at vaere her og med at vaere ankommet. Lige, hvad jeg har brug for. Gaden, jeg bor paa minder mig en del om Bangkoks Khao San Road. Saa Den Blaa Moske under aftengaaturen ledsaget af den fuldfede maane. Bor paa et dormitory-vaerelse med 6+6 koensadskilte senge. Gratis morgenmad og internet.

    Share

    Dag 61 – Kirklareli -> Corlu

    Friday, June 9th, 2006

    Day 61 – 09JUN06: Kirklareli -> Corlu
    Distance (km) : 116
    Time on bike : 5h 35m
    Average speed : 20.30 km/h
    Total (km) : 3557

    Det regnede og tordnede bravt hele natten igennem. Sjaeldent har jeg oplevet noget saa vildt fra naturens side. Regnen stoppede ved 10-tiden, hvor jeg gjorde mig klar med morgenmad i teltet og lidt mentale overvejelser omkring dagens program. Teltet blev pakket sammen drivvaadt, men ellers var det bare paa med regnjakke, cykelshorts, regntaette sokker og afsted.

    At se glaeden ved at cykle i den tunge regn er en test for mig, som jeg stadig maa kaempe med af og til, og som jeg endnu ikke har bestaaet. Regnen holdt op, benene var varme, fik vand i flaskerne paa en anonym tankstation og saa suste jeg ellers gennem vandpytterne som en lille dreng paa den rigtig fine, tyrkiske asfalt.

    Med kun halvanden dagsmarch til Istanbul er ekspeditionens egentlige opvarmning ved at vaere slut, og de store udfordringer kan begynde.

    Har ikke faaet et bad i over 330 km nu og foeler mig en kende klistret trods regnbadet i formiddags.

    Folk her i Tyrkiet maaber og bliver stumme, naar de hoerer, at jeg er cyklet helt fra Danmark. Det faar mig til at foele mig som Hr. Munchhausen, saa maaske skal jeg aendre taktik og bare fortaelle, at jeg er paa vej til hovedstaden, Istanbul, er paa charterrejse eller noget andet mere sandsynligt.

    Straight and easy driving on the way to Istanbul

    Relativt uinteressant dag paa vejene i dag. Benene gjorde bare hvad de skulle, hovedet mellem skuldrene og den slags. Naaede frem til byen Corlu, hvor jeg fandt et lille, dyrt hotel (75 DKK), men jeg var traet, beskidt, byen fattig paa hoteller og VM var taet paa kick-off i Munchen. Saa da jeg saa det lille TV paa hotelvaerelset var jeg ikke sen til at bestemme mig for at blive trods den elendige value-for-money…

    Dirty and tired and ready for the World Cup opening match!

    Share

    Engelsk oversættelse af dagbog

    Friday, June 9th, 2006

    Birgitte Hvedhaven har været så utrolig sød at oversætte nogle dage fra Nicolais dagbog fra dansk til engelsk. Det drejer sig om dag #45-47. Det er en kæmpe hjælp og jeg er 100% sikker på at vores internationale læsere er lykkelige for indsatsen!

    Mange tak, Birgitte!

    Share

    Dag 60 – Turkey – here I come!!!

    Thursday, June 8th, 2006

    Vejene er temmelig daarlige i dag. Masser af fin bjergkoersel med store huller i vejene, der nu er drejet fra Sortehavskysten og ind i landet op mod den tyrkiske graense. Og naar der nu ogsaa er indlagt grise paa vejene var der virkelig grund til at vaere opmaerksom!

    IMG_8900

    Ganske haarde opstigninger fra havniveau til ca. 800m, vil jeg tro (unconfirmed). Ved den tyrkiske graense begyndte regnen at falde og jeg blev kold og klam…En meget, meget vaad velkomst! Regnen piskede mig i ansigtet paa de hurtige nedkoersler – ved saadan nogle vejrmaessigt skaeve timer er det simpelthen noedvendigt at taenke i det store perspektiv for at holde gejsten, med mindre man altsaa er glad for regn. Det er jeg ikke, saa jeg taenkte paa de smukke Himalaya-bjerge, der venter mig senere paa aaret.

    IMG_8911

    Er kommet til et af de omraader, der er vaeldig interessant for geografifreaks som mig. Har lige forladt Bulgarien, har kaempet med de foerste tyrkiske bjerge og den foerste (og, om jeg maa be, den sidste) regn og der er her fra kun ca. 60 km ned ad bakke til Graekenland. Solgenet i mig lokker med at smutte mod sydvest og nyde et par afslappende uger paa en graesk oe, men…

    Har her til aften fundet et helt perfekt sted at campere. Taet ved hovedvejen i udkanten af en fyrretraesskov, hvor duften sender mig i Middelhavsstemning. 110 km i dag. Max. fart 70,5. Da jeg har fundet pletten, jeg vil campere paa, kommer en mand gaaende med et gevaer over skulderen og kamouflage-toej. Jeg gaar ham i moede, hilser med naeven og spoerger om camping er OK. Ja-ja. Han er paa jagti markerne lige ved siden af og hvisker dyrelyde til mig.

    Er skrupsulten og faar hurtigt gang i pastaen, og da jeg skal til at spise vinker en mand oppe fra rastepladsen ved vejen mig op. Jeg forsoeger at sige, at jeg vil spise og saa kigge op bagefter. Men knapt er jeg faerdig med maden foer 4 maend i 40-aars alderen kommer ned og hilser. Jeg ser straks de blaa Efes-pilsnere i haenderne og oejner efter kunne 3 timer i Tyrkiet chancen for at blive budt paa den foerste bajer. De har dog kun doven Efes tilbage, men i stedet tilbydes jeg et lift til Istanbul (210 km) med afgang i morgen tidlig! Jeg takker paent nej med haanden paa mit hjerte, hvilket jeg af erfaring ved, at folk generelt godt kan li’ hernede i de varme lande. Vi snakker lidt med de midler vi nu har for haanden, naar tungerne ikke taler helt samme sprog. Et fint lille moede, og jeg ser frem til mange, mange flere af den slags (inkl. humle). En anden mand paa knallert kommer senere koerende gennem skoven og viser med tegnsprog, at der vil falde mere regn og at der er en overdaekket overnatningsmulighed i naerheden. Teltet staar allerede og straaler, saa jeg takker igen paent nej.

    Det er ret vildt for mig at vaere i Tyrkiet nu. 3402 km undervejs og 60 dage siden Pabbe og jeg sejlede fra Koebenhavn.

    Dagens Tone: Long Snake Moan – PJ Harvey. Stoejrocknummer, der paa en rolig soendag nok ville ha’ irriteret mig lidt, men som i dag injicerede mig med den fornoedne energi, saa jeg i fuld fart og staaende over Koga-cyklen (taenk Pantani) let smuttede over bakketoppen i Bulgariens sidste bjerge.

    Share

    Dag 59 – Nesebar -> Tsarevo (wild camping)

    Wednesday, June 7th, 2006

    Ikke saa meget at skrive hjem om i dag. En lang cykeldag, hvor jeg mest bare koncentrerede mig om at dreje pedalerne rundt og rundt. Frokost i Sozopol, som koerer efter samme princip som Nesebar med en hyggelig og velbesoegt gammel bydel placeret paa en slank landtange. Havde dog for meget energi i kroppen til at slutte dagen her i Sozopol, saa jeg fortsatte videre sydpaa. Da solen staar tilpas lavt paa himlen, drejer jeg fra hovedvejen og finder en skoen plet med udsigt over Sortehavet, hvor jeg slaar lejr. Beloenningen for dagens anstrengelser kommer langsomt snigende under og efter aftensmaden i form af en inciterende fornemmelse i maven. Over at jeg i morgen vil krydse graensen til Tyrkiet, inshallah!, og over at have fundet dette sted at campere.

    En faareflok hundses paa plads af deres hyrde ikke mange stenkast fra mig, ellers kan jeg ikke se nogle mennesker omkring mig. Graesmarker og forladte bygninger til den ene side og stejle skraenter, der foerer ned til Sortehavet til den anden. Er ramt af den traethed, som jeg bedst kender fra disse lange cykeldage. Alt staar stille oppe i hovedet og kun de helt basale behov roerer paa sig og de er begge (mad og hvile) lige for doeren. Der er slet ikke plads til bekymrende tanker, som man maaske kunne forestille sig vaere forbundet med at campere frit.

    Dagens Tone: Phoebe- – The Crash (aka Da Kwasj). Gode finske fyre.

    Share

    Nye billeder fra Rumænien og Bulgarien

    Tuesday, June 6th, 2006

    Se de dugfriske billeder her!

    Share

    Nyhedsbrev #3 er i luften

    Tuesday, June 6th, 2006

    Lettere forsinket er nyhedsbrev #3 lagt til vores site. Læs det her!

    Share

    Dag 58 – Jonathan Havmaage…

    Tuesday, June 6th, 2006

    Argh, Jonathan Havmaage og min bare roev! Vaagnede kl. 4 af alle de forbandede, skrigende havmaager, der bl.a. holder til paa tegltagene lige udenfor lejligheden. Solen er ved at lysne mod oest. Jeg er naermest bevidstloes af traethed, kroppen skriger ogsaa (paa at jeg laegger mig til at sove igen), men da jeg nu er vaagen, staar jeg op og optager en lille lydfil paa Archos Hard Driven af alle de maritime dyrelyde.

    Slapper af paa den suveraene terrasse i solen fra morgenstunden til langt ud paa eftermiddagen. Fantastisk. Skriver Metro-artikel og hoerer en masse musik…

    Hvorfor drejer hveranden sang sig om kaerlighed?
    Er det fordi musikken er kaerlighedens vigtigste taleroer, eller er kaerligheden musikkens forudsaetning?

    Dagens Tone: Tunnels – Arcade Fire (dette nummer giver mig et energiboost bedre end en hvilken som helst vitaminpille!)

    Nesebar er fuld af dagtursturister fra de omkringliggende beach resorts. Lidt for massivt til min smag, men Nesebar-halvoeen er alligevel rigtig fin og absolut et besoeg vaerd. Cruiser rundt i den varme eftermiddagssol. Skoen dag.

    Share

    Dag 57 – Varna -> Nesebar (Sortehavet)

    Monday, June 5th, 2006

    Ganske uventet meddeler Stefan her til morgen, at han har brug for at koere selv – i hvert fald indtil Istanbul. Aarsagerne var flere: han havde brug for at fokusere paa sin egen rejse og finde sin egen rytme frem for at foele, at han “bare” fulgte efter mig. Havde brug for at cleare sine tanker og genfinde sig selv i denne transitoriske hverdag. Han forsikrede mig flere gange om, at jeg endelig ikke maatte tage det personligt, og at han slet ikke vidste, om det var den rigtige beslutning, men at han ikke foelte, han havde noget valg. Jeg var overrasket, men kunne sagtens forstaa ham og situationen og da jeg foerst kom paa vejene igen og indstillet det indre kompas foeltes det godt.

    Flot solskinsdag med masser af smaabjerge (og et enkelt draeberbjerg med 20 min. haard opkoersel) og ikke saerligt taetbefolket, som jeg havde forestillet mig hele Sortehavskysten ville vaere. Holder stort set kun frokostpause i dag og skyder den ellers af. Masser af sved paa solbrilleglassene.

    Rammes lige foer Nesebar af et vildt regnskylle, der faar mig til at krybe i lae ved en tankstation. Gaderne ligner snart smaa floder og trafikken saenkes voldsomt af de store vandmasser. Faar af kioskpigen at vide, at der ingen campingplads er i naerheden, hmm, saa jeg smutter over den smalle landtange fra den nye til den gamle bydel i Nesebar og snuser rundt efter noget fornuftig overnatning. Man er vel blevet lidt forvaent, saa jeg finder en skoen lejlighed paa 4. sal med 180 grader udsigt fra den store altan over Sortehavet, privat bad, TV og bloede senge. Tilnavnet Israelerfar har jeg ikke for ingenting, saa jeg putter ejeren i en kognitiv skruetvinge og faar den stakkels mand presset ned i knae. Lejligheden er min for 95 DKK i stedet for hans priside paa 150 DKK, hvilket sikrer min nattesoevn! En del over budgettet, men i morgen er MetroXpress-artikelskrivningsdag, saa jeg tillader mig selv lidt (mere) luksus og betaler gerne for dette dejlige aandehul.

    Tennis fra French Open i Paris – ungdomsfavoritten – er i TV og efter en rar aftengaatur i de hyggelige gader i Nesebar gaar jeg ombord i de bloede madrasser…

    Share

    Dag 56 – Menneske eller hvalros?

    Sunday, June 4th, 2006

    Tager en rolig dag ved stranden selv i dag. Stefan bryder sig ikke saerligt om strandlivet og fikser sin cykel i stedet. Ser paa vejen ruinerne af et antikt romersk bad midt inde i Varnas beboelsesomraade. Saa ved stranden i dag en mand, hvis enorme, fede krop ligneded en hvalros. Han var saa tyk, at han blev noedt til at operere med 4 forskellige liggepositioner for at blive brun paa det gevaldige korpus – og altsaa ikke blot paa ryggen og paa maven som vi andre, toer jeg sige, koedelige, men ogsaa paa begge sider. Dagens syn!

    Dagens Tone: Er det nu? – Marie Key Band

    Storhygger alene i lejligheden, mens Stefan er paa @-cafe. Koeber lidt ind paa groentsagsmarkedet rundt om hjoernet og tilbereder et godt kartoffelmaaltid. Karbad med saebebobler hoerer vist ogsaa med til dette liv i sus & dus, saa det ville jeg ikke gaa glip af…

    Share

    Dag 55 – Sol & musik – yndlingseliksiren

    Saturday, June 3rd, 2006

    Jeg skal vaenne mig til denne fuldtudstyrede lejlighed med elektricitet og varmt vand ad libitum, TV, kokkeknive, elkedel, koeleskab, fryser, ovn, altaner etc. Formiddagen gaar med rolige skridt med morgenmad paa den lille, solramte terrasse, VH1-lyde fra fjernsynet, feriestemning i lejligheden og sporadiske forsoeg paa mentalt at fatte, at al denne luksus er min i de naeste dage. Et helt enormt tigerspring fra den simple, jord-under-neglene-tilvaerelse, der indtil nu udgjort klart stoerstedelen af ekspeditionen. Foeler, at rejsen – denne uvurderlige juvel – har faaet en ny slibning paa en i forvejen mangefacetteret og rig-rig aedelsten.

    Dagen tilbringes paa den fine strand ved det groenne hav og jeg forkaeles med overdaadige maengder af min yndlingseliksir, sol & musik. Batterierne ikke blot i min iPod er fuldtopladte. Badevandet er skoent og jeg tumler og kaemper laenge rundt mod boelgerne, men maa opgive kampen.

    Dagens Tone: Twist of Love – Sidsel Ben Semmane. Fantastisk energi i den unge Grand Prix-debutant. Sangen passer fint til stranddagen, men den blev dog haardt presset af Weezers Undone (The Sweater Song) fra en helt anden boldgade.

    Share

    Nyt fra Martin

    Saturday, June 3rd, 2006

    Se opdatering fra Martin her

    Share

    Knæ opdatering

    Saturday, June 3rd, 2006

    x-ray knee #2

    Det har været rigtig længe siden at jeg har givet en opdatering på knæ situationen og de videre planer med at foresætte på WT ekspeditionen. En af grundene til det har været, at jeg faktisk ikke helt selv har været klar over hvor alvorligt det har stået til med mit knæ og hvordan fremtidsudsigterne så ud.

    Lige en kort opsummering; Allerede en uge inde i ekspeditionen fik jeg knæsmerter og det blev bare værre og værre – uanset hviledage, øvelser eller utallige indstillinger på cyklen. Jeg besluttede derfor at tage tilbage til Danmark for at få noget ordentlig behandling. Det er nu ca. en måned siden. Ja, som tiden dog flyver afsted.

    Det var en meget underlig oplevelse at være tilbage i Danmark igen – men selvfølgelig også dejligt at gense mange af de mennesker jeg egentlig havde sagt farvel til for en laang tid. Jeg har haft meget fokus på mit knæ og har stort set været plaget af smerter næsten hver dag. Det har været stort set umuligt at cykle også. Bare 15 min. på cyklen og smerterne i knæet blussede op igen.

    Anyway for at gøre en lang historie kort(ere) så har jeg fået forskellige behandlinger både fysisk og medicinsk og været i kontakt med en del forskellige behandlere og læger. Sidst en læge for Team Danmark med speciale i idrætsmedicin.

    x-ray knee #1

    De gode nyheder er at der ikke er fysisk noget galt med mit knæskal (se røntgenbilleder 🙂 ) – jeg har simpelhen fået en mega overanstrengelse. Dvs. jeg har lagt alt for hårdt ud uden at have trænet mit bentøj tilstrækkelig op. Det er super ærgeligt – men desværre ikke meget at gøre ved nu. I tillæg har jeg en revne i brusken under knæskallen – en tidligere skade – og det har bare gjort det hele værre. Udgangspunktet har været en smule skidt.

    Heldigvis er smerterne ved at foretage sig nu (efter 1 måned!) og jeg kan så småt begynde at træne mig op igen. Det er ikke noget som kan gøres super hurtigt – men jeg er som altid optimistisk og håber at jeg inden for en overskuelig fremtid atter kan slutte mig til Nicolai “derude” et sted. Det vil dog nok minimum tage en måneds tid.

    Det er situationen som den er nu.

    Tiden herhjemme er gået med at nyde den korte danske sommer (var det ca. 7-8 dage?) i Frederiksberg have, drikke spandevis af café latte (nu har jeg altså også fået nok!), læse, koncerter, se film, feste lidt, være sammen med venner og familie, en tur til Budapest (hvor jeg rent faktisk glemte at tage mit kamera med – utroligt!) og generelt bare prøve at nyde at have fri og være uden (store) forpligtelser. Det er faktisk første gang i 10 år det har været muligt for mig.. sjovt.

    Tak for støtten og de henvendelser jeg har fået opkring mit knæ.

    – Martin

    x-ray knee #3

    Share

    Dag 54 – Luksus i Varna…Hmm!

    Friday, June 2nd, 2006

    Jeg er nu kommet saa tilpas langt mod syd og hjemmefra, at squattoilettet (hullet i gulvet) vinder terraen. Det har jeg ikke forsoegt mig med siden Marokko-turen i november/december 2005.

    Dette cykelliv er simpelthen for vanvittigt og uforudsigeligt! Paa @-cafeen faar jeg en email fra Linda fra Vacations-Abroad og en anden fra en Antonio, der ejer lejligheder her i Varna. Et par emails frem og tilbage, og kl. 18 moedes jeg saa ved Operahuset med denne Antonios moder Stefka og hans lille nevoe Serge og gaar haand i haand til den lejlighed, som Linda har booket til mig i de naeste 3 dage. Det er sgu svaert helt at fatte. Moderen taler ikke engelsk overhovedet, men hun viser mig rundt i lejligheden, der er ren luksus for mig: 2 vaerelser, toilet med badekar, koekken + stue med vaskemaskine, elkedel, TV (kabel), 2 balkoner, moebleret og alt fuldstaendig nyistandsat og skinnende.

    (En anmeldelse af lejligheden, hvilket er “prisen” for at bo her, vil sandsynligvis snart kunne findes paa Vacations-Abroads hjemmeside. Se i oevrigt linket Around The World paa deres hjemmeside).

    Moderen kommer snart med en flaske bulgarsk roedvin som velkomstgave og jeg er meget overvaeldet. Taler saa i mobil med ejeren Antonio, der sidder paa Santorini, Graekenland for lige at faa lidt detaljer omkring lejligheden at vide. Faar noeglerne, henter Stefan paa internetcafeen og smutter saa i bus tilbage til teltene i Galata og lynpakker alle vores ting, siger farvel til campingmutter og favorithundene og cykler glade mod Varna i aftenlyset. Glaeder mig til at kunne byde Stefan velkommen i den midlertidige luksus. Stemningen er euforisk, eksalteret, vi “high-5’er” som teenagere og fatter slet ikke, at lejligheden er vores de naeste 3 dage. Roedvin har sjaeldent smagt saa godt som denne flaske. Det er helt ubeskriveligt dejligt at vaere her og musikken fra VH1-TV-kanalen (verdens bedste!) giver sammen med de roede draaber og det tyske selskab i den helt uvante luksus Worldtravellers-ekspeditionen en uventet drejning. Dagen kulminerer med en bytur, hvor vi ender paa baren Copacabana ved strandpromenaden, der emmer af liv og feriestemning…La Vie Douce!

    Dagens Tone: You Keep Me Hangin’ On – Kim Wilde

    Share

    Dag 53 – The Rockets of Varna er kommet til Sortehavet!

    Thursday, June 1st, 2006

    Har lige fundet ud af, at jeg virkelig ikke bryder mig om snegle – og slet ikke dem, der er fraekke nok til at kravle op paa mit telt i loebet af natten. Der er temmelig mange fraekke snegle her 70 km vest for Varna!

    Snakken gaar lystigt mellem Stefan og jeg mens vi cruiser afsted mod Sortehavet – er meget spaendt paa at se dette enorme hav, der binder Europa sammen med Asien. Vi udnytter, at ingen hoerer paa vores selvforherligende fraser og doeber os selv The Rockets of Varna (alt. The Kings of Varna). Naar ud paa eftermiddagen Varna (310.000 indb.), snuser lidt og tager over den 3-4 km lange bro over en flodmunding lidt syd for byen i forstaden Galata, hvor vi finder et hyggeligt lille campingsted med roeg fra skorstenen, goeende, men soede hunde, varmt vand fra bruserens solostraale, squattoiletter og flinke ejere. Udsigt fra teltet til Varna og Sortehavet. Wuhu!

    Bybus tilbage til Varna. Jeg faar via email og chat fat i Linda, vores kontaktperson i Georgia, USA fra Vacations-Abroad som vi har en sponsoraftale med (se menupunktet Sponsorer for mere info). Hun vil forsoege at finde en overnatningsmulighed til mig (og Stefan i Pablos fravaer).

    Chili Con Carne er paa menuen. Lurer rundt i Varna, der lader til at vaere en herlig, sommerlig by. Masser af turister (bulgarske saavel som udenlandske). Faar en flok bulgarske pilsnere og har en dejlig aften trods fysisk traethed i kroppen.

    Share