• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Archive for January, 2007

    Dag 297 – Det smukke ved cyklingen…

    Wednesday, January 31st, 2007

    Thanh Hoa -> Ninh Binh (dormitory)
    Distance (km) : 63
    Time on bike : 3h 0m
    Brutto time: 8.50 – 12.05
    Avg : 21.30 km/h
    Total (km) : 13494

    Tune of the Day: Socker – Kent

    En virkelig dejlig, flot tur til Ninh Binh – byen med mine initialer – i dag. Ingen vind og en glad sol. Flotte karstformationer, der bryder op blandt alle de plane rismarker, en dejlig afveksling! Der er noget meget rart ved vejret her. Det er lunt, men med en kølig kant og det minder mig om den første varme majdag i Danmark efter 7 måneders kulde.

    I Ninh Binh er der ikke mange dikkedarer med at finde et hotel og tjekke mig ind. Jeg kender formaliteterne og afleverer mit pas i receptionen, tager cykeltaskerne af, finder et sted at stille cyklen og op og i bad.

    Transitionen.
    Noget af det smukke ved langturscyklingen er, at man virkelig mærker, ser, føler forandringerne omkring sig fordi man rejser i et tempo, hvor sanserne kan følge med. At rejse på tværs af slanke, langstrakte Vietnam giver en glimrende mulighed for at spore disse, ofte næsten umærkelige, ændringer. Ex. begyndte hotellerne ca. midt i landet at forsyne gæster med små shampoo-portionsbreve, frisør hedder for det meste hot toc i syd og cat toc længere mod nord, det foretrukne ølmærke skifter i takt med at regionerne producerer deres eget øl, her mod nord begynder de lokale stammetunger at kunne høres, vejret skifter naturligvis, man flager meget mere her i det tidl. Nordvietnam og der er mere uniformeret mandskab på gaden, madskiltene foran gaderestauranterne er allestedsnærværende, de enkelte regioner har særlige kulinariske specialiteter, satellit-TV er langt mere udbredt i det sydlige Vietnam og de ammende tæver har overalt usandsynligt store, dinglende bryster. The list goes on…

    Går en tur rundt i Ninh Binh og nyder endelig at have nogle timer med kameraet og opsøge tilfældige sammentræf med lokale i gaderne. Synes vældig godt om Ninh Binh og havde ingen forventninger – det hører gerne sammen. Er træt i kroppen efter de sidste 6 dages cykling og 600 km. Snakker med Seattle-Dustin på dorm-rummet inden jeg læser mig selv i søvn.

    Share

    Dag 296 – Lugten af Hanoi

    Tuesday, January 30th, 2007

    Vinh -> Thanh Hoa (hotel)
    Distance (km) : 139
    Time on bike : 6h 35m
    Brutto time: 9.20 – 17.00
    Avg : 21.15 km/h
    Total (km) : 13432

    Tune of the Day: Right place, wrong time – Jon Spencer Blues Explosion

    Her ved 15-tiden føler jeg mig godt baldret efter 100 km og sætter mig med en kop kaffe. Er helt klar til at lægge mig til at sove og er draget af hotellet på den anden side af vejen. Hopper dog i sadlen igen og skyder den af de næste par timer. Er overrasket over, hvor uproblematisk benern’ arbejder. 1770 km på 15 cykeldage siden Saigon.

    Jeg registrerer og ignorerer de mange “Wa you name“-tilråb etc. Under et formiddagsstip sidder 3 ældre damer og syr tøj foran deres lille bod. De taler tydeligvis ikke vietnamesisk, men et eller andet stammesprog. Det får min kakaomælk til at smage lidt bedre at lytte til de sprøde stemmer.

    Fokuseret, koncentreret cykling hele dagen. Er en kende stolt over den lange, hårde bedrift i dag. Jeg kan lugte Hanoi nu!

    Share

    Dag 295 – Massage med “happy end”

    Monday, January 29th, 2007

    Ky Anh -> Vinh (hotel)
    Distance (km) : 104
    Time on bike : 5h 03m
    Brutto time: 9.30 – 15.30
    Avg : 20.68 km/h
    Total (km) : 13292

    Tune of the Day: 9 Crimes – Damien Rice

    I just can’t get the beautiful voice of Rice’s co-singer Lisa Hannigan out of my head today…

    Leave me out with the waste this is not what i do
    it’s the wrong kind of place to be thinking of you
    it’s the wrong time for somebody new
    it’s a small crime and i got no excuse
    and is that alright yeah?

    Det er ret underligt, at jeg ikke er blevet syg af maden her i Vietnam. Stort set alle måltider indtages i små gadekøkkener og for det meste er de virkelig velsmagende. I min middagsmad svømmer dog en udefinerbar (tror det var gris) stor klump brusk rundt og spolerer totalt det æstetiske i nuddelsuppen, indtil jeg så diskret som det nu lader sig gøre at fiske en 7x3x4 cm stor klump op med spisepinde. Men der var en behagelig, afslappet stemning i køkkenet sammen med familien med den spastiske pige.

    Masser af vinkende piger i stramme jeans langs vejen i dag. De råber alle et smilende “Hallo”, der afslører en lidt sørgelig afhængighed, en afhængighed af de forbipasserendes drifter (til evt. friske bemærkninger i denne forbindelse: Svaret er “Nej, det gjorde jeg ikke”…)

    Super cykelvejr med sol og kun en minimal modvind – og endda krydret med små medvindslommer! Regnen havde næsten skyllet væk, hvor skønt det (normalt) er at cykle.

    I Vinh (205.000 indb.) slår jeg mig ned på et mindre hotel med et sødt personale, der uden tvivl gerne så, at jeg lagde vejen forbi deres massageklinik på hotellet – og mon ikke de kunne tilbyde en massage med happy end? Det tror jeg.

    Nyder aftenen i Vinh, drikker appelsinjuice og mærker ikke dagens godt 100 km i benene.

    Share

    Dag 294 – Gid jeg havde en slangebøsse!

    Sunday, January 28th, 2007

    Dong Hoi -> Ky Anh (hotel)
    Distance (km) : 97
    Time on bike : 5h 09m
    Brutto time: 9.15 – 15.30
    Avg : 19.00 km/h
    Total (km) : 13187

    Dagens Album: A Temporary Dive – Ane Brun

    Det kræver en mental forberedelse at starte dagen her i de små provinsbyer i Vietnam. Så snart jeg har sat mig og på en hul-i-væggen-restaurant vil tage lidt morgennotater stimler 5 mennesker sammen om mig og begynder som det mest naturlige i verden at rode rundt i mine papirer, mens de ivrigt sender deres stemmer i falset, for sådan en underlig skrift har de da aldrig før set!

    Kl.var 8.45 og Bangsgaard Jr. havde ikke fået sin kaffe endnu!

    Det fortsætter i den dur. Jeg er ret sikker på, at folk her før har set hvide mennesker, men de opfører sig virkelig som om de aldrig har. IN-YOUR-FACE!

    Når jegkommer cyklende går folk ofte amok, i en form for ekstase ved synet af mig. Jeg bør nok uddybe, at det ikke er almindelige hilsner (som i “Hallo”), men ofte hysteriske skrig (som i “Halloooiiiiioooooooiiiiiiooooo”), der gentages og stiger crescendo fortissimo, når jeg ikke besvarer dem. Besvarer jeg dem, gentager folk alligevel, for det er det eneste engelske ord, de fleste kender.

    Mest irriterende er de overgangsplagede, ungdomsramte stemmebånd i halsen på de kække teenagedrenge, skarpt forfulgt af de helt små, der har lært at gå, men endnu ikke har ord i deres mund; de begynder ganske enkelt at skrige hysterisk op, så snart de ser mig komme.

    Havde jeg bare haft en slangebøsse i dag.

    Sol? Ja. Vind? Ja.

    Under et sodavandsbreak tilbyder en politibetjent mig noget hjemmebrændt fra sin lille flaske, som han gemmer under uniformen. Han mener bestemt, at det vil give energi til dagens etape.

    Ved et vand- og kiksestop river en moder fat i armen på mig og indikerer ved at pege på datteren og så på min bagagebærer (ledsaget af en seriøs mine, der bekymrer mig!), at hun mægtig gerne vil ha’ hende afsat.

    Har en fantastisk hotelstund med tennisfinalen fra Melbourne. Livets små mirakler.

    Share

    Dag 293 – Regn på den 17. breddegrad

    Saturday, January 27th, 2007

    Dong Ha -> Dong Hoi (hotel)
    Distance (km) : 98
    Time on bike : 5h 14m
    Brutto time: 9.15 – 16.00
    Avg : 18.40 km/h
    Total (km) : 13090

    Dagens Tone: Night on fire – VHS or Beta

    Pisvejr! Det er tungt overskyet fra morgenstunden og inden for de første km falder regnen og den bliver ved stort set hele dagen. Cykelskoene har været våde i en uges tid nu og også cykelshorts og -trøje er ikke nået at blive tørt i det fugtige klima. Ikke mange fornøjelser ved at cykle i dag. Men der er stadig masser af symbolsk kapital på oplevelseskontoen, så jeg kan godt klare et par uger med regn og blæst. Sort of…

    Krydser den 17. breddegrad, der tidligere udgjorde grænsen mellem Nord- og Sydvietnam, og som blev kendt som den demilitariserede zone (DMZ). Ironisk nok blev området et af de mest bebombede i historien.

    Krydser også en anden grænse – 13.000 km siden Danmark.

    På en dag som i dag er det nødvendigt for mig at fokusere på det “store WT-billede” og på, at denne dag blot er en ubetydelig brik i et drømmepuslespil, jeg selv har skabt og er i fuld gang med at lægge.

    Den hoftehøje kilometermarkør langs vejen siger Hanoi 541 km. Senere hedder det Hanoi 517…516…515. Jeg laver alle mulige regnestykker ud fra de forskellige km-sten og tallene på min cykelcomputer. Som ex. hvornår jeg med den eksisterende fart vil nå Dong Hoi, dagens endestation, og andre ligegyldigheder. Tanker skal beskæftiges.

    Tænker på København, Danmark, på de mange dejlige ansigter der. Der er stadig så mange trin i Kærlighedens, i Parforholdets Dans, jeg ikke kender, men en skønne dag vil forsøge at lære.

    Tanker blev beskæftiget.

    Share

    Dag 292 – Die Schildkröte im Regen

    Friday, January 26th, 2007

    Hue -> Dong Ha (hotel)
    Distance (km) : 74
    Time on bike : 3h 40m
    Brutto time: 9.45 – 13.25
    Avg : 20.07 km/h
    Total (km) : 12992

    Som en skildpadde trækker jeg hovedet ind i skjoldet, ned mellem skuldrene, og skyder mig med den lavest mulige vindmodstand gennem den tunge, grå formiddag. Jeg er i godt humør og klarer dagens godt 70 km uden stop – hvor er Bjarne henne i alt det her? 😉

    Der er intet opmuntrende at hente på dagens Hwy 1-etape, men det gør det nemmere at fokusere og lade tankerne svæve.

    Vinden? Don’t mention it!

    Sæsonen er ikke optimal i denne centrale del af Vietnam – jeg var klar over det og forsøger at ta’ det som en udfordring og trumler mig bare videre mod Hanoi. Iflg. guidebogen har disse centrale provinser det mest skrækkelige vejr i Vietnam, så jeg håber på mere blå himmel i det nordlige Vietnam.

    Det øser ned, da jeg ankommer i Dong Ba – ubehageligt, men tjekker alligevel 4 hoteller ud før jeg slår mig ned på Khach San Doung 9 Xanh (!), der har kabel-TV – et must i dag pga. ½-finalen i Australian Open – og varmt vand i hanen.

    Share

    Dag 291 – Citadellet

    Thursday, January 25th, 2007

    Jeg hopper på cyklen i tørvejret og leder eftermorgenmadpå gaden. Finder et lille sted, hvor 4-5 damer er samlet omkring et par gryder. Grydemor serverer en skål suppe for mig, men det er en harsk start på dagen, for i suppen flyder en enorm klump brusk/flæsk, som man vist skal være mere end almindelig kødglad for at kunne spise. Jeg var ikke vildt kødglad i dag.

    Hués stolthed, Citadellet, er imponerende med enorme byporte m. utallige ornamenterog små træudskårne detaljer, tunge kanoner, haver med bonzaitræer, en fiskedam med altid sultne karper – og et enkelt solstrejf lige pludselig! Genialt. Nguyen-dynastiet har holdt til her i citadellet gennem flere århundreder og stedet, der er stort anlagt midt i Hue, rummer en særlig, royal grandeur. Cruiser rundt blandt baggyder og forhaver udenfor normalturistens rækkevidde.

    Berliner Sascha byder på brød & emmentaler på verandaen inden vi sætter os på DMZ Bar og har en hyggelig stund over en flok fadøl. Sascha er fuld af gode idéer til, hvordan WT kan promoveres fremover, når jeg kommer til dyrere steder som Australien og New Zealand.

    I complained that I had no shoes, until I met a man with no feet.
    – Væggrafitti i en Hue-restaurant

    Share

    Dag 290 – Original Of The Species

    Wednesday, January 24th, 2007

    0 km etc.

    Det er gråt og regnfyldt fra morgenstunden. Jeg bestiller morgenmad på altanen lige ude foran mit værelse og lader langsomt dagen sætte sig selv i gear. Regnen passer mig fint, for den sætter min indre fart ned, hvilket jeg nok har godt af nogle gange. Solen og den blå himmel planter altid en helvedes energi og nu-skal-Livets-Citron-fandme-presses-attitude i mig. Selvfølgelig er jeg taknemmelig for denne appetit, men jeg kan godt nogle gange få den tanke, om selerne kan holde, om forkælelsen kender nogle grænser etc.

    Baby slow down
    The end is not as fun as the start
    Please stay a child somewhere in your heart

    I’ll give you everything you want
    Except the thing that you want
    You are the first one of your kind

    And you feel like no-one before
    You steal right under my door
    And I kneel ’cause I want you some more
    I want the lot of what you got
    And I want nothing that you’re not

    – Original Of The Species – U2

    Går en aftentur over på den anden side af Perfume River, der gennemløber Hue. Regnen er stoppet. Falder senere i snak med Sascha, en berliner på min fars alder, der bor på samme guesthouse. Der er langt mellem samtalerne her i Vietnam, så jeg lytter intenst på nogle af Sashas mange historier fra den vide verden igennem de 30 år, han gennem sit arbejde som guide har rejst.

    Share

    Dag 289 – Cyklingens Dr. Jekyll & Mr. Hyde

    Tuesday, January 23rd, 2007

    Hoi An -> Hue
    Distance (km) : 131
    Time on bike : 6h 33m
    Brutto time: 8.30 – 16.30
    Avg : 20.01 km/h
    Total (km) : 12903

    Benene er seriøst oplagte i dag efter en forlænget weekend i Hoi An uden de store fysiske udfoldelser. Kaster mig ud i en længere snak med et par vietnamesiske mænd på en scooter – en af disse sløve, gebrokne samtaler, hvor man pga. sprogvanskeligheder efter 20 min. er nået lige så langt som 2 min. samtale med en landsmand ville nå.

    I Danang spørger jeg flere gange efter vej mod Hue og alligevel kommer jeg helt skævt ud af millionbyen og havner ude på Son Tra-halvøen, en blindgyde. En ældre mand, der kun kender de engelske ord My friend, forsøger på trods heraf at forklare mig vejen til Hue. En ret anderledes vejvisning: My friend…my frieeend (fakter med armene), my friend (bekymrede trækninger ved øjet, da han indser det groteske i hans projekt), my friend. Jeg får ham stoppet i det venlige forsøg med et tak-tak, men kan ikke lade være med at irritere mig over de ekstra 16 km blindgyden gav mig, mens den ældre mand stadig råber efter mig…OK, My friend!. Jeg vil gerne til Hue i dag og ved, at der i forvejen er ca. 120 km, så selen er spændt.

    Som sagt, benene ved, hvad de skal og snart er humøret tilbage i sadlen. Regnvejret begynder nær Hai Van-passet, det tunge skyts, men jeg fortsætter. Jeg har boksekommentatoren Kurt Thybo i det ene øre gennem regnen: “En rigtig fighter…” 😉

    Mere regn langs Hwy 1 betyder færre “hallos” og folk langs vejen, så alt i alt en fornuftig deal. Et varmt bad, det at komme til Hue, tørvejr, tennis i TV – der er mange ting, der holder mig kørende i dag. Og de vanillewafers må også ha’ været fyldt med EPO, for jeg spiste ikke andet hele dagen. Var ved at skide i bukserne, da jeg nåede udkanten af Hue, så jeg måtte tage et presserende pitstop i en baggård ved en tankstation under den silende regn. Delikat.

    Har indlogeret mig på Guesthouse Van Xuan i Hue, et hyggeligt sted drevet af et tudsegammelt par, der er gode som guld. Det varme bad er det bedste meget længe. På en koreansk vegetarrestaurant får jeg en platte med 8 forskellige ting, som “skal ligne” rigtigt kød, ex. rådyr, gris, ko, kylling og den slags. Det smager forrygende og der foregår en masse spændende på den tallerken, men jeg har ingen anelse om, hvad jeg spiser.

    Flere steder bliver jeg mødt med et smilende “Number One!”, når jeg fortæller vietnamesere på min vej, at jeg er på vej til Hanoi fra Saigon og de gerne vil udtrykke deres begejstring for bedriften. Hvor kommer det udtryk fra – er det et levn fra Vietnamkrigen eller…? Anyone?

    Efter godt 130 km i dag har jeg stadig masser af energi i kroppen (var det de wafers?). Så jeg tænkte, om der ikke lige er en, der gider at ringe til Bjarne for at høre, om der stadig er plads på en af forårsklassikerne i år. Liege-Bastogne-Liege eller noget deromkring.

    Der er en rar Dr. Jekyll & Mr. Hyde’sk vekselvirkning ved at cykelrejse som jeg gør. Om dagen sveder jeg mig afsted i cykeltrikot og med mudder overalt (når det regner som i dag), og efter et aftenbad er jeg som forvandlet – kan næsten føle mig som et helt menneske igen. Civiliseret og ren.

    Share

    Dag 288 – Det omvendte hundeoverfald

    Monday, January 22nd, 2007

    Mentalt er jeg egentlig klar til at smutte videre i dag, men efter lange overvejelser (med mig selv og alter egoet) bliver jeg og tager en effektiv, men dog afslappende dag med WT-skriverier. Er speedet af 3 x vietnamesisk kaffe – og en super @-forbindelse i Hoi An!

    Ikke meget nyt under solen ellers. Får byttet min Paulo Coelho-bog væk. Rent praktisk er det et uklogt valg idet Chr. Jungersens “Undtagelsen” (2004) er en kæmpe murbrokke af en bog. Men litterært er jeg i mini-ekstase over fundet hos en brugtbogshandel. “Yeah, litteratur”, jublede jeg stille på vej hjem til værelset og åbningslæsningen. Den ene af de to bagerste cykeltasker er nu praktisk talt fyldt med bøger (guidebøger og dansk litt.).

    Trying to dry my cycling clothes in the humid climate. Hoi An, Vietnam.

    Krøblingen fra i formiddags, der forsøgte at sælge mig en engelsksproget avis til en uhyrlig sum, og som var sværere end de fleste at ryste af sig trods sit tydelige handikap (bløde knæ, skæve ben, siddende i en hånddreven trilet-cykel), dukker under min “fyraftensøl” op igen med samme smil og samme avis. Mit svar er også det samme.

    Verden er ubarmhjertig nogle gange. Jeg bemærkede i går en kraftig, rødpelset hund flere gange, liggende i den samme bløde sandbunke ud mod gadens larm, og også i aften fangede jeg dens muntre blik. Jeg var kun nået 5 meter forbi hunden, da jeg hørte en scooter standse bag mig efterfulgt af en uhyggelig, dump lyd. Jeg vendte mig og så en mand med en stump kølle i hånden slæbe den bevidstløse hund op bag på scooteren inden han og hans medhjælper, der kørte scooteren, forsvandt ud i natten. Jeg var temmelig chokeret over hit-and-run-overfaldet, og flere omkring mig så, hvad der skete uden at (kunne) gøre noget. Gad vide, hvordan the crime stats tager sig ud i den vietnamesiske hundeverden?

    Ironisk nok, havde jeg tidligere i en munter tone skrevet i dagbogen, at jeg mange steder i Vietnam har set hunde i små bambusbure bag på scootere på vej mod en yderst tvivlsom fremtid.

    Hoi An by night...

    Jeg glæder mig til morgendagens veje…

    Share

    Nyhedsbrev #6 fra Vietnam!

    Monday, January 22nd, 2007

    Danmark har jo ry for at være et meget bi- og sågar multi-lingualt land, og i en optimistisk tro på, at det ikke vil bringe røre i WT-vandet, bringer jeg denne gang kun nyhedsbrevet på engelsk. Bær over med min dovenskab.

    Læs Nyhedsbrev #6 fra Vietnam

    Share

    Dag 287 – Marmorbjergene

    Sunday, January 21st, 2007

    Jeg lejer en Honda Dream-scooter i dag (3 USD) og det er igen-igen så cool at druise afsted i solen. For første gang siden Mui Ne med familien føler jeg, at “Wow, I love this place!”.

    Sales woman at the Hoi An market.

    Beggar. Hoi An local market.

    Cua Dai Beach, Hoi An.

    Kigger lige forbi Hoi An-markedet igen for at fange lidt gamle ansigter. Kører så til Cua Dai Beach – når nu solen skinner! En monsterstrand, der strækker sig ca. 30 km hele vejen op nordpå til Danang.

    Hoi An river front...

    Feel like intestines tonight?

    Tilbage på kystvejen fortæller en mama på scooter mig, at jeg skal tage til Marble Mountains, og man er vel ikke bleg for at tage mod et venligt tip fra en lokal. Det er et spændende visit. De 5 marmorbjerge (toppe) byder på flotte udsigtspunkter, pagoder med udsigt over China Beach, flere grotter, hvor særligt Huyen Khong-hulen er ret fantastisk (også selvom der er et filmhold inde i hulen i gang med at lave optagelser).

    Come here, buddy...Dinner time!

    Pagoda in the Marble Mountains...

    Huyen Khong Cave in the Marble Mountains, near Hoi An.

    Bullet holes from the American/Vietnamese War...

    Huyen Khong Cave in the Marble Mountains, near Hoi An.

    Jeg smutter videre mod My Son, et ruinkompleks fra dengang Champa-kongeriget var et hit her i Vietnam – omkring det 4. årh. – og stedet er på Unescos World Heritage-liste. I en gammel US-jeep fra Vietnamkrigen køres jeg fra P-pladsen til ruinerne.

    My Son Temple Complex.

    My Son Temple Complex.

    My Son sign.

    De blegner en kende ifht. Cambodias Angkor, men er fine og jeg tager mig god tid blandt de mange murstensmonumenter, som ingen er helt sikre på, hvordan champaerne fik til at “hænge sammen”. Masser af sommerfugle i den nær-jungle-lignende vegetation.

    Butterfly at My Son. Central Vietnam.

    Hoi An er rigtig aftenhyggelig med de mange lysende lanterner, den relative ro i gaderne, de mange restauranter lige ned til Thu Bon-floden. Den er skabt til kærestepar (ak og ve! 😉 )… Byen byder også på fresh beer, et glimrende, vietnamesisk bud på fadøl, og til kun 108 øre for 400 ml. må det høre blandt verdens billigste humle. Det har selv israelerfar svært ved at se fornuften i!

    Share

    Dagbogen opdateret med billeder…

    Sunday, January 21st, 2007

    Lige en kort info for at fortælle, at jeg nu har tilføjet billeder til de sidste dages dagbog.

    Se mere her!

    Share

    Dag 286 – Med pianomusik i gaderne…

    Saturday, January 20th, 2007

    De sidste dages hård, monoton cykling har gjort kontrasten til Hoi An så meget større. Alt er godt for noget. Jeg har i dag en skøn, afslappende dag med en genvunden appetit, fotoglæde og udhvilethed.

    Cat and cow. Local market in Hoi An. January 2007.

    Local market in Hoi An. January 2007.

    Jeg finder et fint, lokalt marked med mange ældre ansigter – et særsyn i Vietnam, hvor 65% af de 83 mio. mennesker er under 30! En vilde tanke, at jeg ville tilhøre den ældste tredjedel af befolkningen her. Vietnam er i øvrigt det 13. mest befolkede land i verden og verdens 3. største risproducent efter USA og Thailand. Så ved man det.

    Traditional handwork. Hoi An silk shop.

    Working girls at a Hoi An silk shop.

    Sailer girls at Hoi An market

    Older worms at a Hoi An silk shop.

    Tilfældigt går jeg forbi en silkebrodeributik, inviteres inden for af en sød, UK-talende pige, der viser mig de traditionelle, 300 år gamle silkevæve og dernæst giver en kort gennemgang af silkeproduktionsprocessen fra larve -> kjole. Jeg lod naturligvis som om jeg var oprigtigt interesseret i at købe et jakkesæt i deres showroom efter rundvisningen.

    Hoi An Old Town street scene...

    Hoi An har rent turistmæssigt fat i den lange ende. Midt i et ellers kaotisk bil- og støjhelvede har man her forbudt al bilkørsel i den gamle bydel (den interessante del set gennem turistens briller), hvilket giver en dejlig atmosfære. Desuden siver der skøn pianomusik ud af de mange højttalere, der er sat op overalt. Det er bestemt billige tricks, men det virker. Desuden er gadesælgerne ikke velkomne her længere – men det forhindrer jo ikke butiksejerne i deres evindelige “You buy something, mr”, som ofte lyder som en ordre snarere end et spørgsmål!

    The lady with the pineapples...Hoi An.

    På grøntmarkedet prutter jeg mig ned på 4000 Dong (1,40 DKK) for en hel, skrællet ananas hos en ældre dame. Jeg ved, at jeg her har ramt den lokale pris (hvilket en sælgerpige senere bekræfter) og vender senere på dagen tilbage til hende for at købe endnu en ananas (det vil for altid være verdens bedste frugt!). Hun genkender mig smilende, og jeg håber i et optimistisk spjæt, at hun gennem dette andet køb kan øjne de mulige, positive konsekvenser ved at give også os vesterlændinge en fornuftig pris. We might even come back!

    Lanterns in Hoi An.

    Ser mange pagoder, et ildelugtende fiskemarked ved flodbredden og havde en helt igennem dejlig dag i Hoi Ans gamle bydel blandt smuk arkitektur – en blanding af franske, kinesiske og vietnamesiske træk.

    In the room. January 2007.

    Nogle vil måske mene, at det var et forkert valg på en lørdag aften, men jeg havnede hjemme på hotelværelset med…50 g cashewnødder. Prioritering er enhver mands ret!

    Share

    Dag 285 – Man spiser da hunde i Vietnam!

    Friday, January 19th, 2007

    Quang Ngai -> Hoi An (bath tub hotel)
    Distance (km) : 123
    Time on bike : 6h 10m
    Brutto time: 8.55 – 16.00
    Avg : 20.27 km/h
    Total (km) : 12771

    Dagens Tone: Panic – Morrissey

    Jeg har set flere bambusbure fyldt med triste hunde bag på scootere. Jeg kan forsikre om, at disse hunde ikke ender i den lokale kennel eller hjemme i hundehuset! Omflakkende hunde uden halsbånd lever i en overhængende fare for at havne i Mrs. Linhs suppeterrin her i Vietnam. Det lader til, at så længe en ingrediens har næring og/eller smag, så har man her ingen gastronomiske skrupler af nogen art.

    Vejret er skyet i dag, ca. 24 grader og stadig rigeligt til cykelshorts og missende øjne.

    Made in China

    Dagen er som een lang marathonspinning. Jeg havde nok foretrukket 2×3 timers indendørsspinning i dag – det er gerne uden modving & regn! Men jeg er peppet godt op af New Order, Muse og Morrissey og det hev mig fremad. Der skete en masse spændende ting derude (i rismarkerne, i skolegårdene, i landsbyerne, jeg passerede), men jeg ænsede det ikke rigtigt fra min lydisolerede, lille cykelboble.

    Lå igen i læ (ca. 25 km) ad to omgange bag den samme lastvogn – 92K1038! – og det hjalp godt på modvindsregnestykket, der siden Saigon har været i håbløs minus. Det må give hår(d hud), om ikke på kinderne, så et andet sted!

    I modvind, hvor jeg skal trampe til for at holde 15-18 km/t bruger jeg – helt uvidenskabeligt vurderet – ca. 50-70 % flere kræfter, end hvis jeg i medvind holder ca. 24-27 km/t med et afslappet tråd og åndedræt. Det er ikke fair!

    Jeg er lige ankommet til Hoi An, sidder på Rest. Blue Dragon, og har igen denne tanke – efter 5 temmelig hårde, “udholdenhedsdage” – at her bliver jeg sgu for altid! Hoi An virker fra første gennemsyn virkelig hyggelig og er en kæmpe afveksling ifht. de komplet uinteressante byer, jeg har passeret siden Nha Trang, med den gamle blandingsarkitektur med både fransk, kinesisk og vietnamesisk indflydelse. Masser af små hyggelige gader med kulørte lanterne.

    For første gang i 5 dage har jeg set hvide mennesker ser jeg folk, jeg kan tale med – en herlig forandring!

    Har logeret mig in på Huy Hoang II Hotel, et i WT-regi ret fint hotel med UK-talende personale, møbleret foyer, tropehave, og med badekar, A/C, fan, kabel-TV på værelset (37 DKK/nat).

    Share

    Dag 284 – Zülles 1-mands-raket

    Thursday, January 18th, 2007

    Sa Huyng -> Quang Ngai (hotel)
    Distance (km) : 63
    Time on bike : 2h 58m
    Brutto time: 9.00 – 13.00
    Avg : 21.06 km/h
    Total (km) : 12648

    Dagens wake-up call var ingen kop kaffe, men en frisk gang regnvejr, der varede det meste af dagen på cyklen. Det var en kort enkeltstart med kun en ringe vind. Herligt. Det betød en høj fart hjulpet godt på vej af hundredevis af uniformerede, cyklende skolebørn langs vejen, der udgjorde et mobilt læhegn for mig. Jeg fandt også en vis motivation i at banke forbi dem (og deres ustoppelige “hallos”) fra det hurtige overhalingsspor. Kun de mest optimistiske knægte forsøgte at hægte sig på Zülles 1-mands-raket. Det tog de sejeste drenge ca. 1½ minut før dén optimisme var pillet fra dem, og jeg med en juvenil tilfredshed kiggede i bakspejlet og så dem opgive ærindet.

    Dagens Tone: Heartbeats – José Gonzales…

    Vietnamese farmer in the rice fields...

    En god dag trods det sløje vejr. Har et enkelt risnuddelsuppe-stop og når Quang Ngai (108.000 indb.), hovedbyen i provinsen af samme navn, 15 km fra kysten midt på Hwy 1 og uden nogen umiddelbar interesse for mig. Hung Vuong Hotel – det tredje jeg tjekker ud i dag – har kabel-TV med Australian Open (tennis), så der planter jeg mig. Dagens luksus består således af live-tennis fra Melbourne – skønt!

    Skærmtrolden Hugo, den danskproducerede TV2-trold, der var in fra en gang i 1990’erne, er aktiv på vietnamesisk TV. Hvem havde regnet med det? Hallo, er der nogen hjemme…

    Share

    Dag 283 – Den trætte Zülle…

    Wednesday, January 17th, 2007

    Quy Nhon -> Sa Huyng (hotel)
    Distance (km) : 128
    Time on bike : 7h 01m
    Brutto time: 8.45 – 17.15
    Avg : 18.15 km/h
    Total (km) : 12585

    Exploring one of the lesser known part of Vietnamese countryside... Near Quy Nhon.

    Smuk cykling gennem (flere!) rismarker, kokospalmeplantager og tusinder af “hallos” venter mig i dag. På vej ud af Quy Nhon havner jeg uden intention på en nyanlagt supervej hævet over det vådområde, der omgiver Quy Nhon, og som flere gange har fået mig til at tænke på de billeder, der har fæstnet sig efter nogle af de store Vietnamkrigsfilm. Her er det dog ikke amr. GIs, men tilsyneladende tilfredse, vietnamesiske risbønder, der sysler rundt. Vejen fører via en 2.500 m bro over til en fin, bjergrig halvø, hvor jeg rammer en stille asfalt-/grusvej, og hvor alting foregår i et langt roligere tempo end på den ret befærdede Hwy 1. Detouren kostede (eller gav, alt efter hvilke øjne, der ser) mig ekstra godt 20 km.

    Graveyard. Central Vietnam 2007.

    Typical scenery along Hwy 1.

    Har mange vandstop i dag, hvor solen endelig har ordentligt fat i landskabet og river væske ud af mig. Hurra! Trods solen er jeg dog ikke helt sprudlende, bare OK, som man siger. Jeg ignorerer stort set alle tilråb – der har vel været godt 700 i dag – og det gør på en måde cyklingen mere behagelig. Men jeg føler mig samtidig ganske uberettiget til at ignorere folk her, og hvor usympatisk er det ikke… Sådan hænger det dog sammen nu. Jeg har bemærket, at jeg i denne tid kigger langt mindre på folk end jeg plejer, glemmer ofte øjenkontakten. Er ikke stolt af det, men jeg ved, at det er en forlængelse af mit forsøg (bevidst eller ej) på at skærme mig selv af, at værne om mit private rum.

    Typical scenery along Hwy 1.

    En anden mulig grund til min for tiden lidt vaklende motivation er nok også, at jeg cykler i den “forkerte” retning. Jeg er på vej nordpå – Malaysia, Indonesien og Australien ligger syd her for! Desuden er turen fra Saigon til Hanoi alene på ca. 1800 km – af hvilke 90 % af de første 900 km har foregået i let til frisk modvind.

    Typical scenery along Hwy 1.

    Vietnamese bicycle waiting for the owner in the rice fields...

    Jeg ligger i læ bag et par træge containerlastbiler i dag og føler derved, at jeg får kompenseret lidt for modvinden. Lastbilernes vanvittigt høje freon-båthorn skulle ganske enkelt forbydes og jeg deler fuckfingre ud, som julemanden uddeler decembergaver til børnene.

    Rice paddies.

    Sweaty, sweaty...

    Er virkelig, virkelig træt, da jeg ankommer i Sa Huyng. På de sidste 3 dage (eller rettere 56 timer) har jeg siddet i sadlen i 20 og cyklet 353 km, mere end 300 af dem i modvind.

    Jeg slår jeg mig ned på et familiedrevet hotel med udsigt over bugten, stranden, havets bølger. Lyset på toilettet kan jeg ikke selv tænde/slukke, men må forlade mig på de rare værter, der styrer kontakten et eller andet sted fra – og forhåbentligt hører, når jeg har brug for lys! Mærkelig installation.

    Share

    Dag 282 – Godmorgen regndans…

    Tuesday, January 16th, 2007

    Tuy Hoa -> Quy Nhon (hotel)
    Distance (km) : 101
    Time on bike : 5h 47m
    Brutto time: 8.40 – 16.00
    Avg : 17.40 km/h
    Total (km) : 12458

    Jeg må igen forhandle mig frem fra første minut på gaden i Tuy Hoa. Både morgenbrødet og juicen bliver helt “naturligt” pålagt et turisttillæg, jeg aldrig accepterer.

    Rain along Hwy 1 - me no like!

    Det er i dag den første regulære regnvejrsdag i meget lang tid. Himlen er grå fra de første tråd og snart iler jeg gennem regnen som på en varm, dansk sommerregnsdag. Jeg er ingen regnvejrsfotograf og har ikke mange glæder at hente dér i dag.

    One of the many nice bays along the coast on Hwy 1...

    Til gengæld har jeg et irriterende stop i en lille provinsflække, hvor jeg så snart jeg standser cyklen har 5 hypernysgerrige folk omkring mig. Een vil sælge mig lotterikuponer og fatter ikke min manglende interesse selv efter 4 gange “no”. Fire andre vil sælge mig mad og er vildt utålmodige fordi jeg lige vil se køkkenet an. Under middagsmaden har jeg folk omkring mig hele tiden (glo på giraffen, for satan!) og da jeg tager lidt dagbogsnotater har jeg 2-3 drenge hængende med snuden helt nede i dagbogen.

    Quy Nhon street scene...

    Der er absolut intet hellested her i Vietnam langs Hovedvej #1 og det begynder at frustrere mig. Vietnam er lidt et dilemma for mig. På den ene side ønsker jeg virkelig at suge landet og dets befolkning til mig, særligt i de mindre byer mellem de mere udviklede turistområder. På den anden side er vietnameserne utroligt pågående, nysgerrige og in-your-face, hvilket kun sjældent opfattes som en positiv asset for mig som langturscyklist, hvor det private rum & de private tanker, momentummet og flowet er vigtigt. I dette lys bliver turistområderne, der naturligt nok er mere vant til vesterlændinge, ofte et befriende hellested, hvor jeg vækker mindre opsigt.

    I'm about to fully enjoy the comfort of a hot shower after a long, rainy day...

    Quy Nhon Bay.

    Det er en enorm udfordring for mig at nyde denne mangel på privatsfære – måske netop fordi det altid har været en vigtig ingrediens i mit liv og for mit velbefindende – og vel i grunden for den danske mentalitet og nationalpsyke i det hele taget. Sådan nogle tunge, mentale byggeklodser er svære at rykke rundt på, jeg prøver, men for satan, hvor har det været en frustrerende dag!

    Quy Nhon street scene...

    Share

    Dag 281 – Vietnam – en skilteglad nation!

    Monday, January 15th, 2007

    Nha Trang -> Tuy Hoa
    Distance (km) : 124
    Time on bike : 7h 14m
    Brutto time: 9.10 – 17.00
    Avg : 17.19 km/h
    Total (km) : 12357

    Vietnam er en meget skilteglad nation. Da det også er en meget business-beredt nation, betyder det, at der i de urbane områder er skilte & butikker overalt. Og ingen vietnameser vil på nogen måde lade en mulig forretningsforbindelse (handel!) gå dem forbi!

    Local fishermen at work in the dammed lake...

    Dagen startede overskyet igen, men omkring middag forsvandt de for solen, ligesom de mentale skyer, jeg baksede med i går. Når solen skinner, er vi glade. Mennesket er en primitiv størrelse nogle gange!

    Duck farm

    Det er rart at være i spil igen trods modvinden, der igen gennem det meste af dagen trykker farten godt ned. Havde vinden ramt mig bagfra ville jeg virkelig skyde den af, men så heldig er Zülle ikke.

    Drying crops on Hwy 1...

    Masser af syregrønne rismarker i de kystnære landskaber, og omkring Doc Lech-stranden er det virkelig flot, tropisk cykling med udsigt til små klippeøer og en 30 km lang sandtange. Mange halvstejle skråninger i de grønne bjerge. Highway 1, som går ca. 1700 km fra Saigon til Hanoi er velsignet med et bredt nødspor af fin asfalt, der muliggør, at man også kan nyde landskabet. Men jeg er fokuseret, jævnt oksende i sadlen hele dagen. Ikke mange “hallos” fra min side – selvom jeg bliver mødt af dem i hundredevis her fra både børn, unge og voksne hver dag!

    Still a long way to go. Hanoi 1245 km...Most of it in pure headwind!

    Under et fotostop i bjergene kontaktes jeg af prostituerede fra alle sider: “Boom, boom” hører jeg flere gange og fanger hurtigt, at jeg ved denne rasteplads er havnet midt i Luderland. Jeg var mest interesseret i at fotografere en stor AIDS-vejsideposter.

    AIDS poster in the middle of Hooker Land along Hwy 1....

    Om at prutte i Vietnam.
    Overalt forsøger folk lige at skrue prisen op på selv de mest basale fornødenheder som en flaske vand og en nuddelret ved et gadekøkken. Det er temmelig anstrengende, at skulle “være på vagt” hele tiden, men når jeg nu kender prisen (den lokale) på de fleste varer, jeg har brug for i dagligdagen, så er det af helt principielle grunde umuligt for mig ikke at gå i venlig clinch med folk. I 90% af tilfældene får jeg skrællet prisen ned på et acceptabelt niveau, i 10% af tilfældene smutter jeg og finder et andet sted at handle. Jeg må bestemt være med til at holde inflationen på turistpriserne nede…

    I Phu Lam og Tuy Hoa har jeg et helvedes cirkus med at finde et sted at overnatte. 3 hoteller i Phu Lam afviser mig uden grund (pga. sprogbarrieren) og sender mig videre til nabobyen Tuy Hoa. Jeg er træt og beskidt efter over 7 timer med roterende pedaler og magter slet ikke bøvlet. I Tuy Hoa finder jeg et hotel, finder frem til en pris, men fandme om ikke receptionisten afviser min paskopi og min forklaring om, at passet ligger i Nha Trang (pga. visumforlængelsen, jeg har søgt om).

    Hendes “no-no” uden forklaring overhovedet (pga. sprogbarrieren igen) frustrerer mig vildt, så jeg viser hende i et try-my-last-luck-forsøg mit Visa-kort og mit (forældede) studiekort – lige lidt hjælper det. Det gjorde mig muggen, og jeg smurte ekstra sarkasme på tungen, da jeg med et rystene hoved trak cyklen ud af hotellet igen med et “Thank you very much”. Jeg ved, det ikke var hendes idé, og at hun blot parerede ordre, men det kunne jeg ikke fokusere på i situationen. Først ved femte hotel er der gevinst, og jeg får grønt lys til at overnatte.

    Bed linen, Vietnamese style!

    Er træt, kvæstet, og lader mig fornøje med kabel-TV, hvor Singapore lammetæver et resigneret Laos-mandskab med hele 11-0! En Hr. Shah scorer 7 mål i kampen. Sådan er verden så forunderlig.

    Share

    Dag 280 – Vakuum i Nha Trang…

    Sunday, January 14th, 2007

    Argh, en skidt dag for Fjumse. Har været moody hele dagen – en rigtig søndagsstemning med non-konstruktive tanker og en generel manglende lyst til dagen. Tanker som normalt opliver, virker i dag modsat. Ex. er der ca. 1700 km fra Saigon i syd til Hanoi i nord og i dag virker de resterende ca. 1300 km i modvind noget uoverkommelig. Well-well, for mange byture her i Nha Trang spiller helt sikkert ind på det uvante humør.

    Intet nyt ang. dagbogen på baren. Tragic Kingdom. Afleverer mit pas hos en turarrangør, som i løbet af de næste dage vil forlænge mit visum, og (efter planen!) sende passet til Hoi An mod nord, hvor jeg ankommer senere på ugen.

    Glæder mig til at vågne op udhvilet i morgen og atter se på verden med glade øjne.

    Share

    Dag 279 – Morbærvin i Nha Trang-bugten

    Saturday, January 13th, 2007

    En crazy, crazy dag. Selvom det er mogenskyet tager jeg alligevel på den på disse kanter famøse, turistede Mama Linh Boat Trip til omkringliggende øer i bugten ud for Nha Trang. I pick-up-bussen falder jeg i snak med en fin finsk mand, Markku fra min fars efterkrigstidsårgang 1947. Ombord på båden er ca. 40 glade ansigter og en guide, der spiller op på en måde som afslører, at han har været i tæt kontakt med mange rejsende. Han fyrer en masse standardfraser af (plus flere sjofle, hvoraf “Up Your Bum, No Babies!” vil blive husket)og forventer applaus, selvom vores selskab er lidt sløvt i optrækket. Det blev der senere ændret på!

    IMG_6418

    Solen trænger heldigvis igennem og lyser det turkise havvand smukt op. Ved Mun Island er jeg ude at snorkle lidt sammen med snesevis af andre bådgæster. Ser små koralfisk, halvsløje koraller og en enkelt ålelignende tingest. Får en formiddagsøl med Markku og så serveres der en tiltrængt middagsmad på båden. Bagefter er der underholdning med sang & improviseret orkestermusik. Stemningen stiger. Efter endnu et visit på en af de mange øer i bugten, står den på floating bar; vi flyder alle rundt i redningskranse (ord?) nær båden mens guiden stemningsgejler og fylder vore glas med en temmelig skrækkelig morbærvin indifiniti. 6 Sydney-piger er sikre på, at Markku er min far, og døber ham passende Dad. Vi bliver alle godt berusede inden vi når tilbage til Nha Trang.

    Entertainment on the boat cruise...

    Går ud og spiser med finnen og senere ryger vi på udestedet The Sailing Club, hvor vi mødes med en stor del af dagens gæster på båden. Har en fantastisk aften – også selvom jeg er ved at blive rullet af 4 prostituerede cum ladyboys på vej hjem gennem en park. “Hallo beautiful”, og 2 af dem forsøger at give mig et knus, inden jeg vredt får dem skubbet væk og konstaterer, at min taske allerede er blevet åbnet! Ladyboy eller ej, det gjorde mig fandme vred! 🙂

    Share

    Dag 278 – Hvordan kunne det ske?

    Friday, January 12th, 2007

    Det gør mig virkelig ondt, at jeg i dag måtte tage hul på min femte, fysiske Moleskin-dagbog inden den forrige var skrevet ud. Jeg mistede den ulykkeligvis i aftes (11JAN07) på en bar i Nha Trang efter en god udeaften med en flok australiere og undertegnede ved DJ-pulten. I kamp med de stærke buckets (virkelig tungtslående drinks serveret i små spande, red.) glemte jeg at få dagbogen tilbage i tasken. Det gør mig ondt – og føles som om en lille uoprettelig flig er gået af mig.

    Mere end 100 tætskrevne dagbogssider samt netbankkoder røg ud med badevandet. WT-siden blev i Saigon heldigvis opdateret t.o.m. Dag 269, men dagene der fra til Dag 277 er væk, og jeg vil derfor inden for de næste uger forsøge at opdatere baglæns, men det vil ikke blive detaljeret – tankerne tilhørte dagbogen, og det skærer for meget i mig, at forsøge at genetablere dagene her. Håber på tilgivelse 😉

    Jeg er på recovery det meste af dagen, og er lidt mellemfornøjet – over dagbogen og them buckets!

    Jeg har brug for lidt aktion, så jeg tjekker en frisørsalon ud, men pigerne i butikken peger på dameprisen (som altid er højere!) efter at have set mit lange garn. Det var en stor egofornærmelse! 😉 Jeg fandt derfor en anden, mere lokal frisør, som kun krævede 1/3 af prisen det første sted. Frisøren talte intet engelsk, men en assistent oversatte gebrokkent for mig.

    Efter klipningen blev jeg gennet over til hårvaskstolen, hvor en ny ungpige gav mig en uhørt grundig balsam + vask. Hårvasken udviklede sig snart til en hovedbundsmassage – jeg følte mig som en helt elektrisk kat, der bliver kløet bag øret. Fint-fint, smilede jeg, det er åbenbart sådan tingene fungerer her. Smilet stivnede dog, da hun gik i gang med en ansigtsmassage, for hvornår ville rækken af services stoppe, og ville hun krybe længere ned af min stol…? Penismassage er jo ikke noget ukendt fænomen på disse breddegrader!

    Dagbogen er ikke dukket op på gårsdagens bar, så det er en nyklippet, men lettere slukøret Bangsgaard Jr., der hopper i seng i aften.

    Share

    Dag 277 – Sightseeing i Nha Trang

    Thursday, January 11th, 2007

    Jeg hopper på cyklen i eftermiddag efter at have været i den salte balje, Det Sydkinesiske Hav, og slikket både sol og sår (den skide dagbog!). Der er rigtig flot i Nha Trangs periferi med mange bugter, strande, palmer, runde klippesten og andet udstyr, der hører til det eksotiske landskab.

    Hon Chong Bay, Nha Trang.

    Nha Trang Beach. January 2007.

    Hon Chong Beach, Nha Trang.

    Hon Chong Beach, Nha Trang.

    Nha Trangs største kulturelle seværdighed er for de fleste Po Nagar Towers, som blev bygget under Champa-riget for mere end 700 år siden. Komplekset har også i dag en stor religiøs betydning. En ret fortættet, spirituel stemning kun ca. 5 km fra Nha Trangs sorgløse badeliv.

    Inside the main temple. Po Nagar Cham Towers, Nha Trang.

    Praying women at the Po Nagar Cham Towers, Nha Trang.

    Po Nagar Cham Towers, Nha Trang.

    Share

    Dag 276 – Det fine hotel…

    Wednesday, January 10th, 2007

    Ba Ngai -> Nha Trang (hotel)
    Distance (km) : 60
    Time on bike : 3h 0m
    Brutto time: 9.10 – 12.10
    Avg : 20.00 km/h
    Total (km) : 12233

    En let enkeltstartdag de sidste 60 km mod Nha Trang. Zülle er flyvende og i gult. Jeg finder traditionen tro et sted at slå mig ned midlertidigt (gad vide, hvor mange forskellige steder jeg har overnattet i løbet af de sidste 275 dage…?) på det fine Huu Nghi Hotel. Fin receptionist (smilende), fin priser (35 DKK pr. nat) , fin udsigt (Det Sydkinesiske Hav) og i den dur.

    Nha Trang Beach

    Share

    Dag 275 – Downhill-cykling når den er bedst!

    Tuesday, January 9th, 2007

    Dalat -> Ba Ngai
    Distance (km) : 120
    Time on bike : 7h 15m
    Brutto time: 9.00 – 17.00
    Avg : 20.00 km/h
    Total (km) : 12173

    Linh Phuoc Pagoda, Trai Mat Village.

    Ornamentations. Linh Phuoc Pagoda, Trai Mat Village.

    Efter et par afslappende dage i Dalat var det blevet tid til at komme videre i dag. Solen var endelig fremme efter nogle overskyede Dalat-dage.

    Fantastic views on the downhill from the Dalat Mts. down to the South China Sea...

    Nedkørslen via det ca. 1000 m høje Ngoan Muc-pas var en af de flotteste jeg har set længe. Topfart og håret (det dukkelange) tilbage!

    On my way down the superb Ngoan Muc Pass towards the South China Sea.

    Shool kids on their way home. Near Ngoan Muc Pass.

    I løbet af få kvarter nåede jeg fra det temperede klima på Dalat-plateauet ned til det labre tropiske landskab med kokospalmer, lunkne floder – og sved i øjnene.

    The tropical atmosphere is back!

    En lang og hård dag i dag. De sidste 60 km mod Ba Ngai foregik i styg modvind, kuperet terræn og helt uden breaks.

    Rice Paddies on the short-cut way to Nha Trang

    Share

    Dag 274 – Coffee & Tea

    Monday, January 8th, 2007

    En helt afslappende dag i Dalat med masser af online-tid (WT HQ), kabel-TV og syslen i krogene…

    Coffee and tea, Vietnamese style.

    Scooters are everywhere! Dalat, Vietnam.

    Share

    Dag 273 – Vallée d’Amour

    Sunday, January 7th, 2007

    Tog i dag rundt i Dalats omegn – var dog ikke særlig imponeret over hverken Kærlighedsdalen, de mange pagoder og andre religiøse bygninger, så jeg var snart tilbage i Dalat og nød godt af den supergode internetforbindelse – og Café Tung, der lavede skøn kaffe, Vietnam-stil.

    Dalat night scene. Jan. 2007.

    Phuong Thanh Hotel, Dalat. 6 USD - a true bargain!

    Valley of Love, Dalat. The place didn't suit me at all.

    Share

    Nye billeder fra kongeriget Cambodia…

    Sunday, January 7th, 2007

    Nye billeder fra Cambodia. Se dem her!

    Jeg var vildt begejstret for Cambodia og håber nogle af billederne afspejler det…

    Nicolai

    Share

    Dag 272 – Vandfald nær Dalat…

    Saturday, January 6th, 2007

    Di Linh -> Dalat (hotel)
    Distance (km) : 80
    Time on bike : 5h 33m
    Brutto time: 8.50 – 16.00
    Avg : 14.32 km/h
    Total (km) : 12009

    Modvind, modvind, modvind…Den fik mig til at tænke tilbage på den lille sang, jeg lavede på en blæsende dag i Tyrkiet for efterhånden lang tid siden. For dem, som ikke husker, eller først er vågnet op senere;

    1.
    Blæsten kan man ikke få at se,
    det’ der ikke noget at goere ved,
    men naar Fjumse bander voldsomt,
    bar’ fordi det gaar lidt langsomt,
    saa’ det let at gætte at det blæser…

    2.
    Blæsten kan man ikke få at se,
    det’ der ikke noget at goere ved,
    men naar farten er besværet,
    selv når rumpen er i vejret*,
    saa’ det let at gætte at det blæser…

    3.
    Blæsten kan man ikke få at se,
    det’ der ikke noget at goere ved,
    og naar grus og fluer flyver,
    lige ind i Bangsgaards ører,
    saa’ det let at gætte at det blæser…

    4.
    Blæsten kan man ikke få at se,
    det’ der ikke noget at goere ved,
    og naar bener’n hastigt hjulrer,
    selvom cyklen knapt nok ruller,
    saa’ det let at gætte at det blæser…

    5.
    Blæsten kan man ikke få at se,
    det’ der ikke noget at goere ved,
    men naar benene de knager,
    og naar soevnen stort behager,
    saa’ det let at gætte at det blæste…

    * = det gaar nedad!

    Coffee workers near Dalat...Southern Vietnam 2007.

    Gangah Waterfall, near Dalat, Vietnam

    Disse skolepiger fandt det ufatteligt morsomt, at jeg gerne ville have et par billeder af dem. Deres ansigter var ved at flække, selvom de forsøgte at holde masken.

    School girls having a blast!

    Gangah Waterfall...

    Så et par vandfald i dag på vej til Dalat i 1475 m højde. De var vel fine nok, men jeg var ikke rigtig oplagt til alt det gejl i form af postkort-sælgere, vand-sælgere og alle mulige andre sælgere, der luskede rundt omkring de meget besøgte seværdigheder.

    Prenn Waterfall, near Dalat.

    Croc near Prenn Waterfall - alive but not wild.

    Prenn Waterfall, near Dalat, southern Vietnam

    My favourite eatery in Dalat!

    Share

    Dag 271 – Blodiglen, den ækle fyr

    Friday, January 5th, 2007

    Cat Tien National Park -> Di Linh (minihotel)
    Distance (km) : 106
    Time on bike : 6h 58m
    Brutto time: 7.30 – 17.00
    Avg : 15.20 km/h
    Total (km) : 11930

    My wooden bungalow from the inside. Cat Tien N.P Jan. 2007

    En ret eksotisk formiddag i nationalparken. Efter min tidlige morgencykeltur i parken og en lille spadseretur efter wildlife i det høje græs, havde to igler på snedig vis fundet vej til min højre fod. Det ku’ de vældig godt li’.
    Desuden løb en fed rotte rundt oppe på tagbjælkerne inde i hytten, da jeg vågnede. Nogle steder i Indien er rotten hellig og tilbedes i templer – jeg lod bare denne rotte være.

    Disgusting leech. I tore it off soon after the photo was taken - obviously! Cat Tien N.P

    At the river crossing near the park entrance of Cat Tien N.P

    Dagens lille tyrekalv:

    Horny youngster bull getting in to the fancy game of mating...

    Absolut fantastisk cykling her til morges fra Cat Tien tilbage til hovedvej 20 mod Dalat. Ingen trafik, interessante landsbyer med tribale mennesker (ikke i bastskørter og med horn gennem næsen, dog), smuk musik (se nederst), ingen vind og glade sanser. Så bliver cykling vist ikke meget bedre – det skulle da lige være med en bitte kurn’ ved sin side…

    Vietnamese rice field workers...Southern Vietnam '07

    Man of the Day: British fellow cyclist Matt, who’s been so very kind to send me a super great CD-compilation with funky tunes from around the world. Matt, the Hero!

    Share

    Dag 270 – Villa Villekulla i Cat Tien Nationalpark

    Thursday, January 4th, 2007

    Dinh Quan -> Cat Tien National Park (wooden bungalow)
    Distance (km) : 80
    Time on bike : 4h 57m
    Brutto time: 9.15 – 17.15
    Avg : 16.08 km/h
    Total (km) : 11824

    Jeg nåede i dag til Cat Tien Nationalparken og blev sejlet over Dong Ngai-floden ind til selve parken.

    Still a very long way to go...Hanoi, 1693 km.

    Primitive houses on stilts. Near Langa Lake.

    Pushing a giant durian fruit down the hill...

    I stærk kontrast til de sidste ugers deluxe-komfort i selskab med min familie, logerede jeg mig i Cat Tien Nationalpark ind i en rustik, lille junglebungalow med veranda, knirkende trægulv og gecko-beklædte vægge. Ikke noget deluxe her, men der var en udtalt low-key charme over min egen Villa Villekulla.

    Near Cat Tien Nat. Park, southern Vietnam.

    My wooden Villa Villekulla bungalow in Cat Tien N.P.

    One of the many rocky pool areas in Cat Tien N.P.

    På cykelturen rundt i nationalparken så jeg bl.a en død skorpion, legende abekatte i trætoppene og flakkende sommerfugle, men ellers havde jeg hele Cat Tien for mig selv. Natten under myggenettet i Villekulla var skøn, og selv ikke rotten, der frejdigt ilede rundt oppe på tagbjælken eller to tørstige blodigler (se billeder fra i morgen), jeg fandt suget fast til min fod efter en tidlig morgentur i det lange junglegræs, kunne ændre på det!

    Curly vegetation in Cat Tien N.P

    Exciting jungle cycling in cat Tien N.P.

    Dead scorpion in Cat Tien...

    Share

    Dag 269 – At forlade en storby…

    Wednesday, January 3rd, 2007

    Ho Chi Minh City -> Dinh Quan
    Distance (km) : 110
    Time on bike : 5h 35m
    Brutto time: 9.05 – 16.00
    Avg : 19.67 km/h
    Total (km) : 11744

    Trafikken her i Saigon er, som far-Kurt siger, som en sildestime. Den er tæt, intens, man kommer tæt på hinanden og der er ingen regler, men man rammer ikke sammen.

    At komme ud af byens værste trafik var ikke så slemt, som ventet. Men bebyggelsen ud af storbyen fortsatte helt til Dau Giay, ca. 60 km, hvor jeg drejede fra hovedvej 1 og tog mod nord og Cat Tien Nationalparken.

    På Hotel Continental, Saigon forenes jeg med Kogaen igen efter det længste fravær på rejsen. 13 dage. Den spinder og er glad for at se mig. Temmelig uinspirerende cykling det meste af dagen. Jeg har det vildt varmt. Særligt når cyklen og vinden står stille.

    Folk hilser overalt og flere forsøger at få en samtale i gang under kørslen: I think you have a beautiful country, sagde en fyr på sin scooter i dag, da jeg fortalte, jeg var fra Danmark. Disse samtaler varer dog kun lige så lang tid, som det tager at stille de 2-4 spørgsmål, som deres engelske ordforråd normalt tillader.

    I Dinh Quan finder jeg et familiedrevet guesthouse med supersøde folk. Det forhindrer dog ikke kynikeren i at prutte lidt med mutter. Jeg er senere ved at gå til af varme under kyllingesuppen i en lille gaderestaurant. Føj.

    Primitive houses on stilts. Near Langa Lake.

    Jeg forsøger mig i dag ud i det vietnamesiske sprog, der pga. de mange (6) tonationer gør det meget svært at tilegne sig for folk som mig. Et ord kan således betyde 6 forskellige ting alt efter måden, det udtales på.

    Jeg vælger at tage mine debut hos en ung knøs, der serverer min aftensmad i Dinh Quan. “Cám ón” betyder tak, så det forsøger jeg mig med, men drengen ser bare forskrækket på mig og går sin vej. Det må jeg sgu ku’ gøre bedre næste gang – måske med en lidt anden pitching

    Dagens Alfons:

    No comment!

    Share

    Dag 268 – Vakuum i Saigon

    Tuesday, January 2nd, 2007

    Jeg er sidste mand, der vågner og forlader dorm-rummet i dag. Føler mig stadig træt, uoplagt og vælger derfor at blive en dag mere i Saigon, for at lade op, se lidt mere af byen og fikse WT. Det er underligt at gå rundt i Saigons gader, for de oplevelser jeg har her fra har jeg delt med min familie, de første dage vi var her. Savner de sidste mange dages selskab, grinene.

    Saigon - always on the move!

    Har været i gang hele dagen med internet og et interessant omend tragisk indblik i Vietnam-krigens (som vi kalder den i vesten – her hedder det The American War) grusomheder.

    A photo of a photo in the War Remnants Museum, Saigon - Vietnam.

    Agent Orange

    Young victims of the terrible Vietnam/American war. Chemical herbicides spred by the US caused these deformed babies

    A Vietnamese civilian badly burnt by napalm

    The ubiquitous rush hour in Saigon...Action-packed!

    Maybe I should go for that haircut in the new year...

    Share

    Dag 267 – Stormen før stilheden…

    Monday, January 1st, 2007

    Julia og jeg vågner begge med tunge nytårshoveder. Humøret er højt alligevel – det er jo altid rarere at lide lidt i fællesskab! Vi hænger alle 4 ud i hotellets foyer det meste af dagen og bølgerne går højt. Det var stormen før stilhed.

    Afskeden med Julia og min mor og far her til aften var modbydelig og meget følelsesladet. Taxituren fra Metropole til “backpackerland”, hvor jeg stod af for at finde en billig seng for natten, tog sig underlig ud gennem alle tårerne. Et virkelig stærkt øjeblik, hvor tiden stod stille, mens visheden om den lange tids fravær fra min familie, der ligger forude, langspmt fortonede sig og forøgede de salte spor. Jo, livet mærkes. Det har været fantastisk at være sammen igen, og min families exit efterlader naturligt nok et vakuum, et tomrum af kortlivede desillusionstanker (hvad nu?) og følelsen af at starte på ny fra Dag O. Men også et rum, der giver mig mulighed for at samle tankerne, finde fokus igen og få stillet min store længsel efter vejene igen.

    Unification in Vietnam...December 2006.

    Fra fancy deluxe-hotelværelser til en halvsnusket seng i et dorm room med gadelarm til 3 USD. Vejen behøver ikke være særlig lang….

    Share