• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Archive for April, 2007

    Dag 386 – Regn & Vind: vejrgudernes grimme tvillinger

    Monday, April 30th, 2007

    Chiang Mai -> Lampang (hotel)
    Distance (km) : 107
    Time on bike : 5h 08m
    Brutto time: 12.00 – 18.00
    Avg : 20.85 km/h
    Total (km) : 15.294
    Max.speed: 71 km/h

    Av, min døgnrytme! Faldt først rigtigt i søvn ved solopgang og er groggy det meste af dagen. Måske derfor er dagen følelsesladet for mig. Osteklokkefænomenet råder.

    Getting ready to leave wonderful Chiang Mai!

    Det er mandag, den gule dag, hvor Thailands konge blev født for over en menneskealder siden, så derfor bærer mange thaiere gule trøjer i dag. Trods træthed i kroppen er Zülle på banen igen og flere gange ryger højre knytnæve i vejret i triumf. Yihaa! I bjergene rammer Zülle 71 km/t på en fin nedkørsel (vejene er stadig af racerbanekvalitet). Zülle burde ha’ været klædt i den gule trøje i dag…

    Rain eats road...

    Jeg cykler samme vej langs hovedvej 11, som da jeg var på den 3-dages scootertur til bl.a Nan. Landskabet er flottere end jeg husker det. Verden er smukkere fra den langsommere cykelsadel.

    Et kraftigt regnskylle rammer mig, men jeg fortsætter gennem de tunge dråber i godt en times tid – når man først er blevet gennemblødt kan ‘våd’ ikke gradbøjes.

    Under en gang fried rice w/ eggs i en beskeden landevejsrestaurant er jeg næsten blevet tør. Men vejrguderne er ikke færdige for i dag. Som med et djævelsk trylleslag skifter vinden, der ellers har været med mig hele dagen, retning og plager mig de sidste 24 km. Regnen starter også igen og jeg er tilbage i den ikke-gradbøjelige tilstand. Er virkelig udmattet de sidste ca. 2 timer.

    Vinden og regnen – for cyklisten er det vejrgudernes grimme tvillinger!

    I Lampang accepterer jeg med det samme receptionistens hotelpris på 250 baht (40 DKK), uden at inspicere værelset. Jeg var med andre ord meget træt! Benene går i kramper efter badet, da jeg piller tæer. Ubehageligt.

    Share

    Dag 385 – Prisen vi betaler…

    Sunday, April 29th, 2007

    “My life is so…fireworks, you know!” Jeg er ikke i tvivl om, at William mener hvert et ord. Chiang Mai har vaeret et sandt festfyrvaerkeri, en beruselse af sanserne, et socialt overload. Vi betaler hver i saer vores pris: William i form af et helt defekt stemmebaand, mig i form af lettere vemod i aften over at skulle afsted i morgen. Men jeg betaler gerne.

    Long live the King...

    Snuser rundt paa soendagsmarkedet med Cecile, Will og thailandske Bun og faar os en stille afskedsoel.

    Girl performing. Chiang Mai Sunday Market.

    Will og jeg bryder op og fanger Ben, der traditionen tro er at finde paa Peak Pool Bar. Udveksler de sidste anekdoter inden jeg logger af for denne gang. Vil savne det fine selskab. Av-av-av…

    Share

    Dag 384 – En ny begyndelse…

    Saturday, April 28th, 2007

    Bad hair day...

    Jeg føler, at en ny begyndelse venter rundt om hjørnet. En begyndelse, der indebærer en anderledes modus operandi, end dén, jeg har trukket på her i Chiang Mai.

    Photo of photo from the WT expedition

    Det var en svær beslutning for mig at slå mig ned her i Chiang Mai for en stund, men som med mange store beslutninger gemmer de ofte på de største oplevelser, og jeg har nydt hver eneste dag her. Mit eneste “problem” med Chiang Mai er, at min normale fremgangsmåde med først at forlade et sted den dag, hvor jeg har en fornemmelse af “at have været der”, at have set, hvad området har at byde på etc. ikke holder. Den dag kommer ikke af sig selv her i Chiang Mai.

    The chef of my favourite noodle shop in Chiang Mai...

    Valget er truffet. Mandag bliver min afgangsdag. Er virkelig spændt. Opløftet.

    Dagens Tone: Read My Mind – The Killers

    Thai MC police guy. Chiang Mai.

    Min lever vil takke mig for at komme på vejene igen.

    Ladyboy in Chiang Mai

    Hænger ud med Cecile og Willy på Zestclub, hvor der er house party i aften. Masser af rejsende og et par forvildede ladyboys, der altid er glade for lidt opmærksomhed.

    Vældig hyggelig aften, men drengene er lidt ramte af de sidste dages byture. Jeg er gået tidligt i seng de sidste 4 dage, men det har været tidligt om morgenen.

    Det er længe siden, jeg har set 4 solopgange i træk…

    Share

    Fotoalbummet er mæslingeramt…

    Friday, April 27th, 2007

    En kort bemærkning: Fotoalbummet er midlertidigt ud af drift. Det er en teknisk detalje, som Flickr er ansvarlig for og som jeg ikke kan fikse – men hjælpen er på vej!

    Nicolai

    Share

    Dag 383 – …og lidt til drengene!

    Friday, April 27th, 2007

    Australske Ben, franske Will og mig er i aften inviteret til fødselsdagsfest hos en af Bens veninder.

    Ben (OZ), me and Will (FR) in Peak Pool Bar. Preparing for a great night out. Chiang Mai.

    Aftenen starter roligt ud med langsom humle, thaidinner og pool med Willy. Jeg spiller mit livs bedste pool og afslutter gamet med 5 vidunderlige ball-sænkninger på stribe. Det var rene trickshots med multibander, long range shots, skæve, umulige vinkler. Selv snooker-legenden Stephen Hendry ville ha’ taget hatten af for mig.

    Who wants old drinks around here?

    Vi holder os fra de “gamle drinks” og fokuserer i stedet på den klassiske Sang Som-rom, som alle thairejsende kender til. Den får virkelig sat skub i sagerne.

    A different angle. Peak Pool Bar

    Boy in bar. Chiang Mai.

    Energiniveauet til fødselsdagsfesten i baren er virkelig højt, alle er glade og stemningen uforglemmelig. Det er en af de bedste aftener ude i lang, lang tid.

    The atmosphere was just as crazy as this photo suggests...

    Ben, me and Will at the birthday party in Chiang Mai

    …and a little something for the boys

    Jeg er glad for mit nye kamera…

    That Sang Som rum's a killer!

    No ladyboy

    Share

    Dag 382 – Det simple liv…

    Thursday, April 26th, 2007

    Ripe mangos rock.

    Dagens koncept er helt enkelt. Shopping (ekstra batteri til mit nye kamera), spise, @-tjek og endnu en energisk bytur med William.

    Homeless in Chiang Mai...

    Super sandwich from Living Room Cafe, Chiang Mai.

    7Eleven - a good friend of mine.

    Fountain at the Airport Plaza Shoppingcentre

    Share

    Dag 381 – Mit nokturnale liv…

    Wednesday, April 25th, 2007

    Lige så meget som en lang bytur dagen forinden kan ruinere din dag, lige så opløftende kan den være. Sådan har jeg det fra dagens start i dag. Dagens helt åbne døre gør mig glad, tilfreds.

    Tha Phae Gate, Chiang Mai.

    Jeg glæder mig enormt til at komme afsted på vejene igen. Det bliver stort efter flere ugers dvale, jeg ved det, og som med min fremtidige familie og børn, er det en gave i livet, som jeg ser meget frem til at åbne.

    Rain shower in Chiang Mai. April 2007.

    Dagens Tone: Fix You – Coldplay

    William and I chilling out in Chiang Mai.

    Mit nokturnale liv fortsætter. Det er et tillokkende og nemt liv. Særligt med William i nærheden. Han er en super drukmakker med perspektiver på livet ikke ulig mine egne, og jeg sætter meget pris på det venskab, der hurtigt er opstået her i Chiang Mai. Vi hænger bl.a ud i en lille park midt i byen, med vores tro følgesvend.

    …og så havde jeg jo lovet lidt ladyboy her på WT!

    Chiang Mai ladyboy...

    Jeg vender tilbage til disse sidste dagbogsdage med billeder, så snart jeg har fået dem oploadet til Flickr.

    Share

    Dag 380 – Om livets illusoriske tryghed

    Tuesday, April 24th, 2007

    Dagens Tone (1): Whistle For The Choir – The Fratellis

    Jeg har sagt det før: varmen er vanvittig her. Fuld sol og på den kranke side af 40 grader C. Jeg trækker i ly i dag på den nystartede Living Room Café på “min” gade, Tha Phae Road Lane 1. Det er et fint sted, der byder på den dejlige service og omhyggelighed, som mange nystartede gesjæfter (et fælt ord, I know 🙂 ) yder særligt i opstartsfasens forsøg på at etablere sig. Det kan jeg li’. Laver over min forsinkede morgenkaffe skitsen til ugens MetroXpress-artikel (der er på gaden i morgen, fredag 27APR07). Emnet for artiklen var oplagt efter sidste uges massive vandkampe…

    DSC00066

    Mødes igen med franske William (31), en virkelig fin fyr, som jeg har nogle virkelig dejlige og inspirerende livet-omkring-de-30-snakke med. Om frihedens fristelser, om rejsens sjæl, om det etablerede liv og fraværet heraf, om den illusoriske tryghed i livet, om kærligheden til livet, til musikken, og til de høns, der er for få af her i aften…

    The Roots Reggae Bar, Chiang Mai

    Dagens Tone (2): Starlight – Muse. These boys sure know how to rock…

    Share

    Dag 379 – Et satanisk mesterværk

    Monday, April 23rd, 2007

    Jeg havde i november-udgaven af magasinet Yoyo en WT-artikel fra min tur gennem Tibet. Den findes online og er på siderne 20-23 i pdf-filen i dette link!

    Intet nyt under solen. Oppe på taget, hvor jeg bor, labber jeg sol i de 40C og hopper rundt til C.V. Jørgensens toner, og er glad for at ingen (det lod jeg som om) kan se mig deroppe på 12. etage. La vie douce. Smutter i fitnesscenteret, ser en thailandsk film, “Me…Myself” og…well, det var den dag.

    Dagens Tone: Et satanisk mesterværk – C.V. Jørgensen

    Penge lyver aldrig de lugter kun lidt
    nogen vil sikkert sige direkte fedt
    noget hen af eau de Cologne
    penge slukker selv den værste tørst
    gør med lethed den allermindste allerstørst
    & smager af mere & mere.

    Penge er et satanisk mesterværk
    & alle i branchen går med sikkerhed bersærk
    så snart de sætter fingrene i det
    penge er noget selv et barn ka’ forstå
    de er til at tage & føle på
    & kan være varme ligesom mennesker

    Share

    Dag 378 – Ønskes: Mere hud, færre templer…

    Sunday, April 22nd, 2007

    Det er en stor dag for mig. Efter længere tids overvejelser og research, beslutter jeg mig for at få fat i et pocket-kamera, som jeg kan have med mig overalt. Valget faldt på et Sony DSC-T100, og det er virkelig en smækker lille sag. Det er ufatteligt, hvad der kan puttes i sådan et lille kabinet nutildags. Jeg er imponeret og er allerede meget glad for min nye ledsager.

    En god ven efterlyste forleden lidt mere hud (det var ikke hans ordvalg) og lidt færre templer her på siden, og det har jeg så taget konsekvensen af med købet af kameraet.

    Jeg kan allerede nu røbe, at der snart vil være lidt ladyboy-hud på WT, så hold dig tæt.

    Det er valgdag i Frankrig i dag, og franskmændene (Cecilie, Sarah og William) har budt på “valgaften”. Meget valg bliver der dog ikke over aftenen. Vi smutter på reggae-baren The Roots, hvor endnu en franskmand støder til. Christopher (25) har siden 2003 cyklet gennem Europa, Afrika, Asien og Oceanien og regner med at denne odyssé vil tage ham ca. 10 år. Masser af cool cykelsnak og en helt igennem skøn aften.

    Share

    Dag 377 – Myggenatten

    Saturday, April 21st, 2007

    Jeg overvejer at røve en bank for at få noget spændende at fortælle her.

    Smutter på internetcafé i stedet. Er for træt til røverier i dag.

    Jeg er åbenbart også for træt til at falde i søvn.

    Kl. 06 har jeg kun fået 2 timers søvn trods 3 gange så lang tid i sengen.

    Myggene bliver ved med at dukke op på mit værelse, og jeg er ved at gå amok over ikke at kunne finde ud af, hvordan fanden de kommer ind. Hullet under døren er dækket af med håndklæder, der er myggetrådnet for toiletvinduet og jeg har stoppet papir i loftshullet, hvor en fatning burde sidde. Min teori går på airconditioningen, men den kan jeg ikke rigtigt gøre noget ved. Løbende gennem hele natten er jeg oppe for at dyste med de satans myg. De driver mig til vanvid. Virkelig. Ikke pga. malariarisiko. Bare fordi de er tarvelige.

    Men jeg er blevet skarp til at fange dem selv med trætte natteøjne.

    Share

    Dag 376 – Hybris

    Friday, April 20th, 2007

    Jeg udfordrer i dag middagshedens 40C med en 10 km løbetur mod syd langs Ping River. Det er fandme varmt! Selv efter et langt, semi-koldt bad fortsætter sveden med at vælte ud. Lægger mig op på taget af den 11-etager høje bygning, hvor jeg bor. I solen, nu da kroppen i forvejen er overophedet. Solen gør mig glad, og jeg har slet ikke lyst til at lave andet end at høre Damien Rice i dag.

    For den uheldigt uindviede: Rice er en irsk singer-songwriter, som jeg og min gode ven, Bokseren fra Vesterbro, fik anbefalet på Zanzibar i 2003 af en irer. Det var den bedste musikalske anbefaling nogen sinde. Damien Rice’s musik rummer en dybde og et nærvær, der gør musikken meget værdifuld for mig, og som kan være lige så godt som et venskab. A home away from home.

    Det går godt med det sociale projekt, der begyndte med beslutningen om at blive her i Chiang Mai. Er glad og tilfreds her, og samtidigt kan jeg næsten ikke vente med at komme ud på cykeleventyr igen.

    Det internationale trekløver best. af Ben (AUS), William (F) og jeg har hægtet hønsene af og tager en herretur i byen på spillestedet Hot Shots med pool, whisky og live-musik. Glade stunder.

    Anakronisme. Det med whiskyen var en overmodig hybrishandling, som vi alle kom til at bøde for dagen efter i form af uklare hukommelsesrester & sorte huller…Har ingen erindring om, hvordan og hvornår jeg kom hjem, men at jeg nåede at få børstet tænderne, fortalte tandpastaen i håndvasken mig dagen efter…Stive Zülle 🙂

    Share

    Dag 375 – How hot is hot?

    Thursday, April 19th, 2007

    Det er overvældende varmt i disse dage i Chiang Mai. Men luftfugtigheden er lav, det lufter godt, så det er alt i alt ganske fint

    Er relativt frisk trods en sen aften i går og tager i Kawee Power og træner. WT-opdateringer tager det meste af eftermiddagen.

    Jeg er for optimistisk med chilipulveret til min nuddelsuppe til middag. Sveden driver af mig, mens jeg kæmper med varmen og chilien.

    How hot is hot?

    The Scoville test has become the industry standard for determining just how hot, hot really is when talkin’ chilli. The index goes like this:

    0-5,000 Mild 5,000-20,000 Medium 20,000-70,000 Hot 70,000-300,000 Extreme

    A Mexican jalapeno comes in at 3,500-4,500 units. Thailand’s long, slim phrik chii faa (sky pointing chilli) scores 35,000-45 000 units, rising to 60,000-80,000 for its scorching phrik khii nuu (mouse shit chilli). India’s bird’s eye chilli blasts further up the scale to 100,000-125,000, but is no match for Mexico’s Yucatan Peninsula, or scotch bonnet at a blistering 300,000 units. The heavyweight title for the hottest chilli on earth however, goes to the Red Savina Habanero with a volcanic 570,000 Scoville Heat Units.

    Jeg har i dag på opfordring inviteret det franske team og australske Ben hjem til en lille sammenkomst i min lejlighed. Det er en uvant rolle for mig at være vært, men gæsterne er alle helt medgørlige og trætte efter i går , og det bliver en aften med “søndagsstemning”, dvs. TV, chips, stearinlys og halvtrætte ansigter.

    Dagens Tone: Lucky You – Lightning Seeds. En skøn, munter sang, der er fyldt med gode minder fra de for mig hedengangne Barometer-dage…

    En god australsk ven fra 1998 sendte mig dette link, der fortæller historien om The Happy Dane

    Share

    Dag 374 – Heaven Beach og de gamle venner

    Wednesday, April 18th, 2007

    Dagens Tone: Gold – Claus Hempler

    Emperors of the world hiding underground
    waiting for the sky to rain on down with gold
    anywhere I go I´ll keep you in myheart
    there´s nowhere in the world but where you are that I belong

    Jeg kan uden at blinke udråbe Claus Hemplers solo-debutalbum Hempler som et af de bedste, der nogen sinde er lavet på dansk jord. Den tidl. Fielfraz-sanger fra Fyn udkommer i august med et nyt album, som jeg er meget spæmdt på. Der er flere af hans geniale sange på hans MySpace.

    Det er jo blevet så frygteligt moderne med sådan en MySpace, og selv om jeg befinder mig på den anden side af jorden, lader jeg mig ikke hægte af tidens og ungdommens diktater. Min side er dog endnu håbløst grøn og ufærdig, men jeg arbejder på den og vender tilbage.

    På spillestedet Heaven Beach, hvor jeg tilfældigt møder Cecile, Sarah og endnu en franskmand, William, spiller livebandet gamle hits på stribe. Radiohead, Nirvana, Bowie, Spin Doctors, Red Hot Chili Peppers. At høre mange af de gamle hits er som at gense en gammel ven efter lang tids fravær. Glimrende aften med det franske sjak.

    Share

    Dag 373 – En dag efter bogen…

    Tuesday, April 17th, 2007

    En dag helt efter bogen. Den bog, der foreskriver en rolig, afslappende hverdag i Chiang Mai og som jeg forsøger at holde mig til.

    Afleverer scooter og vasketøj (jeg har fundet mit favoritvaskeri, der for 6 DKK/kg vasker og stryger tøjet – det er en luksus, jeg tager mig her) og cykler i fitnesscenteret og giver den gas. I Tops supermarked bruger jeg en halv time i grøntafdelingen, hvor en yderst informativ mappe med billeder og tekst gennemgår alverdens frugter, grøntsager, krydderurter mm., inkl. oprindelse, næringsindhold, tilberedelse og den slags. Den mappe kunne jeg godt li’.

    The Bangkok Post fortæller i dag, at 318 mennesker er døde i trafikken under dette års Songkran-festligheder. Foruden 4293 sårede i løbet af de 6 dage, vandkampene mm. foregår. Det er en forbedring på mere end 100 ifht. sidste år, men stadig er det ca. dobbelt så mange trafikofre, som normalt.

    Danmark ligger til sammenligning relativt (jeg mener, alle tal i disse statistikker er ulykkelige) fint med ca. 350 ofre…om året!

    Samtidig fortæller avisen, at det globale gennemsnitsmenneske har sex 106 gange om året. Japanerne, der iflg. undersøgelsen ligger på 48, er mindst aktive på dette område, mens grækerne topper undersøgelsen med hele 164.

    Alle disse til forekommer mig forbavsende høje… 🙂

    Share

    Dag 372 – You Drink Whisky?

    Monday, April 16th, 2007

    Der er eventyr i blodet her til morgen, så jeg lejer scooteren endnu en dag og tager på solotur. Ved et mindre vandfald lige uden for Chiang Mai kan jeg ikke lade være med at tænke på den flash flood, der forleden skyllede ned over et vandfald i den sydlige Trang Provins, Thailand og med sig tog 39 menneskeliv.
    Tragic Kingdom.

    Waterfall near the Chiang Mai Zoo...

    Det er herligt at være på MC-tur igen. Jeg kører op på Doi Suthep-bjerget, der i ca. 1.000m højde udgør en fin kulisse til Chiang Mai. På toppen af bjerget ligger templet Wat Suthep, der er fyldt med bedende og gaveofrende thaier – et meget livligt, religiøst sted.

    Offerings

    Offerings

    Wat Suthep, Chiang Mai.

    Wat Suthep, Chiang Mai.

    Wat Suthep, Chiang Mai.

    Wat Suthep, Chiang Mai.

    Wat Suthep. Chiang Mai.

    Besøger også en lettere turistramt Hmong-landsby på den vestlige side af Doi Suthep-bjerget. Masser af boder med farvestrålende tøj og smykker, men we’ve seen it all before og det ophidser ikke.

    Hmong villager.

    Jeg undlader heller ikke lige at få mit daglige tempel-fix. Wat Umong, the forest temple, og Wat Suan Dok…

    Wat Umong - the forest temple

    Wat Umong - the forest temple

    Wat Suan Dok, Chiang Mai

    Om aftenen suser jeg rundt i den sydlige del af Chiang Mai – holder af det anderledes ansigt, som byen viser om natten. Jeg stoppes ved en politirazzia af en uniformeret officer:

    Officeren: You drink whisky? (Han laver samtidig en kippende hånd- og nakkebevægelse, som om han selv var ved at shotte et glas Sangsom whisky)
    Mig: No-no. Not tonight. Not when driving.
    Officeren: You go drinking? (Han peger mod en whisky-bar på den anden side af gaden, og håber tydeligvis på, at jeg hopper på hans limpind)
    Min: No-no. Not tonight. Not when driving.

    Officeren lader mig smutte, da jeg hverken lugter af whisky eller gider hans drengelege. Han var uden tvivl ude på at buste mig eller efter en korrupt bestikkelse.

    Share

    Dag 371 – Elefanter og regnskyl

    Sunday, April 15th, 2007

    Forandring fryder, så jeg tager i dag på scootertur ud i bjergene for at komme lidt væk fra vand- og folkemasserne i Chiang Mai. Bag på scooteren har jeg selskab af danske Sheila, som også var med i gårsdagens vandkamp.

    Don't drink and drive! Dummy accident to prevent drinking during Songkran. Chiang Mai.

    På vejen ud af Chiang Mai har man opstillet et par forulykkede dummies i et don’t drink & drive-kampagneindslag i forbindelse med Songkran. Jeg er ikke i tvivl om, at det virker.

    Elephant Camp. Near Mae Rim. Northern Thailand.

    Dagens animalske højdepunkt er besøget i Mae Sa Elephant Camp, ca. 25 km fra Chiang Mai, der blev oprettet i 1976 (der skete også andre gode ting, dét år) og i dag har over 70 elefanter i alle størrelser. Vi ankommer tilfældigt lige da elefantshowet skal til at i gang. Sådan en ting har jeg ikke set før, og det er ret imponerende, hvad giganterne sammen med deres oppassere, mahouts, har tillært sig.

    Elephant camp. Near Mae Rim. Northern Thailand.

    Der bliver spillet fodbold, flyttet træstammer, bukket og nejet, fjantet og danset runddans. (Bemærk fodbolden midt i billedet)

    Elephant soccer. Near Mae Rim. Northern Thailand.

    Mest bizart og imponerende er dog, da elefanterne begynder at male. Flere af malerierne er temmelig imponerende udført og forestiller blomster og træer i forskellige nuancer. Elefanternes mahouts skifter penslerne ud for dem, men ellers klarer de selv ærterne.

    Elephant paintings. Near Mae Rim. Northern Thailand.

    Tilbage på vejene er der stadig gang i vandslangerne og -baljerne. Solen er forsvundet bag skyerne, så det er hundekoldt og drivvådt. Kropstemp. nedkøles yderligere, da vi rammer et kraftigt regnvejr, der for en stund “afvæbner” de mange vandkæmpere langs vejene. De kryber i tørvejr og det giver dårligt mening at kaste vand på drivvåde folk i regnvejr. Regnen stikker i øjnene og sammen med de tykke vandstråler er det næsten umuligt at se, hvor jeg kører. Så er det godt, at jeg efterhånden kender Chiang Mai som min egen bukselomme.

    Share

    Dag 370 – Med iskold buksevand og usportslige 5-mod-1-angreb

    Saturday, April 14th, 2007

    Det blev en tidlig aften i går, så jeg er tidligt oppe og smutter i Kawee Power Zone og træner.

    Kawee Power Zone - my fitness centre in Chiang Mai

    Jeg troede i et optimistisk spjæt, at jeg kunne nå tør frem på cyklen inden dagens vandkampe gik i gang, men det var optimisme af den ubegrundede slags. Var gennemblødt, da jeg ankom efter cykelturen, der tog dobbelt så lang tid, som normalt (15 min., for the record) pga. den tætte Songkran-trafik.

    Kawee Power Zone - my fitness centre in Chiang Mai

    Man skal normalt ikke gentage en succes, men i dag brød jeg med dette tvivlsomme mundheld. Jeg tog selv tilbage til det gadehjørne, hvor Ben og jeg i går hang ud, med Beer Chang og uden rigtigt at deltage i vandkampen. Det fik jeg rettet op på i dag. Hvis min rolle i går tilhørte observantens, så tilhører den i dag participantens. Jeg kunne oven i købet drage fordel af, at jeg i går havde luret mange af de konkurrerende vandbanders taktikker og feje tricks af, og derfor vidste, hvor mit team på 6-7 mand skulle slå til, hvem vi skulle give os i agt for, hvor de svage led og ømme punkter var og den slags.

    Vi får fyldt nogle store isblokke i olietønderne, hvor vores ammunition, vandet fra voldgraven, er, og det er virkelig noget, der skaber skræk og får de rivaliserende bandefolk til at ryste i bukserne. På mere end ét plan. Det med isen er et fejt trick, men mange bruger det og det er virkelig effektivt: vi får hurtigt sat de andre bander på plads, med knivskarpe strategier, iskold buksevand, overraskelsesangreb og usportslige 5-mod-1-angreb; de andre bander er rystede over vores voldsomhed, og som det ofte går i krigens verden, så rotter de svage parter sig sammen mod den stærke. Vi bliver angrebet af tre bander fra tre sider og kun med ryggen til vores base, den vestlige bar med 80´er-rocken, er vi sikre på ikke at blive angrebet bagfra.

    Skumringstimen afgører slaget. Uafgjort blev det vist. Ingen vil huske resultatet, for vi nød alle smilets & den glade erfarings sejr. Masser af nye internationale bekendtskaber i løbet af Songkran-dagene. Går om aftenen ud med Sheila, en dansk pige, der har arbejdet her i Thailand i et halvt år og ferierende Michael & Bjørn fra Storkøbenhavn, som jeg alle mødte i baren ved vandkampsbasen i dag. Endnu en glad og lykkelig aften, hvor stemningen ved “Reggae Square” koger og syder.

    Dagens Tone: You Shook Me All Night Long – AC/DC

    – Den passede så fint til vandkampenes raseren i dag…

    Share

    Dag 369 – Van(d)viddet fortsætter…

    Friday, April 13th, 2007

    En hviledag ville ikke være upassende i dag. Sådan føltes det i hvert fald, da jeg vågnede op ad formiddagen. Men Songkran-gejsten løber i årerne, så det var ikke en mulighed. Mødes med australske Ben og bruger et par timer på den centrale Tha Phae Road, hvor lange parader slash religiøse optog med trommemusikanter, buddhastatuer i guld og jadesten køres igennem folkemængderne og overøses med religiøst indviet vand, dvs. med duftende jasminblade, så vidt jeg forstod. Ganske imponerende.

    Songkran in Chaing Mai. April 2007.

    Ben og jeg vil tættere på vandkampene og sætter os ned på en western bar tæt ved voldgraven. Stemningen her er totalt euforisk og vanvittig. Høj 70’er- og 80’er rock (og små Hendrix-perler) fra baren strømmer ud på gaden, og blander sig med infernoet af de hundrevis af vandkæmpende, dyttende biler & scootere. Det er vanvid. Sjældent har jeg oplevet noget, der kan puttes i samme kategori. Carnaval i Salvador 2001, måske.

    Songkran in Chaing Mai. April 2007.

    Songkran in Chaing Mai. April 2007.

    Vandkampsbander holder til på de forskellige gadehjørner og går på togt udrustet med vandkar, -pistoler og forvoksede vandsprøjter. Der er våde mennesker og stive brystvorter overalt.

    Songkran in Chaing Mai. April 2007.

    Efter solnedgang trækker ben og jeg inden for på den dodgy Lucky Bar, hvor en ladyboy fører sig frem med fistelstemme og gør alt for at få opmærksomheden rettet mod sig og sine kuglerunde købebryster, der knapt nok bevæger sig på forsiden af den spinkle drengekrop. En vestlig fyr storflirter og mysser med ladyboy’en (jeg ved ikke, om fyren bare var beruset eller anderledes seksuelt orienteret). Ladyboy’en spiller hard-to-get (meget komisk situation!), men smider så toppen og hopper rundt og blomstrer med de superkunstige attributter. Han kunne simpelthen ikke lade være med det. Crazy-crazy.

    Songkran in Chaing Mai. April 2007.

    Jeg har brug for lidt alenetid og smutter selv ud for at få noget at spise og cruiser rundt på gademarkedet, der er åbent hver aften under Songkran.

    What a day!

    Share

    Dag 368 – Songkran-vanvid i Chiang Mai

    Thursday, April 12th, 2007

    Don’t get mad – get even! Det stod på en kridttavle forleden, og det lader til at være slogannet i disse vandkampsdage. Mit beslægtede motto under Songkran, der bl.a byder på vandkanoner i hidtil usete formater, er – som i livet i øvrigt – Don’t fear, interfere!

    Kort fortalt kan dagen bedst beskrives som crazy & fucked-up i mangel på bedre danske ord.

    Jeg er sammen med Cecilia og Sarah (La France) inviteret til BBQ hos Tuw, en ung maler, der har sit eget galleri her i Chiang Mai. Vi mødes lidt over middag og samles sammen med Tuws øvrige familie og venner på sivmåtter på fortovet uden for galleriet. Der er masser af grillet gris og øl nedkølet med isterninger.

    På et tidspunkt vinkes jeg over af 3 mænd, der allerede har et stort arsenal af tomme ølflasker stående mellem madresterne. Deres tilstand gør på samme tid, at de føler sig endnu mere ekvilibristiske udi det engelske end normalt, samt at de i stdet for at konversere mumler sig gennem et praktisk talt uforståelige sprog. Men de var underholdende og smilende som alle her, og de sørgede for fulde ølglas non-stop – det er et sprog alle forstår.

    Songkran in Chaing Mai. April 2007.

    Jeg lader mig friste og hopper over på den anden side af gaden, hvor 4-5 børn kæmper en brav vandkamp mod de forbipasserende. Muntert. Tuw har arrangeret en Suzuki Samurai 4×4 i dagens anledning, hvor vi – 6 mand ialt – snart indfinder os på ladet. Vandbaljerne på taget udgør vores ammunitionsforrråd. Vandkarene vores våben. Vandet fra voldgravene vores krudt. Alt og alle er vores mål. Jeg har sagt det før: det er rent vanvid overalt i gaderne. Tusindvis af mennesker deltager i festlighederne og ingen går tørre (ret længe) i gaderne.

    Songkran in Chaing Mai. April 2007.

    Mange har store isblokke i deres vandbeholder, langs vejene og på ladet af de mange åbne pick-up-truck, og det er modbydeligt koldt at blive dænget til med, på trods af de 33 C i luften. Stemningen koger omkring Kad Suan Kaew Shoppingcenter, med livemusik fra scenen, dansende og glade mennesker overalt. At være midt i masserne gør glad, og jeg tror ikke det på noget tidspunkt i dag lykkedes mig at få skyllet smilet af. Vand fik jeg nok af. Selv politiet bliver øset til. Lovløsheden råder, men inden for fornuftens rammer. Det er nemt at elske thaiernes umiddelbare livsglæde – jeg er vild med at være her!

    Af kærlighed til mit kameraudstyr har jeg ikke mange billeder fra Songkran-dagene. Og dem jeg har er ofte fra de mere stille steder, hvor jeg turde tage kameraet frem fra min vandtætte Ortlieb-styrtaske, og de yder ikke retfærdighed til det vanvid, der foregik mange steder. Men igen, selv billeder fra vandkrigenes hotspots ville ikke kunne fortælle hele historien.

    Songkran in Chaing Mai. April 2007.

    Mange steder lyder ordet “Falang” (udlænding, foreigner, red.), så snart de lokale opdager mig og de franske piger. Den megen isvand på den bare mave på Suzuki-ladet nedkøler, og efter solens nedgang er det svært rigtigt at holde varmen trods den store vandkampsaktivitet. Eftervirkningerne af eftermiddagens Beer Chang gør, at jeg fader helt væk i et par timer, da jeg kommer hjem i lejligheden.

    Om aftenen falder jeg i snak med Simon & Mikkel, et par danske fyre, som jeg har en fantastisk aften sammen med. Glimrende stemning, god musik, og danske drengehørmsanekdoter omkring de kolde øl.

    Share

    Lad slaget begynde!

    Thursday, April 12th, 2007

    Jeg har sovet 10 timer i nat i “min” lejlighed og er udhvilet som aldrig foer.

    Middagsheden udenfor er lige saa markant, som den har vaeret de andre dage. 37 grader.

    Det er Songkran her i Thailand. Det betyder vandkamp. Fra morgen til aften, saa laenge solen oplyser Chiang Mais gader. Alle mod alle. De naeste 5 dage.

    Der er murerspande og vandkanoner i hidtil usete formater overalt, og alle gadehjoerner er besat af diverse svaertudrustede vandkampsbander. Lokale saavel som rejsende. It’s pure madness.

    Jeg er sammen med to franske piger inviteret til BBQ om lidt hos en ung, lokal kunstner. Dernaest er der doemt vandkamp for alle pengene og med naeb og kloeer…

    I’m ready to rumble…

    Oensk mig held og lykke… 🙂

    ‘Til next time. À bientôt. Hasta luego. Auf wiedersehen. Vi ses. Até logo! Hej då. Do usłyszenia.

    Nicolai

    Share

    Dag 367 – På visa-run i Mae Sai/Burma

    Wednesday, April 11th, 2007

    Tidligere kunne man i Thailand få rejsebureauer mm. til at forny ens visum ved at man overlod sit pas til bureauet, som så krydsede grænsen til et af nabolandene og klarede paragrafferne, således at man selv slap for at tage afsted. Turisten er en lazy bastard. Det kan man ikke mere, så i dag måtte jeg selv på visa-run til Burma. I en Toyota-van der duftede skønt af “ny bil” kørte jeg sammen med 8 andre falangs i samme visa-situation til Mae Sai helt i nord, tjekkede ud af Thailand, gik over Friendship Bridge og entrede The Union of Myanmar. 10 USD.

    Visa-run. Union of Myanmar

    Det er første gang, jeg har været på burmesisk jord. 8 minutter blev det til. Dette tæller næppe nogle steder. Men beviset er her:

    Entry permit to Burma. Visa-run. Union of Myanmar.

    Dagens 8 timers kørsel, 500 km blev tilbragt med en smule læsning, en masse iPod og bevidst kun begrænset snak med de medrejsende – der tæres godt på de sociale batterier her i Chiang Mai, eller også lades de op. Jeg ved det ikke, men selskabet sagde mig ved en uretfærdigt hurtigt vurdering ikke alverden.

    Himlens Guder vil også være med i årets Songkran, så den kaster kaskader mod os på vej tilbage til Chiang Mai. Det er en unfair kamp, for selv de største vandkanoner ville aldrig kunne nå så langt.

    Road rain. Northern Thailand. April 2007.

    Share

    Dag 366 – Chiang Mai – et livligt sted

    Tuesday, April 10th, 2007

    Vandkampene er gået ind nu. Overalt langs den vandfyldte voldgrav, der omgiver Chiang Mais gamle bydel (ca. 2,5 x 2,5 km) er folk, thaiere såvel som udlændinge, i gang med vandpistoler og vandkar, fra gaden og fra pick-ups, unge som gamle, på alt og alle. Det er rent madness.
    Jeg er blevet våd flere gang i dag på cyklen og dagbog, pengepung og den slags har fundet ly i den til formålet geniale Ortlieb-pung, som jeg fik sponsoreret til WT-turen.

    En glad dag fra start til slut. Tager i Kad Suan Kaew-shoppingcentret og træner. Endnu en sten på vejen mod en mere rutinepræget hverdag er lagt, og det føles godt.

    Chiang Mai er et livligt sted. Der er virkelig gang i gaderne og ingen lader til at gå op i, hvilken ugedag vi har. Det kan jeg li´. I løbet af det sidste år har den gennemgående mest stabile faktor nok været min deadline hos MetroXpress hveranden onsdag (hver onsdag de første 4 måneder). Det er til at overskue, og i grunden er det en ganske rar ting.

    Dagens Tone: Better Be – Anna Ternheim

    Hvad er din Dagens Tone?

    Share

    Dag 365 – Don´t Mess With The King

    Monday, April 9th, 2007

    På mit kabel-TV dyster BBC, Aljazeera, CNN og DW-TV (Deutshe Welle – aus der Mitte Europas!) 24 timer i døgnet om at formidle nyt fra verden fra hver deres lejre. Det er en rar dyst at overvære, og rart, at føle sig ajour på verden igen.

    Dagens Tone: The River – Joni Mitchell
    En meget smuk sang fyldt med melankoli & stemning fra det årti, jeg blev født i, men hvis musikalske univers, jeg først i mit voksenliv har lært at kende.

    Man har lukket for @-adgangen til YouTube her i Thailand, pga. 2 filmklip, der angiveligt kaster spot på kongen. De thilandske aviser må ikke gengive, hvad denne hån mod Hr. Bhumibol gik ud på, men andre internationale kilder fortæller, at han er blevet afbildet hovedløs. Som dansker og med sidste års famøse tegninger in mente, ved vi jo godt, at man skal passe på med sådan noget. Censuren vækker store protester her i Thailand og YouTube er blevet forsidestof. Thaierne er i mine øjne et af de mest smilende, glade folk, but don´t mess with the King. Forleden fik en schweizisk turist tildelt formedelst 20 års fængsel, fordi han i en storbrandert havde overmalet posters af Kongen med grafitti. Han fik senere nedsat dommen til 10 år efter en officiel undskyldning og blev efter 2 uger løsladt igen. Men Kongen, ham skal man sgu ikke spøge med. Long Live The King.

    Jeg starter dagen med en løbetur lige før den vilde middagshede tager fat. De 10 km gik op og ned langs Ping-floden, der gennemløber Chiang Mais østlige del, og de var alle grækervarme. Resten af dagen: WT-opdatering, mangoshakes, læsning, afsluttende med en herlig bytur med franske Cecilia, hendes Toulouse-veninde Sarah og to lokale gutter.

    Share

    Dag 364 – Tempelkomplekset Wiang Kum Kam

    Sunday, April 8th, 2007

    For en mand (og kvinde, bør det vel tilføjes i disse ligestillingstider), der gennem det sidste intense år har levet som et rodløst træ er det forbundet med store overvejelser at slå sig ned for en stund, for hvordan vil de nyslåede rødder klare sig? Vil de bære råddets tegn eller vil de spire sundt og forny mig med den form for energi, som den stille stund, det etablerede liv giver? Jeg ved det ikke, men jeg er glad, tilfreds…

    Der er plads til Kogaen i min andensalslejlighed, hvilket giver den nok nærhed til mig til at holde den forbandede følelse af oversethed, neglicering fra stålet (aluen), som har præget vores forhold gennem de sidste uger.

    Wiang Kum Kam ruin complex, just south of Chiang Mai.

    Jeg fik allerede min første spand vand i dag på cyklen på vej til ruinkomplekset Wiang Kum Kam, ca. 5 km syd for Chiang Mai. Et par jungs stod pludselig i vejkanten, smilende og med hævede vandspande. Undvigelsen var umulig. Lømler.

    Wiang Kum Kam ruin complex, just south of Chiang Mai.

    Wiang Kum Kam temple complex. Just south of Chiang Mai.

    Mural. Wiang Kum Kam temple complex. Just south of Chiang Mai.

    Bortset fra det, er dagen rigtig hyggelig. Wiang Kum Kam er et delvist restaureret ruinkompleks beliggende midt i thailandske beboelser (læs: legende børn, træhuse på pæle, bananpalmer, trætte hunde mm.). Det er et meget populært udflugtsmål for de thailandske buddhister her. Jeg er ingen tourguide, men her er lidt info om Wiang Kum Kam… Info 1 + Info 2.

    Wiang Kum Kam ruin complex, just south of Chiang Mai.

    Wiang Kum Kam temple complex. Just south of Chiang Mai.

    Wiang Kum Kam temple complex. Just south of Chiang Mai.

    – dagens tekstlige endetarm er (endnu) et stort, stort tillykke til min far, der fylder 60 år i dag.

    Share

    Dag 363 – Det Sociale Projekt

    Saturday, April 7th, 2007

    Med min beslutning om at slå mig lidt ned her i Chiang Mai, har jeg det som om, jeg har startet en form for socialt projekt med egne reaktioner (på den mulige rastløshed, på de knapt så hastigt skiftende mentale & fysiske kulisser, på de lurende Beer Changs etc) som omdrejningspunkter.

    Projektet starter sløjt i dag. Sover længe, og mærker flere gange i dag rastløsheden stikke sin grimme snude frem. Men jeg har lidt dagen-derpå-tilstand i nakken, og ved, at det spiller ind. Går en tur rundt i mit “nye” kvarter, ser på templer med buddhistmunke og senere muslimske tørklædekvinder.

    Jade Buddha temple. Chiang Mai. Thailand, April 2007.

    Night Bazaaren emmer som altid af liv, turister og misforståede røverkøb i de mange boder, hvis priser er temmelig ublu ifht. andre steder i Thailand. Men det ved den nyankomne jo ikke. Dagsformen stiger i løbet af aftenen og projektet tegner allerede lyst!

    Min tropiske akilleshæl, myggen, plager mig i nat. De labber frådende i sig og udnytter fejt, at jeg ligger uden myggenet. Først ved 3-tiden og efter lige så mange TV-afsnit af en new zealandsk udgave af “Cops”-serien rammer jeg søvnen. Søvnløshedens TV-smag er sær.

    Share

    Dag 362 – Min fødselsdag i Chiang Mai

    Friday, April 6th, 2007

    Vægelsind er mig ikke ukendt, men jeg har sjældent oplevet vægelsind som nu ifht. at træffe en beslutning. Stay or go? Da jeg vågnede ville jeg afsted, 5 min. efter jeg var stået op ville jeg blive.

    Ben (Sydney, OZ) har lejet en lejlighed i en måned for kun 30 DKK om dagen. Den mulighed har lokket mig i nogle dage, så jeg cykler hen for at se stedet, Night Bazaar Condotel, og tjekker 3-4 andre hoteller og lejlighedskomplekser ud i Chiang Mai, der alle tilbyder langtidsleje med store rabatter.

    Den gode pris hos Condotel er forudsat minimum 1 måneds hyre, hvilket jo ikke gjorde min beslutning lettere. Jeg havde overvejet 2 uger mere i byen, ikke 4. Endnu mens vejrhanen i mig roterede i ubeslutsomhedens navn, slog jeg til. Jeg råbte et forløsende “Yeah!”, da jeg for lidt siden trådte inden for i lejligheden. Den er så cool. Bogstaveligt talt. Med A/C, kabel-TV, køleskab, klædeskabe, toilet med badekar, altan.

    My flat. Room #207 at the Night Bazaar Condotel...

    Det føles rigtigt at være her. Jeg har nok efter et år på farten haft brug for at slå lidt rødder og få mig noget som kan minde om en hverdag for en stund med knapt så omskiftelige kulisser, som dem jeg ellers har været vant til.

    My flat. Room #207 at the Night Bazaar Condotel...

    Hvad lavede jeg så på min fødselsdag?
    Ikke noget usædvanligt. Tog i fitness i Kad Suan Kaew Shoppingcentre selvom ømheden fra sidste gangs træning stadig sidder i mig (av-av). Jeg har været en god dreng, for vejret er solrigt og temperaturen er i top! 🙂 Kan næsten ikke vente til vandkampene i næste uge.

    På netcaféen har jeg sammenlagt 3 timers webcam-snakke med min familie og mine venner i Danmark. En forrygende gave. Efter humlen i badet, en klassiker i Bangsgaard-hulen, smutter jeg ud og møder tilfældigt franske Cecilia, som er tilbage efter sit visit i Laos. Vi hooker op med en gruppe andre internationale rejsende og smutter på Spicy, en blandet thai-farang-bar, der emmer af liv.

    Chiang Mai viser og repræsenterer en meget løssluppen, uhæmmet side af det menneskelige liv, som fascinerer mig. Bag fascinationen gemmer sig ofte frygtens ansigt, og det har uden tvivl været løssluppenheden udi natteravnens druk-univers, som lå til grund for mine mange overvejelser om, hvorvidt jeg skulle blive i Chiang Mai eller ej. Det er ikke en nødvendighed, men en vis portion disciplin, selvkontrol og rettethed er absolut en fordel på mange punkter, når et projekt som WT skal virkeliggøres. Det trillingepar bor trygt og sikkert i mig, og bl.a derfor var dagens beslutning svær. Noget i mig har nok brug for at slippe tøjlerne lidt. At leje lejligheden i dag var min fødselsdagsgave til mig selv. Andre kalder det en forlænget påskeferie…

    Share

    En stor tak skal der lyde…

    Thursday, April 5th, 2007

    Tidsspiralen, som WT-ekspeditionen krænger sig igennem, har snart slået sin første krølle. Det første år på vejene er bag mig om ganske få dage, og en ny krølle venter med en inciterende tiltrækning forude. Som ved alle større højtider, er det nemt at blive emotionel. So be it.

    Jeg bliver simpelthen nødt til at udtrykke min taknemmelighed over og glæde ved den opbakning, jeg har følt lige siden afrejsen i København, 10. april 2006. Ordene – store som små, lange som korte, fra mine nærmeste og fra folk, jeg ikke kender ansigtet på, fra Danmark og fra de varme lande – og den følelse af rettethed, moralsk ballast og indre styrke og glæde, de giver mig, betyder uendeligt meget for mig. De sender mig opløftet og glad gennem verden og giver mig (endnu mere) mod på dagen & vejen.

    For denne opbakning ønsker jeg fra de dybeste dybder at takke alle, der gennem det sidste år har været forbi WT July 2006og som følger med fra sidelinien. Den mentale støtte er helt uundværlig og lad endelig guldregnen falde også i det nye WT-år 2 🙂 Så når jeg om et par timer runder et lille hjørne, kalenderen siger 31 år fredag 6. april 2007, her i Chiang Mai, Thailand, er det med en dejlig fornemmelse af moralsk, åndelig medvind – og for en langturscyklist er det en af de mest dyrebare gaver.

    Tak.

    Nicolai

    Share

    Dag 361 – Die Qual der Wahl…

    Thursday, April 5th, 2007

    Rygtet har svirret i luften i et stykke tid nu. Han har sgu fundet sig en bitte kurn!Se, det ville jo bl.a forklare, hvorfor jeg har så svært ved at forlade Chiang Mai, og hvorfor man ikke har hørt noget til sølvmunken i lang tid. Man skal ikke altid tro på den slags, og det er bare et rygte uden sandhedens ansigt.

    Chiang Mai delicassies...

    Mit største problem i disse dage – for lige som at slå niveauet an – er at holde mine fødder rene. Jeg har aldrig gået voldsomt højt op i at vaske mine fødder, de har ligesom klaret sig selv nede i den perifere gulvhøjde. Men her i Sandalland er det et helvede at holde dem, og særligt hælenes letskorpede elefanthud, rene. Det er dog ikke altid, at de tager sig sådan ud…

    My dirty foot...

    Jeg ligger i kæmpeovervejelser om, hvorvidt jeg skal blive her i Chiang Mai indtil Songkran og nytårsbegivenhederne i næste uge. Songkran kan vel beskrives som en massiv, 3-dages vandkamp, hvor ingen går fri fra vandkanonernes iskolde stråler og hvor helle er et dansk pigenavn.

    Eller om jeg skal ramme vejene igen. Det er en næsten umulig stillingtagen for mig, og jeg har brugt det meste af dagen på at finde ud af det. Har lavet en lille liste med for og imod ved at blive/cykle, for at gøre valget klarere for mig. Jeg føler på en måde, at jeg har brug for at retfærdiggøre over for mig selv at blive, da det jo er lidt en detour fra Zülles øvrige projekt. På den anden side frygter jeg lidt, at jeg vil blive rastløs her og føle, at jeg spilder tiden.

    Well, det lykkes mig ikke at træffe beslutningen i dag. Måske morgendagen, som også er min fødselsdag (31), vil give mig svaret. Der er tilsyneladende ingen hjælp at hente hos min indre vejrhane hér! 🙂

    Share

    Dag 360 – Chiang Mai – et muntert sted

    Wednesday, April 4th, 2007

    Slapper af på græsset (med frisk luft denne gang) i byparken med musik og dansk litteratur.

    Jeg går senere ind i en boghandel, ser mig omkring og spørger så pigen ved skranken, om hun har nogle danske bøger til salg. Det har hun ikke, men hun beder mig vente og kommer tilbage med en dansk bog (en krimi af svenske Henning Mankell), som hun giver mig uden videre. Med et smil, kvit & frit. Så sødt af hende.

    Chiang Mai har det hele: masser af sights, lidt storbystemning med super shopping- og madmuligheder, mange rejsende, en dejlig atmosfære generelt, a very happening place med spændende lokale madmarkeder, et berømmet søndagsmarked og et gigantisk night bazaar, foruden et godt natteliv, måske Thailands bedste dagudflugtsmuligheder for pakke- såvel som individueltrejsende. Solen skinner dagen lang, temperaturen ligger her i april på grænsen til det sandsynlige (37-42 C).

    Tuktuk poster in Chiang Mai...

    Share

    Dag 359 – Om heltefilm & hukommelseshuller

    Tuesday, April 3rd, 2007

    Vi skriver 2550. Det ku’ være begyndelsen på en syg fremtidsroman, men 2550, det skriver vi. Her i Thailand. Landet følger det buddhistiske kalenderår, som er 543 år længere fremme end vores gregorianske. Man skal derfor ikke lade sig skræmme af, at ex. mælken kan holde sig til 15. april 2550 og tro, at teknologien indenfor langstidskonservering har taget et kvantespring her. Sådan er det bare.

    Jeg starter dagen med 2 timers fitness i shoppingcenteret. Det er længe siden, hele kroppen er blevet banket igennem, og jeg ved, at de næste dage bliver ømme.

    Det koster 11 DKK at gå i biografen her. Kontrasten til de danske priser er urimelig stor, men jeg befinder mig på den fine side af græsset her og labber endnu en matinée i mig i dag. Både IMDB.com og de fleste danske aviser har fat i superlativerne, når filmen 300 bliver anmeldt. Personligt synes jeg nok bedre om det diasshow af kongen, som jeg fortalte om forleden, end om selve filmen. Jeg fandt filmen uvedkommende, lang og kedelig. Kun de vilde slåskampe var noget ved. I parentes bemærket hjalp det nok heller ikke på min opfattelse af filmen, at jeg tog en ufrivillig, men for mig absolut ikke uvant hvis filmen keder, blunder midtvejs. Nej, lad os få nogle socialrealistiske film på lærredet i stedet for disse historiske heltefilm.

    Jeg mødes om aftenen med Ben fra Sydney, som jeg hang ud med nogle dage i Istanbul under VM i fodbold i juni 2006. Han har også rejst lige siden og er nu efter 18 mdr. rejse på vej hjem til en anderledes hverdag. Det er et dejligt gensyn, der også involverer en fandens masse Beer Chang, en stærk bryg på 6,4%, som giver nogle gevaldige hukommelseshuller dagen efter. Hav mig undskyldt.

    Fraklip i det fjerne:
    Sagt om 300: Based on Frank Miller’s graphic novel, “300” concerns the 480 B.C. Battle of Thermopylae, where the King of Sparta led his army against the advancing Persians; the battle is said to have inspired all of Greece to band together against the Persians, and helped usher in the world’s first democracy.

    Share

    Dag 358 – The Animals Were Gone (lorten var ikke)

    Monday, April 2nd, 2007

    Vi skal fandme ha’ noget dokumentation!” Jeg husker tydeligt, hvordan Pablo og jeg jokede i WT-forberedelsesfasen i vinter sidste år, da vi lå i overvejelser om, hvorvidt vi skulle tage et videokamera med på rejsen. Vi valgte dengang ikke at tage noget med, og jeg har ikke savnet det. Men jeg er langsomt kommet på andre tanker og er blevet ret vild med tanken om et lille digitalt videokamera som rejseledsager. Så jeg cykler lidt uden for byen for at se på de labre sager i en stor elektronikbutik. Man har jo brug for lidt nyt legetøj en gang imellem, ikk’?

    Suan Buak Haad City park, Chiang Mai. April 2007.

    Lægger mig på græsset i byparken og nyder et par timer i den bragende middagssol, trods en fej bælugt i ny og næ. Jeg kunne ikke lokalisere lorten – og jeg lå så godt, anyway!

    Chiang Mai's Old City Wall...

    Dagens Tone: The Animals Were Gone – Damien Rice

    Woke up and for the first time the animals were gone
    our clocks are ticking now so before our time is gone
    we could get a house and some boxers and on the lawn
    we could make babies and accidental songs
    i know i’ve been a liar and i know i’ve been a fool
    i hope we didn’t break it but i’m glad we broke the rules
    my cave is deep now yet your light is shining through
    i cover my eyes still all i see is you
    i know that i’ve left you
    in places of despair
    i know that i love you
    so please throw down your hair
    at night i trip without you
    and hope i don’t wake up
    ’cause waking up without you
    is like drinking from an empty cup

    Share

    Dag 357 – Længe Leve Kongen

    Sunday, April 1st, 2007

    Så skal vi snart til det igen. Nytårsfejringen. Songkran er årets største begivenhed i Thailand, særligt her i den nordlige del, hvor thai’erne fejrer det nye års komme ifølge den thailandske tidsregning (Læs mere om den thailandske kalender og tidsregning her). Det er 3. gang jeg fejrer nytår på kun 3 måneder.

    Udenfor påske og sommer er gul normalt ikke en særlig udbredt tøjfarve, der hvor jeg kommer fra. Her i Thailand er man vilde med den kække farve, og overalt i bybilledet render folk rundt i gule poloer, skjorter og T-shirt. Det har sin forklaring, der ikke udelukkende skyldes thai’ernes anderledes indretning mht. favoritfarver og den slags. Hver ugedag har en bestemt farve, mandag er gul, lørdag er lilla, søndag er rød etc., og da den højtelskede konge er født på en mandag, er dét at bære gult en måde at vise kongen kærlighed og respekt. Long Live The King, som man siger her…

    Wat Pra Singh, Chiang Mai, Thailand. April 2007.

    Jeg starter dagen med et lille tempel-fix. Det er nogle dage siden nu, og enhver mand har sine behov. Wat Phra Singh er et imponerende tempel. Det blev grundlagt i 1345 i Chiang Mais gamle bydel og har både turistens og den lokale buddhists interesse.

    Wat Pra Singh, Chiang Mai, Thailand. April 2007.

    Wat Pra Singh, Chiang Mai, Thailand. April 2007.

    Der er masser af guld & lir inden for…

    Wat Pra Singh, Chiang Mai, Thailand. April 2007.

    Wat Pra Singh, Chiang Mai, Thailand. April 2007.

    …og lidt visdom ude i baghaven.

    Wat Pra Singh, Chiang Mai, Thailand. April 2007.

    Wat Pra Singh, Chiang Mai, Thailand. April 2007.

    Jeg indtager den hidtil bedste noodle soup with pork and spicy soup i madkælenderen på Kad Suan Kaew, et gigantisk shoppingcenter, hvor jeg har fundet refugium for den lammende hede uden for. Kviksøllet siger 40 grader, Zülle siger “fuck, hvor er det lummert”!

    A/C er en god opfindelse, når Zülle sveder, så jeg bliver hængende i shoppingcenteret og ser den thailandske gyser Faet (Alone, US-titel). Inden filmen startede, skulle alle gæster i biografen rejse sig “for kongen”, mens et lille diasshow med billeder af kongen blev vist på lærredet. Det foregår før hver filmforevisning og er, synes jeg, en rigtig sød måde at vise kongen respekt. Long Live The King.

    Kad Suan Kaew Shopping Centre. Chiang Mai. April 2007.

    Selvom jeg har brugt det meste af eftermiddagen i Kad Suan Kaews labyrintiske gange, så kan jeg ikke sige, at jeg føler mig hjemme der. Det er mange år siden, jeg har været så meget rundt på gulvet (uden alkohol) med en momentant forvirret retningssans. Gik i ring, så i orienteringsmæssig blinde, så på dyre biler i stedet, stødte ind i et område med unge karaokedrenge, der gik rock-amok i deres små celler til høje thai-toner.

    Der er noget fascinerende over livet i et shoppingcenter. En fascination, jeg opdagede under mit studieophold min akademiske badeferie finansieret af SU-styrelsen i Salvador, Brasilien i 2001. Shoppingcenteret er et mættet sted, socialt og kulturelt. Rent antro-guf.

    Share