• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Archive for July, 2007

    Dag 478 – På den sydlige halvkugle

    Tuesday, July 31st, 2007

    Equator -> Bogor, Java
    Distance (km) : 68
    Time on bike : 3h 43m
    Brutto time: 12.00 – 16.30
    Avg : 18.2 km/h
    Total (km) : 18.598

    Ved 11-tiden bliver færgen bugseret til kajen af en slæbebåd. Det er vildt for mig at være kommet til Java!
    Jeg har ingen ærinder i Jakarta, så jeg hopper på cyklen og begiver mig gennem hovedstaden. Det er lettere skrevet end gjort. At cykle gennem Jakarta, tja, det føles ret meget som at cykle gennem en gigantisk metropol med 9 mio. mennesker! Trafikpropper opstår jævnligt, og de giver mig tid til lige at spørge nabomanden på MC eller i minibussen om vej. Saya mau ke Bogor?

    Det er spændende cykling, og særligt de små minibusser, der i tide og oftest i utide drejer skarpt ind foran mig og bremser op for at sætte passagerer af og på, krydrer dagen. Smoggen er tyk og jeg får min portion CO2-gasser for denne sommer i løbet af de 68 km til Bogor. Flere steder sælges “malermasker” under skiltningen “Masker – anti-polusi“, der virker helt hjemligt. Den hollandske koloniale arv er stadig synlig her. Knalpot, er et andet favoritskilt langs vejene.

    Det urbane bælte bliver en smule slankere ca. 40 km syd for Jakarta, men det høre aldrig op. Java er et meget befolket sted!

    Jeg er i godt humør og har fået Stig Rossen på den indre grammofon…

    “Vi danser rock, danser rul, danser månen helt omkuld, til den lyse morgen, jahhh, vi bli’r bare ved…”

    Dagens 68 km klarer jeg på 60g sultanakiks, en brik jasminthe og ½ L “isotonik”-drik.

    Det er væsentligt varmere end de sidste regnvåde dage på Bintan. 34 grader vil jeg tro. Herligt. Ud på eftermiddagen går det op for mig, at solen nu står omtrent i nord ved middagstid, da jeg befinder mig på den sydlige halvkugle. Yihaa! Det skal jeg lige vænne mig til, når jeg grovnavigerer efter solens placering ifht. klokkeslættet.

    “…gi’ din kæreste besked, og ta’ dine venner meeeed, for her er plads til alle, der danser rock, danser rul…”

    Jeg finder i Bogor Firman Pensione, et spraglet, venligt familiested med spartanske værelser, fælles spand og øse-bad og et leben af mennesker. Det føles godt at være kommet hertil. Også selvom min krop gynger og sejler under aftensmaden efter de 40 timer ombord på LM Dobonsolo…

    Share

    Dag 477 – Min anden nat ombord på Jakarta-færgen

    Monday, July 30th, 2007

    Det var rart at nyde en stille stund indtil 3-4-tiden i nat, med læsning, lunken Bintang dåseøl og storsnorkende folk omkring mig på briksene.

    Der er vældig gang i familierne i kabinen, da jeg vågner op ad formiddagen. Højttaleren – der til min store overraskelse og irritation er af en virkelig god kvalitet – har braget løs med indonesiske announcements hele morgenen, og den er placeret lige over min sengeplads. Ikke godtaget.

    Jeg er ikke den eneste udlandske rejsende ombord. Japanske Megumi dukker op og vi snakker ad flere omgang i løbet af det næste døgn. Hun via et fancy oversættelses-aggregat fra Casio halvdelen af tiden. Det er en meget træg kommunikation, og egentlig vil jeg bare læse i fred. Er i en døsig, sjov zombietilstand hele dagen. Undgår alt for megen øjenkontakt med folk, for det er en chance for at indlede en samtale med mig, som indoneserne ikke lader dem gå forbi.

    Er i dvale på min plads ved siden af Kogaen. Sådan må det føles, når bjørnen går i vinterhi. Måske er det en indre stilhed før den storm og det befolkningsmæssige vanvid, jeg tror venter mig på Java. Verdens 11. største ø, kun 4 gange større end Danmark, men ufattelige 130 mio. mennesker!

    Fra det åbne 8. dæk nyder jeg en rolig iPod-stund under den tykke måne. Får mig en let gang aftentræning på de robuste gelændere og overliggere på dækket. Et lokalt færgeband spiller op på 6. dæk. Hvilken musiker har ikke ambitioner om at komme til at spille i et færgeband?

    Er meget spændt på de næste uger…

    Share

    Dag 476 – Min første nat ombord på Jakarta-færgen

    Sunday, July 29th, 2007

    Antal km: 29

    Jeg siger farvel til min hyggelige triviavært og cykler tværs over Bintan-øen til færgelejet i Telaga Punggur. Det er skiltefrit territorium her, så jeg spørger folk om vej i ét væk. Der er støv i øjnene og “Hello, misters” overalt, men hvad er det andet end en let irritation og en invitation til lidt lokal kontakt…? Der er hanegal, pjaltede børn og mange steder ujævne, hullede veje her – et utænkeligt syn i Singapore bare 60 km her fra.

    KM Lobonsolo hedder den gigantiske færge, der med afgang i morgen tidlig skal sejle mig til Jakarta. Den ligger allerede klar, da jeg ved 18-tiden ankommer. Stor og mægtig ligger den og stråler om kap med fuldmånen, der stiger op bag den. Jeg har sammen med en masse indonesere valgt at overnatte en ekstra nat på færgen, der sejler kl. 9 i morgen tidlig. Ikke fordi nætter ombord på kajliggende færger er min fetish, men fordi der ingen hoteller er her og fordi jeg ville ha’ svært ved at nå færgen, hvis jeg først cyklede fra Tanjung Pinang i morgen. Tag over hovedet er altid kærkomment for en eremit uden sneglehus.

    Ekonomi Kelas står der på min billet, økonomi-klasse, der kostede 120 DKK for den ca. 1000 km lange sejltur, inkl. 2 overnatninger. Jeg bærer Kogaen med oppakning ombord og finder mig en sengeplads til os begge. Det er en ganske fin færge. 9 etager, a/c og toiletterne er helt acceptable, myggefrit. Jeg går i “ventemode” og slår mig ned på mit liggeunderlag med en bajer og en bog. Fra min plads i den åbne kabine har jeg ikke udsyn til havet, og som i et casino føles det som om, tiden ingen betydning, intet rodfæste har.

    Well, jeg skal jo være her ombord i ca. 40 timer, så hvad betyder det…

    Share

    Singapore fotoalbum!

    Sunday, July 29th, 2007

    Dugfriske billeder fra mine 11 dage i Singapore, lige her!

    Nicolai

    Share

    Dag 475 – Min semi-autistiske triviabroder

    Saturday, July 28th, 2007

    Selvom fugleflugtsafstanden kun er ca. 60 km fra Singapore til denne indonesiske oe, Bintan, er det som at vaere kommet til en anden verden. Kliche, jo – sandt, ja. Paa en maade foeler jeg mig bedre tilpas her i langt mere afslappede, tilfaeldige Indonesien end i sterile Singapore, hvor man ikke en gang maa spytte i parken.

    Det har regnet det meste af natten, og her til formiddag er toiletgulvet mildt oversvoemmet. Vaerre staar det til lige uden for mit homestay, hvor 20-40 cm regnvand har overdaenget gaden. Et par damer er i fuld gang med at “feje” vandet vaek, og de sender mig et business-as-usual-smil, der fortaeller mig, at det ikke er foerste gang, gaden er fuld af vand.

    Naar jeg bestiller kaffe her paa Bintan kommer den sort & soedet. I Singapore var den hvid & soedet. Det siges, at hvis man vil ha’ maelk i sin kaffe i Indonesien, skal man anskaffe sig en ko.

    Det regner stadigvaek lidt udenfor. Til gengaeld spiller de Michael Learns To Rock i cybercafeen.

    Min husfatter er en sjov, lidt saer og lidt gangbesvaeret mand omkring 50. Han opholder sig mest i sit lille 4m2 rum ud til gaden og ser TV non-stop. Al hans TV-kiggeri er ikke forgaeves skal det vise sig. Da jeg betaler ham for overnatningen og nynner til musikken fra fjernsynet, spoerger han straks, om jeg ka’ li’ musik. You bet! Han udfordrer mig og beder mig naevne en sangtitel, som han saa vil forsoege at saette bandnavn paa. Det bliver aabningen til at par hyggelige timer med musikvideoer, musiktrivia og -udfordringer. Jeg er ellevild over at ha’ fundet en at musiknoerde med.

    Jeg skyder loes paa ham:Crocodile Rock, prover jeg indledningsvis. Barnemad for ham. Sheila Take A Bow, Read My Mind, 1979, Ultra Violet, I Touch Myself (dyst med og se svarene nederst 🙂 )- han kan dem (naesten) alle og har et imponerende, naermest autistisk lager af triviaviden. Ogsaa aarstal er han skarp paa, og det er som at ha’ fundet sin fortabte, semi-autistiske triviabroder.

    Dagens Tone: Bicycle Race – Queen

    Bicycle bicycle bicycle
    I want to ride my
    bicycle bicycle bicycle
    I want to ride my bicycle
    I want to ride my bike
    I want to ride my bicycle
    I want to ride it where I like

    You say black I say white
    You say bark I say bite
    You say shark I say hey man
    Jaws was never my scene
    And I don’t like Star Wars
    You say Rolls I say Royce
    You say God give me a choice
    You say Lord I say Christ
    I don’t believe in Peter Pan
    Frankenstein or Superman

    All I wanna do is
    Bicycle bicycle bicycle
    I want to ride my
    bicycle bicycle bicycle
    I want to ride my bicycle
    I want to ride my bike

    Dagens Kodeord: Elton John, The Smiths, The Killers, The Smashing Pumpkins, U2, Blondie

    Share

    WT i Singapores Today avis

    Friday, July 27th, 2007

    Læs artiklen fra torsdag d. 26. juli 2007 her!(pdf)

    Share

    Kirgisistan – et visuelt “Best of”…

    Friday, July 27th, 2007

    Efter at have cyklet gennem 20 lande siden jeg forlod Danmark 10. april 2006, stikker Kirgisistans smukke vidder og fotogene befolkning ud som noget særligt. Jeg var vild med landet! En rejse til Kirgisistan kan man ikke fortryde!

    “Best of” Kirgisistan fotoalbum

    Nicolai (Bintan Island, Indonesia)

    Share

    Dag 474 – Min form for sigthseeing!

    Friday, July 27th, 2007

    Nagoya, Batam Island -> Tanjung Pinang, Bintan Island, Riau Archipelago – Indonesia.
    Distance: 25 km. Total 18.500 km

    Jeg tager fra Nagoya på Batam Island til Tanjung Pinang, hovedbyen på naboøen Bintan i dag. Cykelturen til færgelejet er på bare 25 km og går via et bakket terræn tværs over Batam med fine udsigter til de omkringliggende øer. Det er dejligt at være i den åbne natur igen.

    The Koga on the short ferry ride from Batam to Bintan Island.

    I Tanjung Pinang finder jeg for enden af en lille gyde Bong’s Homestay. Det er som at vade direkte ind i en privat dagligstue, meget hjemligt og rustisk. 18 DKK for et ultralille kammer med en hullet madras, en ældgammel fand og en skydedør på ca. 50 kg, der ikke ka’ li’ motion overhovedet. Den er tung at danse med.

    Tanjung Pinang street vendor. Northern Indonesia.

    I gæstebogen kan jeg se, at det er en måned siden sidste gæst overnattede her. Den sidste danske, en Jacob Løve fra København boede her 30.juni 2003!

    Chinese Temple. Bintan Island, Indonesia.

    Tanjung Pinang er overraskende interessant og en overlegen introduktion til Indonesien sammenlignet med Nagoya på Batam. Her er liv på den lokale måde, og de forskellige ansigter i gaderne afspejler, at Bintan og de øvrige øer i Riau-øgruppen ligger centralt på Sydøstasiens maritime handelsruter og derfor har oplevet en livlig trafik af goder og folk fra Kina, Indien, Melanesien etc.

    At the Chinese Temple with some funny lady...Bintan Island, Indonesia.

    Der er absolut ingen turister her og overalt stirrer folk på en uhæmmet, ulandsagtig måde. Mange møder mig med et “Hallo, mister!” eller “Hallo, friend, where you go!“, og hvis man tager dem alle for pålydende her, så har jeg allerede over 100 venner i Indonesien! 🙂

    Chinese Temple. Bintan Island, Indonesia.

    Ved det kinesiske tempel overrumples jeg af en dame, jeg ikke kan finde ud af om er en slags landsbytosse eller bare er ekstremt imødekommende. Men who cares, her er ingen diagnosticerende instanser, og jeg morer mig over hendes moderlige (eller landsbytossede) måde at trække mig i armen for at vise mig templet. Dejligt besøg.

    Tanjung Pinang houses on stilts...

    Det her er min form for sigthseeing!

    Local food vendor in Tanjung Pinang.

    Local fishermen in Tanjung Pinang.

    Local working guys in Tanjung Pinang.

    Bintan cat.

    Dried fish on Bintan Island, Indonesia.

    Fisherman in Tanjung Pinang, Riau Archipelago, Indonesia.

    Share

    Dag 473 – Indonesien! WT-land #20

    Thursday, July 26th, 2007

    Distance (km) : 40
    Time on bike : 2h 35m
    Brutto time: 10.00 – 17.00
    Avg : 15.7 km/h
    Max. speed (km/h): 49.8 (new feature)
    Total (km) : 18.475

    Farvel til Neil, Jennifer, Hougang, bredbaandsinternet og til en af verdens rigeste oekonomier til fordel for en af regionens fattigste.

    Cyklen er virkelig livlig efter the tune-up og styringen er helt anderledes let efter at mekanikeren Steve fyldte headsettet med fedt. Det er Kogaens maade at logre med halen paa.

    Neil fik i morges fat i dagens udgave af Today, en af Singapores mange engelsksprogede aviser.

    WT in Singapore's Today newspaper...26th July 2007.

    Graenseformaliteterne gaar glat. En servicemand hjaelper med at sluse cyklen gennem de rette porte, mens jeg og oppakningen tjekker ud gennem Singapores X-ray-maskiner. Sejlturen til den indonesiske nabooe Batam tager kun 45 min. – det er en dejlig overfart, jeg foeler mig rolig inden i og nyder en alenestund. Dem har jeg ikke haft mange af i Singapore.

    I Sekupang (IN) finder jeg det nationale faergeselskab, for at hoere, hvornaar faergen til Jakarta afgaar. Manden bag glasruden fortaeller: “Only one ferry every Wednesday” I dag er torsdag, saa det er en mislyd for mig. Pelnis hjemmeside er nede i oejeblikket, saa jeg har ikke kunnet tjekke tidsplanen, men jeg har selv @-surfet for mulighederne for at komme til Jakarta her fra Riau-oeerne, saa da herren fra Pelni ikke lader til at ville give flere oplysninger, foreslaar jeg selv Batams nabooe Bintan som en afrejsemulighed. Derfra gaar der en faerge om 4 dage. Stadig ikke god musik, men bedre. Hvad fanden skal jeg lave her i 4 dage…?

    Locals playing domino. Nagoya, Batam Island, Northern Indonesia.

    Singapore-dagenes praktiske goeremaal og hurlumhej har givet bonus i form af en behagelig indro ro og tomhed, jeg maerker saa snart jeg sidder i sadlen igen.

    Jeg skal lige vaenne mig til denne langt mere in-your-face-facon, som indoneserne moeder mig paa. Fra Hotel Gloris, hvor jeg har slaaet mig ned, til mit spisested var der ca. 20 maend, der ville i snak med mig. En gut fulgte mig glad hele vejen til restauranten og lirede alverdens spoergsmaal af sig. “Hallo, mister, where you go?, where you from?, alone?”

    A new country, new people, new scents, and new money!

    Selv under min aftensmad begynder tjeneren at vaeve loes paa en samtale, der dog lynhurtigt transformerer sig til en monolog. “Nu skal du holde din kaeft, soede tjener!”, taenker jeg bare og nikker og nejer paa de passende tidspunkter. Mit kropssprog ville vaere soleklart for enhver vesterlaending…

    My first meal in Indonesia...Ayam penyet (fried chicken with veggies etc.)

    Nagoya paa oeen Batam er et underligt sted. Mange Singapore-maend kommer her for at lege med billige, indonesiske piger. Der er masser af massage-parloerer og piger med unaturligt kort nederdele og hoeje haele i gaderne. Hvad fanden er det med alle disse sydoestasiatiske luderbyer?

    I tro Nagoya-stil informeres jeg ved check-in paa Hotel Gloris:“We have good girls available for you…18, maybe 19 years“, sagde den venlige portier paa hotellet med den stoerste naturlighed. Hvad skulle mit formaal ellers vaere her paa oeen?

    Fish in a supermarket freezer...Nagoya, Indonesia.

    Jeg er i Indonesien! Land #20 i WT-regi. Uret er skruet en time tilbage her i det vestlige Indonesien, verdens stoerste oe-rige med officielt 17.508 oeer (uofficielt over 18.000 ved ebbe 🙂 ) fordelt over 5.000 km langs Aekvator. Jeg er 1 grad nord for linien nu.

    Rats in Nagoya, Batam Island, Indonesia

    Share

    Dag 472 – En glad Koga

    Wednesday, July 25th, 2007

    Dagens Tone: Uri Geller – The Wannadies

    Praktiske Gris er i aktion i dag igen. Mit arbejde med at få syet et par knapper i min skjorte er præget af dilitantens hånd, og det er ikke kønt.

    It ain't beautiful, but it works!

    Mine sko er blevet renset og vasket og særligt løbeskoene er blevet så skrækkeligt hvide.

    Hopefully less after the vinegar bath and the washing machine...

    Nu da min elektroniske beholdning er vokset kraftigt gennem de sidste måneder (vidvinkellinse til SLR-kamera, pocketkamera, videokamera, ekstra hard drive, ekstra høretelefoner mm.) er det blevet en højpriotet for mig at skære ned på alt det andet grej. Jeg sender derfor en lille pakke hjem til Middelfart med søpost i dag med strengt taget overflødige ting. Kogaen vil blive glad for denne slankekur.

    By sea mail to Denmark, please!

    Hvad Kogaene også er glad for er den skønhedsbehandling, den har været under i cykelværkstedet. WT-turens største cykeloperation indbefatter:

    * 1 ny Shimano XT-93 kæde
    * 1 ny Shimano XT kassette
    * 1 ny Shimano XT front ring (middle)
    * Nye bremseklodser
    * Nyt bremsekabel (for)
    * Nyt Shimano gearkabel (bag)
    * Bontrager styrtape
    * Rensning og indfedtning af headset
    * 1 ny Trek 9 cykelcomputer (inkl. termometer)

    My middle chain ring after a total of 22.000 km...

    At the bike shop in Singapore

    Mekanikeren Steve har gjort et godt stykke arbejde og prisen på 1000 DKK er jeg ligeglad med, for det er fantstisk (og nødvendigt) at have en glad Koga ved min side igen.

    Fat handle bar tape!

    Hjemme i Hougang får jeg pakket mit grej. Alt er klappet og klart og jeg er meget spændt på at komme afsted i morgen. Singapore har været et dejligt tilholdssted, hvor jeg har mødt en masse søde mennesker, fået fikset et hav af ting som forberedelse på ekspeditionens næste måneder. Afslappende har dagene dog ikke været.

    Share

    Dag 471 – Eddikebaljen

    Tuesday, July 24th, 2007

    Singapore har 11.600 millionærer (i S$ = 3,60 DKK), og they are really up for it, those Singaporeans! Lidt som med de fleste folk, jeg mødte i Vietnam, så er folk her altid klar til lidt forretninger. Business is BIG! og business er virkelig dét, der får hjulene til at køre rundt her i den lille bystat, der er totalt blottet for naturlige ressourcer, og derfor må spille på andre tangenter. Det er en voldsom kontrast til de øvrige kapitler i WT-bogen.

    Please, make my clothes smell less foul, vinegar!

    Dagen er en lang stribe af mindre sysler.

    My smelly clothes in the vinegar bowl...

    Bl.a får jeg fat i to plastikbokse til min stadigt voksende beholdning af elektronik. Og med en flaske “kemisk” eddike går jeg hjemme på badeværelset i krig med det ildelugtende tøj (mange tak for fiffene, Maja og Martin). Nu jeg er i gang med eddiken, får også alt mit fodtøj (cykel- og løbesko samt sandaler) en tur i eddikebaljen og så i vaskemaskinen. Det da hjælpe!

    Neil og jeg fandt paa min foerste dag her i Singapore en gudedrik, som vi har nydt sammen mange aftener her i lejligheden. En indisk mandeldrik, der blandet med maelk smager fantastisk!

    The Drink of God...Sweet almond drink from Little India, Singapore.

    En del af lejligheden i Hougang…

    Hougang, Singapore.

    Går ud og spiser med Neil og Jennifer, der bliver ved med at diske op med nye, lokale spisesteder i kvarterer, som jeg aldrig selv ville have kunnet finde. De er virkelig søde, og (med stor succes) gør de alt for at få mig til at føle mig hjemme. Selv duften fra de tørrede, kinesiske roser i forruden på Neils Nissan Sunny virker hjemlige og beroligende. Det er på tide, at jeg forlader Singapore igen 🙂

    Jennifer and Neil - my lovely hosts in Singapore!

    Me at the Indian restaurant...

    Share

    Dag 470 – Et veltilrettelagt, skandinavisk smil

    Monday, July 23rd, 2007

    Morgen-adrenalinen er et tydeligt tegn på, at det vil blive en travl, aktionmættet dag. Jeg hopper på cyklen og cykler mod den indonesiske ambassade, 14 km gennem Singapores tunge trafik. Jeg memorerer hele vejen til ambassaden på det indre drev fra Neils detaljerede Singapore-vejkort.

    “Jamen, det er da Bangsgaard!” Jeg er midt i Singapores mylder og den behageligt jyske stemme overrasker mig meget. Det er min gode ven, T. Franks fætter Carsten (K er også en mulighed), der har rejst rundt i Malaysia + Singapore med sin bror. Det er ret vildt at blive spottet i Singapore! Det bliver desværre kun til 5 min. snak på gaden. I’m on a mission today! (Jeg håber du er vel tilbage i Danmark, Carsten!)

    Jeg er ret spændt på dagens udfald, for med de sidste dages erfaringer med Singapores regler og bureaukrati ved jeg, at de kan være tunge at danse med. Og jeg bliver nødt til at danse lidt med folkene på den indonesiske (IN) ambassade.

    Situation: Mit pas er på den IN ambassade. Jeg kan hente mit pas ml. 15-17. På den australske (OZ) ambassade er pick-up ml. 9-12, og de har selvfølgelig brug for mit pas. At få begge visummer ville i denne situation normalt tage to dage, men jeg prøver mit held ved den IN skranke, hvor jeg undskylder min alt for tidlige ankomst, stikker damen en plade og fortæller at jeg forlader Singapore i morgen og har brug for mit OZ visum inden kl. 12.

    Selv bureaukratiets håndlangere må bøje sig for et veltilrettelagt, skandinavisk smil. Det er en personlig lille sejr over autoriteternes regler og påbud, og jeg er glad, da jeg forlader ambassaden med et 2-måneders adgangsbevis til Indonesien…Yihaa!

    My Indonesian visa. 2 months, single entry.

    Kl. er 11.40, da jeg drøner mod den OZ ambassade, der lukker kl. 12, hvor jeg har en aftale med den singaporeanske avis, Today om et WT-interview. 11.48 har jeg trukket et kønummer på OZ-ambassaden, og venter med sveden silende på, at jeg kaldes til skranken. 12.15 udleverer en venlig dame mit pas med et meget kærkomment klistermærke. 12 months, multiple entry. Perfekt!

    A wonderful sticker! Australian visa, 12 months, multiple enry.

    Journalisten Sheralyn og fotografen Don fra Today venter som aftalt ved en cykelbutik i centrum. Jeg er 20 min. på den gale side, men man kender vel også her til det akademiske kvarter. Interviewet er kommet i stand af sig selv, så at sige. Nogle af mine nye Singapore-bekendtskaber har kontakter i mediebranchen, og de har gennem hele sidste uge været ret forhippede på, at WT-historien skal ud. Vi sætter os på en trappeafsats, hvor Sheralyn skruer op for Spørge-Jørgen. Efter ½ times pingpong går Don i aktion og instruerer mig i, hvordan han ønsker en Abbey Road-inspireret setting af mig, mens jeg bærer Kogaen i en arm over zebrastriberne. The Beatles is fine with me. Folk stopper op og stirrer rundt omkring. Alt i alt en fin oplevelse, selvom dybden i interviewet ingen rekorder slår. Det er en travl branche, mediebranchen…

    At the bike shop in Singapore.

    Cyklen trænger til en ansigtsbehandling efter 18.400 km. Jeg har passet, plejet og nusset tidligere, men denne gang er min kærlige hånd ikke nok. Kuglelejerne i headsettet (dansk?) er færdige, hvilket har betydet, at jeg de sidste 200 km har bøvlet med styringen, retningsstabiliteten, da styret ligesom er fikseret i køreretningen og kun med besvær lader sig dreje. Det har krydret cyklingen her i downtown Singapore 🙂 Kæden + kassetten (“alle de bageste tandhjul”) er efter hhv. 9.000 og 16.000 km også kaputt.

    Det føles virkelig godt endelig at få fikset cyklen, og selv det at efterlade “my baby” hos Steve, the mechanic, er rart.

    Yummi mango desert...

    Jeg får klaret endnu et par køb, en Indonesien-guidebog og et nyt apparat til at opbevare mine billeder, en Nexto Multi-1 2325 (min slovakiske slash US-ven Rich anbefalede mig en tilsvarende gadget i Tibet. Læs hans vurdering her eller en mere udførlig test her.

    Hjemme i Hougang når jeg lige et powernap Yummi mango desert...
    og et bad inden jeg er ude af døren og nede i metroen igen. Singapore-flokken har arrangeret en farewell evening for mig (uden at jeg selv er klar over, hvornår jeg smutter fra Singapore. Det morer mig lidt. 11 mand er vi samlet til dinner på en kinesisk restaurant og senere på et desertsted. Sammen med rambutan og ananas ligger mango helt i toppen over mine frugtfavoritter!

    Det er en dejlig aften. Det skorter ikke på overnatningsmuligheder her i Singapore, for flere af HC-folkene har meldt åbne døre. Gruppepresset for at jeg skal blive en ekstra uge i Singapore er mærkbart.

    Yummi mango desert...

    Bare foot Indian lounge in Little India, Singapore...

    Share

    Camp WT præsenterer: Malaysia fotoalbum

    Sunday, July 22nd, 2007

    Hvis den danske sommerregn stadig falder, så lad mig anbefale en indendørs kop kaffe, et stykke wienerbrød sammen med lidt visuelt fra tropiske Malaysia…

    Mine malaysiske favoritter

    Kærligst, Nicolai (fra Singapores 95% luftfugtighed)

    Share

    Dag 469 – Bare en almindelig kop kaffe, tak!

    Sunday, July 22nd, 2007

    Masjid Abdul Gaffoor, Little India, Singapore.

    Masjid Abdul Gaffoor, Little India, Singapore.

    Jeg bestiller ofte bare “kaffe” når jeg kommer til et nyt land. Lidt tilfældigt, affejende og uden nogen præcisering, tilføjelser eller dikkedarer. For at se, hvad den lokale cafémand (og dermed måske også almuen) forstår ved en kop kaffe. Et lille kneb, jeg holder af og som giver mig et lille indblik, men som sikkert ikke er særligt anvendeligt hjemme i ultra-individuelle Danmark, hvor enhver har sin egen smag. At bestille “en kop kaffe” uden tilføjelse eller specificering af størrelse ville sandsynligvis give et syntax error-blik i baristaens øjne: “Ja tak, hvilken kaffe kunne du tænke dig?”. Afspejler caféernes kaffeudvalg en nations sociokulturelle individualitet?

    “Bare en almindelig kop kaffe, tak!”

    I LUV MY BIKE!

    Jeg bruger det meste af den sene eftermiddag alene i Little India og i den muslimske bydel, Kampung Glam. Little India er ét s(t)ort menneskehav på søndage eftermiddage, og man undres, hvor fanden alle de indere bliver af i bybilledet i hverdagene.

    Prayer time in Little India, Singapore.

    Little India on a Sunday night is a mad experience...

    Metro-dekorationer på “min” station, Hougang i det centrale Singapore.

    Hougang MRT (Mass Rapid Transit)

    Hougang MRT (Mass Rapid Transit)

    Share

    Jeg vil til Afrika!

    Saturday, July 21st, 2007

    Det er ved at være en gammel nyhed, men jeg klarede første forhindring i kapløbet mod en afrikansk safaritur i Politikens Turen Går Til-skrivekonkurrence. Min rejsehistorie fra Tibet blev maj måneds vinderhistorie…

    Jeg kan stadig lugte savannens muld.

    Godt halvvejs nede på denne side kan du læse historien…

    Jeg regner med krydsede fingre…

    Nicolai

    Share

    Dag 468 – A Happy Day

    Saturday, July 21st, 2007

    Det er en glad dag.

    Gennem de sidste mange dage har jeg forsøgt alverdens krumspring, downloads, research etc. for at finde ud af, hvordan jeg atter får adgang til filerne (hovedsageligt alle mine billeder fra de sidste 470 dage!) på min bærbare harddisk, der har opføret sig underligt de sidste uger. Diverse virusscanninger har afsløret, at tingen er slemt vanrøgtet og ramt af orme, bugs og andet kryb.

    Men det er en glad dag.

    Via gudsbenådede eMule får jeg downloadet et photo recovery-program, der får adgang til alle mine billeder. Så er der fandme glæde i lejren og jublen er stor. Jeg sidder oppe hele natten for at lave back-ups af de sidste måneders billeder. Ahhhh, en kæmpe lettelse.

    Share

    Dag 467 – Disco og kåd anarkisme i Singapore

    Friday, July 20th, 2007

    Decorations in Little India, Singapore.

    Det har været nogle temmelig travle og intense dage for Zülle i denne uge, selvom cyklen har været i bero.
    Udenforstående ville måske kalde det “hviledage”, men det er en misforståelse. Det er oceaner af praktiske ting, som jeg skal ha’ ordnet inden næste kapitel, Indonesien.

    Kong Kee Mutton Soup, Little India, Singapore.

    Efter endnu en skøn frokost i Little India med Jennifer & Neil, står dagen ellers i WT-opdateringens navn.

    Yet another wonderful Singaporean dish!

    Det er fredag aften. Jeg har været lidt svævende ifht. en løs aftale, som jeg i går lavede med Hospitality Club-flokken. En del af mig har virkelig brug for hvile, tomrum, PC-tid og den slags. En anden har lyst til en aften ude i Singapore. En hvor-bliver-du-af-melding fra HC-gruppen afgør sagen.

    Jeg får fat i et par håndbajere og lidt on-the-go-snacks og smutter ned i metroen (MRT for Mass Rapid Transit). Jeg ved, at det ikke er almindeligt at drikke i det offentlige rum her i Singapore, men nu må jeg vise duksedrengene her lidt dansk ølkultur med håndbajere i gaden.

    “There’s no eating and drinking in the MRT, sorry!”

    Den metro-ansatte mand irettesætter mig venligt så snart jeg har taget den første slurk af flasken. Anarkismen er som på Nørrebro kortvarig. En sticker i togvognen fortæller, at bøden for min kådhed er 500S$ (1800 DKK).

    Ved spillestedet Ministry of Sound kommer jeg igen i clinch med reglementerne.

    No flip-flops for men!

    Det er der heldigvis råd for, for en af gutterne Gan får hurtigt etableret sms-kontakt til en anden fyr, Eugene, der snart dukker op med et sæt fine sneakers, der giver mig diskoadgang. M.o.S er et gigantisk sted med 3 ambients. Jeg slår mig ned med de andre i retrorummet, der hurtigt bliver mit favoritsted. Masser af 70’er disco og 80’er pop, fra Hot Chocolate til A-ha – det er noget danseskoene kan li’. Superstemning. Det er virkelig længe siden, jeg har boltret mig på så stort et sted og aftenen er skøn, selvom jeg er sparsom med væskerne til danske priser…

    Share

    Dag 466 – Lemurer og tigre i Singapore Zoo

    Thursday, July 19th, 2007

    Neil og Jennifer overgår sig selv dagligt ved at tage mig rundt i Singapore og præsentere mig for nogle af de utallige gastronomiske perler, som i sig selv ville være grund nok til at slå sig ned her. Det er verdensklasse.

    Lunch with my great Singaporean hosts, Jennifer and Neil...

    Dagens helt store tilløbsstykke er Singapores Zoologiske Have. Jeg har altid holdt meget af at besøge zoologiske haver rundt om i verden, og Singapores Zoo er absolut den bedste hidtil. Ganske enkelt imponerende. Jeg får skudt en masse billeder, still og video, og er virkelig i hopla sammen med Neil hele dagen.

    Parking coupon in Singapore.

    Don't look at me like that, buddy!

    Ara parrot in Singapore's fantastic Zoological Gardens...

    White tiger in Singapore's fantastic Zoological Gardens...

    The Warrior

    Kangaroo in Singapore's fantastic Zoological Gardens...

    Zebra. Singapore Zoological Gardens...

    Splash!

    Elephant show in Singapore Zoo.

    Orangutan in Singapore's fantastic Zoological Gardens...

    Pelican in Singapore's fantastic Zoological Gardens...

    Penguin in Singapore's fantastic Zoological Gardens...

    Feeding time! Singapore Zoological Gardens...

    Mit hjerte faldt for lemurerne, der opr. kun lever på Madagaskar. Et helt fantastisk pelsdyr, som jeg havde fornøjelsen af at håndfodre med rambutan. Den erfarne WT-læser vil vide, at det siger lidt om min umiddelbare kærlighed for lemuren, for rambutan har (også) en særlig plads hos mig.

    Lemur in Singapore's fantastic Zoological Gardens...

    Lemur in Singapore's fantastic Zoological Gardens...

    Det bliver til 6 stive timer, stort set uden pauser, i Singapore Zoo.

    Croc in Singapore Zoological Gardens...

    Dinner time!

    Om aftenen har Hospitality Club Singapore arrangeret et gathering. Neil og jeg hopper igen i Nissan’en og kører til Little India, hvor sjakket venter os. En masse nye ansigter!

    Dinner with the Hospitality Club Singapore...

    Vi går efter den indiske mad på vandpibebar i Kampung Glam, den muslimske bydel og har en rigtig dejlig aften.

    Share

    Dag 465 – Den Fortabte Dag

    Wednesday, July 18th, 2007

    Jeg beklager, men lågen er tom.

    Jeg håber at se dig i morgen igen…

    Share

    Dag 464 – I bureaukratiets kløer

    Tuesday, July 17th, 2007

    From an elevator in Singapore...

    Der er virkelig tryk på disse dage i Singapore. Masser af nye ansigter, nye kvarterer & bydele, praktiske gøremål, hvoraf dét at slippe af med den fæle lugt fra stort set alt mit tøj nu langsomt er sneget sig op på højde med visummerne. Jeg forstår ikke helt, hvor lugten kommer fra (det er en immanent del af den menneskelige psyke først at afsøge alle eksterne muligheder, før man indser, at årsagen til et givent problem skyldes én selv, noget internt).

    Det må være den høje luftfugtighed, tænker jeg, men ved godt at det umuligt kan forklare, hvorfor min T-shirt lugter allerede efter 1 times brug. Måske er det angstens sved, der lugter, for jeg vil ikke sige, at jeg er afslappet, da jeg i formiddags igen dukker op på den australske ambassade med min ansøgning.

    Tanken om, at jeg praktisk set ingen indflydelse har på ambassade-folkenes visum-dom over mig, og de regler og regulationer, der ofte er en del af formelle institutioner (som ex. ambassader), får mig altid til at føle mig ubehageligt til mode, og måske er det dette ubehag, der trænger gennem bomulden.

    Well, jeg skruer ekstra op for charmen overfor manden bag glaslugen på ambassaden. Han fortæller mig, at fordi jeg ansøger om 12 måneders ophold (maksimum), er det et krav, at jeg får taget et bryst-røntgenbillede.

    Argh, rend mig i kulisserne!

    Som en værnepligtig parerer jeg ordre, finder det nærmeste hospital og får relativt glat fikset røntgenbilledet. Det er en dyr fornøjelse at være i hænderne på myndighederne og autoriteterne her i Singapore. Visum til Indonesien og Australien samt x-ray har barberet mig for knapt 1000 DKK. Til gengæld skal jeg så ikke tænke på visum-formaliteter i de næste mange, mange måneder. Det er en frihed, jeg med glæde betaler for…

    Siem Reap Bar in Holland Village.

    Eftermiddagen tilbringer Neil og jeg i Holland Village, en hyggelig gade lidt vest for centrum, der tiltrækker mange expats og velslåede singaporeans. Der er humle på bordet allerede før middag – det var sjovt at skrive denne uges MetroXpress-artikel!

    The house gecko...

    Tuborg and smelly durian fruit in my host Neil's house in Hougang, Singapore.

    Pork leg with mushroom.

    Family dinner with Auntie, Neil and Jennifer...

    Om aftenen går jeg Jennifer, Neil og hans mor, “auntie”, som de fleste ældre respektfuldt kaldes, ud og spiser. En fantastisk steam boat-ret, der bobler og syder direkte på vores bord under glødende kul. Auntie har beordret Neil til at tage sig godt af mig. Som sagt, så gjort. Jeg er dybt overvældet over den gæstfrihed og kærlighed, jeg har mødt her i Singapore fra alle sider.

    Family dinner with Auntie, Neil and Jennifer...

    The fruit vendor and a pile of wonderful mangosteen

    Share

    Dag 463 – Visum & frølår i Singapore

    Monday, July 16th, 2007

    Jeg har fået min egen nøgle til den store lejlighed, der i tro Singapore-ånd er fuldstændig støv- og snavsfri. Det er længe siden, mine bare fødder har haft så god en friktion som på de glatte gulvklinker. Her er bredbånd non-stop, vaskemaskine, myggefrit, så jeg har det godt.

    It took just 2 minutes to fix me a new house key!

    Jeg har en del praktiske ærinder at gøre i Singapore. De vigtigste er visummer til Indonesien og Australien. Neil kører mig først til den indonesiske, hvor jeg slukøret får at vide, at de har brug for en udrejsebillet fra Indonesien, for at kunne udstede mit visum. Jeg snakker for min syge moster, men mod de uniformsklædte brigader kæmper selv tåber forgæves.

    Little India. Singapore. Summer 2007.

    Tilbage i bilen på vej mod den australske ambassade forbavses Neil – der har boet i byen altid – igen over min orienteringssans og evne til at finde vej vha. vejkort. How the fuck did you know that the embassy would be just there?.

    Little India. Singapore. Summer 2007.

    Jeg når lige at blive sluset ind på ambassaden inden lukketid kl. 12. Jeg finder den rette blanket og får mig en snak med en af skrankedamerne. Jeg forklarer min situation og mit ønske om at få et 12-måneders visum til Australien (OZ). Damen giver mig en liste over nødvendige dokumenter og bilag, der kan bevise, at jeg har “reelle hensigter” i OZ og at jeg kan forsørge mig selv. Jeg kan med det samme se, at jeg ikke har mulighed for at skaffe de fleste dokumenter, for jeg har ingen arbejdsgiver, ingen flybillet til landet, da jeg agter at blaffe mig ombord på et fartøj fra Timor. En bankudskrift og en ærlig historie kan jeg klare. Det må jeg hjem og se på…

    Orchard Road, Singapore.

    Orchard Road, Singapore.

    Det er handlingens dag, så efter at jeg har fundet og inspiceret et par cykelbutikker, som jeg vil vende tilbage til med cyklen om nogle dage, tager jeg via Orchard Road, Singapores eksklusive shoppinggade, og en vupti-metrotur ned til Harbour Front og får fikset en tur/retur færgebillet fra Singapore til den indonesiske ø, Batam, ca. ½ time her fra.

    My return ferry ticket from Singapore to Batam, Indonesia. A nessecity in order for me to obtain my IN visa...

    Little India. Singapore. Summer 2007.

    Action-dagen fortsætter til Little India, hvor jeg snuser rundt og fascineres over byens mange ansigter.

    Little India. Singapore. Summer 2007.

    Little India. Singapore. Summer 2007.

    Hindi temple in Chinatown, Singapore.

    Chinese temple in Chinatown, Singapore.

    Little India, Singapore.

    Om aftenen mødes jeg i bydelen Geyling med en stor flok unge, hvoraf de fleste kender hinanden gennem Hospitality Club Singapore. WT-historien fortælles igen og igen, de samme spørgsmål fra forskellige tunger. Jeg burde nok få lavet mig en pamflet, der i stikordsform forklarer (afværger) de oftest stillede spørgsmål, som altid er en del af nye bekendtskaber.

    My new Singaporean friends!

    Jeg udbygger dagligt min gastronomiske comfort zone her i Singapore. Således også i aften, hvor menuen står på møre frølår! “Hmmm, kylling!”

    Just about to give my first frogleg a bite! Singapore 2007.

    Share

    Dag 462 – Maraton-sightseeing i Singapore

    Sunday, July 15th, 2007

    Jeg blev i aftes ringet op af Huinee, en Singapore-pige, der ligesom mit værtspar er en del af Hospitality Club-slænget her i Singapore. Hun tilbød at tage mig rundt i Singapore i dag – et glimrende tilbud!

    Singapore's MRT metro system is very effective and smooth...

    Singapore's MRT metro system is very effective and smooth...

    WW I Memorial, Singapore.

    Det blev et gevaldigt hovedspring direkte ud i Singapores kulturelle, arkitektoniske, historiske og gastronomiske diversiteter. Wow! 10 timers snak og sightseeing non-stop. Det er slet ikke hverdagskost for mig at være mandsopdækket i så lang tid af gangen, men Huinee (29) er sød, vi har det sjovt, hun taler godt engelsk og er ikke uvæsentligt en glimrende guide!

    The flashy Esplanade - On the Bay in Singapore...

    Singapore sky line...

    Singapore lever fuldt op til det dengse-ry, som bystaten – bl.a takket være sin kattekliniske renlighed, effektivitet, strenge regler for social urban adfærd (no loitering, no spitting, no this, no fucking that…) – har fået internationalt. Metro-systemet (MRT) er en imponerende, hurtig og behagelig oplevelse. Det er samme chaufførløse vognsæt, som også gamle København kan bryste sig af.

    Esplanade on the Bay, Singapore.

    The Merlion - Singapore's kitchy landmark...

    Street life. Chinatown, Singapore.

    Det er en skøn dag. Jeg er vild med Singapores liv og afvekslende scenarier. Fra det koloniale distrikt, via det nye multifunktionelle kulturhus ved Esplanade on the Bay, Merlion, det singaporeanske svar på Den Lille Havfrue, Chinatowns templer og gadeliv, Boat Quay, Clarke Quay – Singapores nye, smarte sted at blive set og flashy rigdom – institutionen Raffles Hotel, et smukt + enormt kompleks, der med rette har gjort Singapore berømt på den internationale hotelscene, Kampong Glam, den muslimske bydel med vandpibebarer, moskeer og en rolig kontrast til Singapores ellers hektiske bybillede.

    Detail. Chinatown, Singapore.

    Flashing new temple in Chinatown, Singapore.

    Inside the flashing new temple in Chinatown, Singapore.

    Inside the flashing new temple in Chinatown, Singapore.

    Elders playing Chinese chess in Chinatown, Singapore.

    Chinatown, Singapore.

    Clarke Quay - the new happening place in Singapore.

    Raffles Hotel - a Singaporean institution.

    Først ved 22-tiden er jeg “hjemme” i Hougang, som bydelen, hvor jeg bor, hedder. Halleluja, lord for en dag!

    Raffles Hotel - a Singaporean institution.

    Raffles Hotel - a Singaporean institution.

    Share

    Top 20 Danske Albums

    Saturday, July 14th, 2007

    Lige som man lærer at sætte pris på de særeste mennesker, når man er væk hjemmefra, så lærer man også at sætte pris på den danske musik. Det er som at fiske et stykke Danmark op fra det store verdenshav, når ex. C.V. Jørgensens tekstunivers fanger mig, eller når Kashmir-drengene minder mig om det unge liv i København.

    Alle disse albums er som gamle venner for mig, og der kunne skrives små historier om mit forhold til hvert enkelt af dem…

    Min Top 20 All-Time Danske Albums

    01 – Kashmir – The Good Life (1999)
    02 – Claus Hempler – Hempler (2005)
    03 – Lars H.U.G. – Kiss & Hug From a Happy Boy (2001)
    04 – Greene – Teenage Museum (1992)
    05 – Peter Sommer – Destruktive Vokaler (2006)
    06 – C.V. Jørgensen – Vennerne & Vejen (1991)
    07 – Psyched Up Janis – Beats Me (1997)
    08 – Rhonda Harris – Rhonda Harris (1995)
    09 – Anne Linnet – Jeg er jo lige her (1988)
    10 – Love Shop – Billeder af verden (1994)
    11 – Swan Lee – Swan Lee (2004)
    12 – Tim Christensen – Honeyburst (2003)
    13 – Dicte – Songs from Cinema Café (1993)
    14 – Tina Dickow – Notes (2003)
    15 – Thomas Helmig – Vejen væk (1988)
    16 – Randi Laubek – Ducks and Drakes (1997)
    17 – Kim Larsen – Værsgo (1973)
    18 – Rasmus Nøhr – Lykkelig Smutning (2006)
    19 – Mew – Half the World is Watching Me (2000)
    20 – Moi Caprice – Once upon a time in the North (2003)

    Share

    Dag 461 – Malaysia -> Singapore

    Saturday, July 14th, 2007

    Kota Tinggi -> Johor Bahru (MY) -> Singapore
    Distance (km) : 70
    Time on bike : 3h 30m
    Brutto time: 10.00 – 16.00
    Avg : 20.00 km/h
    Total (km) : 18.400

    Dagens Tone: One Tin Soldier – Joni Mitchell

    Ved middagstid når jeg efter et par midlertidige, nedkølende regnvejrsstop Johor Bahru, i det sydligste fastlands-Malaysia. Det er her mit år på det asiatiske fastland slutter efter ca. 15.000 km. Et stort øjeblik for mig. Kan ikke identificere tårerne, da jeg når Johor Bahrus forstæder. Måske det bare var pga. vindmodstanden på vej ned ad bakkeskråningerne mod Johor Bahru.

    Johor Bahru og Singapore er forbundet af en 1038 m lang dæmningsvej (causewayer en mere elegang løsning!). Det undrer mig, at jeg ikke bliver stoppet ved det malaysiske checkpoint, men fortsætter til den singaporeanske side. Det skulle jeg nok ikke ha’ gjort. Jeg ryger direkte i armene på Singapores bureaukratiske dengse-hænder fandme inden jeg er kommet ind i landet! En dame, Uniform #1, bag skranken beder mig vente på en officer, der kan følge mig tilbage til Malaysia og blive stemplet ud af landet. Jeg kan allerede hér ikke se, hvorfor jeg har brug for assistance til at cykle de 1038 m tilbage. Efter de sidste 18.400 km vil jeg mene, at jeg selv kunne klare den affære. Men nej. Jeg venter 20 min. før Uniform #2 beder mig henvende mig et nyt sted, der viser sig at være immigrationspolitiet. Mit pas skifter flere hænder og jeg bliver igen bedt om at vente og tage plads i stolene (at bede mig vente er nok noget af det værste man kan bede mig om, men det ved de selvfølgelig ikke her).

    Der går yderligere 30 min., intet sker og jeg begynder langsomt at ulme. Det er helt, helt unødvendigt, det her. Uniform #3 leder så vidt jeg kan forstå efter en cykel, så jeg kan blive eskorteret tilbage til Malaysia. Det er en stor joke, og jeg bliver nødt til at bryde ind og foreslå, at de (for helvede!) bare kan give mig mit pas tilbage, så jeg selv kan cykle tilbage og få stemplet. Senere dukker en rusten cykel op foran kontoret, og Uniform #4 beder mig venligt følge med. Ved den malaysiske grænsepost vover en kvindelig grænsevagt at opkræve mig et par ringgit for at benytte causeway’en. Jeg tror dog hurtigt, at hun forstod mit uudtalte sprog Nu skal du fandme holde din kæft, frøken, og åbne den port for mig!.

    Exit Malaysia, entry Singapore – på den officielle måde, forstås…

    Mustafa Centre, Little India, Singapore.

    Jeg har via Hospitality Club fået en invitation af Neil og hans kone Jennifer (begge midt i 30’erne, født og opvokset i Singapore af kinesiske forældre) til at bo hos dem. Det er jeg spændt på. Der er veje overalt i bystaten og det er ikke nemt at finde ved til forstadsbydelen Hougang i den nordøstlige del af Singapore. Neil har via email forklaret mig, at cykling på hovedfærdselsårerne, the Expressways, ikke er tilladt, men jeg ser ingen forbudsskilte – dem har de ellers en del af her – så jeg prøver mit held, da de stort set er de eneste indtegnede veje på mit ret ubrugelige guidebogskort. 18.30 ringer jeg på døren hos Neil, og han overraskes stort over, at jeg har kunnet finde hans boligblok og har cyklet på the expressway.

    Mustafa Centre. Little India, Singapore.

    Jeg er træt efter dagens bureaukratiske bøvl, men er meget glad for at være kommet frem. Mine værter er rigtig søde fra første minut, og jeg har fået mit eget værelse med fan, TV og privatsfære. Vi kører til Little India og får en lækker nan + mutton dinner. Det er blot den første bid af det gastronomiske mekka, som Singapore i løbet af de næste dage vil vise sig at være.

    Share

    Ved vejs ende…(sådan da)

    Saturday, July 14th, 2007

    Det er 400 dage, 15.000 km og 13 lande siden jeg under VM-fodboldfeberen sidste år krydsede Bosporus-Strædet i Istanbul, der som bekendt adskiller Europa og Asien. Jeg er nu nået til vejs ende på det asiatiske fastland og det er et stort øjeblik for mig, når jeg om lidt begiver mig op på den 1038 m lange bro, der adskiller Malaysia – og dermed fastlands-Asien – fra Singapore. Kan ikke undgå at blive lidt sentimental, når disse milepæle passeres.

    Min videre rute fra nu er Singapore, som jeg ser meget frem til. Jeg har gennem Hospitality Club (HC) fået en række kontakter, og der går rygter om, at HC Singapore-klubben har et par arrangementer i skjorteærmet til cykelgutten fra Danmark. Det ser jeg frem til.

    Efter Singapore venter Indonesien. Jeg tager et kort færgesmut fra Singapore til den indonesiske ø Bintan, hvorfra jeg regner med at tage en færge til Java. Derfra Bali, Lombok, Sumbawa, Komodo, Flores og Timor, hvor jeg – hvis heldet tilsmiler mig – vil blaffe mig ombord på en yacht, en båd, et skib, en færge, en tømmerflåde eller andet maritimt fartøj, der kan sende mig trygt til Darwin, Australien. Jeg er virkelig spændt på disse næste måneder.

    En parentetisk tak fordi du bærer over med mine af og til ugelange fravær i Camp WT, og stadig kigger forbi. En kombination af sparsomme @-caféer langt fra alfarvej, en masse cykling og senest nogle skønne dage på Tioman Island (med rasende dyrt internet!) indhyllet i internationale venskaber, stranddage og kolde øl, har været årsagen denne gang.

    Jeg vender snarest tilbage. Hvis HC Singapore tillader det, naturligvis. Jeg er ikke herre over egen skæbne her på egnen…

    Kærligst, Nicolai

    Share

    Dag 460 – Jeg kender afskedsstikket…

    Friday, July 13th, 2007

    Distance (km) : 95
    Time on bike : 4h 45m
    Brutto time: 13.00 – 18.00
    Avg : 20.00 km/h
    Total (km) : 18.326

    I samlet flok tager vi – resterne fra Tioman-banden – med speedbåd fra øen til Mersing ved 10-tiden. Der er lige plads til Kogaen på taget. Efter morgenmaden i Mersing tager vi en masse afskedsbilleder, uddeler knus og optimistiske “see you somewhere on the other side”-hilsner, som det sig hør og bør. Det har været nogle rigtig dejlige dage på Tioman. Zülle bliver uventet sentimental i afgangsøjeblikket. Men det er set før og jeg kender stikket.

    Leaving the Tioman gang...Mersing, Malaysia. July 2007.

    Dagens Tone: Save Room – John Legend

    Nicolai and Azzy from Malaysia...

    Er først på cyklen ved 13-tiden og har en ret uinspirerende natur det meste af eftermiddagen, fra Mersing til Kota Tinggi, kun 45 km fra Singapore. Højdepunktet er en lille flok aber, der danser frem og tilbage på tværs af vejen foran bilerne. Risky monkey business.

    This poor fella surely has seen better days...Malaysian roadkill.

    Palm plantation.

    Share

    Dag 459 – 1+1 > 2 i Myrerverden

    Thursday, July 12th, 2007

    Spirals and curls...

    Jeg har stadig ikke fået tilfredsstillet Robinson Crusoe-spiren i mig, så jeg bruger det meste af eftermiddagen på en gåtur op langs Tiomans vestkyst, gennem tropisk jungle, semi-øde strande og ender op ved Monkey Beach, ca. 1½ times gang fra mit træhytte ved Air Batang-stranden.

    Botanique...

    Ant Highway #1. Tioman Island

    Deres størrelse taget i betragtning er myrer – sammen med myg, for hvem jeg nærer en særlig respekt – blandt de levende væsener, der imponerer mig mest. Det er ufatteligt, hvor effektive de er, tilsyneladende i døgndrift, og hvor meget de kan løfte og flytte. 1+1 > 2

    Ant Highway #1. Tioman Island

    Air Batang, Tioman Island.

    Monkey Beach, som er dagens endestation bærer sit navn med rette…

    Monkeys near Monkey Beach. Tioman Island. Malaysia.

    Hermit on Monkey Beach. Tioman Island. Malaysia.

    Hermit on Monkey Beach. Tioman Island. Malaysia.

    Monkey Beach. Tioman Island. Malaysia.

    Day 459. Tune of the Day...

    …sangen (1993) handler om hvordan hendes (Elisabeths) lille datter får hende i godt humør med sin positive livsindstilling på en trist regnvejrsmorgen.

    A sunset to remember...Tioman Island - July 2007.

    A sunset to remember...Tioman Island - July 2007.

    Share

    Dag 458 – Exotique

    Wednesday, July 11th, 2007

    Monkey on my veranda...Tioman Island.

    Jeg har egern, aber og varaner i min forhave. Exotique!

    "The Tioman Gang"

    "The Tioman Gang"

    Dagen går helt efter de tropiske forskrifter:

    Badning, sol, musik, læsning under solen.

    Internationale venskaber, lokal dinner & humle og nightswimming (inkl. morild) under stjernerne.

    …og så var der den kælne husged, der falder lidt uden for kategori!

    The Bar Goat. Tioman Island.

    "The Tioman Gang" making a star...

    Love cat

    Share

    Dag 457 – Fantastisk fotogene Tioman

    Tuesday, July 10th, 2007

    Jeg tager mig en tidlig løbetur på stranden et lille stenkast fra min hytte endnu før jeg rigtig er vågnet…
    Solen skinner og stemningen er stadig morgentræt på stranden.

    Healthy breakfast on Tioman Island, Malaysia.

    Morgenmaden underbygger den sunde start på dagen. Resten af dagen fortsætter i samme sunde rille, dog på et mere åndeligt plan, for hvad der visuelt venter mig i dag under min selviscenesatte Tioman ø-rundtur – det må absolut være sundt for sjælen.

    Ace and the Cat...Tioman Island

    Solen træder helt i karakter, og det bringer adrenalinen frem i mig, for nu skal der sgu handles. Tioman i solskin kan jeg ikke gå glip af, så jeg pakker cyklen med elektronisk udstyr og smutter afsted efter morgenmaden.

    Air Batang. Wonderful Tioman Island, Southeastern Malaysia. July 2007.

    Air Batang. Wonderful Tioman Island, Southeastern Malaysia. July 2007.

    Air Batang. Wonderful Tioman Island, Southeastern Malaysia. July 2007.

    The sky. Tioman Island, Southeastern Malaysia. July 2007.

    Air Batang. Wonderful Tioman Island, Southeastern Malaysia. July 2007.

    I’d be damned“, tænker jeg højt, da jeg når Tekek Beach. Jeg er allerede løbet tør for superlativer. Jeg forstår Time Magazines nominering, for Tioman er vanvittigt flot! Vandets farve er hypnotiserende, trylleagtig grøn.

    Tekek. Wonderful Tioman Island, Southeastern Malaysia. July 2007.

    Ved den øde Bunut Beach møder jeg en bande aber, der er i gang med at labbe kokoskød i sig. Der er ca. 8 og de bryder sig absolut ikke om min tilstedeværelse. De brøler og laver truende abelyde.

    Bunut Beach, Tioman Island

    Der er pres på WT-lejren. Jeg er på samme tid fotograf, kameramand, langturscyklisten Zülle (alene det er normalt en fuldtidsbeskæftigelse), skribent, webside-bestyrer, rejsende og, well, bare Nicolai.

    Tekek. Wonderful Tioman Island, Southeastern Malaysia. July 2007.

    Tioman Island sunset. La vie douce!

    Jeg falder om aftenen i snak med en stor flok rejsende. Fra New Zealand, Tyskland, Frankrig, Holland, Canada, Malaysia, Østrig og England. Det er en herlig flok, hvis veje tilfældigt krydsedes her på stranden for et par dage siden. Jeg hænger ud med denne flok de næste dage på Tioman og nyder den letflydende gruppedynamik blandt os.

    Tioman Island sunset. La vie douce!

    Share

    Dag 456 – Tioman Island

    Monday, July 9th, 2007

    Distance (km) : 30
    Time on bike : 1h 30m
    Brutto time: 09.00 – 10.30
    Avg : 20.00 km/h
    Total (km) : 18.211

    Reflections...

    Tioman Island har været inde i mine logistiske overvejelser i et par uger, og for et par dage siden var jeg ret sikker på, at Singapores liv & knas ville trække så meget i mig, når jeg nærmede mig, at cyklen semi-automatisk ville styre direkte mod Løvestaten. Lang tid er brugt på at studere kortet over Malaysia og Indonesien. Jeg kan ikke udelukke, at der af og til ryger en lille smule savl ud af min mundvig, når jeg går i enrum med alverdens forskellige kort og atlas.

    Studying the next leg of the WT-expedition...

    Først i formiddags, da jeg ved det mindre Tioman-færgeleje i Tanjung Gemok forhører mig om dit & dat (ATM på øen, cykeltransport til øen etc.) beslutter jeg mig endeligt.

    10 of the best island in the world...or whatever!

    En folder fortæller, at Tioman Island er “10 of the best island in the world”. Bris, min gode ven skrev forleden, at han i 1996 talte med en mand, der fortalte noget tilsvarende. De har fat i noget af det rigtige her, idet Times Magazine i 1970’erne erklærede øen for én af verdens 10 smukkeste. Men om de lokale helt har fanget, hvad nomineringen betyder, det tvivler jeg på. 10 of the best

    Wonderful Tioman Island, Southeastern Malaysia. July 2007.

    Hvordan fanden kunne jeg overhovedet være i tvivl om at tage hertil!

    Coral on Tioman Island...July 2007.

    I land på Tioman Island finder jeg vej til Air Batang Village, lidt nord for færgelejet. Tjekker hele den lange strand for bungalows. My Friend’s Place løber med sejren. 25 RM (40 DKK) for en ren, fannedkølet træhytte, der kan huse 3. Hvis man nu sku’ være heldig! 🙂

    Tioman Island sunset...

    Det er et rigtig dejligt sted, jeg er havnet, og allerede da jeg om aftenen ligger i en hængekøje og nyder solnedgangen over en iskold Tiger Beer på dåse, fornemmer jeg, at det vil blive svært at forlade øen…

    Share

    Dag 455 – Hunden med det poppede øje…

    Sunday, July 8th, 2007

    Kuantan -> Kuala Rompin (hotel)
    Distance (km) : 138
    Time on bike : 6h 54m
    Brutto time: 08.50 – 18.00
    Avg : 20.05 km/h
    Total (km) : 18.181

    ADVARSEL: Hundeelskere bør holde sig væk fra billederne nederst på denne side. Det er ikke helt for børn heller.

    Dagens Tone: Mum in Love, Daddy in Space – Kashmir

    Efter stræk & bøj og roti canais (fladbrød) til morgenmad er jeg rullende kl. 8.50. Det er kompromisløs cykling hele dagen. Jeg opbygger et dejligt flow, og holder få pauser, da jeg ikke vil ødelægge momentum. Benene er ligeglade med pauserne alligevel. Selv efter 7 timer i sadlen føler jeg, at jeg med de rette mængder sukker og salte kunne fortsætte gennem natten. I den lille by Pekan hopper jeg i en frugtfælde og labber nedkølet papaya, ananas og et sæt æbler i mig.

    Gasoline and a paint brush - perfect for cleaning the chain

    Dirty chain...

    Kæden giver mislyde og trænger til at blive renset. Med en overskåret sodavandsflaske beder jeg derfor oppasseren ved en tankstation om at fylde flasken med benzin. Det gør han smilende og vil ikke ha’ noget for ulejligheden. “I give you!” Det føles godt at få renset kæden, men jeg tror den er ved at nå pensionsalderen efter godt 9.000 km siden Kashgar i det vestlige Kina.

    Cows not allowed at the gas station...

    Som sagt, Zülle har travlt med at cykle i dag. Er ikke rigtig i sightseeing-mode her i Malaysia og vil helst bare ha’ nogle km i dækkene og være alene med mig selv, musikken og Kogaen. Det har været et meget socialt forår og i kontrast er det rart bare at koncentrere sig om cyklingen, ekspeditionen, tankerne fremad og tankerne tilbage.

    Rural Malaysian house...South of Kuantan.

    Would you ever bring your car here...Hash Autoworks?

    En del halvøde strækninger i dag, nogle langs kysten, de fleste gennem skove og palmelunde. Trafikken er tynd. De ensomme veje får mig til at tænke på Australien, hvor uendelige mængder øde asfalt venter mig.

    Roadkill of the Day...

    En af de mindre behagelige sider ved langturscyklingen er den skrækkelige stank fra de døde dyr, der ofte rammer mig langs vejene. Flænsede hunde og sørgeligt maltrakterede katte, varaner, skønfugle, rotter mm. hører desværre til miljøet her. Den må rangere højt på listen over fæle lugte, døddyrsstanken.

    Dog lovers beware!

    De sidste 2 timer skyder jeg den af, af og til stående op ad de mindre stigninger. Formen føles pletfri. Mit blik er fæstnet til den hvide stribe på asfalten, der med faste intervaller brydes af de kvadratiske 8×8 cm wake-up-klodser, der er boltret fast i vejen og tikker et par cm op over overfladen. Jeg spiser mig ind på dem, som var de oste og jeg et ustoppeligt, sultent Pacman-monster fra 1980’ernes spilkonsoller.

    Wonder skies. Kuala Rompin, Eastern Malaysia.

    138 km efter afgang når jeg Kuala Rompin og finder Hotel Kencana til 20 RM (32 DKK) for et rent værelse med fan, toilet & koldt bad. Stedet er super og drives af en sød muslimer-mor. Mod forventning lykkedes det mig at finde en restaurant, der dels serverer øl & dejlig mad, dels har kabel-TV. Jeg beder ved Wimbledon-finale-tid om at få skiftet over til kanal 82 og går i miniekstase, da de grønne græsbaner fra UK dukker op. Genialt. Disse grand slam-tennis-højtider har altid været hellige for mig og denne sprøde 5-sæts finale mellem Federer og Nadal er allerede gået over i historien…

    Share

    Dag 454 – Virus i Camp WT

    Saturday, July 7th, 2007

    Det er i dag, at den endelig kåring af The New 7 Wonders of the World finder sted…

    Det er overskyet i dag, så jeg ommøblerer min plan om at tage til stranden lidt øst for Kuantan. Det bliver en lang @-dag i stedet. Jeg indser, at min bærbare hard drive, hvor jeg gemmer alle mine fotos, har gevaldige virusproblemer. Det generer mig vildt. Jeg har back-ups af de fleste billeder, men ikke fra de seneste måneder i Thailand.

    En mand har via Lonely Planets Thorn Tree Forum tilbudt at redigere mine video-optagelser og lave en dokumentarfilm. En ret underlig ting, inden jeg overhovedet har puttet nogle footages online. Jeg har pænt bedt ham om at klappe hesten. Der er andre, langt vigtigere ting at få fikset i den elektroniske del af Camp WT…

    Just don't!

    Jeg sætter mig igen på Mega View Hotel og ser Wimbledon og glæder mig over, at der ingen karaoke er i aften. Det er en fryd faktisk at kunne høre slagene, kommentatorlydene fremfor 110 dB med halvsnaldrede kinamandsstemmer.

    Kuantan, Eastern Malaysia

    Men glæden er kort. Jeg skulle aldrig ha’ flået det skind! Bjørnen var ikke skudt og der blev snart fyret godt op under karaoke-anlægget igen.

    Share

    Dag 453 – Tennis & karaoke i Kuantan

    Friday, July 6th, 2007

    Distance (km) : 107
    Time on bike : 5h 58m
    Brutto time: 09.30 – 16.30
    Avg : 17.94 km/h
    Total (km) : 18.042

    Dagens Tone: Booty Call – G. Love

    Jeg krydser 18.000 km i dag lidt nord for Cherating. Terrænnet er lettere bakket mange steder. Modvinden lader også mærke på sig, men den bliver aldrig rigtig Vietnam-slem pga. bevoksningen langs vejen, der giver lidt læ.

    Cherating Beach. Eastern Malaysia.

    Der er højt humør under den skyfrie himmel fra morgenstunden. Måske putter de lykkepillepulver i deres “Big Breakfast Special” hos McDonald’s her på stedet. Forstod i hvert fald aldrig, hvad dette “special” indebar…

    Lunch at Cherating Beach, Eastern Malaysia.

    Der er stadig meget varmt her. Kviksøllet rammer ca. 33 grader, og jeg fornemmer, at luftfugtigheden er stigende efterhånden som jeg nærmer mig ækvator. Under et is- og isotonik-drik-stop på en Shell-station skal et par kalotmænd lige høre, hvor jeg kommer fra. Spørgsmålet møder mig ca. 15-20 gange om dagen. “We wish you all the best”, siger Kalotmand #1 efter at jeg har forsikret ham om, at Malaysia skam er et meget dejligt land. De er meget nationalbevidste og stolte over deres land, og jeg mærker det ofte.

    Near Cherating. Malaysia.

    Jeg bruger en del af formiddagen på at få væskebalancen i ligevægt. Presset af tørst måtte jeg i nat labbe løs fra vandhanen, da halsen var udtørret som Sahara og mit pis cirka samme farve.

    2 L vand, 1 glas mangejuice og en ½ L energidrik fylder min mave inden middag, så jeg føler min mave udspilet som en fejlernæret Afrika-knøs.

    Masjid Negeri, Kuantan, Eastern Malaysia

    Kuantans stolthed er Masjid-moskeen, der tager sig forrygende ud ved skumringstid.

    Masjid Negeri, Kuantan, Eastern Malaysia

    Jeg finder et billigt kinesisk-drevet hotel og slår mig ellers ned i loungebaren på et af byens dyreste hoteller, Mega View Hotel. Tennis er årsagen. Der er høj musik og vimsende barpiger. Det er desværre også en populær karaokebar og mændene her trykker den virkelig af, totally off-key. Det er latterligt højt og generende for min hellige tennis-oplevelse. Det sure med det søde.

    4½ times dejlig tennis bliver det til i aften – og dermed også 4½ times karaoke, 110 dB. En besynderlig kombo, Wimbledon-tennis og malaysisk karaoke.

    Share

    Dag 452 – Kunsten at slænge i en sofa

    Thursday, July 5th, 2007

    Distance (km) : 115
    Time on bike : 6h 07m
    Brutto time: 10.40 – 18.00
    Avg : 18.81 km/h
    Total (km) : 17.935

    Dagens Tone: Wild Flowers – Ryan Adams

    Jeg er ikke rigtig i stødet de første timer på cyklen. Trafikken er tungere end normalt, modvinden er moderat, og der er ikke noget særligt kønt at kigge på det meste af dagen. Solen og skyerne kæmper om himlens domæne.

    Pancake woman, Eastern Malaysia.

    Gør holdt ved en kærlig pandekagefamilie, der disker op med dagens middagsmad. Pandekager ad nauseum, bagt på støbejern opvarmet af brændende kokosskaller.

    Pancake family, Eastern Malaysia

    En køn afveksling i landskabet møder mig omkring Dungun…

    Beach south of Kuala Terengganu.

    …og afløses i Paka af et gigantisk industriområde, hvor det nationale oliefirma Petronas virkelig boltrer sig. Alt er meget velordnet med tætklippede plæner, fine indkørsler, glat asfalt, tydelig skiltning etc. De 15 km fra Paka til Kerteh går gennem disse enorme landskaber med raffinaderier, store kerosen-tanke og andet stads.

    Kerteh industry, Eastern Malaysia.

    Kerteh har to hoteller. Det ene er dyrt, det andet er dyrt og optaget. Det er et nemt valg. Til gengæld har jeg varmt vand i bruseren og en TV-stue for mig selv med kabel-TV. Det er en lille drøm for mig – små mennesker, små drømme – at finde StarSport, der viser tennis-1/4-finaler fra Wimbledon. Det er den bedste udvikling, jeg kunne ønske mig på en ellers moderat dag.

    Ahhhh, det er rart at slænge i sofaen…

    Share

    Dag 451 – Tvillingebørnene

    Wednesday, July 4th, 2007

    Abidin Mosque, Kuala Terengganu, Eastern Malaysia.

    Kuala Terengganu street scene...

    Jeg tager mig en hviledag i Kuala Terengganu, primært for at få fikset MetroXpress-artiklen, opdatere WT og se lidt af byen. Jeg tager et par eftermiddagstimer rundt i byen med min trio, video- , spejlrefleks- og lommekameraet.

    Kuala Terengganu market...

    Det er imidlertid ret forvirrende at skyde still og video “samtidigt”, for øjet ved ikke rigtigt, hvad det skal se efter: lyde, bevægelser, aktiviteter (video) eller fastfrossede historier (still). En udfordring er det for mig, og ikke særligt afslappende. Det er nok lidt som at gå tur med sine tvillingebørn og hele tiden være opmærksom på at give dem lige mængder kærlighed og tilstedeværelse.

    Forkæler mig selv efter aftensmaden med en ais krim goreng, (litt. “indbagt is”), en obskur lokal dessert med et hav af ingredienser jeg ikke kan specificere. Majsen dog genkendelig. En fantastisk opfindelse…og kaloriefætter!

    Ais Krim goreng - a lovely and heavy duty Malaysian dessert...

    Kuala Terengganu, Malaysia

    Istana Maziah, Kuala Terengganu, Malaysia

    Share

    Dag 450 – Pulau Perhentian -> Kuala Terengganu (hotel)

    Tuesday, July 3rd, 2007

    Distance (km) : 113
    Time on bike : 5h 43m
    Brutto time: 09.30 – 17.00
    Avg : 19.79 km/h
    Total (km) : 17.820

    Her på færgelejet i Kuala Besut, efter den tidlige sejltur fra Perhentian, har jeg seriøst svært ved at vente på at komme afsted på cyklen. Alt er pakket og klart, kaffen er på bordet, solen skinner, lycraen er på plads og jeg er hyperspændt.

    Terengganu, hvor jeg befinder mig, er en konservativ, muslimsk delstat, der styres af det konservative Islamist Party of Malaysia. Under min frokost i den lille kystby Penarik får jeg selskab af en mand, der overrasker mig med sit indledende spørgsmål:

    “I want to ask you questions…Bush say Malaysia is terrorist country. What you say?”

    Det er knapt nok middag og jeg er ikke i gear til politiske pro/anti-Bush-diskussioner – et emne, jeg formoder er særligt følsomt på disse kanter. Manden ser spændt på mig, og lader til at ånde lettet op, da han finder ud af, at jeg ikke er fra US of A, og at jeg kun har godt at sige om Malaysia.

    Manden har nu fået ekstra tillid på sit lands og sin religions vegne:

    “Islam is the best and Malaysia is the best…We want all the world to be like Malaysia”

    Jeg fanger pointen, men har stadig ikke lyst til den her snak, så jeg spiller lidt videre på hans selvoptrukne spilledåse og glider ud af restauranten med ønsket om en god dag fra den nationalstolte herre.

    Dagens 113 km til Kuala Terengganu, delstatens hovedby, er ikke rigtigt nok til at gøre mig træt, så jeg cruiser rundt i havnebyen, spiser skøn ayam goreng (grundlæggende kylling og ris), netsurfer og 7-Eleven-shopper.

    Share

    Dag 449 – Kæmpeøgler på Perhentian

    Monday, July 2nd, 2007

    Long Beach, som stranden, jeg bor på hedder, er ikke lang overhovedet. Den er smuk som ind i helvede, men nogen ideel løbebane er den ikke. Under morgenens joggetur zipper jeg således frem og tilbage som en vildfaren lemming på jagt efter sine brødre.

    På stranden overraskes jeg senere af tyske Myriel fra Penang, der dukker op sammen med et par ungkarle fra Tyskland og Østrig. Montreal Sara støder også til, og det er fint at ha’ selskab, men jeg kan ikke undgå at føle mig lidt trang med alle de relativt nye mennesker omkring mig. Alenetid ved stranden er den bedste for mig – så kan man altid socialisere, når dagen går på hæld.

    Ude foran min rustikke træhytte ser jeg en flok 2 m lange monitor lizards – kæmpe fortidskryb, der roder rundt i affaldet bag min hytte. Imponerende øgler!

    Share

    Dag 448 – Perhentian Chill-out

    Sunday, July 1st, 2007

    Sol, strand, badning, snak og læsning. The usual stuff.

    Jeg går en eftermiddagstur om til Coral Bay på den vestlige side af øen, kun 10 min. gang gennem junglen. For at lufte mig og tankerne lidt. Perhentian Kecil er en fantastisk flot paradis-ø, og den har sin sikre plads i rækken af sydøstasiatiske perler.

    Min Top 10 over lande, jeg har opholdt mig længst i…*
    01 – Brasilien
    02 – Thailand
    03 – Spanien
    04 – Vietnam
    05 – Tyrkiet
    06 – Australien
    07 – Nepal
    08 – Mexico
    09 – Kina
    10 – Peru

    *) DK undtaget

    Share