• english
  • dk
  • /


      - WT Highlights
      - Photo Gallery

      Nicolai Bangsgaard on Flickr Nicolai Bangsgaard on YouTube

      Listen to WT Podcast on iTunes

      Need WT translated?

      Share/Save/Bookmark

    Archive for September, 2009

    Day 1.270 – Enter Mali (DK)

    Wednesday, September 30th, 2009

    Koloko (BF) -> Niéna (Mali)
    Distance (km) : 130
    Time on bike : 6h 16m
    Brutto time: 09.15 – 17.30
    Avg : 20.7 km/h
    Max.speed: 51.7
    Total (km) : 54.516
    Altitude: 400 m
    Difficulty: 4 of 5

    Overgangen fra Burkina Faso til Mali forløb (igen) eksemplarisk. Først check ud fra Burkina Faso, hvor en træbom tværs over vejen sammen med et lille grænseskur gjorde det ud for den fysiske grænse til det 3 km ingenmandsland, der fulgte dernæst.

    Uniformen ved Malis grænse end ikke ændsede mit dyrtkøbte visum, men satte i stedet bare et indrejsestempel i mit efterhånden bekymrende overfyldte pas. Ingen spørgsmål, ingen indvendinger, ingen korruptionsforsøg, men bare et smil og et velkommen til Mali!

    Dagens Tone: Set Me On Fire - Stars

    Km-tællerstand, Burkina Faso slut, Mali start: 54.390 km

    I Ghana blev jeg hyppigt kaldt obruni, obruni eller white man, white man.
    I det østlige Burkina Faso var det msara (spelling ?) eller le blanc.
    I det vestlige Burkina Faso var det pavu, pavu, der blev råbt efter mig, og det er det også her i Mali, sammen med touba og toubabu (hvoraf “pavu” kommer, gætter jeg).

    Pavo (udt. “pavu”) betyder kalkun på portugisisk, og det er lidt af et fornemt øgenavn for Zülle. Kalkunen Zülle.

    Kulturelt og “landskabeligt” virker Mali som et spejlbillede af det østlige Burkina Faso. Ler er fortsat det store hit og Jem & Fix ville ha’ svære tider her i Mali, hvor folk tilsyneladende kan bygge alt af træ og ler. Hytterne er lerklinede og med stråtag, brænde er den altdominerende energikilde, og høns, børn, geder og æsler render rundt i et støvet mix mellem hirsemarker og røde jordveje.

    Dagen er lang og hed. Ja, vi har hørt det før, og sveden er den samme. Vejkvaliteten er faldet drastisk og utallige støvskyer fra forbipasserende lastbiler gør det helt grimme ved mig og luftvejene.

    Sent på eftermiddagen når jeg den større landsby Niéna, der mod forventning ikke har noget gæstehus. Hmm, bet for trætte Zülle. En ung, parisisk solo-cyklist (fra Dakar til BF), jeg mødte i morges ved grænsen fortalte om hendes overnatning ved missionshuse rundt omkring, mission catholique, så jeg forhører mig om noget sådan findes her i Niéna.

    Ad 5-6 omgange bliver jeg vist op bag landsbyen, via en katastrofal jordvej, der ryster de allersidste kræfter ud af bollerne på mig, og finder Gud-hjælpe-mig en protestantisk kirke, hvor jeg modtages af et missionspar, Randy og Marsha fra South Carolina, USA, der lader mig slå mit telt op i deres baghave.

    Jeg ligner et rustrødt spøgelse og er lidt overrasket over, at få grønt lys i den tilredning. Parret er naturligvis interesseret i at høre nærmere om min færd, så de får den korte WT-gennemgang inden jeg får en spand varmt vand til at bade i omme i baghavens udendørs tørtoilet, hvor stanken af lort og fluehelvedet kun beskedent forstyrrer min glæde ved at få vasket dagen af mig.

    Teltet ryger op under et bølgeblikhalvtag, hvorefter Randy og Marsha (der har boet og arbejdet her i landsbyen som missionærer i 14 år, og 30 år i alt i Mali) kommer ud med en bakke med dejlig og tiltrængt aftensmad og ice tea og brownies til den søde og livet er vidunderligt igen. Månen er næsten fuld og kaster masser af lys af sig, men jeg finder alligevel en stump stearinlys frem og retter mig an til en romantisk aften for én, for det skulle jo nødigt hedde sig…

    Share

    Day 1.269 – Entourage (DK)

    Tuesday, September 29th, 2009

    Bobo -> Koloko
    Distance (km) : 123
    Time on bike : 5h 28m
    Brutto time: 10.00 – 17.00
    Avg : 22.5 km/h
    Max.speed: 43.5
    Total (km) : 54.386
    Altitude: 500 m
    Difficulty: 3 of 5

    (Photos will come if/when connections permit. Billerder kommer når/hvis forbindelsen tillader det)

    Opholdet her i Bobo hos Martin og Mats er mit tredje skandinaviske smørhul efter Tamale (Ghana) og Ouagadougou, og ikke kun derfor er jeg flyvende i dag. Jeg er også ramt af en herlig (men alt for sjælden) medvind og drøner op ad de små stigninger i det grønne landskab på vej mod Malis grænse. Vinden gør hele forskellen, og selv om det stadig er umåde varmt, så undgår jeg den værste trykkogertendens inde bag panden, da anstrengelserne er knapt så vilde.

    Efter et par timers tråd, holder jeg et riz gras-stop i en lille rustik landsby, og har snart 25 sæt øjne rettet mod mig i en uafbrudt forbløffelse. Over et ildsted tilbereder en ung madmutter min mad, der stort set ikke er andet en ris med en smule fiskevand hældt over og skyggen blot af en tomat. Det er tam kost, men mit system kender (heldigvis) ikke altid forskel på gourmet og energifyldt ultrabasiskost.

    Dagens Tone: Randers Station - TV2

    Orodara (70 km), som jeg troede skulle være dagens endestation, når jeg tidligt på eftermiddagen og sætter mig i skyggen med en cola og endnu en stor portion riz sauce. Benene syder og logrer om mere, så jeg beslutter mig for at snuppe 50 km mere helt til Malis grænse, for dagen er ung og denne madmor bekræfter henkastet, at der er et sted at sove i Koloko lige ved grænsen.

    I Koloko ser jeg ingen overnatningsskilte, men lokale peger mig frem til et virkelig simpelt sted, hvor jeg får et rum pruttet ned fra 2.000 til 1.500 CFA (16.50 DKK). Rummet har betongulv, er uden rindende vand, ingen elektricitet, lys eller myggenet, men der er lås på døren, og jeg får snart bragt en – meget eftertragtet! – spand vand ind til at bade mig i af den unge mor, mens datteren sendes afsted efter stearinlys, tændstikker og en myggespiral. Rustika!

    Ude i landsbyen mandsopdækkes jeg hurtigt af en fyr, som virker fin nok, men som jeg efter 123 km cykling ingen energi og lyst har til at snakke med. Sætter mig på en træbænk blandt et par kutteklædte mænd, hvor termokanden på bordet fortæller, at her kan man få kaffe.

    Snuser bagefter rundt på landsbyens støvede jordveje, blandt æsler og geder, og får lynhurtigt samlet mig et entourage på ca. 30 unger, der at dømme efter deres fotoiver vist alle drømmer om at ende på forsiden af Marie Claire. Det er et vanvittigt skue!

    Der er ekstremt primitivt overalt, og det er en aldeles fin afskedssalut med Burkina Faso.

    Share

    Day 1.268 – Le Rustique (DK)

    Monday, September 28th, 2009

    Min plan om ikke at have nogen plan i dag, kommer til at holde stik. Jeg bliver hjemme hele dagen og arbejder med WT og billeder, mens Martin og Mats tager hul på deres arbejdsuge. Huskokken Moise disker over middag op med en overdådig 3-retters lunch, som vi frådende labber i os, inden arbejdet kalder igen.

    Har en dejlig, afsluttende aften med Martin og Mats, der tager mig med ud at spise på Restaurant Le Rustique, et fredfyldt sted med outdoor seating og den skønneste/fedeste entrecôte, jeg har fået i meget lang tid. En stor tak til de svenske brødre!

    Share

    New Photo Album From Canada

    Monday, September 28th, 2009

    My 3 weeks in Quebec, Canada offered me only 750 km of cycling, but were full of social experiences and unforgettable big city time in Montréal and Quebec City.

    In keeping with WT-tradition, I’ve composed a ragbag of my impressions from Canada, a country with the most lovable people and scenery that I’ll definitely come back to.

    The attentive reader will notice that there’s still no USA album in the otherwise chronological series of WT photo albums.

    The patient reader will know, that patience is a virtue, and that there’s a time and place for everything in this world.

    I recommend you click the 4-arrow icon in the lower right hand corner of the album itself, to view the photos full-screen.

    Photo album from Canada (slideshow, 115 photos)

    You may also see the photos in Flickr, the usual way.

    Nicolai (wireless from Bobo-Dioulasso, Burkina Faso)

    Share

    Day 1.267 – Bobo (DK)

    Sunday, September 27th, 2009

    Ahh, den bløde Ikea-seng på værelset er fantastisk, og jeg breder mig natten igennem som en sprællemand, diagonalt liggende med spredte lemmer ud i madrassens verdenshjørner.
    At der oven i festen også er wifi i hele huset er genialt – men vist også skyld i, at jeg ikke får sovet igennem efter gårsdagens (og de sidste dages) cykling, for tankerne og indtrykkene fra de sidste dage buldrer frem i mig og vil ud.

    Det vil jeg også, så jeg kaster mig ud i Bobo, der virker behageligt søndagstræt ligesom jeg selv. Fod i hose. Togstationen (i neo-sudanesisk stil), le grande marché, Kibidwe (Bobos ældste bydel med snørklede jordveje, lerhytter og irriterende touts) og – naturligvis – Le Grande Mosquée, Bobos ukronede dronning, er blandt de visuelle højdepunkter. En kold, sukkerfri cola er mit gastronomiske højdepunkt og forkælelse.

    På cyklen udsættes jeg nærmest konstant for den vestafrikanske virkelighed, der både beriger og dræner i grader, man nok næppe kan forestille sig. Bl.a derfor er udsigten til bare at trække stikket ud hjemme i huset, på “mit” værelse med wifi, vældigt tiltrækkende.

    Dagens Tone: Beautiful Day – The Levellers

    Som kærligheden har også teknologien mange ansigter. I 5 kvarter har jeg i dag mine forældre (og Lukas-missen) i Middelfart live, visuelt og i stereo, i mit Skype-vindue på laptoppen, liggende i sengen i det vestlige Burkina Faso, Vestafrika. Smukt!

    Går ud og får et slag søndagspool og en øl med Martin og Mats, inden ugens sidste krummer fortaber sig i Zülles trætte krop.

    Share

    Day 1.266 – Melting Away (DK)

    Saturday, September 26th, 2009

    Houndé -> Bobo-Dioulasso
    Distance (km) : 104
    Time on bike : 5h 30m
    Brutto time: 07.55 – 15.00
    Avg : 18.8 km/h
    Max.speed: 50.6
    Total (km) : 54.263
    Altitude: 350 m
    Difficulty: 3½ of 5

    Goat meat in packages!

    Typical setting in Burkina Faso...

    Fetching water...

    A pretty, if difficult, name of a town...

    WT Hall of Fame :-)

    Typical setting in Burkina Faso...

    Jeg bliver igen mødt af heden og flot cykling på bølgende asfalt gennem regntidsgrønne Burkina Faso. Landsbyerne er mestendels lerklinede og forbandet charmerende (me think), med “Le blanc!”-råbende børn og kameraforskrækkede madamer i traditionelle klæder. Det er drøj, drøj cykling. under solen sniger det elektroniske kviksølv i cykelcomputeren sig op på 48 grader Celsius. Unfair, ikke…

    Der står BOBO! malet i mit ansigts anstrengte folder. Mit hoved føles som en oppustet trykkoger…

    Mud brick buildings in Burkina Faso.

    Local gangsta'

    Vibrant social space in western Burkina Faso.

    Jeg når Bobo-Dioulasso, Burkina Fasos andenstørste by med ca. 400.000 indbyggere, midt på eftermiddagen og finder frem til svenske Martin og Mads, der arbejder her for den dansk-svenske virksomhed AAK, og som har åbnet dørene for cykelrotten.

    Jeg har – som i Ouagadougou, og angsten for forkælelsens ladhed sniger sig ind på mig :-) – fået mit eget værelse, med A/C, wifi! og et “privat” badeværelse, der er større end de fleste hotelværelser, jeg normalt bor på. Det er helt, helt perfekt (og en stor tak til danske Mads for putting me up again!). Jeg falder øjeblikkeligt i hak med Martin og Mats, ledsaget af en række kolde Flag øl, og så er landevejenes hurdler og anstrengelser og konstante svedture hurtigt fortrængt…

    Halleluja Skandinavien!

    In Bobo with Swedes Martin and Mats. Skål!

    Share

    The Milestones Updated

    Friday, September 25th, 2009

    Right here: The Milestones

    Share

    Day 1.265 – Technicolours In Burkina Faso (DK)

    Friday, September 25th, 2009

    Boromo -> Houndé
    Distance (km) : 80
    Time on bike : 4h 26m
    Brutto time: 08.20 – 15.00
    Avg : 17.8 km/h
    Max.speed: 39.6
    Total (km) : 54.159
    Altitude: 400 m
    Difficulty: 2½ of 5

    My room in Boromo, Burkina Faso.

    Jeg har de sidste dage været for træt til at dokumentere og nedfælde oplevelserne på min vej og tankerne i mit hoved, simpelthen fordi jeg har været for baldret, for udmattet, og tiltrækningen ved at crashe med laptoppen og passivt se film har været større end den aktive notatskrivning. Dagene er smukke, vanvittigt varme og oplevelserne vælter ind.

    My room in Boromo, Burkina Faso.

    Dagens Tone: Quem de Nós Dois – Ana Carolina

    Boromo village.

    Selvom jeg ikke rigtigt har haft tid til at tænke på det, så minder et vejsidestop på naturens vegne mig i dag om bekvemmeligheden ved alle de nordamerikanske fastfood-restauranter, der altid har fine gæstetoiletter, med papir og rindende vand. Mit lille pitstop foregår dybt nede i knæ, storsvedende under den ubarmhjertige tropesol og med uventet lykkelige fluer på mig og mine efterladenskaber.

    Mosque in Boromo village.

    The big mosque in Boromo, Central Burkina Faso.

    Morning in Boromo...

    Morning in Boromo...

    Herdsman...

    Young herdsmen in Burkina Faso.

    B&W

    River setting in western Burkina Faso.

    Catch?

    West African currency...

    Beautiful road, beautiful weather, beautiful life.

    This little fella' did an impressive 60 m run to get back to the road and have a look at me...

    More young herdsmen...

    Under heat pressure!

    Curves...

    Min faktor 60-solcreme gør sit arbejde godt (dvs. jeg brænder ikke af under den vestafrikanske sol), men den gør mig også virkelig fedtet og tiltrækker fluer og vejskidt som fluepapir. Ved ankomst i Houndé er alt, hvad jeg kan tænke på – efter at ha’ labbet en cola og en portion spaghetti ned i sækken – at få et bad, koldt, lunkent eller varmt.

    My modest room in Houndé, Burkina Faso.

    Af alle daglige rutiner er søvnen dén, jeg værner mest om, den, hvis fuldførelse jeg er mest nazistisk omkring. I nat bliver det til 10 timer under myggenettet på det lille kammer ovenfor…

    WT Hall of Fame :-)

    Houndé bus station...

    Det bliver aldrig kedeligt at cykle gennem Burkina Faso. Særligt fordi jeg ikke taler fransk, hvorfor enhver transaktion med de lokale er en udfordring, er en oplevelse. Min a-frankofile tunge frustrerer mig, for oftest må jeg undskyldende hægte mig selv af, hver gang lokale vil snakke med mig – og det sker omtrent overalt, hele tiden – for burkinerne er som tidligere sagt dejligt imødekommende, afslappede folk med godheden lysende ud af øjnene.

    Houndé bus station...

    Burkina Faso er klart det fattigste land, jeg nogensinde har besøgt, og det mærkes overalt. Flere steder har jeg set 2-5 årige børn med sørgeligt fejlernærede topmaver og strittende hulu-bulu-navler.

    Houndé bus station...

    Houndé town scenes...

    Houndé town scenes...

    Houndé town scenes...

    A Young Fan.

    Houndé town scenes...

    Boy With Toy.

    Share

    Day 1.264 – The Crash Without A Rash (DK)

    Thursday, September 24th, 2009

    Sabou -> Boromo
    Distance (km) : 87
    Time on bike : 4h 39m
    Brutto time: 08.00 – 15.00
    Avg : 18.6 km/h
    Max.speed: 29.1
    Total (km) : 54.080
    Altitude: 350 m
    Difficulty: 3½ of 5

    The Koga in my room...

    Jeg krydser 54.000 km lidt vest for Sabou til formiddag.

    Village in central Burkina Faso.

    Burkina Faso er både på papiret og i virkeligheden et økonomisk ludfattigt land. Der er ekstremt fattigt og rustikt overalt, hvor jeg bevæger mig. Geder og æsler render rundt og styrer landsbyshowet. For det utrænede, vestlige øje ser det ud som om landsbyerne er totalt blottet for materielle værdier.

    Nok er her fattigt, men Burkina Faso er fotogent og fascinerende. Overalt bliver jeg mødt med brede tandsmil og imødekommenhed. Heden trykker.

    WT Hall of Fame :-)

    One of several cold drink breaks today!

    A break with the locals...

    Radio Pengdwendé and the honey...

    Bobo, 248 km.

    Lake near Boromo, central Burkina Faso.

    The Smashing Pumpkins

    The Crash (no casualties)

    The Crash (no casualties)

    Riz sauce lunch. Prize: 0.20 USD.

    Always kids looking!

    Den sidste 1½ times kørsel inden Boromo, trækker et dystert gråvejr sig langsomt ind på mig bagfra (østfra), og selvom jeg ikke kan se noget regn, kan jeg som savannens wildebeast sanse regnen længe før den kommer. Lige da jeg når Boromo og finder et auberge touristique bliver jeg endelig indhentet af det tunge skydække og et intenst tropeskyl og tordenvejr sætter ind.

    Boromo village at dusk...Central Burkina Faso.

    Boromo villagers. Central Burkina Faso, September 2009.

    Share

    Day 1.263 – Under The Sun (DK)

    Wednesday, September 23rd, 2009

    Ouagadougou -> Sabou
    Distance (km) : 94
    Time on bike : 4h 43m
    Brutto time: 11.50 – 17.15
    Avg : 20.0 km/h
    Max.speed: 31.0
    Total (km) : 53.993
    Altitude: 400 m
    Difficulty: 3½ of 5

    Efter farvel til Niels, låner jeg Rinas Nissan X-Trail (på diplomatplader!) og kører ind mod byen og Malis ambassade, som jeg finder efter en del søg-og-du-skal-finde-cruising. Skilte er som sagt ikke noget man er særligt god til her i Burkina Faso. Fornemmelsen af at sidde bag rattet igen, og nyde den motoriserede fremfærd er fin, men morgenmylderet af cykler (!) og vævre scootere spiser en del af køreglæden for Bangsgaard Jr.

    Jeg afleverer pas og 20.000 CFA franc (220 DKK) og får at vide, at jeg kan hente passet kl. 14. Jeg brokker mig lidt og spinder en lille løgn om, at jeg har vældig travlt og blablabla, hvilket øjeblikkeligt nedsætter ekspeditionstiden med 4 timer. White power!

    Leaving Ouagadougou, good friends, and comfort...

    Som om jeg ikke har oplevet nok forkælelse her i Ouagadougou de sidste dage sammen med Rina og Niels, bliver jeg før afgang udstyret med en pose Super-Piratos og hushjælpen Josephines dejlige pizza, og så er frokosten sikret.

    Mit sociale batteri er opladt, den danske tunge skarptsleben, taskerne bugnende med mad og godter, Kogaen ren og velsmurt, og fornemmelsen af at trille ud af hovedstaden efter at have ventet 5 kvarter (det er hårdere for mig end det lyder!) på mit Mali-visum er helt, helt fantastisk.

    See the fisherman?

    Drink stop in the oppressive Burkinabé noon heat...

    Solen vælter ned over mig hele dagen. Termometeret på cykelcomputeren siger 43 grader og falder kun til 35 grader, da jeg er parkeret i skyggen under et af mine flere sodavandsstop i dag.

    Girl with wagon...

    Under the fierce West African noon sun...

    WT Hall of Fame :-)

    Burkinabé architecture.

    Women at work

    Ud på eftermiddagen når jeg Sabou, hvor jeg håber på (og finder) et sted at sove. Det er et finere bungalow-sted og prisen er stejl. Jeg får pruttet 15% af og havner på 6.000 CFA (66 DKK), hvilket stadig er 10 gange mere end halvdelen af Burkina Fasos befolkning overlever på dagligt. Alternativerne er få, så jeg slår til, overophedet og klistret. Et bad og en kold bajer er i høj kurs og begge dele indfris snart.

    Går ud og skyder lidt skumringsbilleder i den lille landsby, der tydeligvis ikke ser mange hvide, trods de nærliggende krokodille-pools, som dog ikke ophidser mig. Får mig en gang ris med sauce i en rustik træbod, mens landsbyens mænd er samlet på den anden side af vejen foran den lerklinede Lilleput-moské. Folks ustandselige interesse i at “snakke mig op” fører ingen vegne i aften, for Zülle er trött som en elk.

    Backroads in Sabou...

    Elektriciteten (til min loftsfan!) kommer først kl. 18 og forsvinder igen ved 22-tiden, hvilket efterlader mig i et fugtigt svedbad resten af natten under myggenettet.

    Papaya in Sabou, Burkina Faso.

    Share

    Day 1.262 – Visa Run In Ouagadougou (UK)

    Tuesday, September 22nd, 2009

    Let the visa party begin!

    My Burkinabé visa, that I got at the border, is only a one week affair and expires tomorrow, so a renewal is on today’s agenda. Niels takes me through the heavy Ouagadougou morning traffic into the city so that I can get the visa fixed, and so that I can see the Royal Danish Embassy, where Rina works and The Children Fund, where he works himself.

    Morning traffic in Ouagadougou...

    Morning traffic in Ouagadougou...

    Ouagadougou downtown.

    It’s been a while since I’ve seen and spoken with so many Danes under the same roof, and I even have a little chat with Mogens the ambassador, and another chat with Nina, the director of the Children Fund’s Burkina Faso department.

    The Royal Danish Embassy in Ouagadougou.

    My heart starts bleeding when I see this map...

    Ouaga 2000 monument...

    It is a great help to me that Niels helps me getting sorted, finding the immigration office (Toyota Landcruiser Prado-style), ‘cos street signs are not something people really care much about here, and my French tongue is – quite unlike Niels’ – still frustratingly absent.

    The waiting time in the Spartan immigration office is (I think) greatly reduced by Niels (in a nice shirt) who mentions the Danish Embassy a few times, and soon my passport and visa application – with my color copy-photo, that I’ve been carrying since Denmark, and that the immigration officer was not too pleased with, but nevertheless accepted, since Niels, my savior , did some skilled sweet-talking :-) – are submitted to be picked up later in the afternoon…

    The Malian Embassy is closed today because of the extended Ramadan holiday.

    Lunch time, prepared by housemaid Josephine...

    This is my last evening with Niels and Rina in Ouagadougou (granted I get my Malian visa tomorrow), and although my legs are slowly getting impatient, it won’t be easy to leave the capital and the fantastic time I’ve had with them.

    Another (the last) great evening with Niels and Rina in Ouaga...

    Lad visumfesten begynde!

    Mit burkinske visum, jeg fik ved grænsen, gælder kun en uge og udløber i morgen, så en fornyelse er på dagsprogrammet. Niels tager mig i den tunge Ouaga-morgentrafik ind til byen så jeg kan få fikset visummet, og for at jeg kan se Den Kongelige Danske Ambassade, hvor Rina arbejder og Børnefonden, hvor han selv arbejder.

    Morning traffic in Ouagadougou...

    Morning traffic in Ouagadougou...

    Ouagadougou downtown.

    Det er længe siden, jeg har set og talt med så mange danskere under samme tag, og jeg får endog hilst på ambassadøren Mogens (og genset det fine Danmarkskort!) og sludret lidt med Nina, direktør for Børnefondens Burkina Faso-afdeling.

    The Royal Danish Embassy in Ouagadougou.

    My heart starts bleeding when I see this map...

    Ouaga 2000 monument...

    Det er en stor hjælp for mig, at Niels hjælper mig med at finde immigrationskontoret (i Toyota Landcruiser Prado-stil), for skilte er ikke rigtigt noget man tager alt for seriøst her, og min franske tunge er – helt modsat Niels’ – frustrerende fraværende.

    Ventetiden på det stærkt spartanske immigrationskontor nedsættes (tror jeg) væsentligt ved at Niels (i fin skjorte) nævner den danske ambassade et par gange, og snart er pas og ansøgning – med mit farvekopi-billede, som jeg har haft med mig siden Danmark – og som imigrationsmanden ikke havde meget til overs for, men dog accepterede, da Niels, my saviour, lige fik glattet den situation ud også :-) – afleveret, og bliver senere hentet af Niels…

    Malis ambassade holder lukket i dag pga. Ramadan-helligdagene, så der kan jeg ikke danse i dag.

    Lunch time, prepared by housemaid Josephine...

    Det er min sidste aften hos Niels og Rina i Ouagadougou (givet jeg får mit Mali-visum i morgen), og selv om benene så småt er begyndt at blive utålmodige, så bliver det ikke let at forlade hovedstaden og den fantastiske tid, jeg har haft her sammen med dem.

    Another (the last) great evening with Niels and Rina in Ouaga...

    Share

    Day 1.261 – Ahh & Uhh…(UK)

    Monday, September 21st, 2009

    For those of you who might think I’m sometimes too generous when it comes to applying the word Paradise in describing the fine environments I find myself in here and there, well, I’m neither joking nor exaggerating this time (or the next ones that – Inshallah! – may come my way)…

    Niels and Rina's lovely house in Ouagadougou, Burkina Faso.

    And now please forgive me, yours truly, the otherwise active bike rat…

    Temptations are certainly present in Paradise. It had been while…

    Tan-working in Ouaga!

    Hanging out with Niels and Rina by the pool, lazing in the hammock in the shade with Danish literature, washing my bike in the backyard, tennis with Niels at the posh Laico Ouaga 2000 Hotel seems like the right ways to spend this Monday, a national holiday due to the end of this year’s Ramadan.

    The Traveler's Palm.

    Tennis with Niels in Ouaga 2000...

    Share

    Day 1.260 – The Treat

    Sunday, September 20th, 2009

    Architecture in Ouagadougou, Burkina Faso...

    Mini-pizzas a' la Turk...

    Place des Nations Unies, Ouagadougou.

    Ouaga Cemetery...

    Grande mosque. Ouagadougou, Burkina Faso.

    Ouaga kids, dressed up.

    The Treat.

    Share

    Day 1.259 – The Finest Hour

    Saturday, September 19th, 2009

    Breakfast with Niels and Rina on the porch...

    Jamming in Ouaga. Niels on keyboard, Peter on guitar (acoustic)...

    Donkey in Ouaga.

    Minor market in Ouagadougou...

    Minor market in Ouagadougou...

    Millet beer in Ouaga...

    Millet brew in Ouagadougou with random friend...

    Christophe, the Ouaga artist...

    Christophe, Rina, and Niels...

    Christophe's son + mangos...

    Soccer, the dry Ouagadougou way...

    In His Finest Hour...

    Share

    Day 1.258 – Musique

    Friday, September 18th, 2009

    A Morning To Remember...

    Burkinabé live music at the French Cultural Center in Ouagadougou...

    Brakina - one of Burkina Faso's beer brands.

    The Danish Trio in Ouaga: Niels, Peter, and I...

    Pool in Ouaga

    Share

    Day 1.257 – Ouagadougou (DK)

    Thursday, September 17th, 2009

    Pô -> Ouagadougou
    Distance (km) : 140
    Time on bike : 6h 32m
    Brutto time: 07.50 – 17.00
    Avg : 21.4 km/h
    Max.speed: 71.9
    Total (km) : 53.871
    Altitude: 300 m
    Difficulty: 4 of 5

    Jeg ved fra morgenstunden, at det bliver en lang og sej dag for at nå til Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou, hvor jeg har en aftale med danske Niels og Rina. Jeg har 140 km foran mig, og ved, at de kræver al min energi og koncentration, særligt her i tropeheden, under konstant bevågenhed fra de lokale og med de evige jokere, modvinden og bakkerne, som ubekendte. Føler mig (derfor) urolig, irritabel indeni hele morgenen.

    Village life in southern Burkina Faso.

    Cattle crossing river.

    Varmen er uhæmmet og voldsom allerede langt før solens zenith og den næsten skyggeløse middag.
    Jeg er ligeså voldsomt fokuseret i sadlen og skyder mig igennem små landsbyer med høj udgangshastighed og sved evigt dryppende. Lader mig ikke distrahere af tilråb og vejsidehujen. Vil bare til Ouagadougou.

    Local produce market, Burkina Faso.

    Burkinabé settlement.

    Nicolai, overheated in Burkina Faso.

    Lush...

    Og til Ouaga kommer jeg. Er nærmest i hedetrance, da jeg ved 16-tiden ruller ind på en tankstation syd for hovedstaden for at finde en kold sodavand og skygge. Snart finder jeg huset, hvor Niels og Rina bor, og hvor vagten udenfor porten tydeligvis har hørt om mit besøg, da han flyver op fra sin stol og byder mig velkommen med et smil, et håndtryk og et “Monsieur Nicolas!”. Det lille Dannebrog-flag på hans uniform bekræfter, at jeg er havnet det rette sted.

    Ouagadougou's Ouaga 2000 suburb...

    Der er ingen hjemme i huset, men på stuegulvet ligger et brev med en velkomsthilsen og beskeden om, at jeg bare skal føle mig hjemme, finde “mit” værelse, og at der er kolde sodavand i køleskabet. Det er som at træde direkte ind i Himmerige, og jeg kan (igen) ikke begribe mit held. Standarden her i huset er en del højere end mit cykelnomadiske rotteliv normalt tillader! :-)

    Rina arbejder for den danske ambassade i Ouagadougou, og sammen med Niels, der arbejder for Børnefonden her, har det jævnaldrende par boet i Ouagadougou i 2 (af i alt 3) år. De kommer snart tilbage fra tennisbanen og halleluja for den danske tunge. Men det er ikke slut med danskermødet for i dag, for snart dukker Mads (som arbejder i det vestlige Burkina Faso og som har skaffet mig disse vestafrikanske kontakter) op sammen med kollegerne Conny og Thomas, som alle er på vej i lufthavnen. Vældig fornemt!

    In Heaven: Quiche, Danish rye bread etc...

    My first Danish rye bread for years! Thanks to Rina and Niels in Ouagadougou...

    Jeg er temmelig baldret efter dagens 140 km-dont, men det er som om det dejlige, danske selskab eliminerer min udmattelse. Og der er sjældent noget, der kan vække opsigt som ristet, dansk rugbrød med smør!

    My beautiful room...

    Chilling and good times with Niels and Rina in Ouaga...

    Share

    Day 1.256 – Entry: Burkina Faso!

    Wednesday, September 16th, 2009

    Wale-Wale (GH) -> Pô (BF)
    Distance (km) : 114
    Time on bike : 5h 54m
    Brutto time: 08.00 – 17.00
    Avg : 19.3 km/h
    Max.speed: 54.6
    Total (km) : 53.731
    Altitude: 220 m
    Difficulty: 4 of 5

    Lunch in Bolgatanga, northern Ghana.

    Donkey Wagon. Near Navrongo, Ghana.

    Great colours of Ghana!

    Donkey Wagon #2. Near Navrongo, Ghana.

    Burkina Faso!!!

    Efter 19 Ghana-dage er det tid til endnu en grænsekrydsning. Formaliteterne forløber fint, selvom de ghanesiske grænsefolk var vel spørgelystne og spørgsmålene om min færd fløj mod mig fra 4 sider i det lille immigrationskontor. Det er organiseret virvar i ingenmandslandet mellem de to grænseposter, med geder og køer rendende rundt – pasfri, ubekymrede og internationale – minibusser, lokale hang-arounds, hvis velvillighed til at veksle mine US-dollars er stor, trækvogne med diverse godt, støv og hede.

    WT Hall of Fame :-)

    Great colours of Burkina Faso!

    Med ankomsten til Burkina Faso er det som om der (eller: jeg) lige er (har) skruet en anelse op for eventyrovnen her i Vestafrika. Da jeg i barndommens unge år sad hjemme ved køkkenbordet på Vejrøvænget i Middelfart og spiste mine cornflakes, faldt blikket ofte mod det Politikens Verdenskort vi havde hængende på væggen, og netop Burkina Faso (som indtil 1984 hed Øvre Volta, red.) var et af de steder, der greb min geografiske nysgerrighed (på linie med Mandalay, Addis Abeba og Paramaribo). Over 20 år senere står jeg her, med mine kæreste ejendele, klar til to-hjulet action. Det er en meget fin fornemmelse.

    Great colours of Burkina Faso!

    Burkinabé cattle...

    Pô town, southern Burkina Faso.

    Pô town, southern Burkina Faso.

    Pô town, southern Burkina Faso.

    Pô town, southern Burkina Faso.

    Share

    Day 1.255 – Tamale -> Wale-Wale (DK)

    Tuesday, September 15th, 2009

    Tamale -> Wale-Wale
    Distance (km) : 108
    Time on bike : 5h 07m
    Brutto time: 10.25 – 16.40
    Avg : 21.0 km/h
    Max.speed: 35.4
    Total (km) : 53.616
    Altitude: 100 m
    Difficulty: 3 of 5

    Det regner tungt hele morgenen i Tamale. Maj smutter på arbejde, mens jeg bliver hængende lidt i huset sammen med de vidunderlige hundehvalpe – og håber på regnens ophør. Fra hendes bugnende bogreol med dansk litteratur, har Maj venligst ladet mig tage for mig, så da regnen endeligt bliver tilpas mild og cyklistvenlig, triller jeg videre mod nord – nu med Ejerbos Eksil i bagagen! Stor tak til Maj, for bog, dansk gæstfrihed og dejlige Tamale-dage…

    How I managed not to take this lovely little creature with me, is beyong belief.

    It was very tempting to take along this little fella'...

    WT Hall of Fame :-)

    Dagen er naturmæssigt uopsigtsvækkende og tam. Til gengæld har jeg en svag medvind det meste af dagen, så jeg skyder en fornuftig fart op gennem rismarkernes og de spredte bebyggelsers monotoni.

    Rural settlement north of Tamale, Ghana.

    Yup, rainy season's not quite over yet...

    Inside my fine 4 USD room in Wale-Wale, northern Ghana.

    Share

    Day 1.254 – WWW

    Monday, September 14th, 2009

    Massive lunch at a local street restaurant in Tamale, Ghana.

    Hundehvalpene i huset snupper en del af formiddagen sammen med dagbogsnotater.

    WT-opdateringer fra en nærliggende internetcafé snupper det meste af eftermiddagen.

    Dinner og socialisering med Maj, Kris (US), Alex (US/Rusland) m.fl snupper det meste af aftenen.

    Og sådan blev WT-dag #1.254 hurtigt en del af fortidens mentale skattekiste…

    Dish-washing in Tamale...

    Socializing in Tamale...

    Share

    Day 1.253 – Tamale Street Life (DK)

    Sunday, September 13th, 2009

    The Cutest Thing Ever.

    Det er længe siden, jeg er vågnet op ved middagstid, halvtung i garnet, men jeg havde vel – som Peter Sommer siger, brug for branderten i går. Trine, husets hund, har to små hvalpe, som river benene væk under mig, da jeg ser dem første gang i dag.

    My room in Tamale, Ghana.

    Er i et voldsomt, lettere overstadigt humør, da jeg med iPod og kameraudstyr går ind til Tamale centrum for at fange byens ånd. Mange lokale vil chitchatte og “være ven” med mig.

    Can I be your friend?

    Spørgsmålet rammer mig flere gange i dag, og jeg synes det er en noget underlig, formaliseret proces, sådan at erklære hinanden for venner, men tiden i dag er for kostbar til at jeg gider begynde at forklare de kulturelle forskelle bag konceptet “ven” her i Ghana sammenholdt med Danmark, hvor “ven” er noget man er, noget man blive over tid, og slet ikke noget man forhandler eller aftaler sig frem til.

    Så ja, jeg har skam en masse fine venner her i Tamale…

    Feeding time in central Tamale...

    La Vache Que Rir

    Market triangle in Tamale.

    Seeds for sale...

    Tamale main market...

    Roaming sheep...

    Tamale downtown...

    I Really Love You!

    Tamale downtown...

    Tamale downtown...

    Tamale downtown...

    At være havnet her hos Maj i Tamale er – udover at være i dejligt, dansk selskab igen – for mig en fin mulighed for at få et indblik i NGO-verdenen, i expat-verdenen. Over en indisk dinner har vi nogle fine stunder med erfaringsudvekslinger fra vores (omend noget forskellige) lange tid væk fra Danmark (Maj har været i Tamale i to år).

    Dinner with Maj in Tamale...

    Share

    Day 1.252 – Tamale & A Danish Encounter (DK)

    Saturday, September 12th, 2009

    Buipe -> Tamale
    Distance (km) : 108
    Time on bike : 6h 10m
    Brutto time: 08.10 – 16.00
    Avg : 17.4 km/h
    Max.speed: 39.4
    Total (km) : 53.508
    Altitude: 100 m
    Difficulty: 4 of 5

    Legacy Lodge, hvor jeg overnattede i nat, er så nyt, at man endnu ikke har fået sat skilte op ved hovedvejen (hotellet ligger 1 km op ad en klassisk rød lervej) og kun 2 af de ca. 10 værelser er klar til brug. Trods umådelig træthed fik rottefar i aftes filet 20% af prisen.

    Crossing of White Volta River.

    Det bliver en ekstrem varm cykeldag. Solen skinner nådesløst på de skandinaviske lemmer dagen lang, og min hage har (igen) tilsyneladende fået installeret et sveddrop, der uden stop falder ned på Kogaens stel i salte stråler. Det er smeltende varmt. Jeg er i trance. Røven gør ondt-ondt-ondt.

    Rice with stew - a fine lunch at 0.30 USD.

    Kids everywhere!

    Det er tydeligt, at regntiden ikke er ovre her i det nordlige Ghana. Vegetationen er næsten surrealistisk grøn og udstråler en sjældent set agrar livsglæde. Himlen er dybblå og klar som på den bolivianske altiplano-slette. De grønne nuancer har overrasket mig meget. Mange steder rejser 3-4 meter høje termitboer sig som majestætiske vejsidemonumenter.

    Termite mound...

    Sure thing!

    Ved et par politi-check-points bliver jeg vinket ind til siden af unge officerer, der dog mere end noget andet bare vil snakke og have deres nysgerrighed styret. Det irriterer mig (og mit fokus på fremdriften) at skulle stå til model for deres spørgsmålsregn og svarer kortfattet, totalt uengageret.

    Tamale mosque...

    Via en gammel beboer på Rigshospitalets Kollegium (tak, igen, Mads!) har jeg fået kontakt til en dansk pige, Maj, der arbejder for den danske NGO CLIP og har boet i Tamale det sidste 1½ år. Hun har åbnet sine døre i det store hus, hun bor i i den nordlige ende af Tamale, sammen med husets hund Trine (som Maj overtog efter de sidste danskere, der boede her i huset) og hendes to hvalpe.

    Overheated, exhausted.

    Timingen viser sig at være perfekt, for efter jeg er blevet installeret på mit eget værelse, har fået skyllet landevejsmøjet af mig (og dermed også fået skruet lidt ned for den hedetrance, jeg har befundet mig i det meste af dagen) siger Maj, at vi er inviteret til en husfest hos en amerikansk fyr. Det bliver en lang og vidunderlig aften i selskab med ca. 15 unge internationale ansigter.

    Me and Maj in Tamale.

    Houseparty in Tamale.

    Share

    Day 1.251 – Black Volta (DK)

    Friday, September 11th, 2009

    Techiman -> Buipe
    Distance (km) : 153
    Time on bike : 7h 53m
    Brutto time: 08.25 – 17.55
    Avg : 19.4 km/h
    Max.speed: 55.2
    Total (km) : 53.400
    Altitude: 100 m
    Difficulty: 4 of 5

    10½ times maratonnat blev det til. Smukt! Jeg er under morgenmaden (inkluderet) igen den eneste gæst i hotelrestauranten, og får således min kaffe og spejlæg i total fred.

    Leaving Techiman


    Historien om den uheldige ged.

    Dagens makabre indslag står en uheldig ged for. I en landsby kommer en Mercedes-minibus kørende mod mig. Mellem os står en flok geder midt på kørebanen. Mercedes’en dytter og bremser lidt ned, og gederne trisser ud i rabatten. På nær den ene ged, som forvirret laver lidt stående jitterbug, hvorefter den ser ud til at have fattet budskabet og trækker ud mod vejsiden.

    Village market on my way north to Tamale, Ghana...

    Men geden får en pludselig og – skal det snart vise sig – dødbringende indskydelse og vender om og løber lige ud foran Mercedes’en, der stadig er i relativt høj fart. Der lyder et fælt bump og geden ryger med flagrende ben ind under køretøjet. Den er død på stedet og ligger på kørebanen med blodet dryppende ud af mundvigen. Det hele skete 10 meter foran mig. Chok! En forbipasserende mand går hen og tager fat i den livløse ged og kaster den ud i rabatten og sender mig (der nok så lidt chokeret ud!) et that’s life-udtryk og fortsætter sin færden.

    The Unfortunate Goat

    Det bliver en rigtig lang og drøj dag i sadlen. 153 km og næsten 8 timers sport.

    Village market on my way north to Tamale, Ghana...

    The Smile.

    Her og der dukker moskéer op i landsbyerne nu. Mændene bærer muslimske dragter og kalot, vejskiltene bærer navne som Alhassan, Rachid (jeps, drengene, Rachid![Intern, red.]) og Josef og det er tydeligt, at den muslimske indflydelse er begyndt at røre på sig her på vej mod det nordlige Ghana, der hovedsageligt er muslimsk befolket, modsat syd-Ghana, hvor kristendommen er dominerende.

    Village Madness!

    Selvom det også er trættende, krævende mentalt at køre igennem (eller rettere: stoppe op i) de små landsbyer undervejs, så er det kulturelt og menneskelig også nogle store, uforglemmelige oplevelser for mig.

    Ghanaian portrait.

    Overalt møder jeg venlighed, imødekommende og smil, og hvis der er noget, der varmer hjertet på en dreven eventyrrotte, så er det det umiddelbare, uforbeholdne smil fra en gammel og smukt rynket, traditionelt klædt, ghanesisk dame siddende ved sit primitive bålsted i vejkanten.

    Kids on the highway...

    Mud village

    Jeg udnytter sollysets fulde potentiale i dag, og når først landsbyen Buipe ved solnedgang efter at have krydset Black Volta/Volta Noire-floden, hvor udhulede træstammer (kaldet pinasse eller piroque) er det foretrukne flodtransportmiddel. Med solens gyldne farvel bag Black Volta-floden, der skærer sig gennem det vestafrikanske landskab, er det et fortryllende øjeblik.

    Magical sunset over Black Volga River, Central Ghana.

    Share

    Day 1.250 – Tropical Sun (DK)

    Thursday, September 10th, 2009

    Kumasi -> Techiman
    Distance (km) : 119
    Time on bike : 6h 47m
    Brutto time: 09.30 – 17.30
    Avg : 17.5 km/h
    Max.speed: 46.0
    Total (km) : 53.247
    Altitude: 230 m
    Difficulty: 4 of 5

    More village cuties.

    Er ikke helt cykelopsat fra morgenstunden – er ikke udhvilet (Wozniacki spillede sig imponerende i semifinalen i US Open i nat, Ghana-tid, og jeg forsøgte at blive oppe for at følge dysten fra min laptop, men bukkede under for søvnen midt i andet sæt), og terrænnet, der fortsat er temmelig kuperet, trækker Zülle i fortænderne.

    Central Ghana, September 2009.

    Grønt og frodigt overalt med bananpalmer, papaya-træer og tæt jungle-vegetation. Jorden er rustrød og forstærker det afrikanske indtryk. Her og der ligger væltede, uheldsforvrængede lastbiler, som sørgelige påmindelser om asfaltens farer. Luftfugtigheden er presset godt op i det røde felt. Heden er voldsom. Tropesolen er giftig, og selv gennem tre lag solfaktor (20+20+60) bider den. Baked beans med brød siddende i den stille vejkant er min frokost.

    The hot road through the tropical vegetation north of Kumasi...

    Børnene i de små lerklinede landsbyer (tænk, igen: U-landskalender) går stadig helt i selvsving, når de ser mig. Trods uoplagtheden er det en ren arbejdshest, der sidder på jernhesten i dag, fra start til slut. Jeg holder kun pauser når maven rumler eller vandflaskerne er ved at være tomme.

    Shy girl.

    Undskyld, men kan jeg komme igennem her, tak!
    'Cuse me, I'd like to pass through, please!

    Dagens Tone: Respire - Mickey 3D

    Jeg har brug for de her mindre spektakulære dage indimellem, for at kunne rumme alle oplevelserne, for simpelthen ikke at koge over mentalt af alle de indtryk, der drypper ned i hovedet på mig. Så det passer mig fint, at cykeldagen – udover naturligvis den enorme opmærksomhed jeg og Kogaen vækker overalt – er lige ud ad landevejen, so to speak.

    Lush, tropical cycling in central Ghana...

    I Techiman checker jeg ind på det første hotel, jeg ser. Til 80 DKK er det ikke billigt, men jeg er for en sjælden gangs skyld ligeglad, for trætheden, udmattelsen river i mig. Jeg ruller Kogaen direkte ind på mit store værelse på Hotel Agyeiwaa, tænder for TV’ets musikkanal, hopper i bad og får gnubbet lagene af solcreme, sved og døde insekter af kroppen. Har akkurat kræfter nok til at indtage aftensmad og en bajer i hotellets restaurant, inden jeg dejser omkuld på skumgummiet.

    Share

    Day 1.249 – Alienated (DK)

    Wednesday, September 9th, 2009

    Kumasi downtown from my hotel.

    Jeg har koblet mig selv fra den fysiske verden og til den trådløse @-verden det meste af dagen. Det lykkedes mig ikke at finde et netsted at se Albanien-Danmark-landskampen, så jeg må nøjes med dr.dks minut-for-minut-rapport. At være væk fra Danmark i 1.249 dage sætter sine spor og har sin pris. Eksempelvis føler jeg mig i forbløffende grad fremmedgjort fra det danske mandskab og er efterhånden kun familiær med Hr. Olsen ude på sidelinien.

    Reflections in Kumasi.

    Det er ingen løgn, når jeg siger, at væggene er tilnærmelsesvist papirtynde her på Guestline Lodge i Kumasi…

    The walls in my room in Kumasi were thin. Real thin!

    Wifi quality time in Kumasi.

    Share

    Photo Album From Mexico

    Wednesday, September 9th, 2009

    Though the calender says it’s only around 4 months ago, those super hot and often somewhat dreary cycling days in Mexico seem light years away…

    From my little hotel room in Kumasi, Ghana, I’ve just composed a new photo album (100 photos) from my mere 21 days (1.870 km) through the length of Mexico.

    I recommend you click the 4-arrow icon in the lower right hand corner of the picture below, to view the photos full-screen.

    You may also see the album in Flickr, standard way.

    Share

    WT Now On iTunes!

    Tuesday, September 8th, 2009

    (English only)

    As you might’ve noticed, there’s a new Podcast logo on WT (look right).

    It means that you can now listen to the WT Podcast on iTunes!

    Thanks to an old friend (aka Mr. Lova’ Lova’) you can now subscribe to the podcast via this podcast link (or click here).

    WT on your iPod, on the stereo, in your car, WT as your ringtone (haha, and thanks for that, Thorbjørn!), WT’s simply everywhere ;-)

    Nicolai (Kumasi, Ghana)

    Share

    Day 1.248 – Chaotic Kejetia (DK)

    Tuesday, September 8th, 2009

    I dag er jeg bedre forberedt (dvs. uden cykel og oppakning) til Vestafrikas største marked, Kejetia, der over et enormt område breder sig fra Kumasis centrum, og som set lidt oppefra ligner en gigantisk metal-UFO pga. de rustne bølgebliktage. Der er et næsten ufatteligt liv og aktivitetsniveau og for en bleg vesterlænding er det en sansemæssig voldtægt at begive sig ind i menneskemylderet.

    What's this all about?

    Kejetia - West Africa's biggest market...Kumasi, Ghana.

    I formiddags fandt jeg i et supermarket en pakke havregryn. Mærket var Quaker og prisen var latterlige 15 DKK for 500g, så dem lod rotten ligge. Tilfældet vil dog, at jeg i Kejetias labyrintiske virvar støder ind i en dame, der på hovedet bærer et fad fyldt med gryn. Billig gryn (3,50 DKK for 500g). Damen er som himmelsendt, og jeg opkøber det meste af hendes forsyning, så jeg nu næsten kan fylde en cykeltaske med havregryn.

    Kejetia - West Africa's biggest market...Kumasi, Ghana.

    Kejetia - West Africa's biggest market...Kumasi, Ghana.

    Hjemme på mit kammer fanger min laptop et trådløst websignal, og det er lykken. En seddel nedenunder i receptionen fortæller, at det koster 5 cedis (17 DKK) pr. dag at bruge wifi-forbindelsen, men da samtidigt ikke har været noget rindende vand på toiletterne siden jeg kom (men dog fik bragt en spand vand med øse op i går, da jeg ankom, klistret og klam), lader jeg det gå ud på ét, og er sikker på at Retfærdens Guder deroppe ville kunne bakke op om den dispisition.

    Kejetia - West Africa's biggest market...Kumasi, Ghana.

    Share

    Day 1.247 – A Quaint Set of Teeth (DK)

    Monday, September 7th, 2009

    Adobiase -> Kumasi
    Distance (km) : 98
    Time on bike : 5h 55m
    Brutto time: 08.30 – 16.15
    Avg : 16.5 km/h
    Max.speed: 49.6
    Total (km) : 53.129
    Altitude: 250 m
    Difficulty: 3½ of 5

    Det er overskyet det meste af dagen, så jeg springer solcremen over i dag, ikke kun af dovenskab, men også fordi solcremen sammen med permasveden på mine arme tiltrækker en fandens masse skidt og støv og insekter.

    Resultat: komplet rose og ømme skuldre og en markant Tour de France-tan ved ankomst Kumasi. Så må jeg sgu lære det!

    Welcome to the Jungle!

    Landskabet er meget grønt og raskt så langt øjet rækker. Terrænnet er mere kuperet end ventet, med utallige, kortere bakkedrag, der dræner.

    Village kids at work...

    Når jeg kører gennem landsbyerne bliver jeg øjeblikkeligt giraffen alle skal se. Jeg bryder mig ikke om denne girafrolle, så jeg foretrækker ofte at spise min frokost ude midt i ingenting, siddende i vejkanten og labbe mine havregryn i mig i fred. Opmærksomheden og girafrollen sender mig i flygtninge-mode store dele af dagen.

    Believe in Ghana, yes!

    Jeg har et par fine vejsidemøder i dag:

    Ved et landsbystop syd for Kumasi spørger en kulsort mand – med et tandsæt, der ville ha’ været et stort kuriosum for Tandlægehøjskolen i Aarhus – mig, hvor jeg er på vej hen.

    Kumasi, svarer jeg.

    Manden får et drømmeagtigt blik i øjnene og spørger om jeg kan det.

    Oh, yes I can, svarer jeg ham.

    Der er kun 63 km til Kumasi og jeg vurderer hurtigt, at dette ikke er tiden til at droppe den store WT53K-bombe, hvilket antageligt ville få resten af de helt håbløst indkastede tandpløkker til at falde ud.

    Victoria and her son Nicholas...

    Senere på dagen bliver jeg – siddende i vejkanten med mine ristede bananer og peanuts – snakket op af Victoria, en pige med sin søn Nicholas bundet fast på ryggen. Jeg får mig en længere snak med Victoria, og i den halve time mødes to vidt forskellige verdener.

    Victoria's grandmother...

    Victoria tilhører asante-folket, som jeg første gang stødte på i 1998 under antropologi-unistudierne på Moesgaard ved Aarhus, og det er i mit stille sind en stor oplevelse, 11 år senere, at møde the real deal. Victoria er (som hendes charmerende bedstemor, der senere støder til) sød – og frygtelig giftelysten – og lægger ikke skjul på, at hun mangler en mand til sig og Nicholas efter at barnets fader døde for nylig i en trafikulykke.

    Roadside smile!

    Approaching Kumasi...

    Kumasi er Ghanas andenstørste by med godt en million indbyggere. Byen rummer bl.a. Kejetia Market, som er Vestafrikas største. Og det er dér, lige midt i det gigantiske menneskemylder omkring Kejetia at jeg uønsket havner efter at have haft en del problemer med at synkronisere vejnavnene på mit bykort med Kumasis virkelighed.

    Farm fire...

    Det er kaos, et ufatteligt virvar af handlende ghanesere og et lydinferno højere end Sepultura nogensinde har frembragt. Jeg vil bare væk derfra, men ingen af de folk, jeg spørger, lader til at kende de bynavne, der er angivet på mit kort.

    Jeg finder endeligt et sammenfald med virkeligheden og snuser mig så hurtigt frem til Guestline Lodge, hvor et beskedent, rent kammer på anden og øverste sal, med papirtynde skillevægge koster 9 cedis (31.50 DKK). Solgt!

    Buy this day – and become part of the WT Hall of Fame :-)

    Share

    New Soundbites from Ghana (English)

    Monday, September 7th, 2009

    There’s a little something for the Danish and non-Danish speaking lot this time.

    The new English soundbite is from a random roadside meeting with a local Ashanti girl, Victoria (who obviously tried to hook up with me (read: marry me! This is Ghana). Victoria’s beautiful granny was curious and rocked up too. On Victoria’s back was her 1½ yo son, Nicolas.

    Hope you enjoy! I certainly did…


    Soundbites, yes please!

    Share

    Day 1.246 – Elmina Fish Market (DK)

    Sunday, September 6th, 2009

    Cape Coast -> Adobiase
    Distance (km) : 115
    Time on bike : 5h 55m
    Brutto time: 10.45 – 17.25
    Avg : 19.4 km/h
    Max.speed: 75.7
    Total (km) : 53.031
    Altitude: 150 m
    Difficulty: 3½ of 5

    (Text in Danish only. Try using the translation link in the right hand side menu…)

    Her fra Cape Coast går min rute tilnærmelsesvist stik nord, væk fra kysten og Guinea-bugten. For at få en ekstra bid kyststrækning med i posen, tager jeg til formiddag en deletaxi til fiskerlandsbyen Elmina, 15 km vest for Cape Coast.

    Coast near Elmina.

    Inklusiv transport frem og tilbage, morgenmad (ristet banan med peanuts hos en lokal madmor), adgang til fiskemarkedet og friheden i lommerne, kostede den turbomættede, selvbestaltede, quick-and-dirty tur formastelige 7.35 DKK. Det er sådan eventyrrotten ka’ li’ det!

    Elmina

    Elmina fishing harbour...and a lot of Danish flags!

    St. George's Castle, Elmina, Ghana.

    Buy this day – and become part of the WT Hall of Fame :-)

    Boats, Elmina - Ghana.

    Breakfast served: plantain and peanuts.

    Multitasking!

    Squid!

    Elmina er en visuel fest denne søndag formiddag.

    Elmina fish market...

    Elmina fish market...

    Fishing nets. Elmina.

    Fort St. Jago, Elmina - Ghana.

    Elmina fishing harbour...

    Elmina fishing harbour...

    Elmina fishing harbour...

    The Koga all set!

    Tilbage i Cape Coast får jeg hurtigt pakket mit grej og er rullende 10.45. Ud på eftermiddagen krydser jeg 53.000 km lidt nord for den større landsby Foso.

    Young cowherds...

    You gotta keep your eyes open around here!

    The road north thru tropical vegetation...

    Ghana er – efter Nordamerika – en intens omgang.

    Her i begyndelsen af min anden uge i landet, er jeg stadig vild med at være her, men det er ikke for sarte sjæle at være cykelrotte i Ghana. Børnene i landsbyerne går amok i jubeltilråb, klapsalver og “hvid mand, hvid mand”-skrig så snart de ser mig komme cyklende.

    Det lidt ældre segment forsøger ofte at starte samtaler med mig, når de overhaler mig i biler eller fra motorcykler, (uanfægtet at musikken brager inde bag mine øretelefoner), hybrisbefængte drenge på cykler forsøger at følge efter mig og alle lader til ikke rigtigt at kunne styre deres nysgerrighed angående the white boy.

    Where you from? You! Where go?, Wasyunam? White man, you go where? White man, stop! White man, come!

    Ghanaian village life...

    Ghanaian village life...

    Village kids...

    Can you spot the cocoa fruits (the ones that end up in Cadbury’s)?

    Cocoa trees...

    Lush, tropical colors...

    Ghana countryside...

    Sunset time in lower central Ghana.

    I was surprised by the comfort of this (pricy) room in the middle of nowhere...

    Share

    WT Memorable Accommodation 2006-2009.

    Sunday, September 6th, 2009

    Over the last 1.250 days I’ve slept in an awful lot of places, locations, beds, wild camps, and private homes. Enough to make one feel homesick, I guess.

    I’ve made a list of some of the most memorable accommodations (non-wild, non-private) over the last 3½ years. The reasons for my choices vary greatly: some places (like that Kashgar hotel) just felt like Paradise after long periods roughing it, other places (like that luxury beach bungalow in Vietnam with my family in 2006) were pure indulgence, while other places were downright weird (like that double-decker bus in Australia).

    And though most of my private stays, with friends or strangers in their local environment, around the world generally make for stronger, deeper relationships and memories (and often more comfy beds!), these are not included in the following list (but huge thanks to all who helped me out along the way).

    1. Matafonua Lodge, Foa Island, Tonga.
    2. Global Village. Greymouth, New Zealand.
    3. Rumah Saga, Gili Trawangan, Indonesia.
    4. Hotel. Kashgar, Western China.
    5. Bamboo Village. Muine, Southern Vietnam.
    6. Night Bazaar Condotel. Chiang Mai, Northern Thailand.
    7. Ubud Guest House, Bali, Indonesia.
    8. Double-decker bus. Batchelor Butterfly Farm, N.T., Australia.
    9. Continental Hotel. Saigon, Southern Vietnam.
    10. Rainbow Lodge. Taupo, New Zealand.
    11. Loki Hostel. La Paz, Bolivia.
    12. Mubinjon Guest House (extra photo here), Bukhara, Uzbekistan.
    13. Bahodir B&B, Samarkand, Uzbekistan.
    14. Luxury apartment, Varna, Bulgaria.
    15. Alamo Hostel, Mendoza, Argentina.
    16. Hostel Trail, Popayán, Colombia.
    17. Loki Hostel, Máncora, Peru.
    18. Hotel Garden View, Kathmandu, Nepal.
    19. Hotel Octagon, Pokhara, Nepal.
    20. Tblisi Guest House, Georgia.

    Share

    Day 1.245 – Fetu Afahye Festival, Cape Coast

    Saturday, September 5th, 2009

    My humble room at Sammo Guest House, Cape Coast.

    Cursor on the individual photos, and you should be able to put the pieces together.
    I happened to be here in Cape Coast during the annual 1-day Fetu Afahye Festival. Call me lucky. Another day to remember.

    The Shoe Doctor

    Crazy kids. Cape Coast, Ghana.

    Crazy kids. Cape Coast, Ghana.

    Cape Coast fishing town.

    Cape Coast fishing town.

    Cape Coast fishing town.

    Cape Coast fishing town.

    Cape Coast fishing town.

    Drainage...Sadsadsad

    Yeah whatever!

    Don't know what went wrong here! Lost in translation...

    Elderly in Cape Coast.

    Cape Coast street scene...

    Cape Coast street scene...

    Fetu Afahye festival, Cape Coast.

    Comfort food: oat meal on the bed.

    Fetu Afahye festival, Cape Coast.

    Fetu Afahye festival, Cape Coast.

    All the important chiefs were here...

    Spiky!

    Cape Coast, Ghana. September 2009.

    Sunset, Cape Coast.

    Share

    WT in The Korea Times

    Saturday, September 5th, 2009

    …or rather mentioned.

    The Korea Times 01SEP2009

    Thanks, Brian!

    Share

    Day 1.244 – Road Hunger (w/ photos)

    Friday, September 4th, 2009

    Accra -> Cape Coast
    Distance (km) : 132
    Time on bike : 7h 13m
    Brutto time: 09.25 – 18.00
    Avg : 18.2 km/h
    Max.speed: 75.2
    Total (km) : 46.037
    Altitude: 2 m
    Difficulty: 4 of 5

    Buy this day – and become part of the WT Hall of Fame :-)

    (English translation to come…)

    Siden jeg i Washington D.C i slutningen af juni købte mine Afrika-kort har jeg gjort utallige forberedelser forud for cyklingen her på mit sidste kontinent; cyklen er fuldstændig toptunet (frøkenen tager sig ud som en jomfru); mit udstyr er intakt og organiseret i stødsikre plastbokse, og min bagagevægt har ikke været så lav længe som nu. Det tjener alt sammen et vigtigt mentalhygiejninsk formål, og gør, at jeg – her til formiddag før afgang fra Accra – føler mig sjældent hungrende efter landevejene. Der er ingen flosser på sjælen og jeg kan praktisk og mentalt ikke forestille mig et bedre udgangspunkt for den foranstående Afrika-odyssé.

    In my room with Abigail...

    Abigail bor kun få hundrede meter fra hovedvejen mellem Accra og Cape Coast, min næste destination. Vejen er som ventet både asfalteret og tung af trafik. Der er ikke megen skønhed over området, der er urbant, støvet og larmende, men alligevel kan jeg ikke forhindre små jubelhyl her og der over endelig at være på farten i Afrika.

    Ready for my first cycling day in Africa!

    Ohhh!

    Are you Lance Armstrong?, spørger en forbipasserende mand mig, da jeg sidder i Winneba foran en kiosk og drikker en kold cola. Det morer og jeg bekræfter. Kioskmutter, Caroline, som jeg sludrer lidt med, rækker mig senere et stykke papir med hendes navn og mobilnummer, uden at forklare nærmere. Jeg takker bare og stikker papiret ind i min dagbog. Går jeg glip af noget her? Er dette den ghanesiske måde at dele skjulte billetter ud på? Går jeg glip af den fine eliksir?

    Roadside painters.

    Leaving crowded Accra behind...

    Jeg havde fra dagens start besluttet mig for ikke at sætte mig for at nå helt til Cape Coast i dag, for ikke at sætte mig selv urealistiske mål og presse mig selv unødigt i tilfælde af modvind, kuperet terræn og lign. Modvinden er der hele dagen lang, bakkerne også, men alligevel begynder jeg ud på eftermiddagen at øjne muligheden for at nå frem inden solnedgangen.

    Coke break in Winneba, Ghana.

    Settlement along the coastal road towards Cape Coast.

    Run away from the white man!!!

    De sidste 2½ time i dag er drevet af ren stamina – og udsigten til at nå frem til Cape Coast. Er fokuseret, ignorerer alle tilråb og har et crazy tråd i den frustrerende modvind, der rusker hele dagen. 7.25 times modvind. Av. Det er en hård start på afrikansk jord efter ca. 10 dage uden cykling, men dog er det betryggende at vide, at jeg med det udgangspunkt stadig kan træde mig igennem 132 km modvindsramt asfalt (den var god og kun mildt kuperet). Jeg er udmattet og stolt i en skøn forening, da jeg ikke længe før solnedgang ankommer til Cape Coast. Dagens dont føles som en bedrift, der fortjener en lille salve.

    Settlement along the coastal road towards Cape Coast.

    Min rekordlange serie på ca. 100 nætter i træk uden at have betalt for overnatningen slutter i dag med indkvarteringen på Sammo Guest House i Cape Coast. Det er en rekord, der har været nødvendig for tegnebogen og som helt sikkert ikke vil blive tangeret på denne rejse. Sammo tilbyder et lille, rent værelse med en loftsfan (der tror, den er en jetmotor) og fælles, koldt bad til 10 cedis = 35 DKK. Jeg har virkelig set frem til at have mit eget værelse, mit eget privatliv for en stund, til ikke at skulle være nogen-som-helst’ gæst.

    Efter en dinner, der nok ville kunne brødføde en hel ghanesisk familie, på hotellets fine tagterrasse, går jeg ud for at snuse lidt stemninger og finder Oasis Bar, hvor jeg snart havner midt i en reggaefest fyldt med lokale rastafolk og unge, vestlige (og antageligt fra NGO-klanen) jungs & mädels. “Midt i” er løgn, for jeg slår mig ned på en stol med en øl i periferien af festen, indtager observantens rolle og forsøger at kaste lidt distanceret lys & tanker over WT, der efterhånden er gået hen og blevet omtrent 178 charterrejse lang…

    Another (near) fullmoon, I guess #44 in WT History...

    Share

    Day 1.243 – A Head To Think With (w/ photos)

    Thursday, September 3rd, 2009

    (English translation to come…)

    Jeg hamstrer godt 9 timers søvn under den roterende loftsfan, og føler mig ørnefrisk, da Abigail vækker mig lidt over kl. 06. Vi går op til pinsekirken, hvor pastor Edward er i gang med at prædike. Jeg opfordres til at tage billeder af gudstjenesten, og det er som at bede katten spise fisken. Et ægtepar med deres 10-11 dage gamle søn stiller op til session og takker mig (!) for fotograferingen. Venligt folk, ghaneserne. Snart er det afgang U-landskalender og tilbage til hovedstaden.

    Newborn

    Dagens Tone: So Gorgeous – Damien Saez

    I Vesten bruges hovedet primært til at tænke med. Det er vi generelt set gode til. Men her i effektiviseringens og multitaskingens tid glemmer eller overser vi hovedets andre potentialer, hvilket man her i Vestafrika trækker kraftigt på. Her bruges hovedet også til at transportere og bære ting med, og langs de trafikerede veje ind mod Accra ser man sælgere tilbyde alt fra honning, sekundlim, tændstikker, kokosnødder, bananchips, æbler, Ghana-kort, peanuts, poser med drikkevand, avocadoer, fuglefoderstativer, kogte æg – det meste af hvilket altså behændigt bæres på hovedet. Mon ikke folk øjeblikkeligt ville putte mig i galninge-kategorien, hvis jeg tilbage i Danmark begyndte at bære den fyldte Kvickly-pose på hovedet på vej hjem fra shoppingen? Skik følge…

    Newborn

    Jeg føler mig (igen, som vi har set før) enormt taknemmelig over at være her. Ikke kun fordi Ghana foreløbigt har vist sig at være den helt rigtige beslutning, men også fordi WT-bogen (i mit kompromisløse hoved) ligesom ikke ville være komplet uden Afrika-kapitlet.

    The Service at the Pentecostal church...

    Tilbage i huset har behovet for at få tømt hovedet for oplevelser og indtryk vokset sig stort, så jeg installerer mig i den nærliggende internetcafé – denne gang uden mandsopdækning efter forlangende – og bruger det meste af eftermiddagen på ajourføring i WTs (og din -;) ) tjeneste.

    Det gør mig vild at tænke på, at jeg nu – som min moster skrev forleden – næsten er landfast med Europa og Danmark igen. Det er ikke fordi afstanden er bitte (jeg har stadigvæk ca. 12.000 km tilbage (og hurra for det!)), men fordi jeg nu nærmest fysisk (i hvert fald når jeg kigger på kortet) kan mærke Danmark komme tættere dag for dag. Hvert et tråd i pedalerne vil bringe mig tættere på mine virkeligt elskede, på rugbrødet, på Skolekridtet og Labre Larverne, på adgangen til et køkken, på bibliotekerne, på Politiken, på Ideal Bar, på København og på alt det andet, jeg ser frem til – og stort set har levet uden de sidste 3½ år.

    Måske er det fuldmånen (min vist nok 44. i WT-tiden), måske er det min første ghanesiske øl (Stone Strong Lager, 5.7%), måske er det WT-opdateringerne og emails fra nær og fjern, jeg ved det ikke, men jeg har ro i kroppen her til aften, da jeg langsomt går i gang med at pakke og forberede afgangen i morgen. Er vild efter at få min WT-debut på afrikansk grund.

    Share

    Day 1.242 – The White King (w/ photos)

    Wednesday, September 2nd, 2009

    Darlings!

    Knife-grinder

    Outdoor clay kitchen...

    Hey you!

    Cooking Ghana style.

    Ghanaian beauty!

    Ghanaian beauty!

    The Cabbage People.

    One People, One Nation.

    Koforidua market, Ghana.

    Lizard, hungry.

    Koforidua main street.

    The Palm Nut Oil Factory...Weird place!

    The Palm Nut Oil Factory...Weird place!

    Village scene.

    Shower time!

    The Cabbage People.

    The Cabbage People.

    Boti Falls, Ghana.

    Boti Falls, Ghana.

    Making fufu!

    B/W

    Elderly in the village...

    Elderly in the village...

    Share

    Day 1.241 – Ghana Unplugged (w/ photos)

    Tuesday, September 1st, 2009

    Do come back ofr text…

    On my way up to the mountains...

    Roasted plantains...

    The Plantain Lady

    Thru the Windscreen...

    They had so much fun of me taking their photos!

    They had so much fun of me taking their photos!

    West African Youngsta'

    Mama Marry in Mile14 village, Ghana.

    Adorable

    Portrait

    Outdoor kitchen, Ghanaian style

    Pigsty at Uncle Edward's place...

    Modelling career ahead?

    She melted my heart...

    Armstrong to be...

    Mile14 village, Eastern Region, Ghana.

    The Cassava Factory.

    Edward at his church...

    A walk in the village with Pastor Edward

    Village kid...

    Village kids everywhere!

    Village kids everywhere!

    Share