• english
  • dk
  • /

      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes


    Archive for November, 2009

    Dag 1.331 – Vagabonding i Spanien (billeder)

    Monday, November 30th, 2009

    Málaga -> Castell de Ferro
    Distance (km) : 113
    Time on bike : 5h 08m
    Brutto time: 11.00 – 18.00
    Avg : 22.0 km/h
    Max.speed: 54.3
    Total (km) : 58.676
    Altitude: 2 m
    Difficulty: 3

    Málaga posters...

    Tune of the Day: The End – Pearl Jam

    Málaga Cathedral in morning light...

    Door on Málaga Cathedral...

    Málaga Cathedral. Impressive beast.

    Málaga Cathedral. Impressive beast.

    Leaving Málaga behind...

    Between Málaga and Nerja.

    Between Málaga and Nerja.

    Bridge over less troubled waters...

    Coast line east of Nerja, Málaga Province.

    Coast line east of Nerja, Málaga Province.

    Near Calahonda, Granada Province.

    Hey buddy!

    Goodbye day, hallo moon (and thank you for a wonderful day, again…

    Goodbye day, hallo moon (and thank you for a wonderful day, again)...

    …and the night in the changing room awaits (see tomorrow’s posting)…


    WT Top 41 Længste Cykeldage

    Sunday, November 29th, 2009

    Numerisk ordnet, længste cykeldag først. Kun cykeldage fra 150 km og op er medtaget.

    1. 300 km. Day 964 – 28NOV2008 Chancay -> Casma (trucksurf), Peru

    2. 226 km. Day 588 – 17NOV2007 Glendambo -> Bush camp, Australia

    3. 217 km. Day 977 – 11DEC2008 Chiclayo -> Piura, Peru

    4. 200 km. Day 570 – 30OCT2007 Ti-Tree -> Alice Springs, Australia

    5. 196 km. Day 564 – 24OCT2007 Dunmarra -> Renner Springs, Australia

    6. 193 km. Day 919 – 14OCT2008 Cochabamba -> Caracollo, Bolivia

    7. 183 km. Day 980 – 14DEC2008 Piura -> Máncora, Peru

    8. 184 km. Day 1150 – 02JUN2009 Hampton Springs -> Macclenny, USA

    9. 177 km. Day 1152 – 04JUN2009 Kingsland -> Savannah, USA

    10. 176 km. Day 1322 – 21NOV2009 Oualidia -> Casablanca, Morocco

    11. 175 km. Day 178 – 04OCT2006 Kashgar -> Charak, China

    12. 174 km. Day 146 – 02SEP2006 W of Gulistan -> Tashkent, Uzbekistan

    13. 174 km. Day 1027 – 30JAN2009 Don Matías -> Tarazá, Mexico

    14. 173 km. Day 145 – 01SEP2006 Samarkand -> Gulistan, Uzbekistan

    15. 170 km. Day 1124 – 07MAY2009 Matamoros, Mexico -> Riviera, USA

    16. 168 km. Day 47 – 26MAY2006 Brasov -> Snagov, Romania

    17. 165 km. Day 142 – 29AUG2006 Navoiy -> Samarkand, Uzbekistan

    18. 165 km. Day 1018 – 21JAN2009 Cali -> Zarzal, Colombia

    19. 164 km. Day 128 – 15AUG2006 Ganca -> Kurdamir, Turkey

    20. 163 km. Day 1143 – 26MAY2009 New Orleans -> Ocean Springs, USA

    21. 161 km. Day 947 – 11NOV2008 Puquio -> Nazca, Peru

    22. 158 km. Day 1231 – 22AUG2009 N of Eustis -> S of Auburn, USA

    23. 157 km. Day 906 – 01OCT2008 Potosí -> Sucre, Bolivia

    24. 157 km. Day 1326 – 25NOV2009 Souk-du-Rharb -> Tangier, Morocco

    25. 156 km. Day 87 – 05JUL2006 Ankara -> Sereflikochisar, Turkey

    26. 156 km. Day 1053 Р25FEB2009 Aguadulce -> 6 km W of Tol̩, Panama

    27. 156 km. Day 1089 – 02APR2009 Acajutla, El Salv. -> Escuintla, Guate

    28. 156 km. Day 1222 – 13AUG2009 Trois-Riviere -> Quebec City, Canada

    29. 156 km. Day 1295 – 25OCT2009 Nouakchott -> PK320, Mauretania

    30. 155 km. Day 722 – 31MAR2008 Twizel -> Oamaru, New Zealand

    31. 154 km. Day 127 – 14AUG2006 Krasny Most, Georgia -> Ganca, Azerb.

    32. 154 km. Day 1206 – 28JUL2009 Croton-on-Hudson -> Hudson, USA

    33. 153 km. Day 152 – 08SEP2006 N of Kokand -> Fergana, Uzbekistan

    34. 153 km. Day 1251 – 11SEP2009 Techiman -> Buipe, Ghana

    35. 152 km. Day 151 – 07SEP2006 Yangi Tonqin -> Kokand, Uzbekistan

    36. 151 km. Day 1005 – 08JAN2008 Otavalo -> Tulcán, Ecuador

    37. 150 km. Day 173 – 29SEP2006 East of Karabel Pass -> Kashgar, China

    38. 150 km. Day 878 Р03SEP2008 Pituil -> Bel̩n, Argentina

    39. 150 km. Day 949 – 13NOV2008 Nazca -> Ica, Peru

    40. 150 km. Day 1127 – 10MAY2009 Point Comfort -> Surfside Bch, USA

    41. 150 km. Day 1146 – 29MAY2009 Fort Walton Bch -> Mexico Bch, USA

    Hvis du ønsker at støtte WT-ekspeditionen ved at købe en af disse (for mig) legendariske cykeldage, kan det gøres her, på WTs Hall of Fame


    Dag 1.330 – Et sted for vandhunde (UK)

    Sunday, November 29th, 2009

    Torremolinos -> Málaga
    Distance (km) : 15
    Time on bike : 0h 56m
    Brutto time: 11.30 – 12.40
    Avg : 16.0 km/h
    Max.speed: 31.9
    Total (km) : 58.563
    Altitude: 10 m
    Difficulty: ½

    Early morning at the campsite in Torremolinos...

    Nice fellow cyclists, Kerstin und Markus (Germany) and me at the campsite in Torremolinos...

    Just after this photo was taken, it started dripping from above and it stayed like that all day. Me no like heavy rain, so in Málaga, after a whopping 15 km, I called it a day. So much for the sturdy RTW-adventurer, huh…

    View from my balcony at the Down Town Backpacker's, Málaga.

    While the rain kept pouring I spent 10 (!) hours straight online, updating this site, cutting the ever-faster growing grass in my mailbox, recharging all the gadgets, listening to stories from fellow travellers at the fantastic Down Town Málaga Backpacker’s.

    …and thanks to Kerstin and Markus for their leftover cheese, butter, bread, yoghurt etc. Hope you and the bikes had a pleasant flight back to Germany…


    Dag 1.329 – Costa Del Sol – hvidvaskningens højborg? (UK)

    Saturday, November 28th, 2009

    Estepona -> Torremolinos
    Distance (km) : 70
    Time on bike : 3h 49m
    Brutto time: 08.30 – 17.45
    Avg : 18.2 km/h
    Max.speed: 44.5
    Total (km) : 58.548
    Altitude: 50 m
    Difficulty: 2

    Early morning camp near Estepona...

    Pleasing WT-readers in a cafe...

    Apart from a few hours of WT-updates from Cafe Milano in Fuengirola, I spent most of today trying to get past all the holiday apartments and building craze on the infamous Costa Del Sol. Parts of it was quite pretty, but not quite worth a photo. So much money in this area. So many great cars. They say this corner of Europe is the ultimate stronghold of the whitewashing machinery going on…

    Fuengirola paseo marítimo...


    Dag 1.328 – Klippen Gibraltar (UK)

    Friday, November 27th, 2009

    Algeciras -> Estepona
    Distance (km) : 81
    Time on bike : 5h 07m
    Brutto time: 08.20 – 18.20
    Avg : 15.8 km/h
    Max.speed: 53.2
    Total (km) : 58.478
    Altitude: 1 m
    Difficulty: 2

    First wild camp back on European soil. Just outside of Algeciras.

    The Rock, Gibraltar.

    Since I was in the neighborhood, I decided to give Gibraltar, The Rock a quick look. Weird thing checking out of Spain just 12 hours after I entered. This is officially The United Kingdom, as we’d all know.

    How I've missed huge and cheap supermarkets.

    Welcome to Gibraltar...

    The Rock of Gibraltar...

    Me in front of the rock and the Koga...

    Old town in Gibraltar.

    On Europa Road...

    Old town in Gibraltar.

    So British (mail box), so Dutch (my bike)...

    Shopping frenzy in Gibraltar Town...

    The huge Rock from afar...

    Fine first cycling day in Spain...

    Fine first cycling day in Spain...


    Dag 1.327 – Endelig Europa (DK)

    Thursday, November 26th, 2009

    Tangier (MA) -> Algeciras (SP)
    Distance (km) : 9
    Time on bike : 0h 59m
    Brutto time: 12.00 – 20.20
    Avg : 8.8 km/h
    Max.speed: 32.5
    Total (km) : 58.397
    Altitude: 10 m
    Difficulty: 0

    Tangier 2009.

    Tangier ladies...

    Tangier 2009.

    Tangier 2009.

    Tangier medina and my Mamora Hotel...

    Ready for Europe!

    This piece of paper legitimately got me back to mainland Europe...

    This was my first sight of Europe in 3 years + 5 months…I didn’t cry.

    This was my first sight of Europe in 3 years + 5 months...

    My gear ready to exit the ferry, enter Europe.

    Algeciras harbour.


    Nyhedsbrev fra Tangier, Marokko (UK)

    Thursday, November 26th, 2009

    Sitting in my hotel room in Tangier at the northern tip of Morocco, just a few hours before I’ll catch a ferry across the Strait of Gibraltar to Algeciras, Spain, I feel extremely excited that I’m going back to mainland Europe, 3 years and 5 months (or some 52.000 km) since I left it in Istanbul during the World Cup Soccer in June 2006.

    It’s impossible for me not to get emotional about the whole thing, about the fact that I’m going to pull this mad round-the-world-by-bicycle expedition off, that I’m going to finish it, finish what has been my dream and my life for the last 1.327 days. Every piece of DNA in my body knows that this is the very end of what at first (and at several times after, believe me!) seemed like an almost impossible dream of infinite asphalt, when Martin and I took off in Copenhagen, April 2006.

    Thinking about this on my way to Tangier yesterday I had a strong, emotional wave rushing through me, a wave that’s been building up inside of me possibly since I left my country, my family, my friends, and everything else. Tears (and I don’t expect them to be the last of its kind) fell on the asphalt, on the bike, my trusty, sole companion. It feels so heavy, this situation, and yet I feel immensely elevated, proud, and delighted about it all.

    A mere 11 weeks and 5.600 km after I left the Ghanaian capital Accra on the Bay of Guinea, 6 degrees north of the Equator, I’m leaving Africa, my last continent, altogether. Knowing that the next few months up through Western Europe will be the last in WT history intensifies the moment, makes me want to relish every stroke of the pedals (no matter how cold those European winter nights will be lying in my tent), and makes it all too clear to me that never again will I be as free, unconcerned, and egoistically uncommitted – or as lonely and distant (psychologically more than physically) from my beloved ones.

    I’m ready to go home. I’m ready to be home. What it will be like in Denmark after nearly 4 years on the go, what I’ll do, I’ve got not idea (well, a few maybe). That’s another challenge for another time. But I do know that I miss my family and my friends more than anything I’ve ever missed, and that’s all the reason I need to be going home (plus, yes, I’m running out of continents too!).

    Much as I’ve enjoyed this huge challenge – and I feel incredible grateful for all the moments (of joy, of challenge, of excitement, of beauty), for the places, the faces, for the perceptible and the more subtle ways that this expedition (and my contact with all facets of this wonderful world) has forever changed me (or not) – that is the WT, a seven-nation army couldn’t stop me now (maybe a freak encounter with an extraordinarily fine Andalusian beauty could make me consider pulling the breaks, thogh). I’m going home.

    Even my bike has been eager to get back to Europe lately. Yesterday, e.g. saw us flying north along the Atlantic coast with an average of 24 km/h over 157 km, and my bike’s behaving like a mule that rapidly and semi-automatically is headed for the barn after a long days’ work in the fields. Don’t blame the bike: No matter how you look at it, 58.389 km is a long day’s work.

    Now if you’d excuse me for a second. I’ve got a ferry to catch and a (last) bit of cycling to do. I will get back to you at some point, but do expect long delays and silences.

    Thanks for the attention, thanks for letting me have someone to share this adventure with, thanks for your perpetual support and encouragement.



    Dag 1.326 – Chuck Norris ved Afrikas ende (UK)

    Wednesday, November 25th, 2009

    Souk-el-Arba-di-Rharb -> Tangier
    Distance (km) : 157
    Time on bike : 6h 36m
    Brutto time: 07.00 – 16.00
    Avg : 24.0 km/h
    Max.speed: 51.1
    Total (km) : 58.389
    Altitude: 20 m
    Difficulty: 3½

    Sunrise over northern Morocco...

    It’s another early-bird start for me, leaving the village with the not-so-easy name Souk-el-Arba-di-Rharb before sunrise. Seemed like those villagers had never seen a white man before, and so I spent a few hours last night, munching my way through town, while the male part (being the only part) of the townspeople kept staring incessantly at me.

    One guy even tried talking to me. Chuck Norris, Chuck Norris! he exclaimed as he saw me pedaling into town.

    Morning jedis

    Agriculture near Larache, Morocco.

    Agriculture near Larache, Morocco.

    This is Chuck Norris…

    Tired, dirty, and content in Tangier - last port of call in Africa...

    As my newsletter stated, it’s a very emotional thing for me having arrived here in Tangier, the last port-of-call on African soil.


    Dag 1.325 – Perfekte forhold (UK)

    Tuesday, November 24th, 2009

    Rabat -> Souk-el-Arba-di-Rharb
    Distance (km) : 114
    Time on bike : 4h 57m
    Brutto time: 10.30 – 16.30
    Avg : 23.0 (yeah!) km/h
    Max.speed: 40.2
    Total (km) : 58.231
    Altitude: 30 m
    Difficulty: 3

    What do you do when you wanna go sightseeing and get going at the same time?

    Rabat architecture...

    You apply the good old business deal, 2-for-1, to the day and do both. I’m up early (Moroccans seem to be one bunch of sleepyheads), head for the massive and dead-quite (pun unintentional) cemetery next to the crashing waves of the Atlantic Ocean.

    Enormous graveyard in Rabat.

    As always, it’s an eerie sight looking at thousands of symmetrical gravestones. I was always fond of cemeteries for some reason.

    Enormous graveyard in Rabat.

    Enormous graveyard in Rabat.

    Rabat kasbah entrance...

    Rabat kasbah door...

    Rabat kasbah door...

    View of Sale from Rabat's kasbah...

    Rabat kasbah alley...

    Rabat kasbah alley...

    Kasbah door...

    Rabat kasbah entrance...

    Rabat medina...

    Rabat medina...

    Rabat medina...

    Rabat medina...

    A bike, a woman, a kid.

    Hmm, fresh morning bread

    So after a few turbo hours of touring Rabat on foot, it’s back to my pink room, get packed and well before noon I’m off again, less than 18 hours after my arrival in the capital. This is how I like it. Bit of this, bit of that…(Don’t get me wrong. I’m not being promiscuous here 🙂 )

    Plantation north of Rabat...

    Bands of the Day: Kent and The Killers.

    Sometimes I just need a bit of good old rock in my ears, to keep the energy high.

    On their way to work?

    The road north of Rabat is flat, and for a change I’m favoured by a sweet tail/cross/no wind that makes this a fairly snappy day. Conditions are perfect (but not quite like these guys would have it).

    This is one heavy loaded truck!


    Dag 1.324 – Kundera & det at pisse i hÃ¥ndvasken…

    Monday, November 23rd, 2009

    Casablanca -> Rabat
    Distance (km) : 92
    Time on bike : 5h 16m
    Brutto time: 07.55 – 16.00
    Avg : 17.4 km/h
    Max.speed: 31.8
    Total (km) : 58.117
    Altitude: 15 m
    Difficulty: 3½

    This is how I like it!

    Palm-lined promenade in Mohammedia, Morocco.

    I get punished twice today. 1. Bad headwinds. 2. Ugly industrial suburbia north of Casablanca.

    With the strong headwinds howling and with a mind that (today) just wanna get going, it’s really hard for me to keep the motivation on my side, the frustration on the other.

    Palm-lined promenade in Mohammedia, Morocco.

    Yes, the above palm-lined shots look kind of pretty, but they say nothing about the fucking headwinds! Or the constant attention (the stupid kind, if there ever was one) from onlookers, passers-by, everyone. I try to ignore everything and everybody, by just looking ahead of me, on the white stripe on the asphalt, but I hate myself for being such a prick, for being so openly rude and rejecting, so arrogant. I don’t quite recognize myself this way, but it’s my way of surviving mentally, a protective shield.

    The other side of life...

    Rabat city walls (and the Koga).

    I make it to the capital, though. From one metropole to another. Feels great. And my pink room even has a washbasin that – as long as I’m accomodating room #2 – has a dual function as a normal washbasin and as a urinal (Mr. Kundera wasn’t right: it’s not only doctors who piss in the sink). Solo traveling has certain kinds of freedoms…

    My hotel in Rabat (aka The Pink Hotel)...

    Rabat market...

    Rabat market...

    A Wonderland.

    Rabat Skyline...

    Rabat city walls.

    Dig in!

    Please note, kids. Pissing in the sink is wrong. Don’t try it at home. People (incl. your mom and dad) might find it disgusting. It is disgusting. Your friends will mock you when they find out. And they will as kids always do. It will only the start of your personal going astray. You won’t succeed in life. Don’t do it!

    In the pink room. Rabat, November 2009.


    Dag 1.323 – Fri fod i Casablanca (UK)

    Sunday, November 22nd, 2009

    0 km etc.

    My room with a view in Casablanca.

    Hotel Excelsior, Casablanca.

    Casablanca, autumn 2009.

    Immediately, I fall in love with Casablanca on my early morning stroll through the center of town, the medina and wherever my itchy feet take me. Decadent, glorious, modern, falling apart, crumbling, alive, quiet, buzzing, grandiose are words that come to mind roaming at large in the city of 3.8 mio. inhabitants. I hope these visuals show my love-at-first-sight for Casablanca.

    Casablanca architecture.

    The ruined Hotel Lincoln, Casablanca.

    Volubilis Hotel, Casablanca.

    Casablanca architecture.

    Casablanca café...

    Casablanca main post office...

    Grande Place Mohammed V, Casablanca...

    Grande Place Mohammed V, Casablanca...

    Casablanca Cathedral.

    Blvd. Rashid, Casablanca.

    Casablanca medina...

    Casablanca medina...

    Casablanca medina...

    Casablanca medina...

    Casablanca medina...

    Casablanca medina...

    Casablanca medina...


    Dag 1.322 – En cykel kaldet Pegasus (UK)

    Saturday, November 21st, 2009

    Oualidia -> Casablanca
    Distance (km) : 176!
    Time on bike : 7h 43m
    Brutto time: 07.55 – 18.45
    Avg : 22.7 km/h
    Max.speed: 42.5
    Total (km) : 58.026
    Altitude: 30 m
    Difficulty: 4½

    I was too busy in the saddle today to take photos and notes. Didn’t want to ruin the momentum. I’m flying all day, adrenalin rushing, Koga like Pegasus, landscape apparently quite boring, but I didn’t pay too much attention so who cares anyway. Can’t believe I make it all the way to Casablanca! It wasn’t even in my wildest thoughts when I left Oualidia this morning. It’s Saturday night in Casablanca – Morocco’s premier party city (doesn’t say a lot in this Muslim country) – but I won’t be worth much after pedaling more than 4 marathons today.

    Coffee and pancakes (of sorts) in Oualidia...

    Getting ready for a new day in the saddle...

    My first forest for quite a while...

    58.000 km. South of Casablanca, Morocco.


    Dag 1.321 – Plask

    Friday, November 20th, 2009

    Safi -> Oualidia
    Distance (km) : 66
    Time on bike : 3h 36m
    Brutto time: 09.10 – 14.30
    Avg : 18.2 km/h
    Max.speed: 47.7
    Total (km) : 57.850
    Altitude: 50 m
    Difficulty: 2½

    Safi medina wall/tower...

    Mosque just outside of Safi.

    Lingering in mid-air?

    Spectacular coastline north of Safi...

    Fine coastal cycling north of Safi...

    Spectacular coastline north of Safi...

    A Happy Cyclist.

    Beautiful Oualidia...



    More splish-splash


    More splish-splash


    Dag 1.320 – En anakronisme

    Thursday, November 19th, 2009

    Essaouira -> Safi
    Distance (km) : 122
    Time on bike : 7h 27m 27s
    Brutto time: 08.30 – 18.45
    Avg : 16.3 km/h
    Max.speed: 56.5
    Total (km) : 57.784
    Altitude: 10 m
    Difficulty: 4

    View just north of Essaouira.

    Hey fella'!

    Fine coastal cycling north of Essaouira.

    A Long Road...

    Muleposen aka The Nosebag


    Typical, not very interesting, Moroccan village.

    Sunset near Safi, Morocco.

    It’s not all pretty in Morocco. I even got some dubious acid rain drops in my eyes entering the city of Safi. Wrong, so wrong. Treat her well, Mother Nature.

    Entering industrial Safi...

    Anachronistically, this is yesterday’s delicious dinner in Essaouira…

    For Trina and Mike...

    Fabulous tajine viande with almonds and plums...Yumm!


    Dag 1.319 – Lovecats

    Wednesday, November 18th, 2009

    0 km etc. But lots of walking, Canon shooting, WT-updates, great food, turbo (WT style)…

    Spice pyramids...

    Simply irresistable!

    The Begging Jedi

    Essaouira medina...

    Essaouira port...

    Essaouira medina...

    I might need a bit of that stuff!

    Colours of Essaouira


    Cute, aren't they?

    Essaouira port...

    Essaouira medina...

    Hole-in-the-wall eatery...

    Another friend of mine...

    Essaouira by night...


    New Photo Albums From Burkina Faso & Mali

    Wednesday, November 18th, 2009

    Besides wonderful Moroccan food, the odd cold beer, 0 km cycling days, cruising around the walled medina, thinking about plans for the European (and last) leg of the WT-Expedition, I’m enjoying superfast internet here in Essaouira on central Morrocco’s Atlantic coast, and thus, I’ve made some new photo albums for you (and me too).

    As always, I recommend you click the 4-arrow icon in the lower right hand corner of the album itself, to view the photos full-screen, with the text box activated. Choice is yours.

    1. Slideshow from Burkina Faso (95 photos)

    2. Slideshow from Mali (100 photos)

    You can also see the photos on Flickr (Burkina Faso pix here, Mali pix here), the usual way.

    Also, the WT-diary is fully updated too (as of Day 1.317).

    English version (with a few DK only entries) here.

    Danish version (with a few UK only entries) here.

    Nicolai (Essaouira, Atlantic Morocco)

    What Else Could Be New?

    What’s In My Bags?

    Profile update (in Danish here)

    WT Top 16 Value-For-Money Countries


    Dag 1.318 – Indtryk fra medinaen

    Tuesday, November 17th, 2009

    No gibberish today. Just visuals. This is Essaouira for you, dear WT-reader…

    Essaouira medina...

    Essaouira medina...

    Essaouira medina...

    Cat, not hungry...

    Begging, Essaouira style...

    Essaouira medina from above...

    Old Man & The Sea...

    Brekkie on top of Majestic Hotel, Essaouira.

    Tourist merchandise in Essaouira.

    Essaouira ramparts (and the jedi)

    Boats, Essaouira.


    Essaouira port...

    Fishermen, Essaouira, November 2009.

    Essaouira port...

    Essaouira port...


    Essaouira port...

    Essaouira port...

    Essaouira port...

    Essaouira port...

    Lunch time!

    An Essaouira Classic!


    Dag 1.317 – Ahhh, Essasouira! (UK)

    Monday, November 16th, 2009

    Tamri -> Essaouira
    Distance (km) : 115
    Time on bike : 6h 0m
    Brutto time: 08.55 – 16.30
    Avg : 19.2 km/h
    Max.speed: 50.2
    Total (km) : 57.662
    Altitude: 10 m
    Difficulty: 4

    View from my hotel's terrasse in Tamri.

    Minor incline north of Tamri...

    Lots of ups and downs again today. Three mini-passes, all around 400m, have to be climbed besides numerous climbs that all up make for a sweaty day in the saddle. Landscape is impressive and makes it all more than worthwhile.

    Incline north of Tamri, Morocco.

    North of Tamri, Morocco.

    Wild West Territory south of Essaouira.

    Tree-climbing goats!

    A bike, two flags and a donkey...

    Arriving in Essaouira after 264 km and 13 hours of riding since I left Tiznit yesterday morning, feels…well, great! I recognize the medina – where I find a cheap and simple room at Hotel Majestic (the name’s more majestic than the real deal, but the view over Essaouira from the 5th top floor terrasse is unbeatable) – from my visit with childhood friend “Box” in 2005, and for good times’ sake I track down the same bar where we used to go, and have a beer (the first cold one in some 40 days!) with a view over the harbour.

    Dry and sparsely populated...

    Logistic Reflection of the Day:
    Since I left Accra, Ghana 73 days ago, I’ve cycled 4.878 km through West Africa. If I keep going at this rate, I’ll be back in Denmark even before you can spell this word


    Dag 1.316 – Barndomsminder i Agadir (UK)

    Sunday, November 15th, 2009

    Tiznit -> Tamri
    Distance (km) : 149
    Time on bike : 6h 52m
    Brutto time: 08.45 – 18.45
    Avg : 21.6 km/h
    Max.speed: 44.2
    Total (km) : 57.546
    Altitude: 50 m
    Difficulty: 3½

    If the day were to have an Indian tribe name, it would have to be Crazy Horse Day.

    I’m flying right from the start leaving Tiznit. The wind’s in my back (or slightly from the right, but still favourable), landscape’s empty and monotonous, traffic’s quite heavy on the shoulderless Route National 1, so no music today as I want to be able to hear vehicles from behind.

    Leaving Tiznit...

    Souss plains south of Agadir...

    In the early afternoon I reach Agadir – the 700.000 inhab. package-tourist hotspot that I visited first time in 1986. My plan as I set out this morning was to chill for a little while in Agadir, eating well, lazing etc. but once there, something spurred me to just keep going north. Though I wouldn’t mind a bit of nightlife action going on, and despite the kind contribution from Luc & Lucia in Tiznit, I felt a bit too anorectic with my money for all the glitter and glamour in Agadir. I have a quick poke at the hotel me and my family stayed 23 years ago (it’s still there!) and soon head off again.

    Agadir from the north...

    And I’m in for a visual treat, north of Agadir. Come along…

    Atlantic beach north of Agadir...

    Another great slice of Atlantic coast north of Agadir...

    Shadows in Morocco.

    Rocky hillsides near Cap Tamri.

    Cycling into the mist...

    Cycling into the mist. Near Tamri, Morocco.

    Unforgettable Atlantic sunset at Cap Tamri...

    I reach the village Tamri long after sunset, 149 km, but feel surprisingly fine after nearly 7 hours of pedalling. Crazy Horse Day…

    Unforgettable Atlantic sunset at Cap Tamri...


    Dag 1.315 – 2005 + 2009 (UK)

    Saturday, November 14th, 2009

    0 km etc.

    Day off in Tiznit. I wake up way too early, with my head buzzing with thoughts, route plans, plans for the day, and other hyper stuff.

    Tiznit city walls...

    The Apple Man.

    Tiznit city walls

    As I remember from my first visit in 2005, Tiznit is a lovely, untouristy place, easily manageable by foot and full of that laid-back Moroccan every day life that I’ve always loved.

    Tiznit vendor.

    I, myself, could have asked for a bit for laid-back day off the bike today – but I get a lot of things done in the WT/Email department, and that gives a certain pleasure too…

    My room at Tiznit's Hotel Touristes...


    Dag 1.314 – Luc & Lucia (UK)

    Friday, November 13th, 2009

    Sidi Ifni -> Tiznit
    Distance (km) : 75
    Time on bike : 4h 12m
    Brutto time: 09.00 – 15.30
    Avg : 17.7 km/h
    Max.speed: 72.2
    Total (km) : 57.398
    Altitude: 224 m
    Difficulty: 2½

    I’m back. This time with more photos, less verbal crap.

    Sidi Ifni morning

    As my Michelin map promised it’s to be a beautiful cycling day along the Atlantic coast north of Sidi Ifni. It’s a winding road with endless smaller ups and downs and the wind is up and running – luckily mostly my way today, and thus a fraction of the imbalance on the wind-fairness-barometer (don’t worry, it only exists in my book) vanishes.

    Legzira Beach, north of Sidi Ifni

    Legzira Beach

    Coastal cycling south of Mirleft...

    Mirleft's northern beaches...

    The social highlight of the day (month?) is Luc & Lucia, a French/Italian couple who flag me down in the middle of nowhere from their rental car. I stop. Are You Nicolai?, Luc, the driver asks me. There’s no denying that and it soon turns out that Luc’s been following my journey for quite a while (since somewhere in Asia, as I recall it), and now we happen to meet south of Mirleft. We have a great, mentally uplifting (on my part) chat, they hand me biscuits and wet towels (with a sweet cucumber scent that has highly enlightened the inside life of my right front pannier! Thanks, Lucia) and then we part again.

    Luc & Lucia...

    Great beach south of Mirleft

    On the road to Tiznit...

    Guy on Motobecane moped

    I’m practically flying the last 15 km to Tiznit, thanks to a heavy-duty tailwind that I’ve been dreaming about for months. Fists air pumping, smile wide. I just feel like keep going through the night, but settle down in Tiznit, at the fine Hotel Touristes inside the city walls where I stayed back in December 2005 as well. Nostalgia rules.

    Tiznit City Wall

    Veiled up!

    By chance, I run into Luc and Lucia tonight again, so we find a restaurant and let the hours roll pleasantly by while we talk and talk and talk and the company’s great. At the end of the night, Luc suddenly hands me to large banknotes and explains they won’t need them since they are going back to Dublin, Ireland (where they live/work) the following day. I’m positively flabbergasted, somehow hesitantly accept the very kind offer (and God bless you both) and then we part again. Heart full – and wallet less thin.

    Tiznit sunset hour...


    Dag 1.313 – Lykkelig om navlen (DK)

    Thursday, November 12th, 2009

    Guelmime -> Sidi Ifni
    Distance (km) : 58
    Time on bike : 3h 11m
    Brutto time: 09.00 – 13.20
    Avg : 18.2 km/h
    Max.speed: 59.1
    Total (km) : 57.323
    Altitude: 25 m
    Difficulty: 2

    Det arabisk, der tales her i Marokko, kan næppe beskyldes for at være noget smukt sprog. Til gengæld har landet en af verdens smukkeste befolkninger udi gæstfrihedens navn.

    Smuk, smuk bjergkørsel hele dagen. Jeg sprudler over at være kommet til Sidi Ifni og har krølle på masten, svaj på præsidenten.

    Det var først i 1969, at Sidi Ifni officielt overgik fra spansk til marokkansk kontrol (se mere her), og særligt det ældre segment taler stadig spansk som førstesprog. SÃ¥ledes bliver jeg af en gammelrynket jedikriger (han var iklædt jellaba) siddende i skyggen op ad en husmur hilst velkommen med et “buenas tardes, señor”.

    PÃ¥ en restaurant i Sidi Ifni fÃ¥r jeg straks selskab af en stor, grÃ¥hvid hankat, der tillidsfuldt hopper op i mit skød (bare det altid var sÃ¥ nemt) og gÃ¥r i en apatisk kattetrance, sÃ¥ snart den fÃ¥r lov til at stikke snuden ind i min svedige cykeltrøje. Den forsvinder ligesom fra omverdenen – med forpoterne æltende pÃ¥ klassisk kattefacon – og lader til at glemmer, at den normalt er en stærk hankat og bliver som en smørblød baby i mine arme.

    Bortset fra kattetrancen, får jeg også tid til at nyde min tajine, der får mig til at savle som katten gjorde i min cykeltrøje, og jeg er helt lykkelig om navlen, da jeg rejser mig og går ud og finder et primitivt værelse på Hotel Liberte (20 DKK). Livet er så meget bedre end dets omdømme.

    Som turist kræver det en ihærdig indsats og blind fornægtelse ikke at holde af Marokko som destination. For mig at se rummer landet alt (måske bortset fra en florerende øl- og barkultur og knapt så påklædte piger), hvad man kunne ønske sig.


    Dag 1.312 – Zülles rejsning (DK)

    Wednesday, November 11th, 2009

    Tan Tan -> Guelmime
    Distance (km) : 129
    Time on bike : 6h 53m
    Brutto time: 08.30 – 17.45
    Avg : 18.7 km/h
    Max.speed: 59.4
    Total (km) : 57.265
    Altitude: 100 m
    Difficulty: 3½

    Flagene hænger slapt på stængerne ved det royale palads et stenkast fra mit hotel til morgen. Jeg, derimod, har høj rejsning over synet. Nul vind. Zülle knejser.

    Jeg stopper pÃ¥ en tankstation i Tan Tan sÃ¥ megen luft i dækkene, at jeg bringer slangerne i tarmslyngsfare. De er stenhÃ¥rde og knejsende. FÃ¥r i samme operation højtryksspulet kæde og gearsystem, som har samlet en lille del af Sahara op undervejs. Dette skal blive godt…

    Det er en fantastisk cykeldag. Cykelglæden er tilbage, omvendt proportionel med modvinden, der har taget et styrtdyk og kun vågner med det ene øje ud på eftermiddagen, men som aldrig når at blive en regulær gene i dag. Flotte, nøgne wildwest-scenerier overalt omkring mig, hvilket særligt de mange kortere op- og nedstigninger bevidner.

    Min knyttede næver flyver hyppigt sejrrigt i vejret (der var ingen sejr, det var bare en følelse) pÃ¥ samme mÃ¥de som de – Inshallah! – vil gøre det næste sommer

    Jeg kommer forbi to små kaffehuse i dag, hvor jeg fylder vand på flaskerne, kaffe og yogurt på maven, men møder ellers ingen bebyggelser overhovedet undervejs i dag.
    Jeg bliver mange gange mindet om, hvorfor jeg holder så meget af Marokko. Farverne i de endeløse landskaber, klimaet, og den vanvittige gæstfrihed og imødekommenhed, jeg møder overalt, er nogle af grundene.

    Solnedsgangstimen ind mod Guelmime (ca. 90.000 indb.) er uforglemmelig smuk og adrenalinramt. Det har været en lang arbejdsdag, og Zülle har leveret varen.

    Receptionistpigerne pÃ¥ Hotel Alag er fjantne og lureflirter inde bag sløret. Den ene af dem, Habiba, spørger om jeg er gift og begynder pÃ¥ en serie ægteskabelige tilnærmelser og vi-ku-gifte-os etc, men jeg er ikke i humør til det show, sÃ¥ jeg peger bare kækt pÃ¥ nøglen til mit værelse #15 og indikerer, at det er dér, jeg hører hjemme, hvis hun vil ha’ god ballede.

    Efter næsten 7 timers cykling, gælder det for mig om at bruge dagens sidste energi effektivt for ikke at løbe tør, så jeg hopper i det gasopvarmede bad, går ud og sætter store mængder føde til livs, shopper lidt til morgendagen og fader så ud med laptoppen på maven hjemme på mit værelse (uden gæster).

    Det er rart at være udmattet, fysisk træt efter en lang cykeldag i stedet for at være frustreret over den forbandede modvind. Hvis den eksisterer, så er dette den rigtige følelse efter endt arbejdsdag.


    WT Top 16 Value-For-Money-lande (UK)

    Tuesday, November 10th, 2009

    – This list is primarily based on a quality/price ratio (prices for food, accommodation, and over-all daily needs), but more delicate factors such as infrastructure, general standard of living, standard of restaurants/food stalls, hygiejne, availability of food and drinking water etc. are also included in the final – and, do keep in mind, thoroughly personal – verdict.

    – Vietnam and Indonesia might strictly speaking be the cheapest countries I’ve been to, but in this context they are overtaken by other countries (e.g Thailand) on the equally important quality-parameter.

    – Bolivia is generally cheaper than neighboring Peru, but Peru generally sports a higher standard of living, better infrastructure, higher standard of accommodation, wider range of goods, which explains its ranking above Bolivia.

    – A note on the USA; I haven’t considered the accommodation price parameter since I very rarely (twice!) paid for my accommodation during my 3-month stay (thanks to all lawns and hosts involved). If I were to include this in the assessment, it would have knocked out the US of this list. But as in Australia, Canada, and New Zealand (who didn’t make the list) you do get a lot of freebies (e.g beautiful libraries with books, magazines, wifi, clean toilets) that you’d have to pay for in other countries, and I found the ubiquitous and extremely well-stocked supermarkets very good value and of a high standard.

    WT Top 16 Value-For-Money Countries

    1. Thailand
    2. Nepal
    3. Peru
    4. Vietnam
    5. Indonesia
    6. Bolivia
    7. Morocco
    8. Colombia
    9. Ecuador
    10. Mexico
    11. Nicaragua
    12. Guatemala
    13. Malaysia
    14. Argentina
    15. USA
    16. Ghana


    Dag 1.311 – Venstre (DK)

    Tuesday, November 10th, 2009

    Da jeg tjekkede ind pÃ¥ Hotel Bir Anzazane i gÃ¥r, bemærkede den venlige gut bag skranken med et “Arhhh! You write with…” (her slap hans ordforrÃ¥d op) og pegede pÃ¥ min venstre hÃ¥nd. Jeg nikker og har igen bare lyst til at tilføje, at jeg ikke tørrer røv med dén hÃ¥nd ogsÃ¥, men han er en meget venlig mand og fortjener bedre end mine platte næsvisheder, sÃ¥ det bliver ved den nikkende bekræftelse.

    Det er Store Skrive/Au Lait/Internet/Au Lait/Sightseeing/Internet-dag i dag. Crazy aktivitet.


    Profilen opdateret (DK)

    Monday, November 9th, 2009

    Jeg føler mig temmelig sikker pÃ¥, at du ikke vidste (eller interesserede dig for, for den sags skyld) alt dette om WT-ekspeditionen, om mig og dertilhørende tilbøjeligheder etc. …

    Se komplet profil-opdatering her


    Dag 1.310 – Moralens mast er hejst (DK)

    Monday, November 9th, 2009

    Tan Tan Plage -> Tan Tan
    Distance (km) : 25
    Time on bike : 1h 45m
    Brutto time: 11.20 – 13.30
    Avg : 14.5 km/h
    Max.speed: 42.2
    Total (km) : 57.136
    Altitude: 40 m
    Difficulty: 1½

    Det blev alligevel kun til én hviledag (to nætter) her i Tan Tan Plage. Var ellers besluttet på at blive en ekstra dag, men udsigten til en lang skrivedag tiltaler mig mindre end udsigten til sceneskift, så ved 11-tiden pakker jeg mit gear, checker ud, nyder min (foreløbigt) sidste kop au lait i hotelrestauranten med udsigt over Atlanterhavet (og hvor i verden kan man ellers have den fornøjelse til kun 3.20 DKK?) og siger farvel til det hjertelige personale (altid mandligt) på Hotel La Belle Vue.

    Sidevinden på vejen mod Tan Tan er vanvittig og så kraftig, at jeg nærmest kan lægge mig ind i den på Kogaen. Rekylvinden fra forbipasserende lastbiler skubber mig flere gange af asfalten, der er smal og skulderløs.

    Landskabet er flad, nøgen stenørken, kun afbrudt af en mindre stigning (måske 100 højdemeter) op til et (endnu mere sidevindsramt) plateau, hvor Tan Tans lufthavn ligger. Jeg har kun 25 km til Tan Tan, så jeg holder den moralske mast hejst og forundres (snarere end frustreres) af vindens forbandede kræfter.

    Aftenens besøg pÃ¥ en internetcafé er et boost, som ellers kun medvinden kan give. Der er velkommen aktivitet pÃ¥ WTs Hall of Fame, og selvom jeg vægrer mig ved at indrømme det, for WT er et lystbarn, der deler uden betingelser, sÃ¥ er det en enorm motivation for mine dagbogsskriverier, for de tusindvis af timer jeg gennem de sidste 1.310 dage har brugt i selskab med WT og dens ajourførelse. Jeg er lidt led ved at indrømme det, men der er vist intet odiøst, intet moralsk forkert ved det. Opbakning (enten i moralsk eller monetær form) giver gejst, det plejer min retfærdighedsfølelse – og kun guderne mÃ¥tte vide, hvor meget det betyder for mig.

    (Fodnoteafdelingen starter her)

    Tak til Mr. MacNamara, Hr. Strøbæk, Don A og alle andre for støtte og opmuntring.


    Dag 1.309 – Men jeg tørrer ikke røv med hÃ¥nden(DK)

    Sunday, November 8th, 2009

    0 km etc.


    NÃ¥r jeg spiser offentligt her i Marokko er jeg ganske bevidst om, at folk nok bemærker, at jeg (ogsÃ¥) spiser med venstre (den urene) hÃ¥nd, og selvom jeg – afhængigt af situation og sult – normalt skruer lidt ned for brugen af den beskidte lab for ikke at virke Ã¥benlyst provokerende, sÃ¥ har jeg lyst til bare at rÃ¥de hysterisk, at jeg bruger WC-papir og ikke tørrer røv med hÃ¥nden! Nogle gange ville jeg ønske jeg kunne finde knappen, der slÃ¥r hensynsfuldheden fra.

    Jeg drikker kaffe.

    Jeg går på nettet.

    Jeg spiser tajine.

    Jeg vasker mit tøj i en spand på toilettet.

    Jeg oplader mit grej.

    Jeg drikker kaffe.

    Jeg ser en film på laptoppen.

    Jeg ser solnedgangen.

    Jeg glædes.

    Jeg spiser mere tajine.

    Jeg er i så godt humør, at jeg giver drikkepenge.

    Jeg spiser 1 kg mandariner.

    Jeg kigger på mit Marokko-kort på laptoppen.

    Jeg falder i søvn.


    Dag 1.308 – Tango med vinden (DK)

    Saturday, November 7th, 2009

    Sidi Akhfennir -> Tan Tan Plage
    Distance (km) : 93
    Time on bike : 6h 02m
    Brutto time: 07.50 – 16.50
    Avg : 15.3 km/h
    Max.speed: 46.1
    Total (km) : 57.111
    Altitude: 2 m
    Difficulty: 4

    Ny dag, ny optimisme.

    Der er ingen vind her til morgen. Vimplerne stÃ¥r triste og slatne pÃ¥ flagstængerne, da jeg kigger ud af vinduet pÃ¥ Hotel Atlas. Det er lykke- og adrenalinfremkaldende for min modvindsplagede psyke – og virkelig godt nyt for Zülle, der slÃ¥r smut med halen allerede inden morgenkaffen.

    Men brændt barn skyr ilden, og efter de sidste måneders modvind er det en udfordring at bevare optimismen og tro på at vinden vil forblive i sit vinterhi i dag. Glæden (livs- og i højere grad cykel-) er tilbage igen. Solen vælter ind over mig, og det er en fantastisk formiddag, med kun svag modvind, og et gennemsnit i sadlen på 17.4 km/t, da jeg ved middagstid gør holdt ved en stor kløft (Oued) og hugger makrelmadder i mig.

    Jeg er for alvor ude af troperne nu, og dagens kviksølvtal når ikke over 22. Solen hænger selv ved middagstid kun dovent på himmelhvælvingen (som på en dansk sommerdag), langt fra zenits storhedstid. Den centraleuropæiske vinter bliver en barsk omgang for tropevante Zülle.

    Efter frokost vÃ¥gner vinden. Langsomt og i crescendo. Det brændte barn i mig vræler. Tyndskiden løber ud af mig. Psykosomatikken er en magtfuld størrelse – eller ogsÃ¥ var det gÃ¥rsdagens tajine.

    Jeg fÃ¥r masser af klapsalver, løftede tommelfingre og opmuntrende bildyt dagen lang, og det er jo alt sammen fint nok, men det som virkelig motiverer (og demotiverer) er vindens kispusleg med mig. I takt med vindens tiltag ud pÃ¥ eftermiddagen genspiller jeg mantraet “Schhh, Nicolai, ikke la’ dig gÃ¥ pÃ¥ af vinden, don’t let it bring you down”.

    Dagens Tone: Sick Muse – Metric

    Lidt før El Ouatia (aka Tan Tan Plage og El Watia) taber jeg for 3. gang i dag sikkerhedsproppen, og mÃ¥ gøre et meget pludseligt nødstop midt i ingenmandsland, bag en ankelhøj busk pÃ¥ størrelse med en dusk persille – og altsÃ¥ til skue for alt og alle, men nÃ¥r nøden er størst dropper man hurtigt sin vestligt tillærte forfængelighed.

    Hotel La Belle Vue i Tan Tan Plage ligger lige ud til Atlanterhavet (og en fin, mørk og forblæst sandstrand) og tilbyder priser halvt så høje priser som den franskejede nabo. Valget er let. Min glæde over at være kommet frem tiltager lige så hurtigt som vinden tiltog i dag. Noget for noget.


    Dag 1.307 – Sandblæsning & En lurende psykose (DK)

    Friday, November 6th, 2009

    Tarfaya -> Sidi Akhfennir
    Distance (km) : 13.6
    Time on bike : 1h 17m
    Brutto time: 08.25 – 13.00
    Avg : 10.6! km/h
    Max.speed: 18.5
    Total (km) : 57.018
    Altitude: 3 m
    Difficulty: N/A

    Jeg troede ikke, at Helvede kunne blive værre, blive varmere, men jeg tog fejl.
    Så snart jeg kommer ned på gaden og får de første sandfygninger ude fra Atlanten i øjnene, indser jeg, at jeg nok skulle have taget en dag ekstra i mit pudebeklædte Himmerige (med kabel-tennis fra Basel).

    Det stormer kraftigt fra en skrå (men stadigt voldsomt belastende, tag ikke fejl!) vinkel (nordenvind) og der er intet i landskabet til at dæmme op for sandfygningerne. Meterstore flag ved en defekt tankstation står vinkelrette ud fra stangen (i min køreretning, naturligvis), ganske som på børnetegninger. Hvad cykelglæde angår har WT aldrig været dybere.

    Asfalten gÃ¥r over en større sanddyne og pÃ¥ vej nedad denne mÃ¥ jeg stadig træde i pedalerne, lille klinge og med latterlige 11-12 km/t. Ud fra alle betragtninger er det forkert og psykosen lurer. Selv Kogaen hyler i vinden. Jeg har sjældent hadet cyklingen mere end nu (Ditto!, skreg den sandblæste Koga). Da Hussein, en venlig, lokal mand, standser for at høre, hvor jeg skal hen, og om jeg har brug for hjælp (Hvordan ku’ han vide det? Var det sÃ¥ tydeligt?), tager jeg taknemmeligt imod. De 75 km til næste landsby tager under en time i bilen, og jeg tør ikke tænke pÃ¥, hvor længe mig og Kogaen ville have været om det.

    I landsbyen Sidi Akhfennir tjekker jeg ind pÃ¥ et rent microværelse pÃ¥ Hotel Atlas (32 DKK) som eneste gæst. Ahh… Fylder mig med tajine og cola og gÃ¥r ned til den vilde Atlanterhavskyst med iPod’en, forsøger at tiltrække lidt positive, mentale vibes i solnedgangslyset. I morgen bliver alt bedre, Nicolai. I morgen bliver alt bedre…


    Dag 1.306 – At kæmpe mod guder (DK)

    Thursday, November 5th, 2009

    Laayoune (W.S.) -> Tarfaya (MA)
    Distance (km) : 62
    Time on bike : 4h 42m
    Brutto time: 08.45 – 15.45
    Avg : 13.1! km/h
    Max.speed: 36.5
    Total (km) : 57.004
    Altitude: 2 m
    Difficulty: 4

    Det var vist romerne (eller var det grækerne?), der fandt pÃ¥ ordsproget “Mod guder kæmper selv tÃ¥ber forgæves”.

    Hvis de ikke var kommet på det, havde jeg helt sikkert fundet frem til noget lignende her i det nordvestlige Afrika, hvor vejrguderne desværre også i dag, hvor jeg forlader Laayoune, har set sig syrlige på mig. Det virker uendeligt tåbeligt at battle mod vinden. Jeg slider og slæber på den lille klinge i forbandet modvind, og selvom jeg lige har haft 3 hviledage i Laayoune og er opladt i alle kamre, så blæser vinden hurtigt de fine minder ud i ørkenen. Jeg er nede med nakken. Tanken om en hel dag i medvind virker utopisk, og jeg husker snart ikke længere medvindsfornemmelsen (Det er ikke den eneste fornemmelse du næppe husker, hvisker Sølvmunken i mig).

    Mine tanker flyver godt 100 km ud i Atlanterhavet til de Kanariske Øer, hvor jeg for knapt 4 Ã¥r siden tilbage nogle smukke uger sammen med Kogaen pÃ¥ Tenerife – en ø, jeg kender ganske godt. Se fotoalbum fra Tenerife her.

    Sandet fyger mod mig. Vinden rammer mig i masken, der er foldet i tragiske miner, som var jeg i gang med at udleve en lidelseshistorie af bibelske dimensoner. Eneste opmuntring er, når lastbiler bagfra overhaler mig og jeg i 5 sekunders tid kan nyde slipstrømmen, turbolensen med forvirrede vindpust (inklusiv sandblæsning). Det er de mest deprimerende kilometer, jeg har cyklet, på højde på nogle af Tibet-dagene.

    I landsbyhullet Tah krydser jeg den officielt anerkendte grænse til Marokko, der ikke markeres af marokkanerne af andet end endnu en militærpost.

    Jeg er nu tilbage, hvor det hele startede, hvor mine cykeleskapader (der som WT-læseren vil vide er en søgen ud mod verden og dens lyksageligheder, snarere end en flugt) så sin begyndelse, i Marokko for 4 år siden, blot en uge efter jeg havde erhvervet mig titlen cand. scient. anth. ved Københavns Universitet.
    (Hvis du ikke var med på beatet dengang, kan du få en lille reprise her)

    I Tarfaya finder jeg et gæstehus – et maison d’Hôte – hvor jeg trods udmattelse prutter en lejlighed (!) ned fra 200 til 100 dirhams (65 DKK). Jeg har en hel lejlighed, med kabel-TV-rum, soveværelse, badeværelse etc., altsammen pudebeklædt, superrent, dejligt – og mit! Det er fantastisk value-for-money – særligt nÃ¥r man har fÃ¥et gal tyndskid.


    Hvad har jeg i taskerne?

    Wednesday, November 4th, 2009


    I was wondering if you ever wondered what’s in a round-the-world cyclist’s (being me) bike bags? What constitutes his home? His belongings? Well, wonder no more.

    1.305 days and 57.000 km in to my RTW expedition, I’ve made a sort of interactive Flickr photo album with detailed photos of the content of my 6 bike bags.

    All the photos (19) contain descriptive notes. When on the Flickr page, just click the individual photos (to see enlargement) and then put the cursor on the photos, and you’ll see square boxes popping up with additional text…

    Before you proceed, I warmly recommend you check out these photos in the Flickr album I’ve made. The photos contain small descriptive notes (that don’t show up in the photos below) in semi-hidden boxes on the individual photos.

    Just read the comment in the left-hand box and follow the description.

    See Equipment List on Flickr

    Front pannier, right side:

    WT EQP: Front pannier, right side.

    WT EQP: Bike parts

    WT EQP: Plastic box (front/right pannier) with miscellaneous stuff

    WT EQP: Plastic box (front/right pannier) with miscellaneous stuff

    Front pannier, left side:

    WT EQP: The Laptop

    WT EQP: The Paper Matters

    Rear pannier, right side:

    WT EQP: Clothes (mostly right/back pannier)

    WT EQP: Spare tyres, tubes, tools, bike parts.

    WT EQP: Spare parts, medication, tools etc.

    WT EQP: The Toilet Bag

    Rear pannier, left side:

    WT EQP: Stuff sack with socks and gloves etc.

    WT EQP: Miscellaneous

    WT EQP: The Gadgets

    WT EQP: Chords, extra batteries, internet cable etc.

    …and all this goes into this…

    WT EQP: Chords, extra batteries, internet cable etc.

    On top of rear panniers:

    WT EQP: Camping stuff (back of bike)

    WT EQP: The Gadgets

    The Handle Bar Bag:

    WT EQP: The Handle Bar Bag

    The Bags:

    WT EQP: The Panniers (bike bags)


    Dag 1.305 – Det var satans! (DK)

    Wednesday, November 4th, 2009

    Det var satans!

    Jeg fornemmer noget uvant, da jeg kigger ud af mit vindue til morgen. Markiserne blafrer ikke, mit plexiglasvindue smælder ikke, skidtet fyrer ikke gennem gaden under mig. Vinden har lagt sig. Det var jeg efterhÃ¥nden holdt op med at tro pÃ¥ kunne ske. Øjeblikkeligt gÃ¥r logistikeren i mig i gang med at gruble – smed mens jernet er varmt, Zülle! – og en stund er jeg sikker pÃ¥, at jeg tager afsted her fra Laayoune i dag (mod nord).
    Jeg har månen, som er lige omkring fuld nu, mistænkt for at have en lang finger med i vindspillet.

    Jeg går ud og får fat i appelsinjuice og koldt mælk til min müsli, overvejer, men vælger
    at blive en dag mere i det h̴b, at der nok kommer flere vindstille morgener Рog vinden v̴gner efter middag.

    Habib, den unge hotelgut på 20, byder mig indenfor til en gang the-med-brød-og-olivenolie-seremoni, så snart jeg kommer tilbage fra min spadseretur rundt i den vestlige del af Laayoune ved middagstid. Jeg opfinder ingen undskyldning, og selvom Habib kun taler lidt fransk (men stadig mere end mig), formår vi at få en samtale på benene, bl.a om hans 11 søskende og det ganske normale i dette afsindige antal for en berberfamilie som hans.

    Habib er en god fyr. Da jeg ud pÃ¥ eftermiddagen ligger oppe pÃ¥ taget under solen, med Rufus Wainwright i iPod’en og 1 kg clementiner pÃ¥ vej ned i maven, kommer han op og fortæller, at han har gang i en tajine, som han agter at dele med mig. Det er berbergæstfrihed, som jeg husker den fra 2005 – og til kun 19.50 DKK pr. nat her pÃ¥ Hotel Marhaba – altsÃ¥ inkl. frokost og the, samvær og privatfred (og selvfølgeligheder som rindende vand og strøm nonstop, som var mangler i dele af Vestafrika) – kan det næsten ikke betale sig andet end at blive lidt længere.


    Dag 1.304 – Hammam (DK)

    Tuesday, November 3rd, 2009

    Af en by med over 200.000 indbyggere at være, kan man ikke beskylde Laayoune for at have et bugnende udvalg af aftenaktiviteter. Men i aften er alle fladskærmsudrustede caféer stopfyldt med boldglade mænd (kun mænd), der er klistret til Champions League-braget AC Milan vs. Real Madrid. Det ophidser mig ikke.

    For jeg har set et hammam-skilt rundt om hjørnet fra min lille hotelrede, så der stiler jeg mod i den tidlige aften, med badebukser, håndklæde og sæbe under armen. Badet er funklende nyt og moderne. Ukendt med de sociale spilleregler i det marokkanske hammam, bliver jeg vist til rette af en ung gut, der vist undrer sig over min uvidenhed og min sære non-verbale, stærkt gestikulerende måde at kommunikere på.

    Snart omklædt bliver jeg vist ind i hammam-badet af en massør, der beder mig tage plads pÃ¥ flisegulvet, hvorefter han gÃ¥r i gang med at gnubbe mig ind i brun sæbe, afskylning, og sÃ¥ gÃ¥r han i gang med skrubbehandsken – full-body – der gnubber skamfulde mængder død hud af mig, og her gik jeg og følte mig ren og sund. Massørens arbejde er professionelt og behageligt, og efter mit uventede hamskifte bliver jeg med medbragte sæbe vasket igennem (igen), skyllet og snart er jeg ude pÃ¥ gaden igen, uendeligt veltilpas efter den katarsiske renselse (20 DKK), og fuldmÃ¥nen, der hæver sig smukt og tungt over horisonten, ved besked.


    Nyt fotoalbum fra Ghana (UK)

    Tuesday, November 3rd, 2009

    Ghana was my first African country in WT-time and I spent 19 days there, pedalling 926 km, from the capital Accra, along the Bay of Guinea to Cape Coast, then inland north to Kumasi – home to West Africa’s largest market – continueing up through the lush center to Tamale and on to Burkina Faso.

    This album contains 120 photos with some of the visual and personal highlights of my time in wonderful Ghana.

    Option A. Ghana Photos in Standard Flickr Album

    Option B. Ditto in Flickr Slideshow

    Very shortly – when WT and Flickr correspond properly – you can also see the photos in the WT Photos department…

    Option C. View Photos on WT


    Dag 1.303 – Pigen & Den Tredje Kop (DK)

    Monday, November 2nd, 2009

    0 km etc.

    Mine overvejelser fortsætter i dag. Min stolthed sÃ¥ nok helst, at jeg cyklede tilbage og dækkede den strækning, jeg tog i Mercedes’en, men jeg tror ikke, jeg er villig til at betale den pris, det koster (i form af en forventelig følelse af meningsløshed ved at cykle mod syd gennem et landskab, der intet giver fra sig). Jeg er stadig usikker pÃ¥ mit næste træk, men som det ser ud nu, sÃ¥ fortsætter jeg herfra mod nord. Man har et standpunkt etcetera.

    Hvis jeg ender med at vælge at cykle tilbage mod syd, bliver det ubetinget den sværeste beslutning i WT-historien. Fysisk kan jeg selvfølgelig gøre det (særligt med medvinden som hjælperytter), men jeg frygter det vil være ødelæggende for kevlarpsyken.

    Så kære WT-læser, hvis du skulle ligge inde med lidt råd, tanker, idéer oppe i ærmet, så ryst dem gerne ud. Hold dig ikke tilbage.

    Jeg sætter mig i en lille kiosk/cafe og får morgenmad. Men jeg har brug for mere kaffe, sp jeg snuser lidt rundt i Laayounes baggader og slår mig ned foran fladskærmen med spansk fodbold og bestiller min anden kop au lait, serveret af en nydelig frøken, hvis ubegrænsede smil og ydre beskaffenhed virker som om jeg allerede havde fået min tredje kop.

    Det er alt for længe siden, jeg har set et tilfældigt, flirtende blik i gaden. Det er en mangel, som gør mig grÃ¥ og metaltræt i mit indre, sociale maskinværk, men jeg hÃ¥ber det kan bringes til live igen ved lejlighed, med lidt skandinavisk hjælp. 🙂

    Jeg trænger til ferie. Jeg har brug for at slappe af, for at slippe WT-tøjlerne for en stund.
    Føler ikke rigtigt, at jeg for alvor har slappet af siden jeg forlod danskerreden i Ouagadougou for 40 dage siden. Derfor kunne jeg for nu sidde pÃ¥ caféer og labbe café au laits i mig i de svale formiddage og tidlige aftener her i Laayoune – og til 4-6 dirham (2.50-3.80 DKK) pr. kop er der en del kopper til fallittens bund.

    Der går timevis med at sidde på mit kammer og skrive dagbognoter på laptoppen, og senere at smide det online i internetcaféen next door. WT går tæt på som aldrig før.


    WT Top 30 Happy Times

    Monday, November 2nd, 2009

    A few things to keep in mind:

    – List is chronologically ordered.
    – Geographically manifested.
    – Series of days, rather than single days.
    – Mostly (but not exclusively) socially related.
    – Most importantly, days full of happiness and personal contentment.

    1. Istanbul, Turkey
    2. Kathmandu, Nepal
    3. Muine, Vietnam
    4. Luang Prabang, Laos
    5. Chiang Mai, Thailand
    6. Koh Tao, Thailand
    7. Perhentian Islands, Malaysia
    8. Tioman Island, Malaysia
    9. Bali, Indonesia
    10. Gili Trawangan, Indonesia
    11. Adelaide, Australia
    12. Melbourne, Australia
    13. Sydney, Australia
    14. Moorea, French Polynesia
    15. Santiago, Chile
    16. Cochabamba, Bolivia
    17. La Paz, Bolivia
    18. Cusco, Peru
    19. Lima, Peru
    20. Máncora, Peru
    21. Cali, Colombia
    22. Cartagena, Colombia
    23. San Juan del Sur, Nicaragua
    24. Antigua, Guatemala
    25. Wrightsville Beach, NC, USA
    26. Washington, D.C., USA
    27. New York, USA
    28. Montreal, Canada
    29. Quebec City, Canada
    30. Ouagadougou, Burkina Faso

    (and many more to come…Inshallah!)


    Dag 1.302 – Tanker fra bagsædet (DK)

    Sunday, November 1st, 2009

    I den større by Boujdour holder vi midnatsmadpause, og det viser sig snart, at chaufførerne (de er to) har brug for søvn, så vi går alle til ro i vognen, nogle bagi, nogle foran, og jeg i bunden af vognen.

    Lige som man nok kan blive sÃ¥ kærlighedsudsultet, at selv en lussing føles kærlig, kan man blive sÃ¥ træt, at selv en temmelig akavet nat sammenkrøbet pÃ¥ bunden af en Mercedes varevogn (krænget ind mellem dameben – det var ike nær sÃ¥ lukrativt, som det lyder – gasflaske, klipklappere og stoleben) og med utallige opvÃ¥gninger nÃ¥r mine forskellige lemmer begyndte at sove, kan føles som søvn!

    Ved solopgang fortsætter vi nordpå og finder snart en tankstation med restaurant, hvor jeg giver cafe au laits og croissanter til hele banden som tak for liftet. Selv to kopper kvikker mig ikke op. Set ud fra et søvnbehovsperspektiv, var det en ret forfærdelig nat.

    Spørgsmålet cirkulerer non-stop i mig: Skal jeg cykle tilbage til tankstationen og hvis, så hvorfor?

    Jeg står af i Laayoune, tager afsked med de søde senegalesere og finder et billigt hotel (Marhaba), hvor jeg prutter et dobbeltværelse ned fra 40 til 30 dirham, beskedne 19.50 DKK. Rottefar logrer med halen. Selvom det er ufatteligt for mig, at jeg befinder mig i Laayoune, så føles det skønt at være i denne situation med lidt flere brikker at flytte med, lidt flere optioner for WT-drengens næste træk.

    Som det ser ud nu virker tanken om at tage denne strækning gennem det meste af Western Sahara endnu to gange (tre i alt), omsonst, dum ligefrem.

    Jeg har set, hvor goldt og monotont landskabet er, har prøvet kræfter med Sahara hele vejen op gennem Mauritanien og og det sydlige W. Sahara, og jeg føler personligt ikke, jeg ville gå glip af noget ved at have passeret området ombord på en minibus. WT vil ikke gå glip af noget. Min stolthed vil måske få et lille slag, for dette er en cykelekspedition, ikke en hitchhike-rejse.

    Skulle jeg ikke bare glæde mig over mit held ved at ha’ fÃ¥et et gratis lift af en venlig flok senegalesere og sÃ¥ fortsætter WT videre mod nord?

    Jeg bliver nødt til at tage min tid her i Laayoune, situationen kræver den rette beslutning, for det er min skræk, hvis jeg skulle træffe et valg, jeg senere kommer til at fortryde. Hvis jeg vælger at fortsætte herfra mod nord, er der lige en indre ekspeditionsstemme (der helst så mig cykle hele vejen), som gerne vil have retfærdiggjort valget.

    Det er næsten 3 år siden, jeg sidst smed mit grej på en bus i Phnom Penh, Cambodia for at nå min familie, der ankom i Ho Chi Minh, Vietnam, og som jeg naturligvis havde svoret ville være der, når de ankom. Visumkontoret i Phnom Penh holdt uventet mandagslukket pga. præsidentbesøg fra Vietnam, og det kastede grus i min planlægning, så bussen var eneste mulighed for at nå Ho Chi Minh samme dag som min familie. Så det er ikke en praksis, jeg har benytet mig meget af.

    Der er en eller anden kamelfestival i gang i Laayoune, der syder og emmer af socialitet og familieliv på gaden. Det er vidunderligt at gå rundt i et ganske civiliseret bymiljø igen. Jeg selvforkæler med cafe au lait og kage på en fancy fortovscafe midt på hovedgaden Boulevard de Mekka, snacker 1 kg clementiner ned, og føler mig næsten som et menneske igen.

    Jeg ser ingen levende kameler i gaden, men har i stedet mit eget kamelindslag i form af en kebabsandwich med kamelbøffer i en lokal fastfood-restaurant. Senere på aftenen ser jeg tilmed et plysset kamelhoved hænge på slagterens kødkrog, med blodet dryppende og de lange, feminine øjenvipper intakt.


    WT Top 13 Hard Times

    Sunday, November 1st, 2009

    Chronologically ordered. Personal experience. (What made it hard in parenthesis).

    1. Azerbaijan (heat, time/visa pressure)
    2. Tibet (altitude, terrain, cold, isolation, crash, terrible washboard roads)
    3. Vietnam (headwinds, non-social periods, negative attention from locals)
    4. Northeastern Laos (nonstop rollercoasters, heat, feeling weak)
    5. Australian Outback (isolation, heat, lack of facilities)
    6. Southern Bolivia (altitude, isolation, nightmare roads)
    7. Southern Peru (mountains, isolation, altitude, cold)
    8. Northern Peru (desert monotony, heat)
    9. Southern Colombia (mountains)
    10. Panama (time pressure to meet friend, heat)
    11. Mexico (monotony, heat, lack of rest days, self-inflicted hardship)
    12. Mali (heat, isolation, heat rash, attention from locals, no frills)
    13. Mauritania (heat, isolation, endless headwinds, lack of facilities)