• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 667 – Koo-Wee-Rup…

    Koo-Wee-Rup -> Leongatha (private)
    Distance (km) : 63
    Time on bike : 3h 53m
    Brutto time: 10.00 – 16.00
    Avg : 16.3 km/h
    Max.speed: 51.3
    Total (km) : 26.390

    Selvom vi havde slået lejr umiddelbart op ad den trafikerede Nepean Hwy, blev det til 7 skønne timers søvn. Er ved at have indhentet det tabte fra festivalen.

    Fin morgen. Vandet i Port Phillip Bay er blikstille, morgenfolket (alias de gamle) er ude at gå tur med hu(sbo)nden. Jens og jeg får morgenkaffe i vores gigantiske kaffekrus (0.5L+ hver) – så er dagen ligesom startet. Fluerne er også på vingerne.

    Det er virkelig rart at have fået selskab i WT-lejren. Snakken glider frit og ofte, stemningen er god, fuld af gensidig (antropologisk?) forståelse, og der er aldrig langt til smilet i selskab med Jens. Masser er snakke fra cykelsadlen ned langs kysten mod Frankston, hvor vi holder frokost efter at have støvsuget Safeway-supermarkedet for tilbud og røverkøb. Frugtfest. Jens er lykkelig for at få lov til at få fyldt nogle plasticposer igen. Efter han fik sat nogle cykeltasker foran på cyklen måtte han sige farvel til sin posemandstilværelse fra i går. Middagstemperaturen er godt 30C. Masser af sol og mange små, tilfældige møder med de lokale, der lige skal høre et par anekdoter fra de danske drenge.

    Det er vist på tide med en lille introduktion af den nye medspiller på WT-banen. Jens (f. 1977) er uddannet etnograf (2006) fra Aarhus og har blandt andet lavet en dokumentarfilm fra Afghanistan, som han sammen med en ven har vist frem på adskillige filmfestivaler i Europa og fået solgt til både hjem- og udland. Mere info her . Desuden er vi vokset op kun få hundrede meter fra hinanden i Ø-kvarteret i Middelfart, har gået på samme folkeskole og gymnasium. Vi har dog hovedsageligt kendt hinanden gennem fælles venner. Idéen om at lave en WT-dokumentar er Jens’, og siden vi begyndte at snakke om det for et års tid siden har den ligget og luret. Nu ruller hjulene og det er virkelig skønt!

    Cykeldagen slutter efter 72 km i Koo-Wee-Rup. Ikke fordi, der er meget at se eller gøre her, eller fordi vi har ondt eller er overtrætte, men fordi det er cool at bo i en flække med sÃ¥ sygt et navn. Koo-Wee-Rup. Den Sorte Fisk, betyder det. Som en unødigt avanceret udgave af danske Ko(o- Wee-)rup. Gad vide, hvad indbyggerne her kalder sig…

    Efter aftensmaden finder vi et stykke græs midt i landsbyen og slår lejr. Jens har slæbt rundt på en liter toldfri Jägermeister siden Melbourne, og i aften går vi i krig med den. Mørket falder på og solnedgangen er en forkælelse igen. Kan ikke få nok af disse solnednedgangsstunder. Det er superhyggeligt at ligge på liggeunderlagene og labbe varm Jägermeister i sig. Jens bliver dog udsat for et sultent myggeangreb, der står på i et par timer. Det morer mig kosteligt – det er cool efter så lang tid endelig at have nogle at dele lidelserne med.

    Dagens Dialog:

    Jens: Og mig som troede, jeg skulle ned til det smukke Australien, som jeg har set på WT. Jeg bli’r spist af myggene, får ondt i røven af at cykle og der er fluer i min mad. Det er falsk reklame, Nicolai. Mine ben er blevet flået op.
    Nicolai: Ja, det er virkelig unfair (færdig af grin)
    Jens: Men jeg synes altså, at Jägeren hjælper mig til at udholde smerterne på benene.

    Jeg fik vist aldrig nævnt for Jens, at jeg havde smurt mig ind i effektivt myggelotion fra Indonesien, gjorde jeg… 😉 Kunne ikke dy mig.

    Knapt en liter Jäger senere falder der ro over WT-drengene. Sover udenfor under stjernerne. Ser flere skud.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).