• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 699 – Mit mistede (og eneste) Visakort

    Mit styr på cyklen er gennem de sidste 2 år gradvist vokset i tykkelse på grund af de mange slags styrtape, klisterbånd, sportstape, gazebind mm. som jeg har viklet om det, lag-på-lag, for at få et bedre greb. Enkelte steder kan man se ned gennem de forskellige lag, helt tilbage til det oprindelige skumgummi. Det er som at betragte sedimentære lagdelinger på en geologisk interessant bjergskråning. Hvert lag fortæller sin egen historie, og minder mig om svundne WT-tider. Hvem husker f.eks ikke det hvide sportstape, jeg satte på Kogaen i Nepal, som hurtigt blev sort og klistrede hænderne voldsomt?

    Jeg er ikke kommet til Kiwiland endnu, men nærheden til New Zealand mærkes, bla. på prisen på kiwifrugter her i Sydney. Jeg får i dag 8 for 9 DKK. De er lodne og højmodne, og de kandiderer en plads på hylden over månedens favoritfrugt. Hele banden glider let ned i ét hug.

    Sydney State Library underholder og oplyser mig det meste af eftermiddagen. Fotomagasiner + New Zealand-research i de altid rolige, behagelige omgivelser, man finder på alle delstaternes statsbiblioteker.

    Da jeg vil hæve lidt penge inde i byen, sker ulykken. ATM-maskinen spiser mit (eneste) Visa-kort med den tørre besked om, at ”my card has been retained – contact your nearest bank”. Min nærmeste bank, gode gamle Middelfart Sparekasse, ligger på Middelfarts hovedstrøg, omtrent 27.000 cykelkm væk. Jeg har ingen penge på mig overhovedet, har ikke Kates mobilnummer, og det er fredag efter alm. lukketid. Det ser ikke lyst ud.

    Jeg henvender mig til manden, i hvis sportsbutik selve ATM’en står, men han kan desværre ikke hjælpe. Han låner mig sin telefon. Jeg får fat i en servicemedarbejder, der undskyldende fortæller, at når en ATM én gang har slugt et kort, så regnes det praktisk talt for mistet. Der er intet hun kan gøre. Jeg skal henvende mig til min egen bank. Jeg har svært ved at acceptere sådan en afvisning, og forklarer, at selvfølgelig er der noget at gøre, for fysisk befinder kortet sig stadig i maskinen, og de må da (sagde jeg ”for helvede” her?) have en servicemand, der kan tømme apparatet. Min puls var en kende højere end normalt på sådan en ellers fin fredag eftermiddag.

    Anthony, den flinke mand i butikken, tilbyder så, at jeg kan give ham en fuldmagt til at tage imod mit dyrebare kreditkort, når automaten vil blive tømt, enten i morgen (lørdag) eller mandag. Deal. Desuden giver han mig 5 AUD, så jeg kan tage bussen tilbage til Bondi. Venligheden længe leve!

    Scottie and Kate handcooking - the new way of cooking in Bondi!

    Kate har inviteret venner over til grill-aften. Cavita (45), som jeg spiste dinner med tidligere på ugen, og hendes måske-kæreste Brett (38) samt Kates kollega Scottie. Masser af delikatesser og snak. Scottie mener, at mine mange rejseoplevelser gør mig anthropologically advanced. Den vil jeg huske til C.V’et en gang.

    Brett, Kate, Cavita, and Scottie in Bondi.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply