• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 720 – Cook og den frække bjergpapegøje

    (Billeder kommer)

    Good morning, love, siger en forbipasserende dame, der er ude at lufte sig selv og hunden, lige da jeg står ud af teltet, til solopgang og fuglelyde. Det er vel tidligt for en chitchat, men vi falder i snak om vejret – det oplagte emne for to mennesker, der lige skal føle hinanden an, men som er fremmede for hinanden. For vejret føler de fleste sig trygge ved at snakke om, det vedgår os alle uden at samtalen bliver for personlig, kommer nogen af parterne for nær. Vi er fælles om vejret og ønsker alle, at det må blive godt.

    Mt. Cook Village, NZ.

    Det eftertragtede bad er førsteprioritet, da jeg forlader skovbrynet i Twizel kl. 08.20. Det føles som om kl. er 7 pga. den sene solopgang (NZ-sommertid) og den kølige luft. På det offentlige handikaptoilet ved siden af Radio Twizel, der allerede tordner afsted ud over byens centrale plads, får jeg klaret mit hygiejniske badbehov og føler mig som en nyfødt, da jeg sætter mig på en café med kaffe over den bærbare.

    Mt. Cook (3.754 m), Central South Island, NZ

    Vejrudsigten lover godt, klart vejr i morgen. Det er en oplysning, jeg holder af. Hos Twizel Caravan Park får jeg lov til at opbevare cyklen og blaffer i den sene eftermiddag de ca. 70 km op til Mt. Cook Village. 1 time og 3 stop (en lokal kiwifyr, et ægtepar fra Mt. Cook og et kærestepar fra New Caledonia!) senere når jeg landsbyen, der har ca. 150 indbyggere og ligger i 750m under Mt. Cook og de 18 andre 3000+m giganter i Mt. Cook nationalparken. Det er overskyet og klamt heroppe, men et par imponerende gletchere stikker deres hvide tunger frem under skydækket og giver præsidenten et svaj ved udsigten til morgendagens klare vejr.

    Ved campingpladsen holder en snes campervans og mobilhomes – og kun ét telt foruden mit. Der er næsten ingen faciliteter her, kun et toilet og et skur, hvor man kan lave mad. Check-in foregÃ¥r vha. selvregistrering og udfyldning af en blanket samt deponering af 6 NZD (21 DKK) i en lille boks.

    Glacier in Mt. Cook N.P.

    Hooker Valley, Mt. Cook N.P.

    Efter en lille støvbyge klarer vejret endelig op og en lille gåtur til Mt. Cook Alpine Memorial afslører majestætiske Mt. Cooks 3.754 sneklædte meter. Føler mig heldig over synet, ubetydelig midt i bjergene.

    Kea er navnet på en brunlig, alpin papegøje, som (kun) findes her i New Zealand. Litteraturen fortæller, at det efter sigende er en af de klogeste fugle overhovedet. Jeg betvivler det udsagn, for da jeg har lagt mig til ro i teltet, rykker det snart kraftigt i teltdugen. Jeg tror først, at en ballademager er ude på øretæver, men snart dukker en papegøje op inde i mit fortelt. Halvt i vrede, halvt i minichok får jeg skræmt papegøjen ud på den anden side af forteltet, hvor den går i gang med at lirke mine teltstropper fri fra pløkkerne. Satans lømmel.

    Evening clouds in Mt. Cook Village.

    Efterskrift: Jeg hører ikke mere fra papegøjen, men opdager næste morgen, at den skide fugl har bidt et par mindre huller i teltdugen på mit elskede Exped-telt, som Toursport var så venlige at forsyne mig med sidste år, da jeg indså, at det to-mands-telt fra MSR, som Pablo og jeg startede ud med, var for stort til én mand.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).