• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 734 – Hvor er mine raketdrenge henne nu?

    Milford Sound -> Upper Eglinton (wild camp)
    Distance (km) : 33
    Time on bike : 1h 44m
    Brutto time: 15.00 – 17.15
    Avg : 19.1 km/h
    Max.speed: 67.6
    Total (km) : 29.118

    Termometeret på min cykelcomputer siger 5C, da jeg ved 06.30-tiden vågner i det stærkt kondensvåde telt foran Mitre Peak Lodge. Ingen har tilsyneladende set renegade-campisten – og ingen regner med fricampister her! Houdini er glad. Og morgenkold. Går mig en lille tur i Milford Sound, om til Bowen-vandfaldet, der buldrer løs. Mitre Peak (1.695m) tårner sig imponerende op af det stille Milford-sund.

    I den varme Blue Duck Café falder jeg over John Hall-Jones’ Fiordland Explored, en glimrende historisk gennemgang af menneskets (heriblandt Hr. Cook i 1770) kontakt med Milford Sound og Fiordland. Jeg har ikke travlt og forsøger at lade de småpebrede kopper kaffe til at række længe. Falder i snak med cyklisten Ignasi Bau fra Barcelona, der tourer rundt på NZ. En sej, lille baskisk eventyrer på en Koga Miyata-cykel. Et mægtigt slægtskab!

    Words of Doubtful Wisdom…

    Drying your wet tent in the misty, Kiwi morning is like everlasting love – you just can’t hurry it!

    – WT-filosofi i Milford Sound

    Jeg beslutter mig for at teste sandhedsværdien i påstanden om, at returvejen rummer nye perspektiver. Jeg har vist aldrig brudt mig om at cykle tilbage samme vej ud som hjem – er ligesom lavet til circuits – og med WT-projekt jorden-rundt ser jeg ingen grund til at cykle samme strækning to gange. Det lugter af molbo for mig. Verden er stor nok i forvejen.

    Tilbage ved Homer Tunnel i 900m højde nyder de frække, alpine papegøjer (kea’en) den megen opmærksomhed fra turisterne, der gør holdt. Føler mig som en fandens karl på min cykel heroppe blandt de mere magelige komfortrejsende i tourbusserne. Flere er lige henne og få den korte WT run down. En kea-bandit bider i min ene cykeltaske. Det kunne de japanske turister godt li’!

    Vejret er skønt. Nedkørslen til Hollyford Valley (600 vertikale meter) er himmelsk. Pludselig har jeg intet imod at backtracke (samme vej ud og hjem). Det giver – med Morten Olsen – vitterligt nye perspektiver på gårsdagens imponerende, til tider nærmest lodrette, bjergvægge.

    Slår mig i den tidlige eftermiddag ned på en lejrplads ved Upper Eglinton – en flot dal mellem de træklædte bjergsider. Er alene på stedet. Går efter pasta-dinneren en lille tur på det englignende, tørre flodleje, med Kashmir og halvmånen lysende bag silhouetbjergene. Har min egen lille rockkoncert dér ude midt på den kølige eng, under regnhætten og tænker på København og mine nærmeste.

    Hvor er mine raketdrenge henne nu?

    Aftenens Tone: Rocket Brothers – Kashmir

    On this day..

    Share

    Leave a Reply