• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 735 – Om lysten til pølser og andre biorytmiske signaler

    Upper Eglinton -> Te Anau (wild camp)
    Distance (km) : 76
    Time on bike : 3h 45m
    Brutto time: 11.00 – 16.00
    Avg : 20.0 km/h
    Max.speed: 49.2
    Total (km) : 29.194

    Dagens Tone: Uri Geller – The Wannadies

    Igen en bidende kold morgen. 4C (der er dog stadig langt ned til Tibets -13C inde i morgenteltet). Der er et kraftigt dække af dis over Eglinton floddalen. Leder forgæves efter hobbitter.

    Morgenmaden: minutnudler, pastasauce, kaffe og et par næsten frosne müslibarer. Bon appetit!

    Temperaturen er for en bybo, der altid har enten hjemmets 4 vægge eller bilens varmeapparat inden for rækkevidde, ikke noget særligt, men det forholder sig lidt anderledes som langturscyklist, hvor man er ude i elementernes lag 24 timer i døgnet. Man får hurtigt et andet, mere respektfuldt forhold til naturen, når man ex. vågner i sit telt let sitrende af kulde i sin dunsovepose + termoundertøj kl. 04 om morgenen. Kulden snapper i ansigtet, den eneste del, der stikker ud af posen.

    Det er igen en flot, flot dag langs Milford Sound Road. Skyfrit, klart, varmt i solen. Skyggetemp. Kl. 12 er 12C. Mirror Lakes er yderst fotogene med sine knivskarpe spejlinger. Krydser (igen) den 45. sydlige breddegrad på vej sydover.

    Dagens Tilråb: Wow, now that’s the way to do it! Enjoy your ride, mate!! (Mand til mig i Te Anau).

    Tilbage i Te Anau slår jeg mig ned i solen med en avis og en af de bedste øl, jeg længe har smagt, den new zealandske Monteith’s Radler. iPod’en forstærker velbehaget.

    Min krop beslutter sig i aften for, at den har brug for kød. Ikke proteiner, bare kød. Da den er det bedste værktøj jeg har, lytter jeg gerne til disse spontane, biorytmiske signaler. I Te Anaus supermarked ryger der derfor knapt 400g deli-pølser i kurven, som jeg snart sætter til livs på bænken, hvor jeg også spiste for 3 dage siden. Maven er glad igen. Udover en indisk ret på en restaurant i Dunedin – curry lamb – har jeg vist ikke fået kød i 3 uger, siden Nicola & Calvins overdådige BBQ i Christchurch.

    Da mørket har lagt sig over Te Anau og folk har fået gået deres aftenture i The Memorial Gardens, slår Zülle til igen med sit lille enmandstelt. Same procedure as last time…

    On this day..

    Share

    Leave a Reply