• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 752 – Anekdoten om pærerne (& den defekte digestion)

    0 km etc.

    Jeg luftede i aftes mine overvejelser om at tage op til Golden Bay nord for Nelson – et område alle taler varmt om. Sådan en chance for at hjælpe en turist lader en kiwi sjældent glippe, så Murray har arrangeret med en af sine chauffører, Tim, at jeg kan køre med ham op til Collingwood ved Golden Bay, da hans delivery route alligevel går den vej. Kl. 05.30 banker Murray på campervandøren. Jeg er udhvilet og fornemmer, at normaltilstanden har taget over igen efter gårsdagens hviledag.

    Det er en dejlig dag, hovedsageligt fra førersædet i Tims van fyldt med bilbatterier til folket. Tim er et behageligt selskab, og han viser mig bl.a, hvordan et kiwifrugttræ (en ranke snarere) ser ud, lufter jagtanekdoter om paradisanden og fortæller mig historien bag hjortefarmproduktionen på New Zealand. Den slags interessante oplysninger, som de færreste guidebøger fortæller.

    Vi kører via Motueka, Takaka Hill og Takaka op til Collingwood og tilbage via Kaiteriteri. Det er gratis sightseeing for mig, uden at træde i pedalerne, og det er en ren luksus for mig. Movimento sem trabalho.
    Det gik fint med abrikoserne i Tyrkiet, vandmelonerne i Uzbekistan, rambutan-frugterne i Thailand, nektarinerne i Australien og bananerne alle vegne. Men det gik ikke med de new zealandske pærer. Min mave har gennem de sidste 2 Ã¥r vænnet sig til pludselige, voldsomme mængder af Ã¥rstidernes og regionernes frugter. Jeg er stort set altid sluppet godt afsted – rent peristaltisk og digestionsmæssigt – med de store mængder (oftest mere end 1 kg pÃ¥ kort tid!) eksotiske frugter.

    Fra Anekdoteland:

    Balladen starter i virkeligheden allerede tidligt på eftermiddagen, da jeg cykler forbi en lille frugtbod i vejsiden med enorme poser med friske pærer. Jeg er lige henne for med påtaget kendermine at tjekke kvaliteten og trykke på et par af frugterne. Begejstringen stiger, og prisen på kun NZ$ 3 (11 DKK) gør det umuligt for mig ikke at lade mønterne falde ned i pengekassen og hæve de 24 indbydende pærer, ca. 4 kg frugt.

    Med sådan en pose lækkerbidskener og en krop, der efter de sidste 5 ugers temmelig hård cykling i de new zealandske bjerge føler sig både udnyttet & udsultet, er der intet, der kan stoppe mig. Som en madbesat labrador labber jeg hele eftermiddagen løs af pærerne med en nærmest bulimisk grådighed. Jeg ser absolut ingen grund til at holde mig tilbage. Jeg skulle dog have vidst bedre.

    For allerede under den overdÃ¥dige lammestegsdinner hos min midlertidige New Zealand-værtsfamilie begynder maven at rumstere, og den ulmer som om en utÃ¥lmodig vulkan har sneget sig ind. Jeg takker opdragent for maden og fortrækker efter de indledende toiletbesøg snart til campervan’en i baghaven, som familien venligst har stillet til min rÃ¥dighed et par dage.

    Dagens uhæmmede pære- og lammestegsindtag lægger et gevaldigt pres pÃ¥ digestionsapparatet, og snart sætter peristaltikken definitivt ud af drift. Jeg magter slet ikke den breakdance, som tarmene ivrigt byder op til, men der er brug for en rask beslutning, sÃ¥ jeg lirker mig ind pÃ¥ det 0,5 m2 lille toilet. Mavens dysfunktionalitet er en kendsgerning – der er ikke just tale om hÃ¥rd mave her.

    Situationen tilspidses yderligere af den tomme toiletrulleholder pÃ¥ væggen samt min erkendelse af, at toilettet er af long drop-typen, dvs. tørudgaven uden træk og slip. En detalje jeg i kampens hede havde overset. Skaden er sket og jeg føler mig beklemt pÃ¥ mere end ét plan. Der mÃ¥ tænkes kreativt for det er et frygteligt rod, jeg har lavet. Hvorfor fanden skulle jeg ogsÃ¥ bedyre overfor familien, at jeg – af almene humankliniske Ã¥rsager – ikke agtede at benytte campervan’ens tørtoilet?

    Efter 25 måneder på farten troede jeg, at min mave havde vænnet sig til enhver kulinarisk udskejelse, og at den havde opnået immunitet mod alverdens bakterier. Men gentag ikke min fejltagelse og tag dig i agt for de (alas, enorme mængder) new zealandske pærer!

    On this day..

    Share

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).