• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 785 –

    Distance (km) : 46
    Time on bike : 3h 16m
    Brutto time: 09.30 – 14.00
    Avg : 14.1 km/h
    Max.speed: 63.6
    Total (km) : 31.676

    Det er en noget anderledes overnatning her i Clevedon, og alene dét gør den interessant efter talløse standardnætter i offentlige parker, baghaver, mindelunde, golfbaner etc. Men det er ingen god nats søvn. Lyset, fugle- og billyde, der runger kraftigt i det nøgne omklædningsrum, min egen uvanthed med denne harmløse BZ-style overnatning.

    Regnen begynder igen inde i Clevedon. Jeg er groggy i kroppen. Guffer 3 portioner havregryn i mig, og forkæler mig selv med en kop café-kaffe og gårsdagens avis på denne helligdag, Queen Elizabeths Birthday (som sjovt nok er fleksibel og falder den første mandag i juni), mens jeg venter på tørvejr.

    En kort, men meget bakket dag ind mod Auckland. Er uoplagt og gider ikke rigtigt al forstadscyklingen på de trafikerede hovedveje. I Ellerslie-forstaden får jeg fat i Keith, en jævnaldrende kiwifyr, jeg mødte i juni 2006 i Istanbul under VM i fodbold, og som har budt mig indenfor. Han deler et hus sammen med 3 andre i Sandringham-bydelen, som jeg finder frem til efter at have spurgt adskillige folk om vej.

    At Auckland er en multikulturelt sammensat by, vidner mine tilfældige vejvisere om: en inderfar (i inderdragt og med den karakteristiske inderaccent), et kinesisk par, der knapt forstod mig og vice versa, en italiensk-klingende primadonna med pels om nakken og et par unge maoriknægte med den særlige homeboy slash street accent, der ofte ledsager komplekse håndtegn og en på-gaden-har-jeg-hjemme-attitude.

    Det er godt at se min vandpibe- og turkish bath-makker igen. Jeg fÃ¥r tildelt sofaen i køkken-alrummet og snart kører Keith og jeg op til Mt. Eden – en af de 51 vulkantoppe, som Auckland (1.1 mio indb.) er bygget op omkring. God udsigt. Crazy at stÃ¥ pÃ¥ kraterkanten af en udslukt vulkan og i samme ”frame” kigge ned i den og overskue Auckland CBD. Min Auckland-ankomst fejres om aftenen med kold Monteith’s fadøl pÃ¥ en pub i Kingsland-bydelen sammen med Keiths stand-up-ven. Feel good-barometeret er i top…

    On this day..

    Share

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).