• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 797 – Tristes Tropiques

    Daytrip: 20 km

    Det har regnet det meste af dagen her på ’Eua. Der er noget lidt tristes tropiques over at være strandet alene på en lillebitte ø i det tropiske Polynesien. Det er særligt for mig at være her, men mit humør er kraftigt påvirket af regnen og de sidste dages grå- og blæsevejr. Der er noget stilhed før storm-stemning i mig, for jeg ved, det hele ændrer sig så snart solen og den blå himmel kommer igen.

    Jeg bliver liggende i sengen til langt op af formiddagen og læser Alastair Humphreys gribende Moods of Future Joys. Eksplorering på øen er udelukket i den silende regn.

    Mine tanker har faret frem og tilbage mellem fortid og fremtid, mellem tidligere rejseoplevelser og fremtidige rejseruter, som om jeg ikke er helt komfortabel ved nuet. Som om jeg kognitivt ikke vil indse eller acceptere, at det også er en ensom oplevelse for mig at være her. Er omtrent så langt fra Danmark, jeg kan komme overhovedet, på en isoleret, uturistet ø i et isoleret, uturistet ø-rige. Men en del af mig ved godt, at den allerede har taget plads, den ubudne gæst, ensomheden ved mit indre bord.

    Et ophold i regnen får mig hurtigt i sadlen. Cykler ned på ’Euas sydligste pynt, der har flere, geologiske attraktioner. Den smalle vej går gennem papaya-, kokospalme- og maniokplantager med vilde grise sniffende under den bugnende vegetation.

    Ved Rock Garden ligger klippeskulpturer i alle mulige udformninger spredt ud over en forblæst slette. Regnen starter igen. Traktorsporet er mudret og Kogaen lider under de store mudderkager i alle dens vitale dele. Det stormer kraftigt ved imponerende Bowl of Cliffs, hvor Stillehavets bølger har spist en gigantisk halvcirkel af klippekysten. At gå mod den hidsige vind her foregår i en vinkel på ca. 60 grader. Naturens kræfter er ufattelige. Jeg ser ingen andre mennesker her. Et specielt sted.
    Liangahu’o ’a Maui er endnu et tegn på naturens magt. Bølger har gennem tiden spist sig ind gennem klipperne og herved skabt en stor klippebue i landskabet. Meget fascinerende.

    Tilbage ved Rock Garden render en flok vilde heste rundt og græsser. Hestene virker nervøse og sky. Fotografen i mig går i wild life mode og sniger sig ind på hestene bag nogle af klippeformationerne. En fin afslutning på min selvbestaltede tur rundt på ’Euas sydligste del.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).