• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 815 – Jeg slÃ¥r dagens sidste streg…

    Daytrip: 44 km – Total: 32.224 km

    Dagens papaya-fangst: 3
    Dagens kokosnød-fangst: 2
    Dagens udgifter: 1 T$ (+camping 15T$)

    Den østlige del af Vava’u Island eksploreres i dag. The Fishing Pigs i Makaue-landsbyen trisser rundt på stranden i mudderet, der blottes ved ebbe og guffer løs. Masser af tonganske portrætter dagen lang i de mange søvnige landsbyer, jeg kører igennem.

    Keitahi Beach er smuk, rough og øde. Kun mig og et par fiskere længere henne ad stranden. Jeg hopper i Crusoe-mode og går på kokosnødjagt under palmerne. Et metalbeslag på et forladt betonfundament hjælper mig med at få flækket nødderne. Labber løs af kokosjuicen og åbner op for et labert skatkammer af Bounty-godter (uden chokoladen). Bader (i vandet, under solen), læser, spiser og nyder min sidste hele dag på Tonga.

    Mangrove-vegetationen og mangrove-krabberne ved miniøen ’Uatoloa på ved mod Koloa Island er med til at understrege områdets unikke stemning – som om verden helt glemte at tage øerne med ombord på Udviklingens Skonnert på vej mod det 21. århundrede. Kun superlativer kan beskrive dagen.

    Tror, jeg har cyklet på alle de asfaltveje (oftest lavet af koraller snarere end asfalt), der findes her på Vava’u Island. Har set langt de fleste landsbyer.

    Besøgte øer på Tonga:

    ’Eua
    Lifuka
    Foa
    Nukunamo
    Ha’ano
    Vava’u
    Pangaimotu
    ’Utungake
    Okoa
    ’Uatoloa
    Koloa

    Jeg holder af at børste tænder udendørs under stjernerne, ved siden af teltet, og slå dagens sidste streg op ad nabotræet, med blikket på udkig efter de fjerne venner, Mælkevejen, Orion og den sjældne gæst, stjerneskuddet. Efter at have levet med og i mit telt det meste af de sidste 2 år, 2 måneder og 2 uger, forekommer det mig mindre naturligt at bruge det lille hus, som ofte både er trangt, lugter og har edderkoppespind i loftet i stedet for stjerner på nattehimlen.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).