• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 825 – Den plasterløse opvækst

    Der er en vidunderlig stemning i huset sammen med Karlota & Lipo. Det drejer sig meget om energier, reinkarnation, alternative livsholdninger og semi-reaktionære anti-Søllerød-fascistiske (Von Trier-fans vil vide, hvor vi er henne her) synspunkter, vegetarisme, frihed, idealisme, balancer, økologisk bæredygtighed, glæde. Selvom jeg ikke deler alle synspunkter, er det et inspirerende, anderledes miljø at være en del af.

    Jeg blev bidt et par gange på brystet af et ukendt insekt i aftes. Her til morgen har biddene udviklet sig til sære blister af den væskefyldte, sviende slags. Lipo & Karlota er straks klar med noget kinesisk wundermittel, en sort substans i en brun old school apotekerflaske med pipette. Jeg beordres ned i vandret for at få dryppet sårene og loves guld og grønne skove udi vidundermidlets he(a)lingseffekt.

    Selvom (eller måske fordi) jeg er søn af en sygeplejerske, var Falckkassen og medicin (og slet ikke den kinesiske variant!) ikke noget vi brød os særligt meget om hjemme på Vejrøvænget i Middelfart, og plaster husker jeg oprigtigt ikke, jeg nogensinde er blevet påklistret hjemme. Måske derfor er jeg naturligt skeptisk overfor denne behandling, men accepterer kvaksalveriet for underholdningens skyld.

    Ser Idioterne (UK-tekstet) på min bærbare på madrasserne i stuen (min seng!) med Karlota og den tyske couchsurfer Anne. Det ærgrer mig lidt, at filmens mange realitetsniveauer, filmens dybde og stikkende samfundskritik ikke helt åbenbarer sig for pigerne, for jeg elsker den film.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).