WORLDTRAVELLERS.DK

Portillo, Chile -> Uspallata, Argentina

Distance (km) : 99
Time on bike : 5h 43m
Brutto time: 08.40 – 16.00 (Arg. +1 hr)
Avg : 17.2 km/h
Max.speed: 55.2
Total (km) : 33.150
Altitude (end of day): 1.900 m

Hvor ofte har man chancen for at fÃ¥ lov til at overnatte i sit eget køjesengsrum i en chilensk militærlejr et sted 2.850 meter oppe i Andes-bjergene? Jeg kender ikke statistikken, men er uendeligt taknemmelig for den gæstfrihed løjtnant Lopez og hans miligutter har udvist mig. Det ville…hmmm…have udfordret min kreativitet, hvis jeg ikke havde mødt dem i aftes her i Portillo, hvor temperaturen faldt hastigt efter solnedgang. Lidt skræmmende.

Spiser morgenmad sammen med Lopez, Hinojosa og de andre i den store opvarmede spisesal.
Er helt anderledes fuld af mod og cykellyst her til morgen sammenlignet med i går eftermiddags, hvor Zülle på mange punkter virkelig var presset.

(NÃ¥r jeg sidder her i Mendoza og ser billederne af de vanvittige zig-zags op ad bjergsiden…sÃ¥ griner jeg. Griner over at jeg var der. Griner over at jeg gjorde det. Det stolte grin.

Morgentemperaturen er minus 7 grader Celsius. Skyfrit og krystalklart.

Vejen fortsætter hvor den slap i går: Opad, opad, opad. Fra lejren i 2.850 og op til den internationale tunnel, der deles af Chile og Argentina i 3.185 meters højde. Masser af ventende lastbiler med dieselmotorerne kørende = uanede mængder CO2 i mine lunger.

Det har sneet en hel del heroppe denne vinter.

Jeg bliver opfattet som en helt heroppe sammen med cyklen/oppakningen. Kan hverken gøre fra eller til. Folk dytter og vinker og hujer og giver mig thumbs-ups og forsøger at få en lille sniksnak i gang mens jeg okser opad mod toppen. Hverdagen har mange små helte.

Ved tunnelen standses jeg af folk fra det chilenske vejdirektorat. Cykling gennem tunnelen er ikke tilladt. Det er ingen nyhed for mig. Research har fortalt mig, at der er en alternativ tunnel (det gamle togspor) gennem bjergmassivet, som (kun) kan benyttes af lette køretøjer, en kategori min fuldtlæssede Koga (ca. 40 kg bagage + 18 kg cykel) velsagtens hører under. Jeg forhører mig om muligheden, men manden fortæller, at denne tunnel er lukket pga. al den sne, der er faldet. Fair game. Jeg smider Kogaen op på en pick-up og køres hurtigt og effektivt gennem den 2-3 km. lange tunnel.

SÃ¥dan! Eventyret i WT-land nummer 26 kan begynde…

Fra tunnelen i 3.185m går det ned gennem den smukke dal. Vidunderlig, vidunderlig cykling.

Nogle gange er det som om min hjerne er ved at blive svitset af alle de tanker, indtryk, overvejelesr, mennesker, udsigter, planlægning, der er en væsentlig del af at være solo-WT-rejsende. Det er ikke ubehageligt, ikke altid supercool, men det skal jo mærkes at vi lever, som den gode Johannes M. sagde. …

Landskabet (og hele turen fra Santiago til Mendoza, 4 dage, 380 km) er episk og smuk. Jeg ved, at det ikke bliver bedre end NU. En meget ejendommelig følelse.

Indkørslen til landsbyen Uspallata (1.900m) er fornem, langs alléer med høje, krogede (navn? Nogen botanikere derude?) træer, Andes-kolosserne i bagkulissen, heste og en fin wild west-stemning.

Jeg finder Hotel Viena i andet hug og fÃ¥r for 60 pesos (100 DKK) et dejligt værelse med kabel-TV og privat bad. Ikke siden Tonga (og Los Andes i forgÃ¥rs 🙂 ) har jeg haft mig eget værelse, uden at være nogens gæst, og det er alle pengene værd.

Mit skoldhede brusebad hører til historiens længste, og først lige før jeg når det menneskelige opløsningspunkt slukker jeg for hanen. Sigtbarheden på værelset er faldet til ca. ½ meter og jeg ville uden problemer kunne åbne mit eget tyrkiske dampbad herinde.

Har stadig lidt svært ved at fatte, at jeg gjorde det, krydsede Andes-bjergkæden. Selv om billederne på min laptop på mit lille hotelværelse i Uspallata bekræfter det.

On this day..

• Day 1.231 - David Greybeard Dag 1.231 - David Greybeard (UK) - 2009
• Day 500 - A Beautiful Day # 500 Dag 500 - Den smukkeste jubilæumsgave - 2007
• Day 135 - President Niyazovs AshgabatDag 135 - Præsident Niyazovs Ashgabat - 2006

This entry was posted on Friday, August 22nd, 2008 at 10:20 am and is filed under English, Nicolai. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.