• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 901 – Gudsbenådede betonplader

    Cotagaita -> Vitichi (alojamiento)
    Distance (km) : 81
    Time on bike : 5h 56m
    Brutto time: 08.30 – 15.45
    Avg : 13.6 km/h
    Max.speed: 60.8
    Total (km) : 35.221
    Altitude (end of day): 2.960 m

    Ready to leave Cotagaita!

    Morgenmaden (en portion pastasløjfer med kød og rå løg!) indtages på gaden siddende ved siden af de lokale cowboys and gentlemen. Det er ret fantastisk for mig at få lov til at opleve disse superlokale settings, på lige fod og i øjenhøjde med befolkningen.

    The Koga in Cotagaita, Bolivia.

    Falder i snak med nabocowboyen, som er overbevist om, at staten (den danske) betaler for alt, der hvor jeg kommer fra. Også mit cykeleventyr. En noget forstyrrende vrangforestilling om de vestlige landes regeringer og velstand, som jeg (desværre) har mødt flere gange. Jeg forsøger at vælte den glorificerende piedestal, han tydeligvis placerer vestlige (overflods-)samfund på. Om jeg lykkedes, er tvivlsomt.

    The concrete road snaking its way down the mountains. North of Cotagaita, Bolivia.

    Dagens første 7½ km går opad uafbrudt, fra 2.620 m til ca. 3.100 m. Det er sveddryppende, langsomt, men vejen er overraskende belagt med store, glatte betonplader som der Autobahni 1930’ernes Hitler-Tyskland. Starten på dagen føles som en spinning-time i fitness.dk. Jeg hører flere gange spinninginstruktør Michael Hammers blokbogstaverede stemme fra spinningrummet på Østerbro: DAGENS PROGRAM: 55 MINUTTER OP AD BAKKE!

    Beautiful concrete road north of Cotagaita - 65 km of Heaven until Hell takes over again...

    Det er varmt i dag. Temperaturen stiger op til 37C i solen. Skyggetemperaturer giver ingen mening her i det solsvedne, sydlige Bolivia, for alt foregår under solen. Og tak for det.

    Det går op og ned stort set hele dagen, oftest i 5-10 km blokke, over højderygge og ned gennem dalsænkninger, over udtørrede flodlejer. Det viser sig, at de første 65 km er belagt med de gudsbenådede betonplader! Det er vidunderligt og en helt anden fornøjelse sammenlignet med gårsdagens hårde tjans.

    Men heller ikke i Bolivia vokser træerne indefinit. Pludselig stopper festen, og betonpladerne afløses af en helt elendig ujævn og stenet jordvej, der effektivt sætter en stopper for dagens cykelglæde. Kogaen lider igen. De sidste 16 km til Vitichi tager næsten 2 timer.

    A beautiful kind of Hell...South of Vitichi, Bolivia.

    I landsbyen finder jeg San Diego Alojamiento:

    Mig: Har du et ledigt værelse?
    Mutter: Ja, det har jeg, men det koster 25 B (18 DKK) (i et toneleje som om hun med den horrible pris sandsynligvis allerede havde overskrevet cykelrottens budget).
    Mig: Må jeg se værelset?

    Værelset er pletfrit og jeg ville have givet 2-3 gange mere i min forfatning, men prutter i stedet 5 B (halvdelen af min aftensmad) af prisen. Mutter forlanger, at jeg banker al støvet af mig og mine cykeltasker før jeg entrer det klinisk rene værelse.

    Vitichi facade.

    Vitichi har så vidt jeg kan se kun ét spisested. Der er pollo på menuen. Ikke andet. Men jeg får til gengæld lov til at vælge, hvilket stykke af kyllingen, jeg vil have. Jeg er ikke særlig velbevandret udi kyllinge-anatomiens ABC, så jeg beder bare om brystet. Det kødfulde bryst er noget mere kompetent end det stykke halsmuskel, jeg fik serveret i aftes i Cotagaita.

    A different Vitichi facade...

    Kylling hitter stort her i Bolivia! Det gør den bløde madras også…

    Vitichi street scene.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply