• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 902 – Zülles sidste mælketænder trækkes ud

    Vitichi -> Potosí (hostal)
    Distance (km) : 92
    Time on bike : 7h 27m
    Brutto time: 08.30 – 17.30
    Avg : 12.2 km/h
    Max.speed: 61.5
    Total (km) : 35.313
    Altitude (end of day): 4.067 m

    Brekkie with the locals. Vitichy, south of Potosi, Bolivia.

    Vitichi er stille og knapt vågnet, da jeg allerede kl. 7.45 trækker gennem den underligt slankt udformede landsby. På det halvtomme mercado municipal finder jeg morgenkaffen ved et lille bod, hvor et par mænd og 2 indianske damer taler et komplet uforståeligt quechua omkring mig. Jeg er nysgerrig og får dem til at lære mig et par forsigtige quechua-gloser. Sølvmunken ville nok have bedst af at lære: Hvor er du smuk, kære indianerpige, kom med mig, men jeg nøjes med det mere anvendelige og dybt kedelige Hvordan går det?. Det giver kaffen en meget autentisk smag.

    Rural setting, north of Vitichy, southern Bolivia.

    Kan ikke rigtigt forestille mig, at der bliver flirtet meget inde under de spøjse bowlerhatte, inde bag de paraply-formede indianerskørter her i det sydlige Bolivia. Eller rettere: selvfølgelig bliver der flirtet, men jeg er ikke sikker på, jeg kender spillereglerne i det game. Så jeg nøjes (igen) bare med at se. Ikke pille, Fjumse.

    The good old washboard!

    Apropos pille, så ved jeg heller ikke, hvordan bolivianere generelt har det med at pille næse, men jeg mener med al rimelighed, at næsepilning burde være på listen over kulturelt acceptable foreteelser, i det mindste her i Støvland, hvor alle kroppens ikke-tøjdækkede huller og sprækker dagligt fyldes med støv og skidt. Det er blevet lige så naturligt for mig som at tage stømper på om morgenen.

    Indigena woman north of Vitichy, southern Bolivia.

    Tilbage til dagens tjans. 7½ times og 92 km cykling bliver det til. Barskt. De første 40 km på en (igen) fuldstændig elendig jordvej. De sidste 50 km på en fantastisk og glat asfalt, som jeg gennem de sidste dage kun har turde drømme om. De sidste 10 km, der bl.a går over en lille bjergkam i 4.350 m (inden den stejle nedkørsel til Potosí i 4.067 m) trækker Zülles sidste mælketænder ud.

    Indigena woman north of Vitichy, southern Bolivia.

    Indigena woman north of Vitichy, southern Bolivia.

    Men det er verdensklassecykling med glat asfalt gennem åbne, bare landskaber krydret med lama- og vicuña-flokke, lerhytter, udsigten til Cerro Rico (det sølvfyldte bjerg ved foden af Potosí, som i 1600-tallet gjorde byen til verdens på sin tid rigeste og mere folkerig end Madrid, London og Paris).

    Shepherds.

    Måske er det landskabet omkring mig, der afholder mig fra at mærke noget til højden – udover en lidt mere anstrengt vejrtrækning under opstigningerne, som der var mange af i dag.

    Solar phenomenon in southern Bolivia.

    Der er mange fritgræssende lamaer i vejkanten i dag. Jeg er ved så småt at spore mig ind på denne besynderlige skabnings mentalitet, dens væsen, gestusser. Fra en lang liste af akademiske interesser, skærper og inspirerer langturscyklingen også den zoologiske.

    The end of the rough road is near! Between Vitichi and Potosi, Bolivia.

    Cykeleventyret har nået nye højder, bogstaveligt og på anden vis. Trætheden er midlertidigt skiftet ud med glæde og stolthed, da jeg triller ned ad de stejle, brostensbelagte gader og ind i Potosí.

    Caravan of mules - now on asphalt!

    Happy being back on a smooth surface. South of Potosi, Bolivia.

    Happy being back on a smooth surface. South of Potosi, Bolivia.

    Over de sidste 57 timer har jeg været i gang i sadlen & bjergene i 20½ time, så om aftenen bestiller jeg i forkælelsens navn det dyreste punkt på menuen (ikke fordi, det var det dyreste, men fordi jeg ville have en stor bøf) i en lokal restaurant midt i byen.

    This driver obviously didn't chew enough coca leaves!

    Great, smooth cycling south of Potosi, Bolivia.

    At sidde her i restauranten i Potosí med en liter Potosina Pils, med alt grejet tjekket ind på mit eget værelse på et dejligt, centralt hostal et stenkast fra plazaen, og vide, at den næste cykeletape til Sucre, Bolivias lovgivende hovedstad 160 km mod nordøst, stort set går nedad OG er asfalteret, får mig til at slå en ekstra krølle med halen under bordet.

    The beer was well-deserved! Potosi, Bolivia.

    On this day..

    Share

    One Response to “Dag 902 – Zülles sidste mælketænder trækkes ud”

    1. mllesara Says:

      That woman is gorgeous! I feel so intrigued, strangely so. How was she? Were you able to communicate with her? Did she stop you? How did it happen?
      I am curious to know. I guess this is when I start living vicariously. As always, you have great shots.

      Thanks for sharing,
      Sara

    Leave a Reply