• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 906 – Pavestoltheden på min pande…

    Potosí -> Sucre (hostal)
    Distance (km) : 157
    Time on bike : 7h 50m
    Brutto time: 08.50 – 18.15
    Avg : 20.0 km/h
    Max.speed: 68.4
    Total (km) : 35.469
    Altitude (end of day): 2.720 m

    Det er en kendt sag i langturscyklisternes kredse, at der er to dages cykling mellem Potosí (4.067 m) og Sucre (2.720 m), 160 km mod nordøst. To lettere cykeldage.

    Hothothot! In the sun, betw. Potosi and Sucre - Bolivia

    Anstrengelserne med at komme op i Potosís højder, belønnes fra morgenstunden med nogle helt fantastiske og lynhurtige nedkørsler på den fineste asfalt. Efter den første time i sadlen har jeg cyklet 32 km, hjulpet godt på vej af en stærk rygvind. Det er overraskende, hvor nemt man vænner sig til at cruise afsted med 45-50 km/t. Jeg er en retlinet raket ned ad Andes-højderne.

    Landscape north of Potosi.

    Nedstigningerne afbrydes hist og her af nogle bratte, men kortere (15-30 min.) opstigninger af 5-8 km/t-typen. Det bliver aldrig kedeligt at cykle her i Bolivia.

    Landskabet ændrer sig langsomt fra den golde, tørre højslette til frodige dale, med opdyrket jord, duften af troperne, oksetrukne landbrugsredskaber (oldtids-varianten). Luften er igen varm og tyk af oxygen.

    Up- and downhill between Potosi and Sucre...

    Morgenmadens 2 syltetøjsboller + juice & kaffe er det eneste jeg indtager udover 1½ L vand de første 87 km fra Potosí til flækken Pampa Soico (2.350 m), hvor jeg ulvesulten ankommer ved 13-tiden. I et lille spisested får jeg bestilt ají de pata uden at vide, hvad det egentlig er. Jeg bed bare mærke i, at der var pasta, kartofler og salat med på tallerkenen.

    Det var en fejl, Fjumse. Kød-delen består af nogle voldsomt uappetitlige (selv i min sultne forfatning) klumper flæsk, som jeg indiskret (der var meget flæsk!) lader ligge på tallerkenen og stirre. Men suppen var fin og Zülle blev mæt.

    Zona Geologica Inestable!

    Energien fylder mig med optimisme, og med kun 70 km igen kan jeg pludselig ikke se nogen som helst grund til, at jeg ikke skulle kunne komme til Sucre i dag, heller ikke selvom der venter nogle massive opstigninger. Termometeret melder om 44 stygge celsiusgrader i solen, da jeg indsmurt i solcreme fortsætter dagens dont.

    Dagens Tone: People Carrier – Morcheeba

    Chiquisaca Castle, south of Sucre.

    En ged i vejkanten gnasker løs på en appelsinskræl. Den er tydeligvis helt tilfreds med at have fundet dagens vitaminkilde. Eukalyptus-træer er der mange af i dag. Min kærlighed for dette træ (der findes tusindvis af varianter) og dets duft er dyb.

    That´s my way!

    Fra Puente Mendez krydser jeg en mindre flod i 2.200 højdemeter, og herfra går det opad non-stop i 20 km til et lille bjergpas i 2.878 m, så ned til 2.500 for til sidst at stige igen op til Sucres 2.720 m.

    Jeg bliver på en del af denne strækning fulgt af en cyklende dreng på vej hjem fra skole.
    Jeg er dybt fokuseret inde i min mentale boble af koncentration og målrettethed og gider ham ikke. No hablo castellano! Vil ikke forstyrres. Ænser knapt alle de forbipasserende dyt og lejlighedsvise tilråb. Jeg vinker bare og falder tilbage i boblen. Modvinden fortsætter.

    Skuldre og nakke er godt ømme, da jeg når Yotala (2.550 m) og holder dagens andet og sidste break. Jeg og nakkemusklerne er ikke vant til al den hurtige downhill-kørsel, der kræver et fast greb om styret. 17 km har jeg tilbage inden Sucre.

    A little mountain ridge just south of Sucre - Bolivia.

    Kl. 18.15, lidt over 9 timer efter jeg forlod Potosí i morges, når jeg Bolivias lovformelige hovedstad, Sucre. Saltflager og lettet pavestolthed klistrer til min pande. 1.800 højdemeter (de opadgående!) er det sammenlagt blevet til, selvom jeg startede i 4.067 m og sluttede i 2.720 m. Det fortæller lidt om det kuperede terræn. Triptælleren siger 157 km. Jeg siger bad!

    Efter badet på et centralt hostel crasher jeg på den fine springmadras med Bolivia-kortet foran mig for at betragte dagens distance og flytte fokus (en smule) på mit mentale verdenskort. Jeg er træt og fader øjeblikkeligt ud, som et barn.

    El Congreso. Sucre - Bolivia.

    På gaden er benene noget wobbly og min gangart føles besynderlig. Stængerne mener vist med rette, at de har taget dagens tjørn. Jeg wobbler op til den centrale Plaza del 25 de Mayo, hvor synet at den fantastisk smukke og aftenoplyste facade på Prefectura del Departamento – monumentet, hvor kongressen hører hjemme – får savlet til at flyde.

    Der er masser af aftenliv i den smukke hovedstad (ca. 210.000 indb.), der vinder ved første blik. Jeg ser indianere sælge smøger og bolsjer på gaden, jeg ser tiggere, jeg ser fine herrer fra bureaukratiets top i jakkesæt og med metropolens blaserthed, og – mindre uvæsentligt, end man skulle tro – jeg ser chicas med storbyattitude og i stramme jeans. Velkommen til Sucre!

    Efterskrift: Jeg har nu fundet ud af, hvad det var for noget flæsk, der var på min tallerken i går. Okseben og/eller oksefødder, såmænd. Velbekomme!

    On this day..

    Share

    Leave a Reply