• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 919 – Truck surfing

    Cochabamba -> Caracollo (alojamiento)
    Distance (km) : 193 (!)
    Time on bike : 7h 53m
    Brutto time: 09.15 – 19.00
    Avg : 24.4 km/h
    Max.speed: 76.6 (!)
    Total (km) : 36.024
    Altitude (end of day): 3.750 m

    Englen udeblev, så det er afgang Cochabamba i dag.

    The Andean giants that I´m just about to enter...West of Cochabamba, Bolivia.

    Det er som om urbaniseringen ikke vil stoppe, da jeg forlader Cochabamba. Først efter 25 km er der hul i bebyggelserne og udsigterne til de høje Andes-bjerge, jeg skal op at klatre i, dukker uforstyrret op. Efter 40 km får jeg mig i landsbyen Parotani en tidlig frokost i en lille restaurant med kyllinger rendende rundt på evig krummejagt på gulvet.

    Lunch break in Parotani, Bolivia.

    Det er 46C i solen, da jeg sætter mig i sadlen, med en monsterstigning fra Parotanis 2.450 m til La Cumbre-passet i 4.496 m, kun afbrudt af kortere fald på 2-300 m. Jeg ved, det bliver superhårdt – kroppen ved, den skal på arbejde nu. Hjertet tikker.

    Andean foothills west of Cochabamba.

    Kort efter at sveden er sprunget frem overhales jeg langsomt af en lastbil tungtlæsset med metalliske vragdele. Den chance kan jeg ikke lade gå forbi, så jeg stiller mig på pedalerne og får indhentet lastbilen og hægter mig med den ene hånd fast bag vognen. Min britiske cykelven, Alastair Humphreys, der i 2001-2005 cyklede jorden rundt, har i sin The Bicycle Diaries beskrevet

    the noble art of ‘truck surfing’ or grabbing hold of an
    overtaking truck and being dragged up the mountain behind it. It has the advantages of being entertaining as well as dangerous and it requires courage and initiative. We loved it. Being dragged by one arm behind a smoky, noisy truck up 1000m of steep Andean hairpin bends whilst dodging potholes and oncoming traffic at uncomfortably high speeds is not as easy as it sounds. And for anyone who thinks that it sounds like cheating they should try it- the searing agony in your arm makes cycling seem like the easy option. However, it is more exciting and faster than cycling.

    Pongo Village (4.100 m.a.s) - between Cochabamba and Oruro. Bolivia, October 2008.

    Truck surfing rules!

    Jeg bliver hængende der bag lastbilen i sammenlagt 3 stive timer, helt op til passet i 4.496 m. Det er hårdt for fingre, håndled, skuldre og arme, og jeg skifter hyppigt side bag lastbilen for at aflaste. Halvdelen af tiden ligger jeg direkte i udstødningsgassen. Smukke udsigter tilbage mod Cochabamba, men det kræver fuld opmærksomhed at truck surfe. Chaufføren, der er helt indforstået med projektet, holder en kort pause i en landsby i 4.100 m, hvor jeg sluger en banan og får en tår vand, inden han kører videre mod passet. Av, min arm.

    In the Andes...

    La Cumbre Pass, 4.496 m. Bolivia.

    Selv på de kortere nedkørsler holder jeg fast, selvom farten er høj. Fuld valuta for action-pengene. Kort før passet har begge mine hænder nået nær-vabel-stadiet og alle fasthængtningsmåder gør ondt, men jeg vil hele vejen op til passet.

    Altiplano, Bolivia.

    Omkring mig har det golde altiplano-landskab taget over. Lamaer snuser rundt i vejkanten.

    From La Cumbre Pass...

    Anstrengelserne til trods, så er truck surfingen hurtigere end cyklingen, og ved 16-tiden kobler jeg mig endelig fra lastbilen, da jeg når La Cumbre i 4.496 m. Wow, what a surf. 2 km vertikal stigning. Jeg har ingen idé om, hvor jeg kan sove, men der er for koldt på det vindramte pas til at dvæle ved de overvejelser, så jeg fræser nedad på den anden side. Goldt og smukt og nedkørslerne er raske og uvurderlige. Kører gennem primitive landsbyer med lerhytter med stråtag. Uhæmmet indianerland.

    Altiplano settlement.

    Altiplano settlement.

    The pension that never was. Leque Palca, Bolivia.

    I Leque Palca, en trøstesløs landsby, forhører jeg mig om sovemuligheder, men møder kun rystende hoveder og lukkede døre. Kl. er 17.45 og solen på vej mod nattely. Der er 31 km til Caracollo, en større landsby, hvor jeg ved, der er pensiones. Jeg er ultratræt og gider efter 162 km ikke mere for i dag. Jeg hopper dog tilbage i ekspeditionsgearet, finder fokus og skruer godt op for cadencen. Medvinden og lysten til at komme frem skyder mig afsted som en raket. Solen siger godnat, fuldmånen goddag. Et smukt vagtskifte over den bolivianske altiplano-højslette. Jeg krydser 36.000 km-mærket.

    Bolivian village near Caracollo.

    For en sjælden gangs skyldt mærker jeg ingen særlig glæde ved efter næsten 8 timer i sadlen at nå frem til aftenmørke Caracollo. Er fuldstændig smadret i hele kroppen. Har ikke rigtigt nogen appetit. Jeg slår til på det første (og muligvis ringeste) sted at sove. 15 bolivianos (11 DKK). Får ad 3 omgange bugseret alle taske og Kogaen op på 1. sal, hvor mit simple værelse tilbyder en seng, natbord, en nøgel el-pære og gamle gardiner, der ikke udfylder sin funktion. Lys og motorlarm fra hovedgaden 20 m fra mit vindue strømmer ind. Der er ikke noget bad, intet træk & slip. Det her er det rurale Bolivia.

    Moon rise over the Bolivian altiplano...

    En heltigennem vanvittig cykeldag…

    It was another crazy cycling day in Bolivia...

    On this day..

    Share

    2 Responses to “Dag 919 – Truck surfing”

    1. Jim Says:

      Truck surfing, that sounds amazing – interesting to see some pictures of it. Even Indiana Jones wouldn’t have lasted for three hours 🙂

    2. Nicolai Says:

      Hi Jim…

      It is pretty amazing and thrilling!Of obvious reasons, I don’t have any photos “in action” (that would require 3-4 arms), but the truck above was my saviour of the day.

      Not so sure about the Indiana Jones statement, though 😉

      Nicolai (arms back to normal length!)

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).