• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 1.000 – Alausí -> Riobamba (hotel)

    Alausí -> Riobamba (hotel)
    Distance (km) : 96
    Time on bike : 7h 32m
    Brutto time: 08.20 – 17.45
    Avg : 12.7 km/h
    Max.speed: 62.6
    Total (km) : 39.888
    Altitude: 2.750 m
    Difficulty: 5 of 5

    The Big Jesus. Alausí, Ecuador.

    Argh, det er en brutal formiddag. Gårsdagens sprøde, frie fald over ca. 600 højdemeter, har sin pris, og der skal betales fra første pedalomdrejninger i dag. Fra Alausís 2.350 m går det nådesløst og stejlt op til ca. 3.000 m, hvorefter vejen taber et par hundrede meter for igen at stige fælt op til ca. 3.300 m. Udsigterne er storartede, men jeg bander og svolver over modvinden og terrænnet, der begge forekommer mig latterligt usportsligt.

    Alausí from above...

    Efter 1½ times superhård stigning har jeg cyklet 7.9 km med et snit på 5.3 km/t.
    Efter 3 timer siger triptælleren 20.9 km og 6.9 km/t. Det er hårdt for Zülles psyke.

    When only the sky´s the limit...

    Jeg er træt og irriteret – modvindscyklingens grimme børn – da jeg efter over 4 timer og kun 43 km når Guamote. Tvivlen om, hvorvidt jeg kan nå til Riobamba sniger sig ind. Modvinden er hæslig og foran mig venter endnu en sej stigning. Jeg ved, det bliver ét (fortsat) langt slid i dag og har indstillet mig på cykeltouringens laveste fællesnævner. Brød og tomater annulerer mavens skrig ved en tankstation i udkanten af Guamote.

    Roadside argument with the police forces involved...

    A scared little friend...

    Den mentale opsang og peptalk til mig selv i Guamote gjorde underværker. Gejsten vendte tilbage, og det føltes som om englene deroppe snedigt fik indlagt et endorfin-drop i mig, da jeg gav mig i kast med de sidste 53 km mod Riobamba. Jeg er taknemmelig over englenes empatiske indsigt – og over vinden, der har vendt sig i min favør og skubber mig op frem gennem den frodige højslette omkring landsbyen Columbe.

    Ecuadorian highland farmers...

    Dagens nedtur indtræder kort efter, da jeg ser en hund ligge ude midt på vejen. Den er i live, men dens kropsposition fortæller mig, at noget er helt galt. Kropsvæske løber fra hunden. Bilerne suser forbi, og hunden forsøger at komme på benene, men hele bagpartiet ligger ubevægeligt på asfalten. Det er et tragisk skue, og jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe, eller at det køretøj, der ramte den stakkels hund havde gjort det ordentligt. Som langturscyklist spares man (heller) ikke for livets grimme sider.

    Farmers just north of Alausí.

    Jeg har læst flere tripreports fra rejsende her til Ecuador, som er blevet skuffet over de mange skyer, den megen regn, der ofte gør udsigten til den række af sneklædte vulkaner, der strækker sig ned gennem landet – og som den store Hr. Humboldt kaldte for Avenue of the Volcanoes (eller noget i den retning). For ikke selv at blive skuffet, har jeg derfor droppet alle forventninger om snetinder her.

    Farmers just north of Alausí.

    Amazing Volcan Chimborazo, at 6.310 m, Ecuador´s highest mountain...

    Om det var englene, der var på arbejde igen, ved jeg ikke, men kort før Cajabamba dukker den majestætiske OG sneklædte Chimborazo-vulkan pludselig op, kun ca. 20 fugleflugtskm mod nord. Chimborazo er udover at være et virkelig smukt syn også Ecuadors højeste bjerg med sine 6.310 m. Det er en stor, stor belønning efter dagens tunge dont.

    A well-deserved pizza-dinner in Riobamba, central Ecuador.

    Denne jubilæumsdag gik hen og blev vanvittig hård og drøj. 7½ times slid og slæb – det blev min måde at fejre den runde WT-dag #1.000. Er stolt og glad, da jeg triller ned gennem Riobamba (2.750 m), hovedbyen i Chimborazo-provinsen med godt 150.000 indb.

    Riobamba by night...

    Jeg checker ind på Hotel Los Shyris til 6 USD for et kabel-TV-værelse med fælles bad. Glimrende value.

    Xmas decorations in Riobamba...OMG!

    Der er fest i byen dennem lørdag aften ved den centrale Parque Maldonado. Masser af folk, legende børn, glade ansigter, og et politiorkester sørger for lydtæppet. Folk er meget venlige, afslappede og smilende, men jeg er for træt til festivitas og den uophørlige opmærksomhed, jeg vækker overalt. Efter en overdådig (og uforsvarligt dyr) pizza på en finere restaurant (El Chacarero) – det er jo første og eneste gang, at WT-ekspeditionen fylder så rundt, som den gjorde i dag – triller jeg stopmæt forbi en internetcafé inden jeg triller hjem og crasher.

    Some celebration of sorts in Riobamba...

    On this day..

    Share

    Leave a Reply