Dag 1.013 – Zülle blandt nye venner…
Popayán -> Cali (private)
Distance (km) : 134
Time on bike : 5h 34m
Brutto time: 09.00 – 16.00
Avg : 23.9 km/h
Max.speed: 71.7
Total (km) : 40.810
Altitude: 1.100 m
Difficulty: 3 of 5
Morgenmaden – 2 store skÃ¥le müsli med fuldfed komælk – rækker til hele 120 km cykling helt indtil udkanten af Cali efter knapt 5 timers cykling. Udover 2 L vand indtager jeg ingenting. Det er vist endnu en first of for mig…
Metabudskab: Spis müsli.
Min hollandske dame opfører sig eksemplarisk og ruller som ny, efter at jeg gav den 1½ times kærlig hånd på tankstationen i Cano forleden. Hvis bare den kødelige kærlighed var tilsvarende let at pleje og tilfredsstille…
…så ville livet af og til være en smule lettere og en hel del kedeligere, ikk’?
Der er masser af op- og nedkørsler den første halvdel af cykeldagen. Jeg har gennem årene fået en virkelig god forståelse for bjergene, for deres krumspring og hældninger og for bjergvejenes udformning og logik. Ofte kan jeg forudsige hvordan vejens hældning/udformning vil blive rundt om hjørnet. Cyklingen bliver aldrig kedelig.
Min fysiske styrke er gennem de sidste ugers bjergkørsel blevet helt og aldeles opslugt af Andes-regionens rolllercoaster-ture. Men godt 60 km syd for Cali hører bjergene midlertidigt op, da jeg entrer den frodige og plane Valle de Cauca og foran mig har den vandrette, glatte asfalt.
Al min energi spyttes direkte i pedalerne, der i samspil med den nyrensede kæde til gengæld skyder mig fremad med høj fart (25-30 km/t), mens jeg passerer endeløse sukkerrørsplantager til begge sider. Zülle er stærk. Zülle er glad.
Christophe, en fransk fyr jeg mødte pÃ¥ PÃ¥skeøen i august sidste Ã¥r, har sat mig i forbindelse med en Maritza, som jeg gennem Christophe ved arbejder 7 km syd for Cali pÃ¥ vejen mod JamundÃ. Dét og sÃ¥ hendes mobilnummer er alt jeg har. Jeg overraskes derfor over pludselig fra hovedvejen at se navnet pÃ¥ hendes arbejde pÃ¥ et stort virksomhedsskilt. Meget fint. Jeg sætter mig over pÃ¥ en tankstation og fÃ¥r lidt sen frokost inden jeg tager mig mod til at ringe til Maritza, en pige jeg aldrig har mødt og som bare ved at (men ikke hvornÃ¥r) jeg kommer.
Alt forløber fint, og snart dukker Maritza op sammen med hendes (surprise) tvillingesøster Marcela (30), der begge er filmproducere. Vi sætter os med en frugtjuice mens den optimistiske snak ruller fra tunge til tunge. Snart agerer Marcela vejviser i sin lille Chevrolet Alto, mens jeg cykler bag ved.
Marcela bor i et mindre, lejet hus, der ligger nogle kilometer oppe i forbjergene vest for Cali, sammen med sin cubanske kæreste Ulises (2D-animatør, 36). Han tager kærligt imod mig, da jeg ankommer stærkt svedende og med en kropsodør ikke langt fra en muggen geds.
Det føles virkelig godt at være kommet her til. Der er bananpalmer, citrontræer og en tropisk junglestemning med cikade-orkestre i baghaven, guatis (en slags gnaver) og en andefamilie med to ællinger i forhaven, jeg har fået mit eget værelse, mine værter er enormt søde og ligetil. Det er umuligt ikke at være slemt godt tilfreds.
On this day..
Day 1.378 - Roadtrip to Lille (UK) Dag 1.378 - Roadtrip til storartede Lille (UK) - 2010WT Photo Highlights 2006-2007 WT Foto Highlights 2006-2007 - 2008Day 557 - 568 updated (photos)... Dag 557 - 568 opdateret med billeder... - 2008Top 10: Most visited countries... Top 10: Mest besøgte lande... - 2008WT Interview on the Australian ABC Radio... WT-interview på den australske ABC Radio... - 2008WT stats updated... WT-statistikken opdateret... - 2008Day 282 - Good morning rain dance... Dag 282 - Godmorgen regndans... - 2007- Tenerife - Dag 2 - 2006
January 27th, 2009 at 12:29 am
Hola NiKolai: Las fotos del zoo y el lunch están muuuuyyyy bonitas. Suerte y espero me cuentes si quedas encantado en Cartagena OK? Imelda
January 27th, 2009 at 4:17 pm
Hola Imelda…Muchas gracias por sus noticias. Estoy en MedellÃn ahora y yo me siento muy bien aquà (tambien)…Cartagena es la próxima estación en mi odisea grande.
Besitos,
Nicolai