• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 101 – Legeonklerne i aktion…

    Kahta -> Narince (free rooftop accomodation)
    Distance (km) : 52
    Time on bike : 3h 56m
    Average speed : 13.25 km/h
    Total (km) : 5295

    IMG_0146

    Fik maverne fyldte med dejlig kaffe (3 kopper) & brød og begav os i dag ud på en virkelig flot rute mod Nemrut Dagi – ikke den korteste, men nok den flotteste. Så bl.a de romerske Karaküs-søjler fra før vor tidsregning og den imponerende Yeni Kale-klosterruin fra det 13. århundrede, hvor vi nød de fine udsigter.

    Senere på den hede dag går der ren børnehave og legeonkel i os, da vi gør et holdt i en lille landsby, der var som taget ud af en DR ulandskalender…Jeg smutter ned for at fylde vore drikkedunke fra byens vandløb, og da jeg vender tilbage er Pablo omringet af lokale børn, der alle kæmper for opmærksomhed. Og det får de alle, da vi hiver kameraet frem. De er vilde, som en sæk lopper og forsøger at holde trit med os, da vi smutter videre berigede af de unge smil…

    IMG_0189

    Der er træthed i lejren, da vi når Narince hen under aften. Jeg får fat i en fyr, Mehmet (det hedder de alle sammen), der tilbyder gratis overnatning på taget af hans nye restaurant mod at vi spiser hos ham. Deal.

    IMG_0202

    Vi sov under stjernerne og den relativt klare Mælkevej, og det startede rigtigt skønt for mig med dejlig musik og blikket fæstnet til stjernehimlen. Ønskede ikke at falde i søvn og bort fra denne stund, men trætheden overvandt mig – og det gjorde myggene også senere og gjorde natten til et lille Helvede uden alt for meget søvn…Vi skulle jo op allerede kl. 3.15, hvor nye oplevelser ventede…

    Dagens Kommentar: “Han har lige været ovre efter kul hos Kurts Pizza” (Pablo, intern)

    Så tidligere på dagen også en veltrimmet, tyrkisk ko…

    IMG_0135

    On this day..

    Share

    Leave a Reply