• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 1.115 – En fyr ved navn Marco Antonio

    Palma Sola -> Papantla
    Distance (km) : 140
    Time on bike : 7h 18m
    Brutto time: 10.00 – 19.00
    Avg : 19.2 km/h
    Max.speed: 50.9
    Total (km) : 45.781
    Altitude: 200 m
    Difficulty: 3½ of 5

    Jeg sÃ¥ i aftes en tv-commercial mod “la gripe porcina” – om at huske at vaske hænder og søge hospitalshjælp ved influenza-symptomer. Jeg vasker mine hænder og holder mig opdateret dagligt, men tager ellers ingen særlige forbehold. Kunne meget hurtigt gÃ¥ hen og blive træt af hysterien.

    Nature's symmetry...

    Først i dag ser jeg de første mexicanere med maske for mund/næse pga. influenzafrygten. Også tankpassere, ekspedienter og andre servicefolk er begyndt at bære maske rundt omkring. Bare jeg kan få min kolde Coke Zero – hvornår blev jeg i grunden afhængig af kolde sodavand? – så kan folk for så vidt bære alle de masker de vil.

    Just pick your Mexican favourite!

    Du kan købe denne dag her – og blive en del af WTs Hall of Fame 🙂

    Det er flad, tropisk cykling de første 90% af dagen. Der er palmer (kokos- og banan-varianterne), majsmarker, stilfærdige æsler, helt flade (og mindst lige så stilfærdige) hunde trykket godt ned i asfalten.

    Cocos locos...

    De sidste kilometer op til Papantla (45.000 indb.) foregÃ¥r i et lettere kuperet terræn – stadig vældig frodigt, og flot i solnedganslyset.

    Nicolai

    En mand med et ordentligt teleskop af et kamera stÃ¥r pludselig i vejsiden ved siden af sin bil og har mig (svedende, kæmpende opad) i sigtekornet. Jeg passerer ham, ignorerer ham. Han sætter sig i bilen, overhaler mig og laver samme trick igen 1 km længere fremme. Han siger intet, men begynder at irritere mig. Un peso, un peso, siger jeg med udstrakt arm, da jeg passerer ham anden gang. Jeg fÃ¥r dog ingen almisse, men ender muligvis i en eller anden lokalavis i morgen…

    Orange tree plantations.

    Grinet:
    I Papantla stiler jeg mod den centrale plads, zócalo’en, og finder snart Hotel Pulido, hvor en ung gut viser mig et værelse til 180 pesos (78 DKK). Jeg forhører mig, om han ikke har noget mere økonomisk eller om han kan klare værelset til 150 pesos, men kan godt se, at fyren er ung og sandsynligvis er uden bemyndigelse til at gÃ¥ ned i pris. SÃ¥ jeg har med en anerkendende hovedbevægelse allerede accepteret prisen pÃ¥ 180 pesos, da gutten ligesom trækker om bag den Ã¥bne dør inde pÃ¥ værelset i en hemmelighedsfuld manøvre jeg finder underlig.

    Smooth and swift...

    Gutten er ikke færdig med mig, og han trækker nu en hvid kanin op af hatten, som ingen (mindst af alle mig selv) havde regnet med. Hvis jeg kan hedde Marco Antonio, kan jeg fÃ¥ værelset til 150 pesos! Jeg er udmattet af træthed, men undgÃ¥r ikke at se det dybt komiske i situationen. Hvis jeg kan hedde Marco Antonio…

    Det er en klausul jeg absolut ingen problemer har med, og jeg spørger ikke videre til, hvordan tingene hænger sammen og hvem denne Marco Antonio er.

    Papantla mural...

    Byen Papantla er virkelig lækker og – igen – meget mexicansk og totalt blottet for turister denne aften. Plaza’en, katedralen, mine superhotte aftentacos på det lokale marked (kokkene grinede i det skjulte af mig, da sveden begyndte at piple frem på panden pga. chilien), en stille stund ved støbejernspavillionen midt på zócalo’en – det er altsammen med til at sætte en helt fornuftig prik over dagens i.

    Papantla street life...

    Flores

    Godnat fra Papantla,

    Marco Antonio

    Papantla zocalo/main square...

    DSC02363

    On this day..

    Share

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).