• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 117 – Georgien, Kaukasus

    Posof (Turkey) -> Atskuri (Georgia, private acc.)
    Distance (km) : 60
    Time on bike : 3h 30m
    Average speed : 17.07 km/h
    Total (km) : 6463

    Supernat i den kølige bjergluft. Er dog lidt mellemfornøjet, da jeg vÃ¥gner. Har siden jeg forlod Pablo i Dogubayazit haft brug for at være alene, og det er som om det græske vedhæng forhindrer mig i at tænke klare tanker. Er træt af rollen som skytsengel, sÃ¥ efter morgenmaden melder jeg klart ud, at jeg ønsker at cykle selv. Ved den tyrkisk-georgiske grænse mÃ¥ jeg dog vente i hele 6 timer pga “Computer problems”, sÃ¥ der er jo snart følgeskab igen. Møder dog ogsÃ¥ canadiske Max fra Montreal, der har tomlet rundt i verden i 14 mÃ¥neder og fordriver tiden med hyggelig rejsesnak.

    Georgia, here I come!

    Efter 2 mÃ¥neder i Tyrkiet er tingene her blevet vante og det er med en vis spænding, at jeg nu bevæger mig ind over grænsen til det georgiske Kaukasus. Sidder lige nu ved grænsen og venter stadig pÃ¥ at de militære vogtere fÃ¥r snøvlet sig færdige og giver mig det forjættede stempel i passet. Har – som før – en særlig tvedelt følelse/fornemmelse i kroppen: PÃ¥ den ene side en appetitlig lyst til at opleve et ukendt land og dets folk, natur, særheder, men pÃ¥ den anden side ogsÃ¥ en underlig, tom fornemmelse, der skyldes alt det uvisse foran mig til fordel for alt det kendte, jeg nu lægger bag mig. Ret ejendommeligt.

    First impressions of Georgia...

    Senere samme eftermiddag; Wow, Georgien har taget mig med storm (det lykkedes mig tydeligvis ikke at hive en vending frem, der ikke tilhører clichéernes skuffe!)! Fik endelig grønt lys ved 17-tiden af de georgiske grænsevagter, farvel til Nancy, uret 1 time frem, og forlod ad skrækkelige, stenede veje grænseområdet og lagde de tyrkiske minder bag mig. Det var tydeligt, at meget var forandret: vejene (dårligere), og ja, de gode Ladaer er tilbage på vejene. Det har været en stor omvej siden Østeuropa, men det er dejligt, at de nu atter pryder bybilledet og mit nostalgiske indre. Theglassene er skiftet ud med ølflasker og glas med hjemmelavet vin, hudfarven er blevet lysere, mere kaukasisk og ikke mindst er min mentale forventning om et kulturelt, geografisk og menneskeligt skifte med til at præge de indtryk, der efter første dag i Georgien har fæstnet sig.

    Georgian Sovjet-era house...

    Bjergene til begge sider er virkelig flotte og hele omrÃ¥det er meget grønt og frugtbart, selvom det ikke er meget jeg fÃ¥r kigget pÃ¥ dem, da jeg af kærlighed for cyklen og egne nosser bliver nødt til at holde øje med de helt urimeligt dÃ¥rlige veje. Husene i de smÃ¥ landsbyer jeg kører igennem er derimod i en forfærdelig stand. De ligner tudsegamle kulisser i en sovjetisk film noir-klassiker fra 1950’erne. Meget anderledes og meget interessant som den kulturelle topografi har ændret sig pÃ¥ sÃ¥ kort en geografisk afstand.

    Georgian house, Georgian style.

    Havde ingen lokal valuta pÃ¥ lommen, sparsomt med vand i flaskerne, men alligevel var det med krum ryg og svaj pÃ¥ præsidenten, at jeg begav mig videre mod nordøst ad den ubefærdede hovedvej, der langsomt blev bedre. Havde pÃ¥ fornemmelsen, at der nok skulle dukke noget godt og uventet op. I den lille flække Atskuri stopper jeg op ved en lille flok kvinder ved en kiosk og spørger om hotel (jeg havde naturligvis inden sikret mig, at der ingen var) eller camping. Snakken gÃ¥r mens jeg afventende stÃ¥r med det venlige smil. Og -bingo – snart bliver jeg ført et par hundrede meter væk af en ældre mutter og inviteres inden for hos hendes familie. Jeg hiver guidebogen frem og prøver lidt semipassende gloser af til uventet stor glæde for pigerne i huset. Datteren pÃ¥ ca. 1 Ã¥r er fantastisk og evigglad i sin smarte Chicco-træde/gÃ¥bil.

    Georgian hospitality rules supreme! Atskuri village.

    Jeg bliver budt pÃ¥ et overdÃ¥digt mÃ¥ltid og er langt mere lykkelig indvendig end mit “madlobt” (det fattige tak) lader ane. Himlen Ã¥benbarer sig i køkkenet i form af alskens kulinariske goder. OgsÃ¥ husets hjemmelavede vino, blev skænket mig i liflige mængder og efterlod mig med en lille aftenbuzz. Jeg var virkelig i Himlen. Dvs. lige indtil der foran mig bliver stillet en lille tallerken med smÃ¥, hele fisk – au naturel – med hoved, finner og Ã¥ben mund, som om de alle pÃ¥ samme tid var blevet fikseret midt i deres fælles fiskekor. Den tallerken brød jeg mig ikke om og undlod at give den opmærksomhed indtil moderen bad mig smage. Argh, no exit, men i stedet 3 sæt øjne, der sÃ¥ mig bide den spinkle fiskekrop over syd for hovedet og lave tyggebevægelser alt imens jeg sÃ¥ overraskende positiv ud med mit mest teatralske ansigt. Hmm, Georgian fish, mumlede jeg.

    The wonderful family in Atskuri!

    Jeg Ã¥d videre af de andre retter og forklarede som undskyldning for den vanvittige appetit, at jeg kun havde fÃ¥et morgenmad i dag pga. ventetiden ved grænsen. Friske figner kom pÃ¥ bordet efter jeg ellers havde meldt “mavestop” og taget mig til den glade, tykke mave. Well-well, jeg føler mig helt mavekaputt, da der bliver stillet en tallerken fuld af dejlig Napoleonslignende kage forand mig. Jeg følte virkelig, at mine ord om, hvor mæt jeg var efter hovedmÃ¥ltidet blev kraftigt devalueret, da jeg med en sødtandsappetit fra de skjulte gemmer huggede de ca. 200 g. desertkage i mig ledsaget af aftenenes sidste glas vin. Lykken er lunefuld, Lars.

    Jeg bliver herefter installeret i en blød, nyopredt sofaseng i dagligstuen på husets første sal. Har det ganske enkelt fantastisk nu her i sengen og er opløftet over, hvordan jeg er blevet modtaget.

    First class sleeping in the Georgian family house...

    On this day..

    Share

    2 Responses to “Dag 117 – Georgien, Kaukasus”

    1. Fætter Thomas Says:

      Hej Fætter Fjumse, Zulle osv….
      Det mÃ¥ vel være pÃ¥ tide at jeg lige sender en lille hilsen her fra Middelfart, for at gøre opmærksom pÃ¥ at jeg daglig læser jeres/dine rejse oplevelser – Og det er uhyre spændende at følge med i, og giver et dejligt afbræk fra den trivielle dag pÃ¥ kontoret. SÃ¥ det godt lige at kunne følge med i din færd, og drømme sig lidt væk.

      Håber at din fremtidige færd må forløbe lige så forholdsvist problemfrit, jeg glæder mig helt sikkert til at følge den…

      Hilsen, Fætter Thomas

    2. Fjumse Says:

      Hey faetter Chonky…Saa skoent at hoere fra dig! Det varmer virkelig at hoere, at du ogsaa foelger med paa turen. Denne nomadiske cykelhverdag er ikke andet end afbraek fra den trivielle hverdag 😉

      Haaber alt staar vel til med guldet Noah, Line og familien. Hils dem alle!

      Kaerligst, Nicolai

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).