• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 135 – Præsident Niyazovs Ashgabat

    0 km etc.

    De 450 km tager hele 12 timer at tilbagelægge. Jeg vågner ved solopgangen og glædes over landskabet uden for: fladt ørkenlandskab til den ene side og Kopet Dag-bjergene til den anden. Natten har givet energi til kroppen og tankerne.

    Finder gæstehuset Amanov, et dejligt åbent sted, hvor jeg har mit eget værelse til kun 130.000 manat eller 6 USD. Det er lige, hvad jeg har brug for efter den sidste tids lidt pressede transitrejse.
    Hviler lidt, læser om Ashgabat, bader, vasker tøj, smånusser og har det bare rart .

    Noget af det første man hører, når (hvis!) man hører om Turkmenistan er landets enevældige overhoved, præsident Niyazov og dennes megalomaniske personlighed. Gåturen rundt i Ashgabat vidner kraftigt om dette storhedsvanvid og det er noget af det mest absurde, jeg har set. Niyazovs præg ses overalt i byen i form af enorme guldstatuer, monumenter, pladser, parker til ære for…manden selv. Han er yderst populær blandt folk her og høstede – hvis man skal tro på valgtallene, hvilket internationale kritikere absolut ikke gør – ved sidste valg 99,9% af stemmerne. Men personkulten vil tilsyneladende ingen ende tage.

    I mine øjne er han en crazy fuck, denne Niyazov. Det kan jeg – modsat de lokale her – tillade mig at sige i kraft af ytringsfriheden, som jeg godt kunne unde de stakkels turkmenere. Jeg forsøgte uden held et par gange at komme på internettet her i byen, men landet har kun “one internetline” og den er uhyre langsom, så man må sige, at Hr. Niyazov er effektiv i sine bestræbelser på at cutte alle forbindelser til alt, hvad der ligger uden for Turkmenistans grænser.

    Overalt i landet er der store, farverige bannere af præsidenten (smilende, fedladen) med påskriften Den Store Leder af Folket og den slags. Niyazov gør alt, hvad hans magt tillader (dvs. alt i øjnene på en megalomanisk mand!) for at forme byen efter sit hoved. Det er som at gå rundt i en kolossal temapark med alle de imponerende og skinnende marmormonumenter, snorlige boulevarder med springvand og statuer. Militærfolkene er alle vegne og de har meget travlt med at hundse mig videre, når jeg stopper op for at tage billeder. De hvæser, pifter og fløjter af mig (for en gang skyld til min fornøjelse, for dette er i sandhed den særeste forlystelsespark). Den nyere bydel Berzengi, som Niyazov udelukkende står bag, er en surrealistisk, kunstig “brave new world” af hvide marmortårne, åbne parker og store hoteller, der ligesom hele området i øvrigt står gabende mennesketomt. Underlig fisk.

    Det levede liv finder jeg på et overdækket marked med hverdagslige konsumprodukter.

    On this day..

    Share

    One Response to “Dag 135 – Præsident Niyazovs Ashgabat”

    1. Online Therapy Says:

      great blog, keep it comming.

    Leave a Reply