• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 141 – NÃ¥r halen krøller…

    Bukhara -> Navoiy (hotel)
    Distance (km) : 128
    Time on bike : 6h 19m
    Average speed : 20.10 km/h
    Total (km) : 7659

    Nyder morgenbordet med canadiske Kenny & Shelly hos den gode Mubinjon, der vimser rundt om os og blander sig i konversationen med uforstaaelige gloser. Timerne holder hinanden i oererne og flyver afsted, mens anekdoter og historier skifter ejermaend omkring bordet. Jeg iklaedes en uzbekisk, traditionel kostume med hat og laendeklaede og Kenny foreviger udklaedningen…

    En helt usensationel dag paa cyklen gennem kaempe bomuldsmarker og lange landevejsstraek. Temp. er faldet nogle grader, og selvom jeg foerst kommer afsted ved middagstid i dag er varmen absolut udholdelig.

    Den eneste krumning paa en ellers ligefrem cykeldag var den foerste punktering paa denne rejse! Bagdaekket har klaret 11.200 km uden huller og for foerste gang siden min far hjalp mig med samme aerinde for ca. 20 aar siden, maatte jeg ha’ baghjulet af og fikse punkteringen. Bortset fra kaedesovs op af begge arme (og der sad det det meste af dagen), gik det glat.

    En bil fuld af folk koerer senere op paa siden af mig. De vil gerne vide min nationalitet og som tak for svar paa tiltale raekker en mand en flaske vand ud til mig og bilen koerer videre med afskedsdyt og vink ud gennem alle vinduer. Uzbekistan er et toert sted i august, saa jeg er virkelig beskidt og stoevet, da jeg ankommer i Navoiy og finder et hotel (50 DKK, TV, 3 senge, altan, varmt faelles bad – perfekt!), hvilket nok var en af grundene til, at hotelmutter lod sig prutte ned fra 100 DKK for overnatningen. Ren sympati fra hendes side…

    Som et rent, nyt menneske indfinder jeg mig snart i hotellets fine restaurant og bestiller en masse dejlig mad til 8 DKK. Helt usandsynligt billigt for, hvad jeg fik. Behoever ingen desert, for jeg forkaeles tilstraekkeligt af den DVD, der koerer paa skaermen i restauranten og spiller hits paa stribe fra de hedengangne, men aldrig glemte 1980’ere. De er alle kandidater til Dagens Tone, lige fra F.R Davids “Words”, M. Jacksons “Liberian Girl”, K. Minogues “Locomotion” til DMs “Personal Jesus”.

    Men de er glade for dild her…

    Nogle gange skal der ikke meget til for at halen kroeller. Som cykelnomade er det bare med at holde fast i den kroellede hale, for det kan hurtigt gaa den anden vej i et miljoe, hvor de ukendte faktorer langt overgaar de kendte. Foeler mig her noget mere paavirkelig end paa en normal DK-hverdag af, hvilken vej halen kroeller, vinden blaeser, smilet vender etc. Det er vel ganske naturligt, og jeg ser det som en del af charmen ved denne evigt foranderlige tilvaerelse – man ved kun sjaeldent, hvordan naeste oejeblik vil udfolde sig, og ikke mindst hvordan man vil reagere herpaa. Det er haardt paa dage, hvor jeg er traet og bare oensker en let, forudsigelig tid, men euforiserende og smukt paa andre dage, hvor halen (igen) slaar kroeller…

    Dagens Overvejelse: Hvordan faar jeg fat i nogle flere USD-kontanter til bl.a visummer til Kirgisistan og Kina?

    Dagens Tone: Annie-Dog – The Smashing Pumpkins

    On this day..

    Share

    2 Responses to “Dag 141 – NÃ¥r halen krøller…”

    1. Den Says:

      %

    2. Elizabeth Says:

      %

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).