• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 156 – Kong Salomons Trone i Osh…

    Af en eller anden grund er alle sodavand i Uzbekistan og nu Kirgisistan light-udgaver uden energi og sødet med aspartam. Den øvrige kost er ret fed (velsmagende!) og det er ikke mit indtryk, at de slanke sodavand kan forklares med, at helsebølgen og bevidstheden om ernæringsmæssig korrekt kost (og bla-bla) er nået Centralasien. Så jeg holder ikke igen med sodavanden, der koster godt 1 DKK for en liter.

    Aliks kærestes søster serverer morgenmad i det bløde tæppeværelse. Bruger en del tid i bazaren, der over ca. 2 km strækker sig langs Ak-Buura-floden, der gennemløber Osh. Fint, fint marked, hvor specielt mændenes traditionelle filthatte fascinerer. Smutter op på toppen af Kong Salomons Trone – en enorm klippe lige midt i byen – og har en flot udsigt over den ensartede, flade slette foran bjergene mod syd. Klippen har gennem flere århundreder været et muslimsk pilgrimssted, angiveligt fordi Muhammed (den rigtige og ikke ham fra karikaturtegningerne) en gang var her for at bede.

    Hos Alik, hvor jeg bor, er der fri internetadgang fra midnat til kl. 08, så jeg bliver oppe i nat trods træthed og sidder i WTs tjeneste fra midnat til lidt over kl. 04 for at oploade billeder til hjemmesiden etc. Mærkede ikke noget til myggene i nat fra min dybe søvn!

    On this day..

    Share

    Leave a Reply