• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 169 – Ahh, cyklen ruller igen!

    Distance (km) : 101
    Time on bike : 6h 25m
    Brutto time: 10.45 – 19
    Avg : 15.64 km/h
    Total (km) : 8771

    Der er en rigtig god energi her hos Aliks Guesthouse, hvor jeg har været den eneste gæst, de 3 nætter, jeg har boet her. Føler mig rigtig godt tilpas her uden helt at kunne forklare hvorfor. Har en meget effektiv formiddag: får hævet en røvfuld USD i AKB Bank uden problemer, veksler nogle af dem til de sidste kirgisiske com og får sendt en pakke hjem til Middelfart med overflødig bagage.

    Traditional living in Kyrgyzstan

    Er så spændt på at komme afsted på cyklen igen. Det er helt ubeskriveligt. 10.45 cykler jeg fra Osh, men inden jeg er ude af byen, standses jeg af en skægget fyr, der lige er kørt forbi i en taxi. “So you are the Worldtraveller”, siger han. Jeg er dybt overrasket og får snart forklaret. Fyren hedder Rob og har cyklet fra Japan til Osh på sin liggecykel. Han har skrevet et par kommentarer til WT inden afrejsen i april – og her mødes vi så kort på halvvejen! Ret syret – også at blive genkendt midt i fremmede omgivelser! Så var der alligevel en mening med at jeg måtte cykle en lille omvej i Osh før jeg fandt den rette vej mod Sary Tash og Kina…

    Kyrgyz boy on donkey. East of Osh. September 2006.

    Det er skønt at rulle igen. Også selvom dagen byder på både delvist dåprlige stenveje og et pas i 2408m (Osh ligger i ca. 700m), som tog godt en halv time at nå fra foden af bjergmassivet, hvor den egentlige stigning startede. Hele dagen op mod passet – de første 70 km – er gået jævnt opad gennem øde landskaber, små bebyggelser med uniformerede, kære skolebørn, der nærmest gik i selvsving og ekstase ved synet af mig/cyklen. De modige stillede sig ud på vejen, råbte “Tourist!” og gjorde klar til at give mig low five, mens jeg passerede. Cuties.

    Great downhill after the long but gentle uphill from Osh, Kyrgyzstan

    Efter en lang dag på cyklen gennem landsbyer med folk, der mestensdels bare ser ud til at vente (jeg kan tage grueligt fejl!), er der et ord, der går igen og igen i mit hoved: Atkuda? Hvor er du fra? Alle vil vide det lige meget, hvor stærkt jeg kører forbi dem og hvor mange høretelefoner, jeg har stoppet i ørerne. Enkelte øjner også muligheden for at øve lidt engelsk på mig – og her bør jeg særligt nævne fyren, der ved synet af mig komme cyklende lynhurtigt får fyret hele sit vokabularium af. Det gik sådan her: Hello, I am, where, OK!. Ud fra disse ord vurderede jeg dog kynisk, at det ville tage mig for lang tid at lære ham nok gloser til en hverdagssnak, så jeg ignorerede ham og cyklede videre.

    Flot dag fra start til slut. Ruten er en del af den berømte Silkerute, som jeg har fulgt de sidste mange uger. Der er fattigt her og landbrug og dyrehold udgør den altdominerende beskæftigelse. Yurts, mænd på hesteryg, drenge på æselryg, kvinder og mænd i gulerodsmarker, dovne køer på den varme asfalt. Som i Centralasien i øvrigt er der virkelig langt mellem de øjeblikke, hvor jeg mindes tidligere rejseoplevelser ud fra det, jeg ser. Regionen har været noget ganske særligt for mig.

    Tajik man on the Silk Road between Osh and Murgab...

    Me and the woman Gulbarchyn who sells fermented mare's milk at the 2408m pass...

    På toppen af passet vinkes jeg ind af en yngre dame med en dreng i favnen. Jeg er forpustet, sveder, men nedkøles hurtigt af den kolde bjergluft, så jeg tager en pause og får en lille snak med pigen Gulbarchyn (barnet Marcel), mens jeg får termotøjet på. Hendes beskedne forretning består i at sælge kymus (gæret hoppemælk) fra en plastikspand til de forbipasserende.

    At the first pass after leaving Osh, 2408m...

    Jeg hilses velkommen af en bondemand, der vinker mig ind med hånden fuld af friskopgravede gulerødder. Gulerodsfamilien er taknemmelige over, at jeg tager deres billede, så jeg cykler glad derfra med en pose gulerødder bundet fast til cyklen.

    The Carrot Family...

    The baby donkey of the Carrot Family...Kyrgyzstan.

    Familien har et ungt æsel gående ude på vejen og jeg forsøger at charmere mig ind på det ved at tilbyde den de grønne toppe fra gulerødderne, men æslet har luret mig og vil ha’ den ægte vare, hvis vi skal være venner. Uvenner blev jeg hurtigt med en satans hyrdehund, der jagtede mig i eftermiddag, og som bed et (lille) hul i min ene bagtaske.

    IMG_2834

    Ved skumringstid ser jeg en vakkelvorn træbro, der fører over en flod til et stykke grønt græs. You can do it, sagde Indiana Jones til mig, da jeg lige testede broen uden cyklen først. Slår lejr og har en uforglemmelig aften alene i bjergene ved siden af floden.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply