• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 170 – Dræberpasset Taldyk i 3630m…

    Day 170 – 26SEP06: Gülchö -> Sary Tash (private acc.)
    Distance (km) : 95
    Time on bike : 8h 15m
    Brutto time: 9.45 – 20.45
    Avg : 11.49 km/h (Jesus!)
    Total (km) : 8866

    Chilly and beautiful morning at the camp...

    Dagen rammer mig dybt foelelsesmaessigt, aandeligt. En helt fantastisk fornemmelse at befinde sig her i de kirgisiske bjerge kun ca. 40 km fra Kina. Staerke foelelser under den stille morgenkaffe paa den lille graesplet naer floden. Det er disse scenarier, disse tankefulde morgener, som en del af de dagdroemme, der generede hele WT-ideen, har vaeret rettet mod, og det maerker jeg tydeligt.

    Morning scene from the camp at the river...

    Modsat de flade, monotone straekninger i Uzbekistan, hvor jeg sommetider bare oenskede at komme fremad, nyder jeg i dag hver eneste km, hver eneste udsigt lige meget, hvor umulig og stenet vejen er, og lige meget, hvor mange sten, de lokale drenge kaster efter mig (haabloese forsoeg, anyway!). Det er vigtigt at udvise taknemmelighed, naar man rammes af det stjernestoev, som ens droemme bestaar af.

    Scenic cycling in Kyrgyzstan!

    Kyrgyz woman and her baby...

    Kl. 21.12: Hvis det var udfordringer, jeg (bl.a) oenskede med denne ekspedition, saa har jeg i dag faaet mere end, hvad jeg havde forestillet mig. Uden at tage munden for fuld har dagen klart vaeret den haardeste overhovedet paa cyklen. 80 km opad er det gaaet, hvoraf de 7-8 km med en helt ubehagelig stigning med konstante zigzags og ingen asfalt. Det er vanvittigt i det hele taget at overveje at bygge en vej over Taldyk-passet i 3630m.

    They all love to have their photos taken, them kids!

    Jeg var allerede temmelig traet, da jeg kl. 17.45 naaede foden af passet, hvor zigzaggene startede. Havde for en gangs skyld mine tvivl om jeg ville kunne naa toppen af passet i dag, for det saa virkelig modbydeligt ud og jeg havde paa det tidspunkt cyklet 77 km op ad bakke (taenke paa det naeste gang du klager over Valby Bakke!).

    Hanging out, Kyrgyz style.

    Pludselig er det som om undergulvet forsvinder under mig. Jeg maerker maven rumle vildt og maa midt i et haarnaalesving med en del forbipasserende lastbiler forrettet min pludselige og ret ubelejlige noedtoerft. Tyndskid er aldrig rart, men lige her!!

    Sheep ahead!

    Hoejden maerkes tydeligt paa vejrtraekningen, der er forpustet paa en maade, som kun bjergene kan foraarsage. Pulsen raeser og jeg ma holde korte pauser hvert 2.-5. minut for at faa pulsen ned og for bedre at kunne taenke klart. Maa skubbe cyklen flere gange og med 4 km/t gaar det naesten lige saa staerkt som i sadlen. Udsigten er smuk. Det var tusmoerkt, da jeg naaede toppen, og jeg udbroed et lettet “Wow” for mig selv (Pablo, du ved, hvordan det skal lyde 😉 ).

    The Talduk Pass at 3630m was a killer at the end of a long day...

    Det blev snart helt moerkt, pandelygten kom paa, men dens begraensede raekkevidde gjorde, at jeg hele tiden maate klemme paa bremserne, saa jeg kunne naa at se huller og loese sten paa vejen. Det var ikke sjovt, men meget spaendende koersel. Kulden kommer snigende – ansigt, laend og fingre var haardest ramt, men jeg orker i situationen ikke at finde mere toej frem med de stivfrosne fingre, der gjorde det besvaerligt at bremse. 20.45 naar jeg Sary Tash, en stoerre bebyggelse, hvor jeg stopper ved det foerste hus med lys inden for. Jeg ryster af kulde og behoever ikke forklare min forfatning. Overnatning i huset er OK. Mutteren i huset serverer snart en gang plov (stegt ris med groentsager) og the for mig.

    Fantastic backdrops along the Kyrgyz Silk Road...

    En helt vanvittig dag, der pressede mig til det yderste (eller ogsaa var det mig, der pressede mig). Jeg har hverken kaereste eller toejdyr omkring mig til at fortaelle mig det, saa jeg sidder her efter aftensmaden og fortaeller mig selv, hvor stort det var, at jeg naaede Sary Tash efter de mange km op ad bakke.

    For now Pele sleeps…

    On this day..

    Share

    Leave a Reply