• english
  • dk
  • /


      - WT Highlights
      - Photo Gallery

      Nicolai Bangsgaard on Flickr Nicolai Bangsgaard on YouTube

      Listen to WT Podcast on iTunes

      Need WT translated?

      Share/Save/Bookmark

    Day 1.244 – Road Hunger (w/ photos)

    Accra -> Cape Coast
    Distance (km) : 132
    Time on bike : 7h 13m
    Brutto time: 09.25 – 18.00
    Avg : 18.2 km/h
    Max.speed: 75.2
    Total (km) : 46.037
    Altitude: 2 m
    Difficulty: 4 of 5

    Buy this day – and become part of the WT Hall of Fame 🙂

    (English translation to come…)

    Siden jeg i Washington D.C i slutningen af juni købte mine Afrika-kort har jeg gjort utallige forberedelser forud for cyklingen her på mit sidste kontinent; cyklen er fuldstændig toptunet (frøkenen tager sig ud som en jomfru); mit udstyr er intakt og organiseret i stødsikre plastbokse, og min bagagevægt har ikke været så lav længe som nu. Det tjener alt sammen et vigtigt mentalhygiejninsk formål, og gør, at jeg – her til formiddag før afgang fra Accra – føler mig sjældent hungrende efter landevejene. Der er ingen flosser på sjælen og jeg kan praktisk og mentalt ikke forestille mig et bedre udgangspunkt for den foranstående Afrika-odyssé.

    In my room with Abigail...

    Abigail bor kun få hundrede meter fra hovedvejen mellem Accra og Cape Coast, min næste destination. Vejen er som ventet både asfalteret og tung af trafik. Der er ikke megen skønhed over området, der er urbant, støvet og larmende, men alligevel kan jeg ikke forhindre små jubelhyl her og der over endelig at være på farten i Afrika.

    Ready for my first cycling day in Africa!

    Ohhh!

    Are you Lance Armstrong?, spørger en forbipasserende mand mig, da jeg sidder i Winneba foran en kiosk og drikker en kold cola. Det morer og jeg bekræfter. Kioskmutter, Caroline, som jeg sludrer lidt med, rækker mig senere et stykke papir med hendes navn og mobilnummer, uden at forklare nærmere. Jeg takker bare og stikker papiret ind i min dagbog. Går jeg glip af noget her? Er dette den ghanesiske måde at dele skjulte billetter ud på? Går jeg glip af den fine eliksir?

    Roadside painters.

    Leaving crowded Accra behind...

    Jeg havde fra dagens start besluttet mig for ikke at sætte mig for at nå helt til Cape Coast i dag, for ikke at sætte mig selv urealistiske mål og presse mig selv unødigt i tilfælde af modvind, kuperet terræn og lign. Modvinden er der hele dagen lang, bakkerne også, men alligevel begynder jeg ud på eftermiddagen at øjne muligheden for at nå frem inden solnedgangen.

    Coke break in Winneba, Ghana.

    Settlement along the coastal road towards Cape Coast.

    Run away from the white man!!!

    De sidste 2½ time i dag er drevet af ren stamina – og udsigten til at nå frem til Cape Coast. Er fokuseret, ignorerer alle tilråb og har et crazy tråd i den frustrerende modvind, der rusker hele dagen. 7.25 times modvind. Av. Det er en hård start på afrikansk jord efter ca. 10 dage uden cykling, men dog er det betryggende at vide, at jeg med det udgangspunkt stadig kan træde mig igennem 132 km modvindsramt asfalt (den var god og kun mildt kuperet). Jeg er udmattet og stolt i en skøn forening, da jeg ikke længe før solnedgang ankommer til Cape Coast. Dagens dont føles som en bedrift, der fortjener en lille salve.

    Settlement along the coastal road towards Cape Coast.

    Min rekordlange serie på ca. 100 nætter i træk uden at have betalt for overnatningen slutter i dag med indkvarteringen på Sammo Guest House i Cape Coast. Det er en rekord, der har været nødvendig for tegnebogen og som helt sikkert ikke vil blive tangeret på denne rejse. Sammo tilbyder et lille, rent værelse med en loftsfan (der tror, den er en jetmotor) og fælles, koldt bad til 10 cedis = 35 DKK. Jeg har virkelig set frem til at have mit eget værelse, mit eget privatliv for en stund, til ikke at skulle være nogen-som-helst’ gæst.

    Efter en dinner, der nok ville kunne brødføde en hel ghanesisk familie, på hotellets fine tagterrasse, går jeg ud for at snuse lidt stemninger og finder Oasis Bar, hvor jeg snart havner midt i en reggaefest fyldt med lokale rastafolk og unge, vestlige (og antageligt fra NGO-klanen) jungs & mädels. “Midt i” er løgn, for jeg slår mig ned på en stol med en øl i periferien af festen, indtager observantens rolle og forsøger at kaste lidt distanceret lys & tanker over WT, der efterhånden er gået hen og blevet omtrent 178 charterrejse lang…

    Another (near) fullmoon, I guess #44 in WT History...

    On this day..

    Share

    Leave a Reply