• english
  • dk
  • /


      - WT Highlights
      - Photo Gallery

      Nicolai Bangsgaard on Flickr Nicolai Bangsgaard on YouTube

      Listen to WT Podcast on iTunes

      Need WT translated?

      Share/Save/Bookmark

    Day 1.269 – Entourage (DK)

    Bobo -> Koloko
    Distance (km) : 123
    Time on bike : 5h 28m
    Brutto time: 10.00 – 17.00
    Avg : 22.5 km/h
    Max.speed: 43.5
    Total (km) : 54.386
    Altitude: 500 m
    Difficulty: 3 of 5

    (Photos will come if/when connections permit. Billerder kommer når/hvis forbindelsen tillader det)

    Opholdet her i Bobo hos Martin og Mats er mit tredje skandinaviske smørhul efter Tamale (Ghana) og Ouagadougou, og ikke kun derfor er jeg flyvende i dag. Jeg er også ramt af en herlig (men alt for sjælden) medvind og drøner op ad de små stigninger i det grønne landskab på vej mod Malis grænse. Vinden gør hele forskellen, og selv om det stadig er umåde varmt, så undgår jeg den værste trykkogertendens inde bag panden, da anstrengelserne er knapt så vilde.

    Efter et par timers tråd, holder jeg et riz gras-stop i en lille rustik landsby, og har snart 25 sæt øjne rettet mod mig i en uafbrudt forbløffelse. Over et ildsted tilbereder en ung madmutter min mad, der stort set ikke er andet en ris med en smule fiskevand hældt over og skyggen blot af en tomat. Det er tam kost, men mit system kender (heldigvis) ikke altid forskel på gourmet og energifyldt ultrabasiskost.

    Dagens Tone: Randers Station – TV2

    Orodara (70 km), som jeg troede skulle være dagens endestation, når jeg tidligt på eftermiddagen og sætter mig i skyggen med en cola og endnu en stor portion riz sauce. Benene syder og logrer om mere, så jeg beslutter mig for at snuppe 50 km mere helt til Malis grænse, for dagen er ung og denne madmor bekræfter henkastet, at der er et sted at sove i Koloko lige ved grænsen.

    I Koloko ser jeg ingen overnatningsskilte, men lokale peger mig frem til et virkelig simpelt sted, hvor jeg får et rum pruttet ned fra 2.000 til 1.500 CFA (16.50 DKK). Rummet har betongulv, er uden rindende vand, ingen elektricitet, lys eller myggenet, men der er lås på døren, og jeg får snart bragt en – meget eftertragtet! – spand vand ind til at bade mig i af den unge mor, mens datteren sendes afsted efter stearinlys, tændstikker og en myggespiral. Rustika!

    Ude i landsbyen mandsopdækkes jeg hurtigt af en fyr, som virker fin nok, men som jeg efter 123 km cykling ingen energi og lyst har til at snakke med. Sætter mig på en træbænk blandt et par kutteklædte mænd, hvor termokanden på bordet fortæller, at her kan man få kaffe.

    Snuser bagefter rundt på landsbyens støvede jordveje, blandt æsler og geder, og får lynhurtigt samlet mig et entourage på ca. 30 unger, der at dømme efter deres fotoiver vist alle drømmer om at ende på forsiden af Marie Claire. Det er et vanvittigt skue!

    Der er ekstremt primitivt overalt, og det er en aldeles fin afskedssalut med Burkina Faso.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply