• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 201 – Ventedag #2 i Huore…

    Heroppe på det tibetanske plateau i oktober er kulden en af de mest markante faktorer, som jeg dagligt må kømpe med. Jeg er blevet spurgt omkring beklædningen mens jeg cykler her. Om dagen cykler jeg gerne i lange termounderbukser, outdoorbukser, på fødderne har jeg et par tynde sokker inderst dækket af plastposer rundet af med en uldsok inde i cykelskoene (der er ikke plads til mere!). På overkroppen ne langærmet cykeltrøje, termotrøje, fleecejakke og yderst en regn/vindjakke. Handsker, hue (enten regnhætte, pelshue eller gadedrengehat). Når jeg ikke cykler kommer uldmokkasinerne fra Kina på, vindjakken skiftes ud med dunjakken. Om natten har jeg – nede i soveposen eller under de mange tæpper, der altid findes i gæstehusene – det samme tøj på fraregnet dunjakken og handskerne.

    “When I hear about your adventure, I feel I’m just back at home watching some adventure channel” Amerikanske James til mig i Huore.

    Tibet er uden tvivl det mest udfordrende territorium, jeg har besøgt. Langsomt har de ubegribeligt barske forhold suget energien ud af mig og jeg har nu bare lyst til at komme ned fra dette plateau, ned til varmen, komforten (den midlertidige), bekvemmeligheden, hvor højden ikke giver åndedrætsproblemer og sære tanker. Når det er sagt, så er Tibet også et uendeligt smukt, rent, magisk sted, der uundgåeligt vil sætte dybe og dyrebare spor i den rejsende. Jeg ved, at jeg med tiden vil tænke tilbage på denne barske, unikke periode med både glæde og længsel. For nu har jeg dog fået nok af al isolationen, hårdførheden, tomheden, angsten, de kolde nætter…

    Waiting in Huore...What a bore!

    Een lang ventedag i dag. Jeg læser, går lidt rundt i Huore, spiser æbler, hænger ud i solen foran restauranten med de søde ejere (fra Chengdu, Kina), har det ganske fint. Om eftermiddagen kommer en bus i den forkerte retning, og chaufføren fortæller, at han om to dage vil komme tilbage og køre til Saga, hvor jeg også gerne vil til. Det bliver løsningen, og det er en lettelse at kunne se en vej ud af denne lidt håbløse situation.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply