• english
  • dk
  • /


      - WT Highlights
      - Photo Gallery

      Nicolai Bangsgaard on Flickr Nicolai Bangsgaard on YouTube

      Listen to WT Podcast on iTunes

      Need WT translated?

      Share/Save/Bookmark

    Day 1.270 – Enter Mali (DK)

    Koloko (BF) -> Niéna (Mali)
    Distance (km) : 130
    Time on bike : 6h 16m
    Brutto time: 09.15 – 17.30
    Avg : 20.7 km/h
    Max.speed: 51.7
    Total (km) : 54.516
    Altitude: 400 m
    Difficulty: 4 of 5

    Overgangen fra Burkina Faso til Mali forløb (igen) eksemplarisk. Først check ud fra Burkina Faso, hvor en træbom tværs over vejen sammen med et lille grænseskur gjorde det ud for den fysiske grænse til det 3 km ingenmandsland, der fulgte dernæst.

    Uniformen ved Malis grænse end ikke ændsede mit dyrtkøbte visum, men satte i stedet bare et indrejsestempel i mit efterhånden bekymrende overfyldte pas. Ingen spørgsmål, ingen indvendinger, ingen korruptionsforsøg, men bare et smil og et velkommen til Mali!

    Dagens Tone: Set Me On Fire – Stars

    Km-tællerstand, Burkina Faso slut, Mali start: 54.390 km

    I Ghana blev jeg hyppigt kaldt obruni, obruni eller white man, white man.
    I det østlige Burkina Faso var det msara (spelling ?) eller le blanc.
    I det vestlige Burkina Faso var det pavu, pavu, der blev råbt efter mig, og det er det også her i Mali, sammen med touba og toubabu (hvoraf “pavu” kommer, gætter jeg).

    Pavo (udt. “pavu”) betyder kalkun på portugisisk, og det er lidt af et fornemt øgenavn for Zülle. Kalkunen Zülle.

    Kulturelt og “landskabeligt” virker Mali som et spejlbillede af det østlige Burkina Faso. Ler er fortsat det store hit og Jem & Fix ville ha’ svære tider her i Mali, hvor folk tilsyneladende kan bygge alt af træ og ler. Hytterne er lerklinede og med stråtag, brænde er den altdominerende energikilde, og høns, børn, geder og æsler render rundt i et støvet mix mellem hirsemarker og røde jordveje.

    Dagen er lang og hed. Ja, vi har hørt det før, og sveden er den samme. Vejkvaliteten er faldet drastisk og utallige støvskyer fra forbipasserende lastbiler gør det helt grimme ved mig og luftvejene.

    Sent på eftermiddagen når jeg den større landsby Niéna, der mod forventning ikke har noget gæstehus. Hmm, bet for trætte Zülle. En ung, parisisk solo-cyklist (fra Dakar til BF), jeg mødte i morges ved grænsen fortalte om hendes overnatning ved missionshuse rundt omkring, mission catholique, så jeg forhører mig om noget sådan findes her i Niéna.

    Ad 5-6 omgange bliver jeg vist op bag landsbyen, via en katastrofal jordvej, der ryster de allersidste kræfter ud af bollerne på mig, og finder Gud-hjælpe-mig en protestantisk kirke, hvor jeg modtages af et missionspar, Randy og Marsha fra South Carolina, USA, der lader mig slå mit telt op i deres baghave.

    Jeg ligner et rustrødt spøgelse og er lidt overrasket over, at få grønt lys i den tilredning. Parret er naturligvis interesseret i at høre nærmere om min færd, så de får den korte WT-gennemgang inden jeg får en spand varmt vand til at bade i omme i baghavens udendørs tørtoilet, hvor stanken af lort og fluehelvedet kun beskedent forstyrrer min glæde ved at få vasket dagen af mig.

    Teltet ryger op under et bølgeblikhalvtag, hvorefter Randy og Marsha (der har boet og arbejdet her i landsbyen som missionærer i 14 år, og 30 år i alt i Mali) kommer ud med en bakke med dejlig og tiltrængt aftensmad og ice tea og brownies til den søde og livet er vidunderligt igen. Månen er næsten fuld og kaster masser af lys af sig, men jeg finder alligevel en stump stearinlys frem og retter mig an til en romantisk aften for én, for det skulle jo nødigt hedde sig…

    On this day..

    Share

    Leave a Reply