• english
  • dk
  • /


      - WT Highlights
      - Photo Gallery

      Nicolai Bangsgaard on Flickr Nicolai Bangsgaard on YouTube

      Listen to WT Podcast on iTunes

      Need WT translated?

      Share/Save/Bookmark

    Day 1.277 – A Condensed Dose of Happiness (DK)

    Bamako -> Kolokani
    Distance (km) : 128
    Time on bike : 6h 37m
    Brutto time: 10.40 – 18.00
    Avg : 19.2 km/h
    Max.speed: 33.5
    Total (km) : 54.955
    Altitude: 450 m
    Difficulty: 3½ of 5

    Dan og Nova fra New Mexico har anmodet om at tage en række billeder af mig med oppakningen før jeg forlader Bamako som akkompagnement til det WT-interview, som Dan i aftes lavede med mig, og som de vil forsøge at få solgt til forskellige medier i USA.

    Som tak for hjælpen laver Nova og Dan en stor morgenmad til os på missionshotellet. Vi får en god snak om, hvordan parret (i midt-30’erne) har givet sig selv 5 år til at forsøge at etablere sig som rejsende fotografer/skribenter. Lykkedes det bliver de glade – hvis ikke, er det tilbage til Santa Fe og finde et gængst arbejde.

    Jeg kommer først afsted fra Bamako lidt i kl. 11, da Nova og Dan mener, de har tilstrækkeligt med billeder i hus. Vejen ud af hovedstaden mod nord forlader Niger-floden og stiger i den forbindelse et par hundrede højdemeter, fra 350 m til 550 m. Så er Zülle varm.

    Tilfredsheden ved at være undervejs, ved at forlade Bamako efter at have mødt nogle dejlige mennesker, ved at have mit Mauretanske visum i passet, ved at være opladt på alle fronter, udløser små, kondenserede doser af human lykke, der via sjælens komplicerede kringelkroge finder vej ind i kulen og ud i cykelskoene, der barer snurrer og snurrer.

    Trods den sene start, bliver det en lang cykeldag, og jeg kører mig selv helt ud i kartoffelrækkerne inden jeg ved solnedgangstid endelig rammer Kolokani med håbet om at kunne finde en seng. Det føles godt.

    I Kolokani bliver jeg af forskellige lokale dirigeret frem til en bygning, der tilhører sundhedsministeriet, hvor jeg bliver modtaget af en portner, der giver mig grønt lys til at overnatte i et af de små, primitive værelser de har til rådighed. Jeg er træt, uendeligt træt, og jubler indvendigt, da manden fortæller om værelsesprisen på 2.000 CFA (22 DKK).

    Det er mørkt, da jeg efter badet går ind til Kolokanis centrum. Der er ingen elektricitet indlagt i byen, alle veje er af jordvarianten og det er en aldeles anderledes oplevelse at færdes her. Kun lommelygters skær og en lejlighedsvis generatordrevet halogenpære bryder landsbyens mørke. Jeg finder en madmor i et gadekøkken, der serverer en gang spaghetti med kød og kartofler og så er lykken gjort.

    WT Hall of Fame 🙂

    On this day..

    Share

    Leave a Reply