• english
  • dk
  • /


      - WT Highlights
      - Photo Gallery

      Nicolai Bangsgaard on Flickr Nicolai Bangsgaard on YouTube

      Listen to WT Podcast on iTunes

      Need WT translated?

      Share/Save/Bookmark

    Day 1.278 – Poverty Gone Amok (DK)

    Kolokani -> Dioumara
    Distance (km) : 147
    Time on bike : 8h 07m
    Brutto time: 07.50 – 18.30
    Avg : 18.0 km/h
    Max.speed: 33.2
    Total (km) : 55.102
    Altitude: 450 m
    Difficulty: 5 of 5

    Jeg er ramt af modvind hele dagen. Bummer. Flere kuperinger og et generelt ubarmhjertigt varmt klima gør cykeldagen strid. I landsbyer hopper drenge pludseligt op på deres skrammelcykler, når de ser mig, og forsøger at følge efter mig, hvilket jeg ikke rigtigt ved, hvad jeg skal gøre ved, andet end at irritere mig over det.

    Selvom bevoksningen stadig rummer semi-sunde nuancer af grønt, er der knastørt overalt omkring mig, og tanken om, at de næste 500 km til Kayes vil blive af samme drøje skuffe er ikke særligt opmuntrende. Sammen med modvinden og heden gør tanken det svært at finde motivationen i dag.

    Ved middagstid når jeg en mindre korsvej, hvor jeg finder en kiosk og en cola, der grundet den manglende elektricitet naturligvis er varm. Det er den tid på dagen, hvor solen kaster absolut ingen skygge. Hovedet koger og syder.

    Jeg stiller mig selv en række spørgsmål:

    Er det hårdt det her?
    Er det monotont?
    Er det ulideligt varmt?
    Er det svært at holde motivationen oppe?
    Er det en evig kamp om at sørge for, der er vand i flaskerne?
    Har jeg mistet den fysiske appetit en smule?

    Og de vigtigere spørgsmål….

    Er dette også en del af WT-ekspeditionen?
    Er der nogen, der siger det hele skal være sjovt?

    Svarene kender vi: 6xJ, 2xN, så jeg fortsætter…

    Jeg hopper ind i min egen virtuelle boble i dag. Virkeligheden bider, fattigdommen raser. Ikke kun børn, men også voksne kommer fra alle sider hen for at høre, om jeg ikke har noget til dem. Det er ekstrem fattigdom. Barsk land at færdes i for Zülle. Under dagens små pauser sætter jeg mig på jorden et skyggefuldt sted, ignorerer landsbyens blikke, der alle er rettet mod mig, har ingen kræfter overhovedet til socialisering, men sidder bare og stener og stirrer ud i luften foran mig.

    Det bliver en af de hårdeste cykeldage overhovedet. Godt 8 timers cykling, 147 km, det meste i modvind, det hele i en sindssyg hedetrance. Begge lægge kramper hver gang jeg laver et ukontrolleret tråd, og hoften forsøger at gøre det samme. Jeg har ingen appetit haft, og har udover lidt dadler og cashewnødder intet spist. Til gengæld har jeg drukket 2½ liter sukkersodavand og 6-7 liter vand.

    Jeg er smadret som sjældent før og trætheden piner. Stemmebåndet slår knuder, da jeg laver lidt auditive dagbogsnoter til voice recorderen. Jeg er derude, hvor jeg ikke føler det er helt forsvarligt at fortsætte cyklingen, og føler jeg kan dejse om når som helst. Billeder af den kollapsende, kvindelige maratonløber under OL i Los Angeles 1984 gennemspilles igen og igen på min indre tavle.

    Fra Wikipedia:

    The race is still remembered for the stunning entrance in the Olympic Stadium of Gabriela Andersen-Schiess from Switzerland. She was dehydrated, and dragged herself toward the finish line for the last 400 meters. To many the Swiss runner became a symbol of courage, although she finished in 37th place.

    Mine ben kramper og kramper og jeg har ingen energi tilbage overhovedet.

    Efter solnedgang når jeg Dioumara, hvor mine håb om at få en seng at sove i, blegner så snart jeg ser landsbyens miniature-størrelse. Der er ikke andet end et par madsteder, strandede lastbiler, et par satellitmaster og lidt lerhytter. Meget ucharmerende. Jeg sætter mig hos en berbermand, der driver en lille butik og labber cola og vand i mig.

    Jeg trækker cyklen over på den anden side af vejen, finder en mand og spørger om jeg kan slå mit telt op i nærheden. Det er bælgmørkt, og han hjælper mig med at finde et sted til min lejr. Han bringer efter min forespørgsel en flaske vand ned, som jeg bruger til at tage et interimistisk bad, få vasket balder og boller, nøgen i natten med kun den imponerende stjernehimmel og kække myg som tilskuere.

    WT Hall of Fame 🙂

    On this day..

    Share

    Leave a Reply