• english
  • dk
  • /


      - WT Highlights
      - Photo Gallery

      Nicolai Bangsgaard on Flickr Nicolai Bangsgaard on YouTube

      Listen to WT Podcast on iTunes

      Need WT translated?

      Share/Save/Bookmark

    Day 1.280 – German Measles (or just plain lack of sex) (DK)

    Diéma -> Sandaré
    Distance (km) : 137
    Time on bike : 7h 24m
    Brutto time: 08.20 – 18.20
    Avg : 18.5 km/h
    Max.speed: 41.9
    Total (km) : 55.314
    Altitude: 430 m
    Difficulty: 4½ of 5

    16.000 km uden punkteringer var, hvad mit Schwalbe Extreme fordæk lagde for dagen, før jeg i morges på mit hotelværelse valgte at pensionere det (for nu – jeg tager det med mig videre). Det har fået en slem udposning (aka den gale pose, gummitarmslynget), som gør cyklingen ujævn og som støder mod forskærmen under hver omdrejning. Men 16.000 km uden punkteringer!

    Før afgangen fra Diéma fylder jeg hele 9.7 liter vand på Kogaen, fordelt i plastflasker, som jeg placerer rundt på damens bagdel – det sku’ jo nødig hedde sig…efter gårsdagens tørkeflugt. Røven er smurt ind i Mentholatum og Zülle er klar.

    Ser min første kamæleon i det fri i dag. En syregrøn fætter med de klassiske breakdance-bevægelser og øjne, der snurrer rundt i hovedet som discokugler.

    Mit bedste råd til de maliske mænd er følgende: Jeg er ingen hund, så lad for fanden være med at tiltale mig som en sådan. Tjssss…Pssssst…Hey!…Tjiiiit!
    Overalt råbes der til mig og det er enerverende at høre på, når jeg bare vil være i fred. Tjssss! At rejse gennem Mali på cykel giver hård hud ikke kun på røven, men også på sjælen. Ressourcemanglen er mærkbar overalt.

    Jeg fik en masse udslæt på ryggen i nat. Hele ryggen er dækket til af små pletter, som endnu ikke har gjort meget væsen af sig. Easy come, easy go, tænker jeg om pletterne, men ved ikke, hvad den allergiske reaktion skyldes. Måske sengelus eller simpelthen bare mangel på sex…

    Folk i landsbyerne glor på mig, som om jeg er en satans superhelt, men under den brændende vestafrikanske hede og med en tilsyneladende endeløs asfaltslange foran mig, føler jeg mig som alt andet…Termometeret på cykelcomputeren siger 47 grader lidt over middag.

    Det er som at trække vejret gennem en føntørrer og solen kaster ingen skygge overhovedet. Asfalten under mig virker brændende varm på skinnebenene, selv under fart, og havde det ikke været fordi fedtprocenten på mine ben er lig nul, kunne det have givet noget ganske fine spareribs, tror jeg.

    Kun de sejeste cikader spiller op ude i krattet. Barsk, men jeg er ovenpå i dag, trods mere modvind, sammenlignet med i går. Jeg labber vand og sodavand i mig som en tørstig kalv dagen lang.

    Sjældent har jeg følt mig længere væk fra et glas rødvin med min søster, mine nærmeste venner, min familie, end her i det forpinte, hamrende varme Mali. Det er et hårdt slag for Zülle at skulle bevæge sig gennem dette landskab uden nogen form for opmuntring eller adspredelse. Mine tanker springer ofte hjem til Danmark og dét glas rødvin med dem, jeg elsker. Monotonien bider, tankerne er på flugt.

    Jeg havde ved ankomst i Lakamane ved 15-tiden regnet med, at landsbyen skulle være dagens endestation. En ældre mand fortæller mig, at jeg kan sove i en bygning tæt ved, men at oppasseren er ude af byen og jeg bare kan vente lidt.

    Jeg spotter et skilt der siger Sandaré 50 km, bliver lidt gejlet, føler mig relativt frisk efter en frugtjuice, og kaster mig i sadlen igen, opsat på endnu en tilfredsstillende maratondag.

    Ved en brønd er en stor flok piger, børn og damer i gang med at hæve 5-10 liter-reservedunke fyldt med vand op. Jeg stopper op for at skyde lidt billeder, og snart kommer folk stimlende op mod mig i vejkanten. Den første, der når op til mig er en teenagepige uden tøj på overkroppen, og med brysterne slaskende vildt omkring. Snart kommer en flok nøgne smådrenge op til mig, og flere unge piger støder til. Det er et vildt skue, og der er bryster i alle udviklingsformer og i alle længder. Zülle var vist den mest forlegne i den situation. Nej, det bliver aldrig kedeligt at være på cykeleventyr…

    WT Hall of Fame 🙂

    I Sandaré finder jeg landsbyens rådhus, som har et par virkeligt primitive værelse til udlejning. Der vrimler med frøer, der er møgbeskidt, madrassen er billeramt, men der er elektricitet og en loftsfan, som nok skal hjælpe mig gennem natten. Sjældent har jeg været så glad for så lidt, for jeg er efter 137 km udmattet og ikke i humør til campering.

    Portneren serverer en spand vand for mig, så jeg kan få et øse/spand-bad ude bag ved. Alt er ekstremt primitivt her. Det er en enestående (omend til tider hård) oplevelse for mig at være her i Mali…

    On this day..

    Share

    Leave a Reply