• english
  • dk
  • /


      - WT Highlights
      - Photo Gallery

      Nicolai Bangsgaard on Flickr Nicolai Bangsgaard on YouTube

      Listen to WT Podcast on iTunes

      Need WT translated?

      Share/Save/Bookmark

    Day 1.286 – Toubab, toubab!!! (DK)

    Orkadiere -> Thilogne
    Distance (km) : 114
    Time on bike : 6h 06m
    Brutto time: 07.10 – 16.10
    Avg : 18.6 km/h
    Max.speed: 35.2
    Total (km) : 55.824
    Altitude: 25 m
    Difficulty: 3½ of 5

    Yeah, ingen modvind i dag! Bare fartvinden – vinden skabt af min fremdrift, og den kan jeg godt tolerere. Jeg er tidligt på gaden efter en herlig nattesøvn under den konstant roterende loftsfan og uden den svedfest i lagnet (desværre forårsaget af søvnig stilstand og ikke erotisk aktion), som gennem de sidste uger har været en del af det sædvanlige natteskue. Morgentemperaturen er under 30 grader for første gang længe.

    På et morgenmadssted overdynges jeg og cyklen øjeblikkeligt af ca. 10 unge drenge, der bare står og hænger og glor uhæmmet, mens jeg irriteret hugger kaffe og sandwich i mig. Irritationen bliver hængende i mig gennem hele dagen, for disse vanvittigt irriterende, højtråbende pre-teenageknægte (der lader til at udgøre halvdelen af Senegals befolkning) er overalt i landsbyerne og flokkes om mig, så snart jeg ankommer, træt, opkørt og med tankerne på ro og noget koldt at drikke. De kender absolut intet til “personal space” og mange gange i dag har jeg virkelig lyst til at sende et par af dem i gruset med et par hurtige højre-venstre hug, inspireret af sidste uges Fight Club-gensyn. Eller i det mindste sende hele banden i skole, for fanden!

    I Ourossogui – et støvet korsvejs-shithul, man ikke gider stifte nærmere bekendtskab med – besøger jeg tre forskellige banker, der alle nægter at veksle mine US-dollars. Én bankansat forklarer, at de ikke accepterer mine 20-USD-sedler, og at de kun veksler 100 eller 1.000 (!) USD-sedler. Sidstnævnte har jeg hverken set eller hørt om. Frust under zenithsolen. Fjerde hug giver mig en stak CFA-francs via Visa-kortet.

    Dagens Tone: Rose – Lars H.U.G.

    Jeg ser alt, alt for mange oppustede, fælt lugtende kadavere i vejkanten i dag. Køer, geder, får, de fleste af bondegårdsdyrene. Stanken er ubeskriveligt væmmelig og rammer mig ofte langt før det sørgelige syn, som med kængustanken i Australien. De bevingede ådselædere labber løs efter alle “den enes død…”-forskrifterne.

    Jeg er i Fugitive Mode hele dagen lang. Magter ikke den uophørlige opmærksomhed. Landsbyerne ligger aldrig langt fra hinanden, er alle for mig at se heltigennem trøstesløse, støvede, beskidte, og var det ikke fordi de er leverandører af kolde drikke var jeg ræset direkte igennem dem alle i Lucky Luke-fart.

    Toubab, toubab!!!, som der råbes til/ad mig overalt, hvor jeg færdes, er blevet et helvedes-mantra, der auditivt dukker op så snart jeg river øretelefonerne ud af ørerne.

    I Thilogne spørger jeg en flok mænd om overnatningsmuligheder i landsbyen. Jeg har ingen hotelskilte set og mine forventninger er små. Mændene peger ned ad gaden, fyger en fransk remse af, jeg ligner fatter ingenting, men følger med, da de sender en ung purk af sted på cykel for at vise mig, hvor jeg kan sove. Optimismen logrer med halen. Den unge gut udfordrer mig til et lille ræs, så ræs det får han. Lidt nede af en grusvej ligger en stor bygning, ubemandet.

    WT Hall of Fame 🙂

    Et skilt siger “Ministere de la Femme et de la Famille” – ikke just det hotel, Zülles trætte krop havde sat snuden op efter. Jeg ryster på hovedet og siger opgivende, omsonst til gutten, at det sgu da ikke er noget hotel. Vi har omgående samlet 7-10 børn, der alle synes jeg er en vældig attraktion. Jeg er frustreret.

    Tilbage til hovedvejen tager jeg endnu et kig på mine kort, hvor der ikke er hverken nyt eller positivt at hente: dette er landsbyland og Thilogne er den eneste landsby, der er med på kortene, og derfor sandsynligvis den største, og dermed de bedste overnatningsmuligeder. Gode råd er dyre nu. Et par mænd kommer hen til mig, hjælpende. Jeg forklarer og de beder mig vente lidt. Jeg adlyder, da alternativerne er sparsomme.

    Snart dukker portneren til ministeriebygningen op og følger mig tilbage til huset, lukker os ind, og fandme om der ikke gemmer sig et par værelser på 1. sal, med loftsfan, tynde skumgummimadrasser, rindende vand og elektricitet! Gutten viser mig at ark med prisen for en nat og jeg får fluks høvlet 2.000 CFA af de officielle 6.000 CFA. Slemt tilfreds.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply