• english
  • dk
  • /


      - WT Highlights
      - Photo Gallery

      Nicolai Bangsgaard on Flickr Nicolai Bangsgaard on YouTube

      Listen to WT Podcast on iTunes

      Need WT translated?

      Share/Save/Bookmark

    Day 1.291 – My Half-broken Adventure Heart (DK)

    PK64 -> Nouakchott
    Distance (km) : 67
    Time on bike : 4h 30m
    Brutto time: 07.10 – 13.40
    Avg : 14.9 km/h
    Max.speed: 19.9 (!)
    Total (km) : 56.311
    Altitude: 10 m
    Difficulty: 4 of 5

    Himmel og helvede! Jeg vågner i nat med et pludseligt chok ved at et æsel står og brøler lige ved siden af teltet. Sygdom! Forbavsende mange decibel på en ellers stille nat med en imponerende, uendelig stjernehimmel.

    Står op lige før solopgang, kl. 06.40, og skynder mig at pakke lejren ned for tidligt at komme på vejene i den – skal det snart vise sig – håbløse optimisme, at modvinden først vil vækkes op ad dagen. Ali kommer ad flere omgange ned til mig med det obligatoriske glas the. Snart siger jeg farvel til ham og Ahmed i dagens første sollys. Vinden er også stået op – og bonjour til vindhelvedet igen, 3. dag i træk.

    Landskabet er øde, tørt, flat, og der er nogle lange – og i modvinden – seje stræk med kun sparsom civilisation. Mentalt meget udfordrende, men kilometerstenene fortæller mig – omend alt for langsomt – at det går den rette vej. 64, 63, 59, 55 km til hovedstaden. Jeg er kun fokuseret på at komme frem til Nouakchott.

    Holder mange, korte hvil siddende i vejkanten, i Kogaens skygge, for at hvile den ømme røv og få et øjeblikkeligt ophold fra modvinden, mens forbipasserende dytter til mig, enten for at hilse eller fordi de tror jeg er i mekaniske vanskeligheder. Min eneste vanskelighed er modvinden og dens ætsende virkning, der nedbryder den gode moral.

    Tanken om at modvinden vil fortsætte de næste mere end 1.000 km op gennem Mauretanien og Western Sahara bringer min sjæl i sorg, knuser mit eventyrhjerte. Som illustration af vindens indflydelse, har jeg nu brugt 3 (forbandet hårde, demoraliserende) cykeldage på, hvad Amaya & Eric klarede på kun én lang dag i den modsatte retning, hjulpet på vej af den vind, jeg kæmper med nu.

    Landsbyerne er fyldt med berberunger, der – som deres sorte ækvivalenter i det øvrige Vestafrika – er intimiderende for mit personlige rum (as if…) og gør sig vel fortjente til et par hurtige hug med højrekloen. Én skønne dag går det galt for de unger…

    Dagens Tone: Sodade – Cesaria Evora

    I Nouakchott finder jeg frem til Auberge La Dune og slår til i første hug. 2.000 ouguiya (40 DKK) for en seng i et rent (og ellers tomt) 6-sengs-værelse. Glæden over endelig at være kommet frem kan ikke beskrives med ord, jeg kender til.

    Jeg har været i sadlen i 14 af de sidste 15 dage (1.500 km) siden jeg forlod Bamako, Mali, med kun 1 ikke-cykeldag i Kayes, der var alt andet end hvile. Så på en marokkansk restaurant fylder jeg i den sene eftermiddag sækken med en skøn harira-suppe og en ditto lamme-tajine, efterfulgt af en ispind og en café au lait (the real deal) på en lokal, velbesøgt udendørscafé i solnedgangslyset – belønningen forekommer mig kun rimelig efter de sidste to ugers strabadser.

    WT Hall of Fame 🙂

    On this day..

    Share

    2 Responses to “Day 1.291 – My Half-broken Adventure Heart (DK)”

    1. Mette Says:

      Hvor må det være en dejlig følelse at sidde på en restaurant efter sådan nogle hårde cykeldage de sidste par uger. Vi herhjemme bliver helt forpustet bare ved tanken om, hvad du har gang i det drønvarme Afrika..!

    2. Louise Says:

      Kære Nicolai, skønne og intense beskrivelser af dit Afrika eventyr, du er så sej…stay strong

    Leave a Reply