• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 1.312 – Zülles rejsning (DK)

    Tan Tan -> Guelmime
    Distance (km) : 129
    Time on bike : 6h 53m
    Brutto time: 08.30 – 17.45
    Avg : 18.7 km/h
    Max.speed: 59.4
    Total (km) : 57.265
    Altitude: 100 m
    Difficulty: 3½

    Flagene hænger slapt på stængerne ved det royale palads et stenkast fra mit hotel til morgen. Jeg, derimod, har høj rejsning over synet. Nul vind. Zülle knejser.

    Jeg stopper på en tankstation i Tan Tan så megen luft i dækkene, at jeg bringer slangerne i tarmslyngsfare. De er stenhårde og knejsende. Får i samme operation højtryksspulet kæde og gearsystem, som har samlet en lille del af Sahara op undervejs. Dette skal blive godt…

    Det er en fantastisk cykeldag. Cykelglæden er tilbage, omvendt proportionel med modvinden, der har taget et styrtdyk og kun vågner med det ene øje ud på eftermiddagen, men som aldrig når at blive en regulær gene i dag. Flotte, nøgne wildwest-scenerier overalt omkring mig, hvilket særligt de mange kortere op- og nedstigninger bevidner.

    Min knyttede næver flyver hyppigt sejrrigt i vejret (der var ingen sejr, det var bare en følelse) på samme måde som de – Inshallah! – vil gøre det næste sommer

    Jeg kommer forbi to små kaffehuse i dag, hvor jeg fylder vand på flaskerne, kaffe og yogurt på maven, men møder ellers ingen bebyggelser overhovedet undervejs i dag.
    Jeg bliver mange gange mindet om, hvorfor jeg holder så meget af Marokko. Farverne i de endeløse landskaber, klimaet, og den vanvittige gæstfrihed og imødekommenhed, jeg møder overalt, er nogle af grundene.

    Solnedsgangstimen ind mod Guelmime (ca. 90.000 indb.) er uforglemmelig smuk og adrenalinramt. Det har været en lang arbejdsdag, og Zülle har leveret varen.

    Receptionistpigerne på Hotel Alag er fjantne og lureflirter inde bag sløret. Den ene af dem, Habiba, spørger om jeg er gift og begynder på en serie ægteskabelige tilnærmelser og vi-ku-gifte-os etc, men jeg er ikke i humør til det show, så jeg peger bare kækt på nøglen til mit værelse #15 og indikerer, at det er dér, jeg hører hjemme, hvis hun vil ha’ god ballede.

    Efter næsten 7 timers cykling, gælder det for mig om at bruge dagens sidste energi effektivt for ikke at løbe tør, så jeg hopper i det gasopvarmede bad, går ud og sætter store mængder føde til livs, shopper lidt til morgendagen og fader så ud med laptoppen på maven hjemme på mit værelse (uden gæster).

    Det er rart at være udmattet, fysisk træt efter en lang cykeldag i stedet for at være frustreret over den forbandede modvind. Hvis den eksisterer, så er dette den rigtige følelse efter endt arbejdsdag.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply