• english
  • dk
  • /


      - WT Highlights
      - Photo Gallery

      Nicolai Bangsgaard on Flickr Nicolai Bangsgaard on YouTube

      Listen to WT Podcast on iTunes

      Need WT translated?

      Share/Save/Bookmark

    Day 1.348 – A Challenge (DK)

    Cahors -> Brive-la-Gaillarde
    Distance (km) : 101
    Time on bike : 5h 48m
    Brutto time: 08.30 – 17.00
    Avg : 17.4 km/h
    Max.speed: 46.7
    Total (km) : 60.310
    Altitude: 150 m
    Difficulty: 4

    Det er minus 7 grader, da jeg forlader mit lune kammer i Cahors til morgen. Kold Zülle.

    Don't really feel like leaving today...

    Early morning north of Cahors, France.

    Endnu en udfordrende dag. Masser af stigninger, kuperet terræn. Det er en fortsat kamp at holde kroppen tør og varm. Efter et par timers cykling, hvor jeg nogenlunde formår at holde varmen og holde stemningen inde under regnhætten/elefanthuen/halsrøret varm, bliver mine underarme pludseligt sindssygt kolde og fødderne følger snart med. Underlig fisk. Det er nødvendigt at holde et nødstop, så da jeg ser et restaurant-skilt drejer jeg fra.

    Sunrise over Cahors, southern France.

    Early morning in Cahors, France.

    I restaurantens vindue sidder en seddel, der fortæller, at stedet holder lukket i dag. Merde! Jeg nærmer mig det paniske stadium og krænger regnjakken af. Jeg overraskes af is, der drysser ud fra ærmerne – frossen kondens – og nakken laver samme trick, da jeg flår hue/halsrør/elefanthue-sættet af. Der er også is lige nord for røven og jeg er én elendighed.

    Nicolai, changing wet clothes in Payrac, France.

    Til mit held er her et lille toilet med varmt vand i hanen og en el-radiator, som jeg sender på max med det samme. Det føles som min redning. Solen er også fremme og hjælper mig til med at blive et menneske igen. Tager et akrobatisk fodbad i håndvasken og varmer balderne på den (snart) skoldhede radiator. Når nøden er størst…

    Mit humør flyver op og ned, i nogenlunde symmetri med min kropstemperatur. Det ene øjeblik sprudler jeg af lykke, knyttede næver i luften og yes! I can do this-peptalks, det næste øjeblik kommer tvivlen luskende sammen med de kolde fødder/istapfingrene/frostpanden etc. Det slider på sjælen.

    Når kroppen er underafkølet og der ingen udsigt er til at få varmen, går man over i et survival mode og fokuserer alle mentale og fysiske kræfter på at ændre, at forbedre situationen.

    On ice. Bike shoe cover (didn't really do the trick)...

    Scary icicles.

    Efter 3 timers cykling når jeg landsbyen Payrac. Jeg er hundesulten og humøret daler igen, da jeg opdager, at alt (ALT!) er lukket. Heartbreaking. Selv tankstationen er lukket pga. ombygning.

    Scary icicles.

    Jeg er så sulten, at jeg ville samle hvad som helst spiseligt op fra vejkanten (men sig det ikke til mine fremtidige børn, monkey see, monkey do). Vandet i cykelflaskerne er dybfrossent, så der er ligesom lukket for ethvert energiindtag. Argh, bummer. Der er ca. 15 km til nærmeste landsby, Souillac, alternativerne er få. Barsk kørsel. Selvtillidsudsvingene er fortsat markante og følger kropstemperaturen. Med is i handskerne og i røven er det ufatteligt svært at holde motivationen oppe.

    Der er ikke en krumme tilbage i maven på mig, da jeg når Souillac…

    Cold lunch stop in Souillac, France.

    …men det findes der heldigvis råd for i byens (åbne!) supermarked…

    Cold lunch stop in Souillac, France.

    Icicles

    Det er deprimerende, demotiverende at kunne se motorvejen, der plant skærer sig gennem landskabet, hvorimod jeg på de mindre veje må op og ned og udenom alle de små knolde og krumspring, som Skaberen har plantet i landskabet her i området.

    Der er nok af udfordringer for Fjumse-drengen.

    Cahors region, France.

    Når al min jammer er blevet luftet, så er det en meget flot dag i Cahors-området. Det lugter meget af Frankrig og landskabet fryder.

    Leaving Souillac. Aqueduct in the valley.

    France, nutshell.

    Love France.

    Crystal clear.

    Shadow + frozen water...

    Frosty!

    Jeg når i dagens sene skumring Brive-la-Gaillarde og kan ikke begribe mit held, da jeg ved det lokale vandrehjem hører, at dette er den sidste dag, de har åbent før juleferien sætter ind. Mit lille vandrehjemshæfte fortalte ellers, at der skulle være lukket fra den 15. december (2 dage siden), men en gut på gaden mente, at der stadig var åbent, så jeg checkede det ud, og bingo! Eget lille (lumre) 3-sengs kammer, varmt bad, mit første varme måltid i ugevis, tilberedt i fælleskøkkenet. Pludselig er dagens strabadser glemt. Livet er godt. Livet er varmt.

    Sunset just south of Brive, France.

    Efterskrift:
    Snefaldet, som jeg i morgen kommer til at mærke meget mere til, er så småt begyndt i aften…

    Comfy and warm in Brive...

    On this day..

    Share

    Leave a Reply