• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Rejsebrev #2 fra Marokko 19DEC2005 (Danish only)

    Rejsebrev fra Marokko

    Agadir – Marokko, 19. december 2005.

    Sidder paa mit ydmyge hotelvaerelse i Agadir i det sydlige Marokko og bider
    taenderne sammen om en lille vattampon lige dér, hvor min sidste maelketand
    (!) har siddet indtil for ganske faa oejeblikke siden. Laerlingetanden har
    gjort det godt i alle de aar, og forleden maatte den bukke under i kampen
    mod et stykke broed; tanden knaekkede og jeg opsoegte derfor en lokal
    tandlaege, som netop har fjernet resterne paa ganske professionel vis. Saa
    har man proevet at faa fjernet taender under den afrikanske sol…

    En kort opsummering; jeg forlod for 1 maaned siden Danmark sammen med den nyindkoebte cykel for at markere den veloverstaeede afslutning paa et
    universitetsforloeb, der saa sin begyndelse i 1998, og som nu er mundet ud i
    en akademisk titel, som ingen her i Marokko tilsyneladende kender til. En
    stor milepael er det dog for mig at vaere blevet udklaekket som antropolog
    og friheden og det unge otium behager mig stort. Den sidste maaned har bragt
    mig over 2000 km rundt i dette – erfarer man hurtigt – bjerg- og solrige
    land, hvis skoenhed virker staerkt inciterende, naar det opleves i
    sadelhoejde og i cykeltempo. Jeg startede ud fra Marrakech, som jeg kender
    fra foraarets Marokko-rejse, og stilede direkte mod Atlas-bjergene og
    Tizi-n-Tichka, der med sine 2260 m er landets hoejeste (asfalterede)
    bjergpas. Det var en forrygende og udfordrende dag, hvor udsigterne over
    Atlas, glaeden over endeligt at vaere undervejs sammen med de mange “bon
    courage”-tilraab, som jeg blev moedt med, holdt benene og sindet oppe i
    hoejeste gear. Diverse turistbusser jeg passerede var fyldt med jublende og
    klappende vesterlaendinge, der sendte mig smilende over passet. Blev saagar
    overhalet af en 4×4-jeep og naaede lige at registrere, at et kamera blev
    stukket frem mod bilruden for at fotografere og at der for enden af de
    haender, der holdte kameraet sad et smilende, japansk pigeansigt. Det morede
    jeg mig meget over.

    Man laerer hurtigt sine venner og fjender at kende, naar man rejser paa en
    cykel. Den stoerste fjende er for mig vinden, naar den gaar mod en. De
    kraefter, der laegges i kampen mod vinden husker ingen udover de traette
    ben, hvorimod de anstrengelser, der laegges i pedalerne paa vej op ad
    bjergsider (normalt) henter beloenning dels i udsigten og det panorerende
    vue og dels i den efterfoelgende, taknemmelige nedkoersel. Med kroppen i
    aeggeformation over en superstabil cykel, der bare raabte paa flere smaek og
    med taarerne trillende pga vindmodstanden, bragte en af disse nedkoersler
    mig op paa 73 km/t i de Hoeje Atlas-bjerge. Som alle andre former for lykke
    (haevdes det – tvivler paa, at det er rigtigt) er glaedesrusen dog kort, men
    meget intens og adrenalinfrembringende…

    De foelgende dage foregik uden for asfaltens raekkevidde, vejene var
    elendige og fulde af knytnaeve store sten, og cyklen blev for alvor rystet
    ud af sin ellers saa trygge og stabile asfalttilvaerelse. Jeg var noget
    spaendt ved situationen; terraennet foran mig var ukendt, landsbyerne var
    meget spredte, naturen barsk og smuk og det var ca. 2 aartier siden jeg
    sidst havde lappet min egen cykel (takket vaere min far, som dengang
    gudskelov ansaa cykellapning som en del af en anstaendig opdragelse ),
    saa et pludseligt mekanisk breakdown ville s

    On this day..

    Share

    One Response to “Rejsebrev #2 fra Marokko 19DEC2005 (Danish only)”

    1. Bonifacius Says:

      Great article. I am just sad I dont know how to reply properly, though, since I want to show my appreciation like many other.

    Leave a Reply