• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 325 – A Day To Remember…

    Phonsavanh -> Ban Hinlak (family)
    Distance (km) : 88
    Time on bike : 5h 50m
    Brutto time: 10.45 – 18.00
    Avg : 15.03 km/h
    Total (km) : 14333

    Får sendt en kompakt 2,5 kg pakke med bøger etc. hjem til Middelfart med søpost i dag. En sjov service fra et land, der ikke direkte har adgang til havet (bortset fra Mekong-floden).

    Phonsavanh...The Wild West of Laos...

    Imodium har snøret sækken til, men troldmanden er der stadig – og han bryder sig ikke om den indiske mad, jeg spiste i gÃ¥r. Systemet er underligt hele dagen, som om jeg skal skide eller brække mig.

    Rural activities...

    Der er tørt her i bjergene, markerne er svedne, afbrændte, af og til afbrydes tørken af duftende nåletræsskove og duften af savsmuld fra nyoversavede stammer langs vejen. Kan ikke sige, at jeg nyder cyklingen i dag. Vil bare til Louang Prabang. Slappe af, få maven klar. Dagen starter ellers strålende med høj fart, friske ben og Jack Johnson i ørerne, men allerede efter ca. 2 timer føler jeg mig træt og uoplagt. Fortsætter og må snart sluge en 51 min. sej opstigning, efterfulgt af en genial, kurvet 15-min.-nedkørsel.

    Village between Phonsavanh and Phu Khun.

    Sent på eftermiddagen når jeg en lille landsby. Solen er gået ned bag bjergene, aftendisen er ved at lægge sig over landsbyen af bambushytter, der virker aldeles uforstyrret af modernitetens tegn & bekvemmeligheder som elektricitet, butikker og Pepsi-skilte. Det er tydeligt, at jeg ikke finder noget officielt overnatningssted her. Min krop er helt udkørt efter en lang dag i bjergene, jeg vil bare finde et sted at sove og det er utopi at fortsætte.

    Man with a gun...

    En mand med et gevær over skulderen bekræfter, at det ikke er muligt at sove i landsbyen, men at den næste større landsby 50 km videre fremme har et lille hotel. Bad news, så jeg trækker på alle selvlærte ressourcer, da jeg med vilde fagter og et teatralsk kropssprog forsøger at vise mændene omkring mig, hvor træt jeg er og hvor latterlig hård cykeldagen har været. Der rystes bare på hovederne.

    Looks everywhere!

    Jeg trækker cyklen gennem landsbyen, smiler og hilser trods udmattelsen, for det kunne jo være, at min vært for natten er iblandt de mange ansigter langs vejen. Et par fnisende piger peger mig over til et hus, hvor jeg igen opfører mit lille gadeteater for en flok mænd. Denne gang er der en kanin i hatten. Jeg bliver budt inden for i et hus og fÃ¥r en soveplads pÃ¥ trægulvet. Det er landsbyens rige hus – det med bliktaget i stedet for halmtag. Jeg er salig & fro og lykken stÃ¥r den kække bi!

    A stranger in town!!!

    Rygtet har hurtigt spredt sig, at der er en fremmed i landsbyen. Med ét bliver jeg landsbyens store trækplaster og omkring mig har snesevis af børn øjeblikkeligt samlet sig, stirrende og mÃ¥lløse. Det er et helt vanvittigt skue. Fra træhuse, forhaver, ved vandfontænen, hvor folk aftenbader og er dækket ind i sæbeskum, glor ogsÃ¥ voksne uforskammet og uden at blinke, som om jeg – med en Ib Michael parafrasering – var noget af det ypperste den ariske race nogensinde har frembragt. Livet i landsbyen er simpelthen gÃ¥et i stÃ¥.

    My instant noodles are being prepared...

    Jeg klæder om til civilt og finder et meget rustikt gadekøkken med en åben bålplads i hjørnet. Menuen hedder minutnudler og den gør mig godt. Snart er 20 mennesker i alle aldre forsamlet i det lille køkken, for alle vil jo se den blege giraf, og flere kaster om sig med uforståelige laotiske gloser.

    Rustic dinner in the bamboo village...

    Tilbage ved min opredning på gulvet er vi 11 mand samlet i et nonverbalt fællesskab omkring en petroleumslampe. Vore tunger taler ikke samme sprog, men ord forekommer mig overflødige i den nærmest berusende stemning i lampens skær. Tavst er der ikke, for familiens bedstefar sidder og roder konstant med en storskrattende transistorradio. Den udgør kontakten til omverdenen her, for der er ingen TV i landsbyen.

    Hanging out around the petroleum light in the hut...

    On this day..

    Share

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).