• english
  • dk
  • Log in / Register


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 371 - Elefanter og regnskyl

    Forandring fryder, så jeg tager i dag på scootertur ud i bjergene for at komme lidt væk fra vand- og folkemasserne i Chiang Mai. Bag på scooteren har jeg selskab af danske Sheila, som også var med i gårsdagens vandkamp.

    Don't drink and drive! Dummy accident to prevent drinking during Songkran. Chiang Mai.

    På vejen ud af Chiang Mai har man opstillet et par forulykkede dummies i et don’t drink & drive-kampagneindslag i forbindelse med Songkran. Jeg er ikke i tvivl om, at det virker.

    Elephant Camp. Near Mae Rim. Northern Thailand.

    Dagens animalske højdepunkt er besøget i Mae Sa Elephant Camp, ca. 25 km fra Chiang Mai, der blev oprettet i 1976 (der skete også andre gode ting, dét år) og i dag har over 70 elefanter i alle størrelser. Vi ankommer tilfældigt lige da elefantshowet skal til at i gang. Sådan en ting har jeg ikke set før, og det er ret imponerende, hvad giganterne sammen med deres oppassere, mahouts, har tillært sig.

    Elephant camp. Near Mae Rim. Northern Thailand.

    Der bliver spillet fodbold, flyttet træstammer, bukket og nejet, fjantet og danset runddans. (Bemærk fodbolden midt i billedet)

    Elephant soccer. Near Mae Rim. Northern Thailand.

    Mest bizart og imponerende er dog, da elefanterne begynder at male. Flere af malerierne er temmelig imponerende udført og forestiller blomster og træer i forskellige nuancer. Elefanternes mahouts skifter penslerne ud for dem, men ellers klarer de selv ærterne.

    Elephant paintings. Near Mae Rim. Northern Thailand.

    Tilbage på vejene er der stadig gang i vandslangerne og -baljerne. Solen er forsvundet bag skyerne, så det er hundekoldt og drivvådt. Kropstemp. nedkøles yderligere, da vi rammer et kraftigt regnvejr, der for en stund “afvæbner” de mange vandkæmpere langs vejene. De kryber i tørvejr og det giver dårligt mening at kaste vand på drivvåde folk i regnvejr. Regnen stikker i øjnene og sammen med de tykke vandstråler er det næsten umuligt at se, hvor jeg kører. Så er det godt, at jeg efterhånden kender Chiang Mai som min egen bukselomme.

    On this day..

    • Facebook
    • Twitter
    • MySpace
    • StumbleUpon
    • Gmail
    • Yahoo Mail
    • Hotmail
    • Google Bookmarks
    • Share/Save/Bookmark

    Leave a Reply