• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 401 – Pitstops, overtro og et svagt øjeblik…

    Ayutthaya -> Samut Sakhon (hotel)
    Distance (km) : 133
    Time on bike : 5h 53m
    Brutto time: 09.40 – 17.30
    Avg : 22.75 km/h
    Total (km) : 16.097

    Dagens Tone: Nobody move, nobody get hurt – We Are Scientists

    Rats in a Thai food stall...

    Jeg rammer 16.000 km i dag i regnen.

    Må pitstoppe helt pludseligt allerede 5 km fra Ayutthaya. På naturens vegne. Men kort efter pitstopper jeg pga. endnu en punktering på bagdækket. Sygdom! Jeg taper fælgbåndet fast til fælgen med isolértape, da jeg nu er (næsten, jeg er jo ingen cykelprofet) sikker på, at det er skarpe kanter på den billige Giant-fælg, jeg fik på Kogaen i Kashgar, Kina i september, der forårsager de flade dæk.

    Yet another flat tyre. Bloody rim tape!

    Jeg bliver grebet af overtro og efterlader min lille maskot siden Saigon (en gave fra min mor – sorry, mum!) hængende på et skilt. Den har ikke givet mig nok beskyttelse mod punkteringerne, og det skal hun bøde for, den lille djævel.

    Goodbye to my so-so beloved mascot...I left her hanging here on the sign!

    I Bang Pa-In, der er kendt for sit kongelige palads er der en hamper 100 Baht-entré. Da området nær billetboden samtidig vrimler med ældre taiwanesiske og/eller kinesiske (er der nogen visuel forskel?) turister med bøllehat og alderdomsplagede slowmotion gangarter, vurderer jeg hurtigt, at stedet ikke er noget for mig. Jeg tilhører simpelthen ikke det segment, der ville finde området hverken interessant eller 100 Baht værd.

    Ved en landevejsmadhytte får jeg en sodavand og en gang ris med fugl. Pludselig kommer en mand og sætter sig, stiller lidt klassiske spørgsmål på “engelsk”, mens hans ven henvender sig til min madmor og betaler for hele gildet. Virkelig sødt af dem. Det er vist ikke sket under lignende forhold siden Azerbaijan, hvor det var hverdagskost for WT-drengen.

    Jeg er flyvende, fokuseret og fro i dag i solen, i regnen, i tordenvejret.

    I Samut Sakhon er alle skilte på thai. Også hoteller og gæstehuse. Dvs. ingen “hotel”-skilte at gå efter, så jeg lader mig kaste rundt i alle urets retninger af de forskellige henvisninger jeg får fra de lokale. Finder endelig et dodgy, low-value hotel til 40 DKK.

    Dodgy toilet...

    Jeg trænger til forkælelse og går på The Pizza Company…Min medium-sized “Super Deluxe” tilfredsstiller enhver kødæders behov…

    We all have our moments of weakness...

    Vi har alle vore svage øjeblikke…

    On this day..

    Share

    Leave a Reply