Dag 406 – Superlativerne…Hit med dem
Hua Hin -> Khao Sam Roi Yot Nat. Park (camping)
Distance (km) : 60
Time on bike : 3h 32m
Brutto time: 10.00 – 16.00
Avg : 16.86 km/h
Total (km) : 16.337
Kl.09. Jeg tropper op på polyklinikken og får min anden rabiesvaccine.
Kl.10. Afgang fra Hua Hin med oppakkede cykeltasker og Patrick & Sophie.
Jeg fik i Ayutthaya fingrene i et lille, gratis hæfte med alternative ruteforslag ned langs den thailandske golf. Denne booklet, skal det vise sig, er guld værd. I Pranburi drejer vi som anbefalet fra Hwy 4 og tager bagvejene mod Khao Sam Roi Yot National Park (Mountain of Three Hundred Peaks). Flot cykling.
Vi når en virkelig skøn bugt med palmetræer, fiskebåde, klippeøer og ingen turister overhovedet. Lysten til at blive og slå lejr er stor. Men det er vores fælles fremdrift også, så efter lunch i en åben restaurant ud til stranden smutter vi videre. Vi joker en masse om, hvor usselt dette cykelliv er.
Resten af dagen er himmelsk. Ingen af os kan rigtigt fatte, hvor fedt det er at være her. De op til 600m høje limestone-bjerge dukker op og er en stor kulisse for os.
Cykler mod vandet, hvor en ny, dejlig bugt venter os i Bang Pu. Det hele er meget uudbygget og charmerende. Vi stiller cyklerne og følger en sti op gennem klipperne, og kommer ud på en anden strand, Laem Sala Beach, hvor vi tager en fortjent dukkert. Myggene er glubske og de er ved at drive mig til vanvid. Området er skønt (gentager jeg mig selv?) med klippeøer et par stenkast ude i vandet.
Tilbage ved cyklerne finder vi en plads under fyrretræerne lige ud til stranden og slÃ¥r teltene op. Det er cool. Myggene og sandfluerne er ikke cool, sÃ¥ vi siger et hurtigt godnat og kryber i myggely under teltdugen. Det blev en skrækkelig nat alligevel…
June 5th, 2007 at 10:31 am
Skide fedt, det må godt nok være ulækkert at fræse rundt under palmerne, var inde for at tjekke hvor langt Kim var kommet, en telegrafistven fra Grønland der høvler rundt også på cykel, og er kommet til salt lake.
Skal også snart afsted selv, er ved at realisere mit jordiske gods, når det er faldet på plads, mangler huset, pakkes mc og så afsted.
Til orientering, er 60 år og føler det er nu hvis det skal være, før ham med leen indhenter mig
Flemming
June 11th, 2007 at 8:01 am
Hej Flemming…
Ja, det kan være lidt fælt en gang imellem! 😉
Det lyder som den helt rigtige plan, du har kastet dig over. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med forberedelserne, udførelsen og otiumet bagefter…Du vil aldrig fortryde.
Mvh, Nicolai