• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 443 – Exit Penang – Enter The Jungle

    Penang -> Kampung Bagan Baru (family home stay)
    Distance (km) : 104
    Time on bike : 5h 26m
    Brutto time: 10.40 – 17.00
    Avg : 19.03 km/h
    Total (km) : 17.388

    (Billeder kommer ved lejlighed…)

    Dagens Tone: I fornuftens land – Niels Hausgaard

    Ahh, det var rart at få sendt en 2-kilos pakke (tøj og diverse) hjem til Fyn her fra Penang i morges. Under 10 min. tog det, sølle 32 RM (48 DKK) inkl. indpakning. Det gjorde plads til min nye baby og det føltes næsten lige så godt som sex på en søndag.

    Det er en meget flot cykeldag, da jeg først kommer over den tæt trafikerede, 13,5 km lange bro fra Penang til fastlandet ved Butterworth. Broen er iflg. den lokale tunge Sydøstasiens længste. Efter en times cykling begynder junglen langsomt at tage over, med tæt tropevegetation (bregner, palmer i forskellige afskygninger, mos, slyngplanter og så løb jeg tør for botanik) og en skøn skovduft. Vejen er god og snor sig som en ilter asfaltslange gennem den stedsegrønne – argh, ikke helt tør – jungle. Solen brænder hele dagen, 36C.

    I Selama spørger jeg en venlig postmand om vej mod Gerik. Han forklarer og sender så en byge af kontraspørgsmål afsted mod mig. Ja, jeg cykler alene, ja, helt fra Danmark, ja, jeg skal til Amerika…
    “So you are going to sleep in the jungle out there?” Han kigger forundret på mig, og jeg forklarer, at jeg har et telt og at jeg nok skal finde et sted at sove. Mojn-mojn, postmand!

    På nogle strækninger myldrer det med aber inde i den tætte skov. De forstyrres af min kommen og springer atletisk op i træerne. Der er fandme flere aber end der er mennesker her! Sommerfugle, døde varaner (eller monitor lizards/forvoksede firben/iguanas/øgler og hvad de ellers kaldes) og slanger, et par vilde hunde udgør en del af den øvrige fauna.

    Jeg gør mange video-stops undervejs. Det er en helt ny oplevelse at rejse med et videokamera for øjet er nu opmærksom på andre elementer end øjet, der ser gennem still-billeder. Det gør mig vild af begejstring og hullet på kontoen efter købet er allerede glemt efter de første optagelser…Yihaa!

    Om delstaten Perak, hvor jeg er nu, skriver min guidebog: Much of the north […] is dominated by jungle and sees very few foreign visitors. Det er en ubeskåret sandhed i landsbyen Kampung Bagan Baharu, en lille landsby med 400 indbyggere midt i det nordlige Malaysia, hvor min cykeldag ender.

    Landsbyen introducerede i 2005 et home stay-program, der tilbyder folk et indblik i det malaysiske landsbyliv. Jeg bliver af en pige eskorteret hen til en home stay-familie, hvor en enke bor med hendes datter. Snart præsenteres jeg for formanden for programmet, der fortæller mig, at jeg er den første udlænding i landsbyen. Sikke en ære! Han fortæller mig så, at jeg desværre ikke kan overnatte i landsbyen fordi de kun tager imod grupper og ikke enkeltpersoner. Det er helt græsk for mig, så jeg konfronterer ham med det irrationelle heri, hvorefter anden forklaring kommer på banen: Moderen er enke og bor sammen med sin datter. Deres religion forbyder, at de kan have en mand boende. Hmm, den kan jeg ikke rigtigt gøre noget ved. Men jeg kan se, at de er kede af, ikke at kunne hjælpe mig. Det er nu, at muslimernes famøse gæstfrihed skal vise sig, tænker jeg, og venter tålmodigt. Jeg fortæller hvor træt jeg er, hvor langt jeg har cyklet i bjergene og den slags. Jeg ved, at et nej ikke altid et nej, og – voilá – efter lidt mere snak er der grønt lys alligevel. Charme før trussel.

    Hvad der ellers skete i landsbyen kan man forventeligt læse i fredagens (06JUL07) udgave af MetroXpress.

    Et slørløft fortæller, at det bliver en aldeles uforglemmelig oplevelse i landsbyen, hvor alle har hjerter af guld.

    On this day..

    Share

    2 Responses to “Dag 443 – Exit Penang – Enter The Jungle”

    1. Thomas Frank Says:

      Dejlig at se at hr. Hausgaard har fundet vej til din Ipod.

    2. Fjumse Says:

      …thanks to you, my friend…

    Leave a Reply