• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 461 – Malaysia -> Singapore

    Kota Tinggi -> Johor Bahru (MY) -> Singapore
    Distance (km) : 70
    Time on bike : 3h 30m
    Brutto time: 10.00 – 16.00
    Avg : 20.00 km/h
    Total (km) : 18.400

    Dagens Tone: One Tin Soldier – Joni Mitchell

    Ved middagstid når jeg efter et par midlertidige, nedkølende regnvejrsstop Johor Bahru, i det sydligste fastlands-Malaysia. Det er her mit år på det asiatiske fastland slutter efter ca. 15.000 km. Et stort øjeblik for mig. Kan ikke identificere tårerne, da jeg når Johor Bahrus forstæder. Måske det bare var pga. vindmodstanden på vej ned ad bakkeskråningerne mod Johor Bahru.

    Johor Bahru og Singapore er forbundet af en 1038 m lang dæmningsvej (causewayer en mere elegang løsning!). Det undrer mig, at jeg ikke bliver stoppet ved det malaysiske checkpoint, men fortsætter til den singaporeanske side. Det skulle jeg nok ikke ha’ gjort. Jeg ryger direkte i armene på Singapores bureaukratiske dengse-hænder fandme inden jeg er kommet ind i landet! En dame, Uniform #1, bag skranken beder mig vente på en officer, der kan følge mig tilbage til Malaysia og blive stemplet ud af landet. Jeg kan allerede hér ikke se, hvorfor jeg har brug for assistance til at cykle de 1038 m tilbage. Efter de sidste 18.400 km vil jeg mene, at jeg selv kunne klare den affære. Men nej. Jeg venter 20 min. før Uniform #2 beder mig henvende mig et nyt sted, der viser sig at være immigrationspolitiet. Mit pas skifter flere hænder og jeg bliver igen bedt om at vente og tage plads i stolene (at bede mig vente er nok noget af det værste man kan bede mig om, men det ved de selvfølgelig ikke her).

    Der går yderligere 30 min., intet sker og jeg begynder langsomt at ulme. Det er helt, helt unødvendigt, det her. Uniform #3 leder så vidt jeg kan forstå efter en cykel, så jeg kan blive eskorteret tilbage til Malaysia. Det er en stor joke, og jeg bliver nødt til at bryde ind og foreslå, at de (for helvede!) bare kan give mig mit pas tilbage, så jeg selv kan cykle tilbage og få stemplet. Senere dukker en rusten cykel op foran kontoret, og Uniform #4 beder mig venligt følge med. Ved den malaysiske grænsepost vover en kvindelig grænsevagt at opkræve mig et par ringgit for at benytte causeway’en. Jeg tror dog hurtigt, at hun forstod mit uudtalte sprog Nu skal du fandme holde din kæft, frøken, og åbne den port for mig!.

    Exit Malaysia, entry Singapore – på den officielle måde, forstås…

    Mustafa Centre, Little India, Singapore.

    Jeg har via Hospitality Club fået en invitation af Neil og hans kone Jennifer (begge midt i 30’erne, født og opvokset i Singapore af kinesiske forældre) til at bo hos dem. Det er jeg spændt på. Der er veje overalt i bystaten og det er ikke nemt at finde ved til forstadsbydelen Hougang i den nordøstlige del af Singapore. Neil har via email forklaret mig, at cykling på hovedfærdselsårerne, the Expressways, ikke er tilladt, men jeg ser ingen forbudsskilte – dem har de ellers en del af her – så jeg prøver mit held, da de stort set er de eneste indtegnede veje på mit ret ubrugelige guidebogskort. 18.30 ringer jeg på døren hos Neil, og han overraskes stort over, at jeg har kunnet finde hans boligblok og har cyklet på the expressway.

    Mustafa Centre. Little India, Singapore.

    Jeg er træt efter dagens bureaukratiske bøvl, men er meget glad for at være kommet frem. Mine værter er rigtig søde fra første minut, og jeg har fået mit eget værelse med fan, TV og privatsfære. Vi kører til Little India og får en lækker nan + mutton dinner. Det er blot den første bid af det gastronomiske mekka, som Singapore i løbet af de næste dage vil vise sig at være.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply